Dansk litteratur

Historien om en dreng af Line Lybecker

historien om en dreng

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 227
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Thobias på 17 er usikker på sin fremtid. Det er sidste år på gymnasiet, han skal til at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og kæresten Julie har allerede lagt planer om børn. Han og hans venner bliver inviteret til live-rollespil, og her møder han David. David som vender op og ned på det hele.

Historien om en dreng er en sød og kort fortælling om pludselig at blive forelsket i det samme køn og forsøge at håndtere de velkendte og så alligevel helt nye følelser. Der er også fokus på tematikken om at blive voksen med Thobias’ 18 års fødselsdag og det lurende uddannelsesvalg. Thobias er forvirret, som så mange andre i hans alder. Han ved ikke rigtig, hvad han vil og pludselig står han også med de her følelser, som han ikke mener, han burde have. At vennerne spiller smarte og ikke ligefrem virker forstående hjælper heller ikke noget. Og hvordan skal Thobias vide, om David føler det samme? Med en dreng og en pige er det så nemt, så selvfølgeligt. Men ikke her. David er en helt igennem god fyr, så måske han bare er sådan overfor alle?

Det er alt sammen meget realistiske situationer, tanker og følelser, og Historien om en dreng er helt klart en bog mange unge vil kunne relatere til. Og forhåbentlig en historie, der kan styrke selvtilliden hos unge homo-, bi- og panseksuelle og måske være en samtalestarter.

Det eneste, der gik mig på, var, at bogen hele tiden sprang rollespillet over. De ankommer til skoven og forlader den, men vi læser meget lidt om Thobias og David sammen, når de rollespiller. Det er der, de først mødes, og det de oftest laver sammen, især i starten, så jeg synes, det var ærgerligt at springe over. Så springer man også lidt en del af deres forelskelse over, hvor vi i stedet mest får indblik i deres sms’er til hinanden mellem skovbesøgene. De er dog til gengæld også virkelig søde at læse. Og så er bogen generelt godt skrevet, letlæselig og flyder godt med tempoet ellers.

Alt i alt en velskreven og troværdig ungdomsroman om nogle vigtige emner.

– Mette

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee

InShot_20190224_151848719.jpg

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2017
Sprog: engelsk
Sidetal: 501
Genre: Young Adult, Eventyrlig historisk roman, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Henry ’Monty’ Montague er en stor skuffelse for sin far. Han er blevet smidt ud af den fineste kostskole i landet, driver sine dage af med at drikke, feste og gamble, og sover til højre og venstre med både kvinder og mænd. Inden han for alvor skal rette op på sig selv og overtage ansvaret fra sin far, får han muligheden for at rejse gennem Europa med sin bedste ven Percy. Og selvom de får en voksen med til at holde dem i ørerne, og skal trækkes med lillesøsteren Felicity, så har Monty ikke tænkt sig at lade sin sidste chance for frihed gå til spilde.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue har det hele. Det er ét langt eventyr på rejse gennem Europa, fyldt med stemning, mystik, humor og en af de mest frustrerende kærlighedstroper, der findes: mutual pining. En gensidig længsel mellem to personer, der begge er smaskforelskede i hinanden, men også begge tror, den anden part ikke er forelsket i dem.

Tempoet i romanen er perfekt. Ikke et eneste øjeblik følte jeg, at det gik for stærkt eller for langsomt. Vi kommer meget rundt og besøger flere byer, men skipper de lange rejsedage, som ikke giver noget indblik i hverken plot eller karakterer. Fokus er der hvor det skal være, hvad enten kapitlet fremmer plot eller karakterudvikling. Og balancen mellem de to er i top. Det er måske ikke det mest komplicerede plot, og jeg kunne gætte mig til meget, men det er en skøn rejse alligevel.

Karaktererne skal uden tvivl have en stor del af æren for romanens succes. Monty, Percy og Felicity er alle tre velskrevne, runde og interessante karakterer med hver deres distinkte personligheder, men også mindre karakterer som Helena og Scipio kommer man til at holde af. At de alle hver især har deres egen agenda, deres egne ideer og ønsker, som driver dem, skaber flere plottråde som flettes virkelig godt sammen under det overordnede plot.

Monty vandt mig først over med sin lette og humoristiske attitude. Lidt efter irriterede han mig med sin selvcentrerede egoisme, men holdt mig i sidste ende i et fast greb med en sårbarhed, der går lige i hjertet. Han prøver virkelig, han dummer sig igen og igen, men han prøver, og han er derfor også den karakter, der udvikler sig mest igennem bogen. Percy er det sødeste, mest venlige og hjælpsomme menneske. Han er en ægte solstråle, og man kan ikke bebrejde Monty, at han falder for ham. Deres forhold er én lang pine for læseren, men på den der åh så dejligt smertefulde måde. Til tider er de sgu begge lige dumme. Og de fortjener hinanden. Felicity er Montys søster. Hun gør også oprør, selvom det er Montys oprør, der er mest i fokus. Hun vil ikke bøje sig for tidens kvindesyn, ses altid med en bog i hånden og drømmer om at studere medicin. Jeg glæder mig til at læse næste bog med hende som hovedperson.

Sproget er letlæseligt, og skrivestilen holder som nævnt et godt tempo, og er fyldt med masser af humor og gode beskrivelser, der skaber den rette stemning og gør det let at leve sig ind i handlingen. Temaerne i romanen spænder vidt og berører alt fra LGBTQ+ forhold, kvindesyn og racisme til mishandling, uhelbredelig sygdom, politik og ungdomsoprør – alt i en interessant historisk kontekst, vi dog stadig kan få noget ud af i dag.

– Mette

Amerikansk litteratur

Skyggernes dronning af C.J. Redwine

52596429_328206571138816_1046599550539661312_n

Forfatter: C.J. Redwine
Forlag: Turbine
År: 2016
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 361
Genre: Fantasy, Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Man går ikke i krig, fordi man er sikker på, at man vil vinde. Man går i krig, fordi det er det rette at gøre.”

Når det kommer til litteratur, er det ingen hemmelighed, at jeg har nogle svagheder. Nogle af dem er allerede blevet afsløret (græsk mytologi, zombier), og en anden er gen- og nyfortolkning af klassiske eventyr. Som det er tilfældet i C.J. Redwines Skyggernes dronning, der er inspireret af Snehvide. 

Bogen handler om prinsesse Lorelai, der er på flugt fra den onde dronning Irina. Begge kvinder besidder magiske kræfter, bare på hver deres måde. Lorelais mål er at indtage sin rette plads som dronning i Ravenspire og samtidig få hævn over Irina, der slog hendes far ihjel. I Eldr bliver Kol pludselig konge og i et desperat forsøg på at redde sit rige fra troldene, slår han sig sammen med Irina. Der er bare et problem: Lorelai.

Efter at have læst bogen, sad jeg tilbage med blandede følelser. På den ene side var der en masse punkter i bogen, jeg var vild med, men der var desværre også bare en del, jeg ikke syntes fungerede. Lad os starte med det positive!

På trods af, at historien var inspireret af Snehvide, og nogle af elementerne derfra også bruges i denne, såsom æblet, spejlet, Lorelais udseende og Irina, så var dette alligevel med et twist og en opfindsomhed og kreativitet, som var beundringsværdig. Det bruges på en fascinerende måde, der gjorde, at man ikke betragtede historien som en genfortælling af eventyret, men som sit helt eget værk. Det blev til en spændende og anderledes version, krydret med typiske fantasy virkemidler og et interessant univers.
Det leder mig videre til verdensopbygningen, der var ret imponerende. Jeg var betaget af Redwines fantasi og hendes evne til at skabe et magisk univers, med forskellige riger, væsener og sprog. Der er noget helt særligt ved en bog, når man kan se, at der er tænkt over verden og brugt så meget tid på at skabe den. Og så var det interessant, hvordan de forskellige riger i universet interagerede, og hvordan de var opbygget.

Selvom handlingen var en smule forudsigelig, var den alligevel medrivende og spændende. Det skyldes blandt andet, at der tilføjes interessante elementer, og man tydeligt kan mærke forfatterens opfindsomhed i hendes livlige omskrivning af eventyret. Gennem forskellige karakterer tilføjes historien også lidt humor, som jeg syntes, fungerede rigtig godt. Jeg var vild med Leo, der stod i skarp kontrast til alvorlige Lorelai. Og jagtfalken Sasha og kommunikationen mellem hende og Lorelai var et skønt frisk pust.

Det fører videre til det, jeg ikke var så vild med. Det er typisk for eventyr, at de er skrevet som tell frem for show, og det er også tilfældet med Redwines udgave. I mine øjne blev det dog for meget. Der var meget indblik i Lorelais tanker, men ikke nok reaktion. Det gjorde Lorelai til en lidt flad karakter, og jeg havde svært ved helt at leve mig ind i hendes situation. Til gengæld lykkes det mig at blive fanget af Kols del. Også selvom han var præget af tell. Det var bare lykkes forfatteren at gøre ham interessant på den helt rigtige måde. Derudover var jeg fascineret af Irinas historie, der tydeligt viste, at hun ikke var et hundrede procent ond, for hun tvivlede og vaklede også. Det gjorde hende i mine øjne til en yderst kompleks og spændende karakter, og for min skyld måtte hendes dobbelthed gerne have været udforsket mere.
Sproget var desværre en smule uinteressant og klichéfyldt, og jeg tog mig selv i til tider at blive irriteret over det. Der løsnes dog lidt op for det uinteressante sprog længere inde, hvor sproget bliver mere flydende og interessant.

Det største kritikpunkt hænger sammen med universet. På trods af, at universet var fint opbygget og interessant, var der alligevel noget, der forekom mig for nemt. Mange af principperne opstod meget pludseligt, hvor nye regler for magi opstod i takt med, at Lorelai skulle bruge dem. Hun har ikke haft nogen til at lære sig om magi, alligevel ved hun, hvordan det skal gøres, hvilke besværgelser hun skal fremsige, og samtidig er hun yderst magtfuld. Det virkede bare ikke troværdigt, og det var virkelig ærgerligt, da jeg sagtens kunne se universets og magiens potentiale.

Alligevel blev jeg revet med af bogen, hvilket snarere skyldtes fortællingen end sprog og karakterer. Historien er velkendt og karaktererne originale, nogle med et twist der fungerer virkelig godt. Så er man på udkig efter let underholdning og noget velkendt med et twist, kan jeg anbefale Skyggernes dronning.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Dear Evan Hansen af Val Emmich

IMG_1253

Forfatter: Val Emmich
Forlag: Pinguin Books
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 358
Genre: Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Endelig fik jeg læst den! Jeg har hørt soundtracket så mange gange allerede, men det tog mig lige lidt tid at komme i gang med romanen, trods den har ligget og samlet støv i nogle måneder nu…

Anyway! Dear Evan Hansen er en skøn bog. En Young Adult roman uden tvivl, men samtidig en historie alle kan læse.

Evan er usynlig. Han er et nul. En taber. En som ingen venner har og som bruger det meste af sin tid lukket inde på sit værelse eller ude blandt træerne i parken. Han skriver breve til sig selv, fordi hans psykolog siger, han skal. Men det brev han printer ud en dag på skolen, bliver misforstået, stjålet og fundet på Connor Murphy, da han begår selvmord. Pludselig tror Connors familie, at Evan var Connors ven – og løgnen vokser og vokser.

Jeg har læst flere anmeldelser, der siger, det er for voldsomt og for urealistisk, så langt løgnen kører ud. Det synes jeg nu ikke. Alle karakterernes handlinger og tanker er bundet til deres følelser: Evan er for angst til at sige sandheden og håber at løgnen kan hjælpe, Connors familie er ramt af sorg og sluger hvert et ord og Evans mor har for travlt til overhovedet at følge med.

Det eneste, jeg synes, bogen fejlede med, var at det lidt over halvvejs begynder at gå rigtig hurtigt. Vi har et fint build-up, men fra at Evan når toppen og til han ramler ned igen, der går det simpelthen for hurtigt. Der mangler nogle scener mellem tre af karaktererne, Evan, Jared og Alana, så man bedre kan forstå hvilken type venskab de har bygget op gennem hele det her projekt om at holde Connors minde i live.

De to, Jared og Alana, kunne også godt have fået lidt flere sider at udfolde sig på. Evan og Connor er de to stærkeste karakterer – den sidste følger vi stadig, trods han er død, spredt ud mellem Evans kapitler. Jeg føler virkelig med dem begge og kan så nemt spejle mig i mange af deres tanker. Man kan næsten ikke lade vær med at tænke at det hele kunne være gået anderledes, hvis de to bare havde fundet hinanden.

Det er også det store tema for bogen: ensomhed. Ensomhed som følge af angst, ensomhed som følge af vrede. Ensomhed der fører til selvmord. Romanen tackler emnet rigtig fint og giver også læseren håb med på vejen. Håb om at der er andre derude, som føler det samme, og at der er nogen derude, som vil acceptere dig for den du er.

– Mette

 

 

 

Amerikansk litteratur

What If It’s Us af Becky Albertalli & Adam Silvera

what if it's us.JPG

Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 433
Genre: YA, romance, LGBTQ+

Stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐

Arthur er i New York over sommeren i praktik på det advokatfirma hans mor arbejder for. Han har hovedet i skyerne, men New York viser sig ikke helt at være så fortryllende, som han gik og drømte om. I hvert fald ikke før han møder en sød fyr på posthuset, en som viser sig også at være homoseksuel og som lige netop har slået op med sin kæreste. Er det skæbnen at de mødtes? Kan de finde hinanden igen? Eller er det bare Arthur, der gør det hele større end det i virkeligheden er?

What If It’s Us er en perfekt blanding mellem den storslåede kærlighedshistorie med romantik, mirakler og store gestusser og så den mere realistiske side af kærligheden – at alt ikke altid er perfekt og at universet ikke serverer ens fremtid og lykke på et sølvfad. Det passer også godt på de to forfatteres profiler. Becky Albertalli, der skriver de søde og glade kærlighedshistorier og Adam Silvera, der knuser alle læseres hjerter med tragedie efter tragedie. What If It’s Us rammer et fint midtpunkt.

Som en der har været i et langdistanceforhold, haft et break up, er blevet venner igen, for så i dag at være sammen på 8. år, føler jeg en hel del for Ben og Arthur. Det er ikke nemt, hverken at lykkes med eller at opgive helt. Jeg vil ikke afsløre, hvordan det går for Ben og Arthur, men jeg vil sige der er masser af humor, søde øjeblikke, drama og misforståelser, venskaber og kys. Og så mange referencer til Hamilton og Dear Evan Hansen! Hvis man ikke allerede har hørt soundtracksene, så gør man det nok på grund af Arthur.

Arthur var også den af de to jeg faldt for først. Han er sjov og sød og man hepper så meget på ham. Men Ben vinder altså også mit hjerte. Han er usikker på sig selv, sin fremtid og på universet. Men han er så god og fortjener en som Arthur, der kan minde ham om det.

Der er én bestemt sætning i bogen, som jeg synes opsummerer så fint, hvad den her roman handler om: ”I don’t know if we’re a love story or a story about love” – for den kan nemlig sagtens være begge dele.

– Mette