Dansk litteratur

At danse mellem glasskår af Bettina Stuhr Lindskow

at danse mellem glasskår

Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 256
Genre: YA, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Roses største drøm er at få en professionel dansekarriere i London, og at vinde finalen i EM er vejen dertil. Men under finaledansen kollapser hun og vågner op på hospitalet til beskeden om, at hun har diabetes. Hendes dansepartner Christian forlader hende for en anden, og Roses verden smuldrer. Hvem er hun uden dansen? Uden Christian? Og hvordan skal hun kunne leve med sygdommen resten af livet?

At danse mellem glasskår er en velskrevet ungdomsbog om et emne, jeg ikke selv har læst om før. På ret få sider er det lykkedes at fortælle en interessant, rørende og lærerig historie om en ung pige, der må gøre op med sig selv, hvem hun vil være og hvordan hendes fremtid skal se ud nu hvor hun lider af en kronisk sygdom. Udover at hun mister dansen, skal hun også pludselig lære regulært at måle sit blodsukker, huske at spise mellemmåltider og undgå en hel masse fødevarer. Klassekammeraterne er en udfordring i sig selv, og Rose finder først ro, da hun en dag tilfældigvis kommer forbi et boksecenter. Den drejning overraskede mig, da jeg ikke helt forstod, hvorfor hun ikke bare stædigt holdt ved dansen, men det var faktisk noget af det, jeg fandt mest spændende at læse om.

Jeg var imponeret over karaktergalleriet, da jeg nemt kunne indleve mig i dem alle og forstå dem efter kun få ord. Rose starter med at have det hele, hendes liv er planlagt og alt kører, for så med ét at falde sammen. Hun gennemgår et tumult af følelser, der er meget gråd og vrede, men hun formår at kæmpe sig igennem. Familien har en god dynamik, og bogen skildrer troværdigt både et søsterforhold på godt og ondt og en overbeskyttende mor, der prøver sit bedste. Jeg kunne godt lide kontrasten mellem Christian og Kevin og var glad for, at ingen af dem forfaldt til stereotyper, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere indsigt i, hvorfor Christian er, som han er.

At danse mellem glasskår er virkelig fint skrevet med masser af intense følelser og god indlevelse. Det er en bog, der er hurtigt og let læst, og som giver et indblik i et tema, der ikke er typisk for genren, men uden at vi går glip af det klassiske søde kærlighedsplot.

– Mette

Reklamer
Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette

 

Dansk litteratur

Onshore #1: Hvor jeg hører til af K. L. Berger

hvor jeg hører til

Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Tellerup
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 259
Genre: YA, realisme

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐

Hannah er en helt almindelig pige. Hun er den stille pige, den dygtige pige, pigen, der ellers aldrig går til fest eller drikker. Lige indtil Justin. Hannah bliver inviteret med til en fest af Justin, men hvad der skulle have været en fantastisk aften med en flot fyr bliver hurtigt vendt til et mareridt. Kan Hannah kæmpe sig gennem sorgen og skyldfølelsen? Kan en sommer væk fra normalen, sammen med tre andre unge med hver deres mørke fortid, lære Hannah at leve igen?

Hvor jeg hører til er en barsk fortælling om en pige hvis liv bliver ødelagt på en enkelt aften. Hun tynges efterfølgende af en dyb skyldfølelse og mister viljen til at leve. Det er hendes søgen efter, hvad hun nu skal gøre, der driver bogen. Familie og psykologer forsøger at hjælpe hende, men Hannah lukker af. Hun ender med at besøge sin onkel Chuck ved New Smyrna Beach i Florida henover sommeren og arbejder på hans lille cafe ved stranden. Det er her hun møder Taylor, Will og Emily, som alle går med deres egne problemer. Regel nummer et er, at ingen spørger ind til fortiden, men de er alle klar til at lytte til hinanden, hvis nogen vil åbne op. Dette gør, at meget går usagt hen i bogen. Man kan læse mellem linjerne og gætte, men hele sandheden om de andre må man læse de næste bøger i serien for. Generelt sker der ikke så meget i fortællingen, men det er mere temaerne og stemningen, der former bogen.

Chuck og hans kone Claire er fyldt med livsglæde og gør deres bedste for at hjælpe Hannah, og Hannah prøver at holde dem glade ved at følge deres råd, selvom hun inderst ikke tror på dem. Taylor var nok min yndlingskarakter. Han har altid en dårlig dad-joke klar og virker til at være alles ven. Derfor pirrer det også min nysgerrighed efter at vide, hvad hans mørke gemmer på. Will får vi ikke særlig meget tid med, så jeg synes ikke, jeg kan udtale mig om ham endnu. Emily og Hannah kommer skævt ind på hinanden, men får lidt udvikling i deres forhold hen imod slutningen, som jeg egentlig gerne ville have set mere af.

Hvor jeg hører til er let og hurtigt læst. Rent sprogligt føler jeg, at bogen opbygger en distanceret og nærmest tåget fortællerstemme, som passer Hannahs sindstilstand rigtig godt. Temaerne er tunge og berører både selvskade, selvmord, voldtægt og død. Det er vigtige emner, og jeg kan sagtens forestille mig, at bogen kan bruges til at åbne op for samtaler om svære følelser og tabuer, som nogle unge unægteligt sidder med.

– Mette

Amerikansk litteratur

The Eldest Curses 1: The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare

red scrolls of magic billede

Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Simon & Schuster
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 345
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Efter krigen har Magnus og Alec mere end fortjent lidt ferie og tid til dem selv, og rejsen går til Europa. Magnus har det hele planlagt med første stop i romantikkens by Paris, men intet går som planlagt. Kulten The Crimson Hand efterlader blodige fodspor gennem kontinentet, og sporene peger på Magnus som kultens overhoved. For at rense hans navn må Alec og Magnus selv finde frem til, hvem den egentlige leder af kulten er, og finde ud af, hvorfor Magnus mangler dele af sine minder.

Jeg har været fan af shadowhunter-universet siden den første bog udkom tilbage i 2008, men stoppede med at følge serien ved den nyeste trilogi The Dark Artifices. Jeg havde bare fået nok af universet og orkede ikke at lære de nye karakterer at kende. Men så skrev Clare en novellesamling fokuseret på Magnus og en anden med Simon. Mine to yndlingskarakterer. Så da jeg hørte, hun ville skrive en trilogi med fokus på Magnus og Alec, gav jeg op på forhånd. Og første bog skuffede ikke!

Hvis du allerede har læst nogle af shadowhunter-bøgerne og kender karaktererne, er det nemt at leve sig ind i universet igen. Hvis ikke, så behøver du kun læse de tre første bøger i The Mortal Instruments serien, da denne bog foregår efter bog 3 The City of Glass. Plottet er en blanding af detektivarbejde, roadtrip gennem Europa og romantik. Der var nogle gode twist hen ad vejen, som ikke var for gennemskuelige (måske et af dem ville have været, hvis jeg havde læst alle bøgerne fra universet?) og tempoet var tilpas om end der for min smag var for mange actionscener. Dog var klimakset virkelig velskrevet og et af de steder, hvor jeg sad klistret til siderne. Derfor ender jeg alligevel med en ekstra halv stjerne.

Karaktererne har jo allerede vundet mit hjerte fra de tidligere bøger, men det var skønt at få en hel roman dedikeret til deres stemmer. Magnus forbliver min yndlingskarakter, og Alec forklarer ret godt flere steder, hvorfor han er så fantastisk. Med de to skiftende synsvinkler får vi også fint indblik i, hvordan de ser sig selv og hinanden – og ikke mindst hvordan de observerer at andre ser dem. Et spændende gennemgående tema bogen igennem er da også, at downworlders og shadowhunters stadig ikke stoler på hinanden, selv efter alliancen under krigen i City of Glass, hvilket til tider hindrer Magnus og Alecs efterforskning. Vi får også masser af indsigt i Alec, hvor jeg især var interesseret i hans tanker om konflikten i at gøre sin far stolt og være den perfekte shadowhunter eller at følge sit hjerte og gøre, hvad han inderst inde ved er det rigtige. Andre nævneværdige karakterer er warlocken Shinyun, vampyren Raphael og shadowhunterne Helen og Aline. Shinyn er en ny karakter og ret mystik og hemmelighedsfuld, men spiller godt op imod Alec og Magnus. Raphael stjal alle de scener han var med i, og sideplottet mellem Helen og Aline fungerede rigtig fint.

The Red Scrolls of Magic er alt i alt en stærk start på en ny trilogi, og jeg skal klart læse med i næste bog. Hvis du allerede kender universet og, ligesom jeg, elsker Magnus og Alec, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for den her nye serie. Og hvis du ikke kender bøgerne, så kan jeg varmt anbefale at starte den originale serie.

– Mette

 

Amerikansk litteratur

Forkert Kys af Natalie Decker

forkert kys.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Natalie Decker
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 277
Genre: Romantik, Young-Adult, Chick-Lit

Stjerner: ⭐⭐

Juliet er færdig med fodboldfyre. Efter at have fanget sin kæreste Mark i at kysse med cheerleaderen Selena Jensen har Juliet fået nok. Og hvad så hvis hendes efternavn er Valentine? Det betyder ikke, hun elsker alt det kærlighedspladder, tværtimod. Men Jared Black har været lun på hende siden de var helt små og, med Mark ude af billedet og Valentinefesten lige rundt om hjørnet, ser han sin chance for at vinde Juliets hjerte. Det bliver dog noget af en udfordring – for Jared er i Juliets øjne intet andet end endnu en dum fodboldspiller.

Så blev det min tur til at kaste mig over lidt romantisk chick-lit. Jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk, da jeg læste synopsis for bogen. Det er et ret typisk scenarie med den nørdede pige, der ikke er som de andre ‘tøsede’ piger og så den hotte populære fyr, der skal smelte hendes hjerte. Men jeg tænkte, måske jeg bliver overrasket? Desværre skete det ikke. Bogen er, hvad den ser ud til at være. Hvis man godt kan lide det kliché romantiske med et rimeligt ligetil plot, der minder om den type film, der kører henover sommeren på TV3puls, så skal man endelig læse Forkert Kys. Det er bare ikke noget, der fanger hos mig.

Udover at plottet er, som man kan forvente, så kunne bogen jo godt blive interessant via karaktererne. Desværre gjorde de heller ikke særligt stort indtryk på mig. For det meste opførte Juliet sig sur og tvær, og når hun ikke gjorde, vidste jeg aldrig helt, hvorfor hun pludselig havde ændret humør. Jeg var ligeså forvirret som Jared. Ikke at Jared var meget nemmere at forstå. Det føltes som om, der blev sprunget en hel del over, og jeg fandt aldrig ud af, hvorfor de to kunne lide hinanden. Det kunne de bare. Måske det havde fungeret, hvis Juliet havde lært af sine fordomme over for Jared, men det bliver aldrig rigtig berørt i dybden og ender med at føles fladt.

Der var et par sidekarakterer, men ingen af dem skilte sig ud, og Jareds venner flød sammen til én stor masse. Det eneste, der fangede min opmærksomhed var konflikten mellem Jared og hans far omkring Jareds fremtid som fodboldspiller. Det fik bare ikke særlig meget plads, men det giver jo god mening, når bogen ikke handler om det.

Nu vil jeg jo ikke ende med at lyde så sur og tvær som Juliet, så jeg vil sige, at bogen sagtens kan nydes, hvis du allerede er med på og elsker den slags romantiske will-they/won’t-they historier. Hvis du bare lige skal have en let og hurtigt læst bog, hvor du ved, det ender lykkeligt, så glider Forkert Kys nemt ned. Det skal også lige nævnes, at jeg ikke har læst den første bog i serien, men man burde kunne læse dem hver for sig. Bogen leder også op til en nr. 3 med endnu en hot fodboldfyr og en ny pige.

– Mette