Dansk litteratur

Izola 3: Tilbage til Izola af Christina Bonde

izola3 5

Reklame for Bookmate

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 336
Lydbogs længde 7:12:28 – link: https://da.bookmate.com/audiobooks/Egt9uNt5
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐

Izola er fanget i vores verden, mens upirernes verden er ved at falde fra hinanden. Hun må tilbage med det samme og finde Jorian. Brandmanden Mathias hjælper hende, men da hun endelig finder tilbage til Izola, ligger landet øde, og zombielignende udhungrede upirer tørster efter den mindste dråbe blod.

Så blev jeg endelig færdig med en af de mange bogserier, jeg efterhånden har påbegyndt, siden vi startede Litteraterne. Måske jeg skal skifte taktik og læse fra ende til anden næste gang, for detaljerne har det med at smutte engang imellem, synes jeg. Dog tror jeg ikke, jeg ville kunne give flere stjerner til Izola 3, selv hvis jeg havde læst trilogien som én lang bog. Det er svært at samle mine tanker om bogen/serien, så I må undskylde, hvis det her ender med at blive en halvlang rant.

Vi starter ud, hvor sidste bind sluttede, og Izola har fået en ny ven i brandmanden Mathias. Han kom ret pludseligt, lidt ud af ingenting, og jeg havde svært ved at se, grunden til hans karakter. Senere afsløres en mystisk hemmelighed om ham, men den forvirrer mig ærlig talt blot endnu mere. Det er svært at skrive om uden at spoile, men der burde have været uddybet mere eller været en bedre forklaring omkring ham.

Nå, men Izola får, ved hjælp af Mathias, fundet en måde at rejse tilbage til Falkien – nu kaldet Izola – på, og verdenen på den anden side er gået helt fra hinanden. Alt er dødt. Alt er øde. Upirerne er nærmest blevet til zombier i manglen på føde, og det var egentlig ret interessant at se de to koncepter blandet sammen. Efter en lang og sej kamp for overlevelse finder Izola endelig Jorian igen, men om jeg havde ønsket, han var frosset ihjel! Jeg syntes ikke, han opførte sig så led i de forrige to bind, men i denne her bog får han virkelig mit blod til at koge. Den måde han behandler og taler til Izola på, som om han ejer hende – skulle han ikke være anderledes end de andre mandlige upirer?

Deres mission er at redde verdenen, redde øen Izola, og de ved, at Helpi er nøglen. Eller hendes horn i hvert fald. Meget af bogen går på at rejse rundt for at lede efter den ene eller den anden og overleve i den barske og øde verden. Som I de forrige bøger synes jeg, Helpi altid kommer og hjælper, og det bliver for belejligt, for nemt. Der kommer også et plottwist fra morens fortid, som hænger sammen med Helpi, men det er ikke vellykket i mine øjne. Det føles også som om, det kommer lidt ud af det blå, og de nye informationer bliver aldrig rigtig tacklet bagefter hellere. Jeg tror, en historie om morens fortid ville være en langt mere spændende og vellykket fortælling for mig, end Izolas har været.

Så er der spørgsmålet, om eventyret alt sammen er noget, Izola finder på. Om det hele er fantasi. Det var jo den løsning, jeg gerne havde set, men det er som om Tilbage til Izola danser lidt rundt om svaret og ikke rigtig vil ud med det. Der er små plottråde, som smides op, men glemmes lidt igen. Annes baby, Zitas død, navnene på gravstenene, Mathias’ teori. Små detaljer, som kunne give svaret, hvis Izola havde forsøgt bare lidt mere. Måske pointen er at balancere mellem fiktion og virkelighed for at give læseren en oplevelse af, at de selv må tage stilling til spørgsmålet? Hvis ja, fungerer det ikke for mig, jeg måtte desværre igen se mig mere irriteret og forvirret end nysgerrig og fascineret.

Hvorfor så stadig to stjerner? Fordi jeg er sikker på, at der er andre derude, som vil synes om bogen. Måske endda nogen, som forstår den og ikke er forvirret som jeg. Og så tror jeg læseoplevelsen vil blive en del bedre. Og så er den, som jeg har skrevet i de andre anmeldelser, let og fint skrevet – og fungerer også ganske godt som lydbog. Indlevelsen fejler ikke noget. Jeg kan mærke kulden, når de går i stormen, jeg ville bare ønske, jeg også kunne mærke eventyret.

– Mette

Dansk litteratur

Rosenholm-trilogien 1: Roser & violer af Gry Kappel Jensen

Roser og violer

Forfatter: Gry Kappel Jensen
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 347
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Kirstine, Kamille, Victoria og Malou er alle inviteret til optagelsesprøve på den mystiske kostskole Rosenholm. Her undervises ikke i almindelige fag, men i de fire grene for magi; Jord, Vækst, Blod og Død. Deres første skoleår bliver noget dramatisk, da en ånd forsøger at fortælle dem noget. Noget vigtigt, som de må vide. Som de må løse. Som de må advares om. Mysteriet bringer de fire piger sammen, og inden året er omme, er en af dem blevet udvalgt.

Roser & violer er en imponerende YA fantasy roman. Plottet er virkelig gennemtænkt, og jeg sad ofte og funderede over, hvad der egentlig foregik og overvejede, hvem der kunne være indblandet i det. Jeg endte med at gætte rigtigt, inden det hele blev afsløret, men jeg var overhovedet ikke hundrede procent sikker på mit gæt på noget tidspunkt. Det er bare utrolig godt skruet sammen, og på ingen tidspunkter kedede jeg mig.

Verdenen i Rosenholm-trilogien er vores verden, vores Danmark, men med et hemmeligt samfund af magikere. (Og en meget ukorrekt togstation i Sorø må jeg lige sige! Jeg bor her, og det er altså ikke en flække midt ude i ingenting XD Der er sågar en lille cafe! Anyway, sorry … ) Man må ikke snakke om magi til andre end dem, som allerede kender til det. Magien er opdelt i fire kategorier: Jord, Vækst, Blod og Død, og det fungerer meget fint. Det er simpelt og ligetil, men jeg kunne godt bruge lidt mere tid i timerne og få uddybet præcis, hvordan og hvorledes det fungerer. Og hvad man bruger magi til efter skolelivet. Forhåbentlig får vi det uddybet i de næste bøger.

 

Rosenholm 1 roser og violer

Romanen er inddelt efter de fire pigers synsvikler, plus synsvinklen fra en mystisk karakter, som man først i løbet af bogen forstår. Jeg syntes, alle fire piger var rigtig fine karakterer med hver deres personlighed og stemme. Kirstine er den forsigtige introverte pige, Kamille er den boblende, positive og altid venlige, Victoria er den rolige og medfølende, mens Malou er den usikre og hidsige. Da de også hver især har forskellige grene inden for magien, fungerer de også som læserens adgang til indsigt i alle grenene. Der er også et par drenge, som er interessante – og en regel om ingen kontakt mellem kønnene, som naturligvis er til for at blive brudt.

Roser & violer er rigtig flot skrevet. Sproget flyder fint og let, og siderne vender sig hurtigt. Jeg lyttede også til lydbogen på Bookmate løbende, og det fungerede som sådan OK, men der er typografiske detaljer såsom SMS-beskeder, der går tabt. Og så manglede der et kapitel på fire sider, hvilket var lidt forvirrende. Hvis fejl det er, ved jeg ikke.

Tematisk arbejder bogen med identitet, venskab og kærlighed. Tre meget typiske temaer for netop YA-genren, og temaer som fungerer rigtig fint i samspil med de fire pigers udforskning af magien og livet på en kostskole.

Så hvis du, ligesom jeg, også blev fanget af den fantastisk smukke forside, men har undret dig over, om Roser & violer nu også er en fantastisk bog indeni, så kan jeg forsikre dig om, at det er den!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Mindelandet 1: Dronningernes erindringer af Line Wenzel

Mindelandet 1 Dronningernes Erindringer

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 296
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Prinsesse Tellas fødselsdagsfest tager en dramatisk drejning, da Melina, en udstødt adelig og forhenværende ven af dronningen, dukker op med store krav og trusler. Melina kender til fortiden og vil afsløre den, hvis ikke dronning Leonora føjer sig. Men dronningen ved ikke, hvad det er, Melina ved, da Leonora har opgivet sine minder for at udføre magi. Det er derfor nu op til Tella at rejse ud for at finde dronningernes erindringer.

Jeg var ret spændt på at læse første bog i den nye serie Mindelandet, da min kæreste havde læst bogen først og ikke opgav halvvejs igennem! Han har lidt høje standarder… Selvom jeg nu også synes, jeg har det. Men Dronningernes erindringer levede op til mine forventninger, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.

Bogen følger kort fortalt Tellas rejse ud i landet Sunira i sin søgen efter de hemmeligheder, som hendes mor har glemt. Hun møder både venner og fjender, lærer at kæmpe med og uden magi, og får øjnene op for dele af landets historie, som hun ikke før kendte til. Sunira virker til at være et typisk middelalderagtigt fantasyland, og det spændende i verdensopbygningen finder vi i, hvordan magien fungerer. For at bruge magi skal man ofre et minde, og jo større en magisk bedrift, jo vigtigere et minde skal man bruge. Det er en original ide, som kan udfoldes på flere måder. At magiens pris er ens minder, giver rigtig mange spændende muligheder for både, hvad Tella kan finde i fortiden, og hvilke valg hun kan komme ud for i fremtiden. Det fungerer også som en underliggende tematik for bogen, der behandler især behovet for og konsekvenserne af at holde hemmeligheder. Det eneste jeg synes kunne være gjort bedre var klimakset. Det gik lidt for hurtigt, og Melinas motiver for sine handlinger stod mig en anelse uklart.

Tella er en meget sympatisk hovedperson. Trods hendes royale afstamning virker hun nede på jorden og ikke snobbet eller forkælet, men man kan stadig mærke, at hun er vokset op i et beskyttet miljø. Især er der meget, som hun slet ikke ved omkring sit eget land, til dels fordi hun aldrig rigtig har været derude blandt folket før, og så fordi hendes mor har mange hemmeligheder. Dronningen får ikke så mange scener, men der er et tidspunkt, hvor Leonora og Tella sidder sammen og får åbnet lidt op om fortiden, som jeg syntes var virkelig fint skrevet og som føltes ægte.
Tella får også to rejsekammerater, Tatine og Dristan, som jeg lynhurtigt kom til at holde af. Især Dristans og Tellas dynamik faldt jeg for, og de fik mig flere gange til at smile. Dem glæder jeg mig meget til at lære mere om, og jeg må indrømme, at det nok netop er de tre karakterer, der får mig op på fem stjerner. Jeg vaklede nemlig lidt mellem fire og fem, mest på grund af klimakset, men et godt persongalleri trækker bare ret meget op hos mig personligt.

Sprogligt flyder historien fint, og karaktererne har deres egne stemmer. Det eneste jeg ellers lagde mærke til var, at dialogen enkelte gange er fortalt til læseren i stedet for at være skrevet ud som replikker. Det er ikke en dårlig ting i sig selv, men mere en smags sag.

Så hvis du er fantasyelsker, sætter pris på gode karakterer ligesom jeg og synes magisystemet med minder lyder interessant, så tøv ikke med at gå i gang med Mindelandet-serien.

– Mette

 

Dansk litteratur

Venus Fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum

Venus Fluefanger.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
Forlag: Høst og Søn
År: 2019
Sider: 164
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, LGBTQ+, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Alex er forvirret over det meste. Forvirret over de små ting som, hvordan man holder en Venus Fluefanger i live eller hvordan flaskeautomaten i Netto fungerer, og forvirret over større ting som, hvad han vil med sin fremtid og mest af alt, hvem han egentlig er.

Venus Fluefanger handler om Alex, der er droppet ud af skolen og bruger det meste af sin tid sammen med sin bedste ven Isa eller med sin nye plante Venus Fluefangeren. Han køber den ved et tilfælde og har svært ved at få den til at trives, lidt ligesom han heller ikke selv trives særlig godt. Isa gør sit bedste for at hjælpe. De lægger makeup, farver hår og shopper efter bh’er, men Alex er ikke så sikker på, at det egentlig er det, der kan gøre ham lykkelig. Og da Isa får en kæreste, bliver det pludselig endnu mere tydeligt, hvor normal hun er og hvordan Alex slet ikke føler, at han passer ind.

Alex og Isa er to skønne karakterer. Jeg elskede deres dynamik, og deres venskab er skildret meget ægte, både når det kommer til at støtte sin bedste ven, misforstå dem og blive jaloux på dem. Alex’ mor var også sympatisk, og Mathias fungerede fint som et eksempel på en, der har fundet sig selv, men som alligevel ikke har fundet lykken af den grund. Og så er der Darwin, som Alex møder i kommentarsporet på Youtube, der har flere gode råd om både kødædende planter og det at være sig selv trods dømmende mennesker.

Romanen er kort og hurtigt læst, og sprogligt står den stærkt. Især synes jeg, at Alex har en tydelig stemme, der får hans personlighed til at stå klart frem for mig. Temaerne om køn og seksualitet er fremragende indflettet, og jeg kunne rigtig godt lide, at netop både seksualitet og køn blev berørt. Nogle ser på Alex og tænker han må være homoseksuel, når han går klædt som han gør, og andre tænker, han må være transkønnet. Men det eneste, der betyder noget i sidste ende er, hvad Alex selv tænker. Og det er meget nemt at relatere til det pres, der er omkring at skulle vælge én kasse at placere sig selv i.

Venus Fluefangerens tvekønnede biologi bruges som et eksempel på, at naturen indeholder meget mere end, hvad visse mennesker kan rumme. Men planten eksisterer stadig, og det gør sådan nogle som Alex også. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst den her bog, da jeg var yngre og ikke anede, at der var mere end to mulige køn. Det ville helt sikkert have hjulpet omkring mine egne forvirrede følelser, og derfor får den også min største anbefaling!

– Mette

 

Dansk litteratur

Som en tikken under huden af Camilla Wandahl

Som en tikken under huden billede

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl
Forlag: Høst og Søn
År: 2014
Sider: 151
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Søstrene Vår og Idun har et kompliceret forhold til hinanden. Vår elsker Idun højt, men hader hende samtidig, hun har brug for hende ved sin side, men ønsker hende også langt væk. Især fra Vårs venner, som Idun har det med at stjæle. Eller sådan føles det i hvert fald for Vår.

Som en tikken under huden er Vårs fortælling til søsteren Idun, hvori hun forsøger at forklare, hvad der gik skævt i deres forhold. Den er skrevet som Vår, der taler til Idun. Derfor bruges engang imellem anden person med tiltalen ’du’, hvilket er en svær form at meste, men som jeg synes fungerer godt, fordi det ikke er overgjort.

Bogen springer rundt i tiden fra da de er små børn til de er teenagere i 1.g til 2.g og efter. Det er til tider lidt forvirrende i forhold til at holde styr på, hvad der skete hvornår, men tematisk hænger det godt sammen med at deres forhold netop er smuldret lidt efter lidt i små bidder og ikke som en kulmination på én konfrontation. De små glimt af Vårs barndom bygger et stærkt søskendeforhold op, men også et, der alligevel allerede dengang havde en underliggende konflikt af misundelse og jalousi.

Det som udvikler konflikten senere i livet, er da Vår og hendes ven Mads får Idun med i et trekløver venskab. De aftaler, at ingen af dem går længere og begge kun forbliver venner med Mads, men da den aftale går i opløsning, slår det flere sprækker i deres allerede lidt skrøbelige forhold. Jeg kunne faktisk ret godt lide Mads og havde lidt ondt af ham, når han sådan var fanget midt i Vårs og Iduns drama, men på den anden side spiller han også selv lidt ind i det

Sproget er virkelig fint om end til tider lidt for poetisk for mig, og det giver fortællingen en nærmest drømmende kvalitet. Temaerne er søskendeforhold og kærlighed, samt det at føle sig forkert. Især er der en kropslig fokusering, som rigtig fint flettes ind, så det nærmest kommer snigende på samme måde, som det har gjort for Vår.

Alt i alt er Som en tikken under huden en virkelig fin ungdomsroman, der formår at sige en hel masse på meget få sider, og selvom jeg ikke selv har så dramatisk et forhold til min egen søster, så kunne jeg sagtens relatere i forhold til nære venskaber, der kan være lige så tætte og drevet af lige dele omsorg og lede.

– Mette