Australsk litteratur

The Boy Who Steals Houses af C. G. Drews

IMG_1255.JPG

Forfatter: C. G. Drews
Forlag: Orchard
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 347
Genre: YA, ungdomsbog

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Brødrene Sam og Avery er hjemmeløse teenagedrenge, der lever af lommetyveri og sover i tomme huse om natten. Avery er autist, og selvom Sam er den yngre bror, må han ofte agere som storebror. De drømmer om at få deres eget hus en dag, et sted de kan kalde deres hjem. Men en dag, hvor Sam er alene, falder han i søvn i et hus, der om natten var tomt, men da han vågner igen myldrer med mennesker.

The Boy Who Steals Houses er et must read. Det er virkelig en fantastisk roman. Jeg faldt helt tilfældigt over bogen på Instagram, og syntes titlen var anderledes og fængende. Hvis du elsker Young Adult bøger og ikke skyr væk fra de lidt hårdere emner, så er det en sikker vinder. Jeg fik både grint og grædt, og min eneste kritik er nok, at den gerne måtte have været længere!

Der er to plotlinjer i romanen. Den ene er omkring Sam og Avery, den anden omkring Sam og Moxie – pigen i det hus, Sam har overnattet i. Jeg var helt klart mest fanget, når Sam var hos Moxie, simpelthen fordi Sam så meget har brug for en pause fra sit liv på gaden og fra Avery. Sam og Moxie er også utroligt søde sammen, og hemmeligheden om, hvem Sam er, spøger altid i baggrunden og gør deres tid sammen bittersød fra Sams perspektiv. Han er nemlig ikke den type fyr, der får pigen.

 

the boy who steals houses 2.JPG

Plotlinjen med Avery handler om deres afhængighed af hinanden. Avery har brug for Sam, som er den eneste, der forstår ham og hans tics, mens Sam har brug for Avery, fordi hele hans identitet altid har kredset om at beskytte sin bror. Den plottråd smelter efterhånden sammen med Sams lille oase af fred hos Moxie.

Dertil er der også flashbacks til Sam og Averys fortid fra de er 7 og 9 år og opefter. Her får vi indblik i deres familie og de problemer, der har ført til, at de er endt på gaden. Det giver historien en god balance, hvor læseren kan lære dem at kende, og samtidig holdes spændingen oppe omkring, hvad Sam har gjort.

Karaktererne er også nemme at holde af. Sam kan man ikke andet end at ville beskytte fra verden, Moxie er passioneret og selvopofrende, og familien De Lainey er fyldt med kærlighed. Familien er stor, med et overtal af brødre og kun faren som forælder. De har deres egne problemer, men er fra Sams perspektiv den perfekte familie, netop fordi de har hinanden og passer på hinanden. Avery havde jeg både utrolig ondt af, men var også frustreret over, da alt han gør, også ender med at gå ud over Sam, som aldrig burde tvinges til at være sin brors forælder.

Bogen berører nogle stærke temaer som svigt i systemet, svigt i familien og vold. Der er stor kritik i forhold til ableism, hvor Avery aldrig føler sig set og forstået eller bliver hjulpet af andre end Sam. Og selvom Sam ikke har en diagnose, så er han ikke vokset op uden ar på sjælen.

Alt i alt er The Boy Who Steals Houses en gennemført Young Adult roman, der ikke viger fra at tackle store emner. En bog med et originalt plot, fantastiske karakterer og en bittersød romance. Den vil med garanti både knuse og varme dit hjerte.

– Mette

Reklamer
Dansk litteratur

Kolde Timer af Michael Kousgaard

61084651_2597003140327765_8536179348258947072_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Petunia

Forfatter: Michael Kousgaard
Forlag: Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA-gys, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Nanna ville skrige. Forsøgte, men der kom ingen lyd ud. Hendes lunger var tomme for luft, og kun hæs damp lagde sig som røg i luften.”

Novellen handler om Nanna, der er flyttet ind i kælderen hos en ældre kvinde. En aften beslutter Nanna sig for en løbetur, men på den tur bliver hun vidne til en hændelse, der jager en skræk i hende. Hun gemmer sig i lejligheden, og timer senere bevæger hun sig endelig ud igen. Men det skulle hun aldrig have gjort.

Novellen skildrer Nannas tanker og handlinger på en realistisk måde, hvor man føler, man er til stede i rummet med hende. Det giver en helt anden form for indlevelse, som er rigtig god, når man læser gysere. Samtidig er historien medrivende og spændende, hvor uhyggen langsomt opbygges. Hvad er der med ham manden? Og finder han Nanna? Spørgsmål der besvares på overraskende vis.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til med denne novelle, andet end at det var YA-gys. Slutningen overraskede mig, da jeg ikke havde gættet, hvad der egentlig foregik. Kolde Timer er et interessant tag på vampyrmyten, hvor vampyren ikke er en glitrende lækker fyr, men i stedet sådan som vampyren burde være.

Så er du på udkig efter en gyser, der kan læses af alle aldre, med en uhyggelig vampyr, kan jeg varmt anbefale denne novelle.

– Camilla

Dansk litteratur

Historien om en dreng af Line Lybecker

historien om en dreng

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 227
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Thobias på 17 er usikker på sin fremtid. Det er sidste år på gymnasiet, han skal til at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og kæresten Julie har allerede lagt planer om børn. Han og hans venner bliver inviteret til live-rollespil, og her møder han David. David som vender op og ned på det hele.

Historien om en dreng er en sød og kort fortælling om pludselig at blive forelsket i det samme køn og forsøge at håndtere de velkendte og så alligevel helt nye følelser. Der er også fokus på tematikken om at blive voksen med Thobias’ 18 års fødselsdag og det lurende uddannelsesvalg. Thobias er forvirret, som så mange andre i hans alder. Han ved ikke rigtig, hvad han vil og pludselig står han også med de her følelser, som han ikke mener, han burde have. At vennerne spiller smarte og ikke ligefrem virker forstående hjælper heller ikke noget. Og hvordan skal Thobias vide, om David føler det samme? Med en dreng og en pige er det så nemt, så selvfølgeligt. Men ikke her. David er en helt igennem god fyr, så måske han bare er sådan overfor alle?

Det er alt sammen meget realistiske situationer, tanker og følelser, og Historien om en dreng er helt klart en bog mange unge vil kunne relatere til. Og forhåbentlig en historie, der kan styrke selvtilliden hos unge homo-, bi- og panseksuelle og måske være en samtalestarter.

Det eneste, der gik mig på, var, at bogen hele tiden sprang rollespillet over. De ankommer til skoven og forlader den, men vi læser meget lidt om Thobias og David sammen, når de rollespiller. Det er der, de først mødes, og det de oftest laver sammen, især i starten, så jeg synes, det var ærgerligt at springe over. Så springer man også lidt en del af deres forelskelse over, hvor vi i stedet mest får indblik i deres sms’er til hinanden mellem skovbesøgene. De er dog til gengæld også virkelig søde at læse. Og så er bogen generelt godt skrevet, letlæselig og flyder godt med tempoet ellers.

Alt i alt en velskreven og troværdig ungdomsroman om nogle vigtige emner.

– Mette

Amerikansk litteratur

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee

InShot_20190224_151848719.jpg

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2017
Sprog: engelsk
Sidetal: 501
Genre: Young Adult, Eventyrlig historisk roman, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Henry ’Monty’ Montague er en stor skuffelse for sin far. Han er blevet smidt ud af den fineste kostskole i landet, driver sine dage af med at drikke, feste og gamble, og sover til højre og venstre med både kvinder og mænd. Inden han for alvor skal rette op på sig selv og overtage ansvaret fra sin far, får han muligheden for at rejse gennem Europa med sin bedste ven Percy. Og selvom de får en voksen med til at holde dem i ørerne, og skal trækkes med lillesøsteren Felicity, så har Monty ikke tænkt sig at lade sin sidste chance for frihed gå til spilde.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue har det hele. Det er ét langt eventyr på rejse gennem Europa, fyldt med stemning, mystik, humor og en af de mest frustrerende kærlighedstroper, der findes: mutual pining. En gensidig længsel mellem to personer, der begge er smaskforelskede i hinanden, men også begge tror, den anden part ikke er forelsket i dem.

Tempoet i romanen er perfekt. Ikke et eneste øjeblik følte jeg, at det gik for stærkt eller for langsomt. Vi kommer meget rundt og besøger flere byer, men skipper de lange rejsedage, som ikke giver noget indblik i hverken plot eller karakterer. Fokus er der hvor det skal være, hvad enten kapitlet fremmer plot eller karakterudvikling. Og balancen mellem de to er i top. Det er måske ikke det mest komplicerede plot, og jeg kunne gætte mig til meget, men det er en skøn rejse alligevel.

Karaktererne skal uden tvivl have en stor del af æren for romanens succes. Monty, Percy og Felicity er alle tre velskrevne, runde og interessante karakterer med hver deres distinkte personligheder, men også mindre karakterer som Helena og Scipio kommer man til at holde af. At de alle hver især har deres egen agenda, deres egne ideer og ønsker, som driver dem, skaber flere plottråde som flettes virkelig godt sammen under det overordnede plot.

Monty vandt mig først over med sin lette og humoristiske attitude. Lidt efter irriterede han mig med sin selvcentrerede egoisme, men holdt mig i sidste ende i et fast greb med en sårbarhed, der går lige i hjertet. Han prøver virkelig, han dummer sig igen og igen, men han prøver, og han er derfor også den karakter, der udvikler sig mest igennem bogen. Percy er det sødeste, mest venlige og hjælpsomme menneske. Han er en ægte solstråle, og man kan ikke bebrejde Monty, at han falder for ham. Deres forhold er én lang pine for læseren, men på den der åh så dejligt smertefulde måde. Til tider er de sgu begge lige dumme. Og de fortjener hinanden. Felicity er Montys søster. Hun gør også oprør, selvom det er Montys oprør, der er mest i fokus. Hun vil ikke bøje sig for tidens kvindesyn, ses altid med en bog i hånden og drømmer om at studere medicin. Jeg glæder mig til at læse næste bog med hende som hovedperson.

Sproget er letlæseligt, og skrivestilen holder som nævnt et godt tempo, og er fyldt med masser af humor og gode beskrivelser, der skaber den rette stemning og gør det let at leve sig ind i handlingen. Temaerne i romanen spænder vidt og berører alt fra LGBTQ+ forhold, kvindesyn og racisme til mishandling, uhelbredelig sygdom, politik og ungdomsoprør – alt i en interessant historisk kontekst, vi dog stadig kan få noget ud af i dag.

– Mette

Amerikansk litteratur

Skyggernes dronning af C.J. Redwine

52596429_328206571138816_1046599550539661312_n

Forfatter: C.J. Redwine
Forlag: Turbine
År: 2016
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 361
Genre: Fantasy, Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Man går ikke i krig, fordi man er sikker på, at man vil vinde. Man går i krig, fordi det er det rette at gøre.”

Når det kommer til litteratur, er det ingen hemmelighed, at jeg har nogle svagheder. Nogle af dem er allerede blevet afsløret (græsk mytologi, zombier), og en anden er gen- og nyfortolkning af klassiske eventyr. Som det er tilfældet i C.J. Redwines Skyggernes dronning, der er inspireret af Snehvide. 

Bogen handler om prinsesse Lorelai, der er på flugt fra den onde dronning Irina. Begge kvinder besidder magiske kræfter, bare på hver deres måde. Lorelais mål er at indtage sin rette plads som dronning i Ravenspire og samtidig få hævn over Irina, der slog hendes far ihjel. I Eldr bliver Kol pludselig konge og i et desperat forsøg på at redde sit rige fra troldene, slår han sig sammen med Irina. Der er bare et problem: Lorelai.

Efter at have læst bogen, sad jeg tilbage med blandede følelser. På den ene side var der en masse punkter i bogen, jeg var vild med, men der var desværre også bare en del, jeg ikke syntes fungerede. Lad os starte med det positive!

På trods af, at historien var inspireret af Snehvide, og nogle af elementerne derfra også bruges i denne, såsom æblet, spejlet, Lorelais udseende og Irina, så var dette alligevel med et twist og en opfindsomhed og kreativitet, som var beundringsværdig. Det bruges på en fascinerende måde, der gjorde, at man ikke betragtede historien som en genfortælling af eventyret, men som sit helt eget værk. Det blev til en spændende og anderledes version, krydret med typiske fantasy virkemidler og et interessant univers.
Det leder mig videre til verdensopbygningen, der var ret imponerende. Jeg var betaget af Redwines fantasi og hendes evne til at skabe et magisk univers, med forskellige riger, væsener og sprog. Der er noget helt særligt ved en bog, når man kan se, at der er tænkt over verden og brugt så meget tid på at skabe den. Og så var det interessant, hvordan de forskellige riger i universet interagerede, og hvordan de var opbygget.

Selvom handlingen var en smule forudsigelig, var den alligevel medrivende og spændende. Det skyldes blandt andet, at der tilføjes interessante elementer, og man tydeligt kan mærke forfatterens opfindsomhed i hendes livlige omskrivning af eventyret. Gennem forskellige karakterer tilføjes historien også lidt humor, som jeg syntes, fungerede rigtig godt. Jeg var vild med Leo, der stod i skarp kontrast til alvorlige Lorelai. Og jagtfalken Sasha og kommunikationen mellem hende og Lorelai var et skønt frisk pust.

Det fører videre til det, jeg ikke var så vild med. Det er typisk for eventyr, at de er skrevet som tell frem for show, og det er også tilfældet med Redwines udgave. I mine øjne blev det dog for meget. Der var meget indblik i Lorelais tanker, men ikke nok reaktion. Det gjorde Lorelai til en lidt flad karakter, og jeg havde svært ved helt at leve mig ind i hendes situation. Til gengæld lykkes det mig at blive fanget af Kols del. Også selvom han var præget af tell. Det var bare lykkes forfatteren at gøre ham interessant på den helt rigtige måde. Derudover var jeg fascineret af Irinas historie, der tydeligt viste, at hun ikke var et hundrede procent ond, for hun tvivlede og vaklede også. Det gjorde hende i mine øjne til en yderst kompleks og spændende karakter, og for min skyld måtte hendes dobbelthed gerne have været udforsket mere.
Sproget var desværre en smule uinteressant og klichéfyldt, og jeg tog mig selv i til tider at blive irriteret over det. Der løsnes dog lidt op for det uinteressante sprog længere inde, hvor sproget bliver mere flydende og interessant.

Det største kritikpunkt hænger sammen med universet. På trods af, at universet var fint opbygget og interessant, var der alligevel noget, der forekom mig for nemt. Mange af principperne opstod meget pludseligt, hvor nye regler for magi opstod i takt med, at Lorelai skulle bruge dem. Hun har ikke haft nogen til at lære sig om magi, alligevel ved hun, hvordan det skal gøres, hvilke besværgelser hun skal fremsige, og samtidig er hun yderst magtfuld. Det virkede bare ikke troværdigt, og det var virkelig ærgerligt, da jeg sagtens kunne se universets og magiens potentiale.

Alligevel blev jeg revet med af bogen, hvilket snarere skyldtes fortællingen end sprog og karakterer. Historien er velkendt og karaktererne originale, nogle med et twist der fungerer virkelig godt. Så er man på udkig efter let underholdning og noget velkendt med et twist, kan jeg anbefale Skyggernes dronning.

– Camilla