Dansk litteratur

Død verden 3: Håb af Louise Haiberg

Død verden 3 Håb

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sider: 281
Sprog: Dansk
Genre: Horror, science-fiction, fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Selvom Nera fik indsigt i Vitas hemmeligheder, er hun ikke faldet til ro. Hun er rastløs og savner Bane, når han er ude med de andre vampyrelvere og leder efter flere overlevende mennesker. Hendes løsning er, at hun simpelthen tager med næste gang, hjælper med at udrydde zombierne og overtaler menneskene til at stole på vampyrelverne. Men på deres første mission sammen sker det værste, der kunne ske.

Den tredje bog i Død verden serien er ligeså spændende og indlevelsesrig som de to første bind. Der er stadig en hemmelighed, eller måske faktisk to hemmeligheder der hænger sammen, som Nera får afsløret på den værst tænkelige måde. Det vender op og ned på grundlaget for Vita, og afslører, hvordan zombieapokalypsen startede.
Kuren, som lægen Peter forsøger at skabe, bliver også mere og mere presserende. Bogen ender, hvis det var slutningen på hele serien, lidt for tidligt i forhold til løsningen, som læseren ikke rigtig ser in-action – men jeg gætter på, det er en af grundene til, at vi nu alligevel får en fjerde bog i serien (som jeg glæder mig til!).
Død verden 3 har det meste af sit fokus på Nera, Bane og Kirstas rejse ud for at finde mennesker, og Nera og Banes forhold kommer vi lidt dybere ned i. Jeg synes dog stadig, deres forhold er meget kropsligt og håber på, at de får åbnet lidt mere op for hinanden og talt sammen i næste bog 😉
Der er desuden lidt worldbuilding i forhold til vampyrelvernes samfund, som var ret interessant, og som jeg håber på at se mere af.

Bogen har nogle rigtig stærke scener, bl.a. da Nera skal overtale en lille pige til at følge med dem, og da hun senere nægter ordrer fra både Bane og Kirsta. Skrivestilen med dagbogen har jeg elsket hele vejen, og de små tegninger og kruseduller styrker også indlevelsen.

Tematisk kredser bogen, selvfølgelig som titlen antyder, om håb. Nera får håbet tilbage for sig selv, da hun får en mission igen, en mening med sit liv, og hun har et håb om, at Peter kan kurere zombieepidemien, så verden kan begynde på ny. Om det helt bliver sådan, må vi vente til april med at læse!

– Mette

 

 

Amerikansk litteratur

Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker af Jacqueline Firkins

79454427_3096723820355336_4169436792191188992_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Jacqueline Firkins
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 373
Genre: Romantik, Chick-Lit, YA.

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Forelskelser var seriøst noget møg, og de havde chokerende meget magt over en.”

Bogen handler om 17-årige Edie, der det sidste år inden college, skal bo hos sin familie i Mansfield. Stedet, hvor rige familier og forkælede børn bor. Hendes kusiner gør det til deres projekt at give Edie en Askepot-makeover og finde prinsen på den hvide hest til hende. Edie vil hellere fokusere på lektier og at komme på college, men lader sig alligevel overtale. Da hun igen støder på nabodrengen/barndomskæresten, blomstrer forelskelsen op, og for at gøre det hele værre dukker hjerteknuseren Henry også op og fanger hendes opmærksomhed. Edie ser sig fanget mellem de to drenge og vil gøre alt for, at det ikke er hendes hjerte, der bliver knust.

Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker er en af de lidt mere cheesy og klichéfyldte kærlighedsbøger, jeg har læst i år. Det gælder både i forhold til trekantsdramaet og nogle af de oplevelser og situationer, som Edie undervejs befinder sig i. På trods heraf er den alligevel en smule overraskende til sidst, hvor Edie skal vælge mellem bad boy/hjerteknuser Henry og den søde/ranglede/lidt nørdede nabodreng Sebastian.

Bogen behandler nogle klassiske teenageproblemer såsom usikkerhed, jalousi, perfekthedskultur og isolation. Dette er ikke kun emner, som behandles gennem Edie, men som også går igen i nogle af bogens andre karakterer. Eksempelvis de to kusiner Maria og Julia, der har så travlt med at gå i det rigtige tøj og have den rette kæreste m.m. Især Edie kæmper med følelsen af usikkerhed og isolation som følge af, at hun ikke ligefrem passer ind i den polerede verden i Mansfield. Behandlingen af disse emner bliver på intet tidspunkt for tungt og deprimerende, men behandles i stedet på en fin måde med lige dele humor og drama.

Som en helt klassisk ungdomsroman om kærlighed, er der selvfølgelig også antagonister og bump på vejen i denne. Den helt store antagonist er uden tvivl Sebastians kæreste Claire, der kæmper med næb og kløer for at holde Edie udenfor. På samme tid lykkes det forfatteren at vise, hvor ofte vi gemmer vores usikkerheder væk bag en maske af selvsikkerhed. En maske, der nemt kan krakelere.
I takt med at plottet udfoldes, sker der også en udvikling med karaktererne. Vi ser ikke kun Edie udvikle sig og blive mere sikker på sig selv og sin kunnen, men især også Sebastian udvikler sig. Vi erfarer, at han gerne vil gå en anden vej, end hvad der forventes af ham, men han tør ikke at sige noget til sine forældre og vælger i stedet at negligere den del af sig selv for at kunne leve op til forventningerne og den herskende perfekthedskultur. Hen mod slutningen er han ligeledes blevet mere selvsikker.

Sproget er dejligt let med et medrivende og flydende plot, der lever op til det, der forventes af det. Grunden til, at jeg lander på 3,5 stjerner, er, at historien måske bliver en lille smule forudsigelig (selvom slutningen overrasker en smule) og cheesy til mig. Det er lidt for klichefyldt og klassisk trekantsdrama til helt at trække anmeldelsen op på flere stjerner. Men hvis du er til søde og humoristiske kærlighedshistorier, er Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker lige noget for dig.

– Camilla

 

 

 

Dansk litteratur

Izola 3: Tilbage til Izola af Christina Bonde

izola3 5

Reklame for Bookmate

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 336
Lydbogs længde 7:12:28 – link: https://da.bookmate.com/audiobooks/Egt9uNt5
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐

Izola er fanget i vores verden, mens upirernes verden er ved at falde fra hinanden. Hun må tilbage med det samme og finde Jorian. Brandmanden Mathias hjælper hende, men da hun endelig finder tilbage til Izola, ligger landet øde, og zombielignende udhungrede upirer tørster efter den mindste dråbe blod.

Så blev jeg endelig færdig med en af de mange bogserier, jeg efterhånden har påbegyndt, siden vi startede Litteraterne. Måske jeg skal skifte taktik og læse fra ende til anden næste gang, for detaljerne har det med at smutte engang imellem, synes jeg. Dog tror jeg ikke, jeg ville kunne give flere stjerner til Izola 3, selv hvis jeg havde læst trilogien som én lang bog. Det er svært at samle mine tanker om bogen/serien, så I må undskylde, hvis det her ender med at blive en halvlang rant.

Vi starter ud, hvor sidste bind sluttede, og Izola har fået en ny ven i brandmanden Mathias. Han kom ret pludseligt, lidt ud af ingenting, og jeg havde svært ved at se, grunden til hans karakter. Senere afsløres en mystisk hemmelighed om ham, men den forvirrer mig ærlig talt blot endnu mere. Det er svært at skrive om uden at spoile, men der burde have været uddybet mere eller været en bedre forklaring omkring ham.

Nå, men Izola får, ved hjælp af Mathias, fundet en måde at rejse tilbage til Falkien – nu kaldet Izola – på, og verdenen på den anden side er gået helt fra hinanden. Alt er dødt. Alt er øde. Upirerne er nærmest blevet til zombier i manglen på føde, og det var egentlig ret interessant at se de to koncepter blandet sammen. Efter en lang og sej kamp for overlevelse finder Izola endelig Jorian igen, men om jeg havde ønsket, han var frosset ihjel! Jeg syntes ikke, han opførte sig så led i de forrige to bind, men i denne her bog får han virkelig mit blod til at koge. Den måde han behandler og taler til Izola på, som om han ejer hende – skulle han ikke være anderledes end de andre mandlige upirer?

Deres mission er at redde verdenen, redde øen Izola, og de ved, at Helpi er nøglen. Eller hendes horn i hvert fald. Meget af bogen går på at rejse rundt for at lede efter den ene eller den anden og overleve i den barske og øde verden. Som I de forrige bøger synes jeg, Helpi altid kommer og hjælper, og det bliver for belejligt, for nemt. Der kommer også et plottwist fra morens fortid, som hænger sammen med Helpi, men det er ikke vellykket i mine øjne. Det føles også som om, det kommer lidt ud af det blå, og de nye informationer bliver aldrig rigtig tacklet bagefter hellere. Jeg tror, en historie om morens fortid ville være en langt mere spændende og vellykket fortælling for mig, end Izolas har været.

Så er der spørgsmålet, om eventyret alt sammen er noget, Izola finder på. Om det hele er fantasi. Det var jo den løsning, jeg gerne havde set, men det er som om Tilbage til Izola danser lidt rundt om svaret og ikke rigtig vil ud med det. Der er små plottråde, som smides op, men glemmes lidt igen. Annes baby, Zitas død, navnene på gravstenene, Mathias’ teori. Små detaljer, som kunne give svaret, hvis Izola havde forsøgt bare lidt mere. Måske pointen er at balancere mellem fiktion og virkelighed for at give læseren en oplevelse af, at de selv må tage stilling til spørgsmålet? Hvis ja, fungerer det ikke for mig, jeg måtte desværre igen se mig mere irriteret og forvirret end nysgerrig og fascineret.

Hvorfor så stadig to stjerner? Fordi jeg er sikker på, at der er andre derude, som vil synes om bogen. Måske endda nogen, som forstår den og ikke er forvirret som jeg. Og så tror jeg læseoplevelsen vil blive en del bedre. Og så er den, som jeg har skrevet i de andre anmeldelser, let og fint skrevet – og fungerer også ganske godt som lydbog. Indlevelsen fejler ikke noget. Jeg kan mærke kulden, når de går i stormen, jeg ville bare ønske, jeg også kunne mærke eventyret.

– Mette

Dansk litteratur

Rosenholm-trilogien 1: Roser & violer af Gry Kappel Jensen

Roser og violer

Forfatter: Gry Kappel Jensen
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 347
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Kirstine, Kamille, Victoria og Malou er alle inviteret til optagelsesprøve på den mystiske kostskole Rosenholm. Her undervises ikke i almindelige fag, men i de fire grene for magi; Jord, Vækst, Blod og Død. Deres første skoleår bliver noget dramatisk, da en ånd forsøger at fortælle dem noget. Noget vigtigt, som de må vide. Som de må løse. Som de må advares om. Mysteriet bringer de fire piger sammen, og inden året er omme, er en af dem blevet udvalgt.

Roser & violer er en imponerende YA fantasy roman. Plottet er virkelig gennemtænkt, og jeg sad ofte og funderede over, hvad der egentlig foregik og overvejede, hvem der kunne være indblandet i det. Jeg endte med at gætte rigtigt, inden det hele blev afsløret, men jeg var overhovedet ikke hundrede procent sikker på mit gæt på noget tidspunkt. Det er bare utrolig godt skruet sammen, og på ingen tidspunkter kedede jeg mig.

Verdenen i Rosenholm-trilogien er vores verden, vores Danmark, men med et hemmeligt samfund af magikere. (Og en meget ukorrekt togstation i Sorø må jeg lige sige! Jeg bor her, og det er altså ikke en flække midt ude i ingenting XD Der er sågar en lille cafe! Anyway, sorry … ) Man må ikke snakke om magi til andre end dem, som allerede kender til det. Magien er opdelt i fire kategorier: Jord, Vækst, Blod og Død, og det fungerer meget fint. Det er simpelt og ligetil, men jeg kunne godt bruge lidt mere tid i timerne og få uddybet præcis, hvordan og hvorledes det fungerer. Og hvad man bruger magi til efter skolelivet. Forhåbentlig får vi det uddybet i de næste bøger.

 

Rosenholm 1 roser og violer

Romanen er inddelt efter de fire pigers synsvikler, plus synsvinklen fra en mystisk karakter, som man først i løbet af bogen forstår. Jeg syntes, alle fire piger var rigtig fine karakterer med hver deres personlighed og stemme. Kirstine er den forsigtige introverte pige, Kamille er den boblende, positive og altid venlige, Victoria er den rolige og medfølende, mens Malou er den usikre og hidsige. Da de også hver især har forskellige grene inden for magien, fungerer de også som læserens adgang til indsigt i alle grenene. Der er også et par drenge, som er interessante – og en regel om ingen kontakt mellem kønnene, som naturligvis er til for at blive brudt.

Roser & violer er rigtig flot skrevet. Sproget flyder fint og let, og siderne vender sig hurtigt. Jeg lyttede også til lydbogen på Bookmate løbende, og det fungerede som sådan OK, men der er typografiske detaljer såsom SMS-beskeder, der går tabt. Og så manglede der et kapitel på fire sider, hvilket var lidt forvirrende. Hvis fejl det er, ved jeg ikke.

Tematisk arbejder bogen med identitet, venskab og kærlighed. Tre meget typiske temaer for netop YA-genren, og temaer som fungerer rigtig fint i samspil med de fire pigers udforskning af magien og livet på en kostskole.

Så hvis du, ligesom jeg, også blev fanget af den fantastisk smukke forside, men har undret dig over, om Roser & violer nu også er en fantastisk bog indeni, så kan jeg forsikre dig om, at det er den!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Som en tikken under huden af Camilla Wandahl

Som en tikken under huden billede

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl
Forlag: Høst og Søn
År: 2014
Sider: 151
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Søstrene Vår og Idun har et kompliceret forhold til hinanden. Vår elsker Idun højt, men hader hende samtidig, hun har brug for hende ved sin side, men ønsker hende også langt væk. Især fra Vårs venner, som Idun har det med at stjæle. Eller sådan føles det i hvert fald for Vår.

Som en tikken under huden er Vårs fortælling til søsteren Idun, hvori hun forsøger at forklare, hvad der gik skævt i deres forhold. Den er skrevet som Vår, der taler til Idun. Derfor bruges engang imellem anden person med tiltalen ’du’, hvilket er en svær form at meste, men som jeg synes fungerer godt, fordi det ikke er overgjort.

Bogen springer rundt i tiden fra da de er små børn til de er teenagere i 1.g til 2.g og efter. Det er til tider lidt forvirrende i forhold til at holde styr på, hvad der skete hvornår, men tematisk hænger det godt sammen med at deres forhold netop er smuldret lidt efter lidt i små bidder og ikke som en kulmination på én konfrontation. De små glimt af Vårs barndom bygger et stærkt søskendeforhold op, men også et, der alligevel allerede dengang havde en underliggende konflikt af misundelse og jalousi.

Det som udvikler konflikten senere i livet, er da Vår og hendes ven Mads får Idun med i et trekløver venskab. De aftaler, at ingen af dem går længere og begge kun forbliver venner med Mads, men da den aftale går i opløsning, slår det flere sprækker i deres allerede lidt skrøbelige forhold. Jeg kunne faktisk ret godt lide Mads og havde lidt ondt af ham, når han sådan var fanget midt i Vårs og Iduns drama, men på den anden side spiller han også selv lidt ind i det

Sproget er virkelig fint om end til tider lidt for poetisk for mig, og det giver fortællingen en nærmest drømmende kvalitet. Temaerne er søskendeforhold og kærlighed, samt det at føle sig forkert. Især er der en kropslig fokusering, som rigtig fint flettes ind, så det nærmest kommer snigende på samme måde, som det har gjort for Vår.

Alt i alt er Som en tikken under huden en virkelig fin ungdomsroman, der formår at sige en hel masse på meget få sider, og selvom jeg ikke selv har så dramatisk et forhold til min egen søster, så kunne jeg sagtens relatere i forhold til nære venskaber, der kan være lige så tætte og drevet af lige dele omsorg og lede.

– Mette