Dansk litteratur

Som en tikken under huden af Camilla Wandahl

Som en tikken under huden billede

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl
Forlag: Høst og Søn
År: 2014
Sider: 151
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Søstrene Vår og Idun har et kompliceret forhold til hinanden. Vår elsker Idun højt, men hader hende samtidig, hun har brug for hende ved sin side, men ønsker hende også langt væk. Især fra Vårs venner, som Idun har det med at stjæle. Eller sådan føles det i hvert fald for Vår.

Som en tikken under huden er Vårs fortælling til søsteren Idun, hvori hun forsøger at forklare, hvad der gik skævt i deres forhold. Den er skrevet som Vår, der taler til Idun. Derfor bruges engang imellem anden person med tiltalen ’du’, hvilket er en svær form at meste, men som jeg synes fungerer godt, fordi det ikke er overgjort.

Bogen springer rundt i tiden fra da de er små børn til de er teenagere i 1.g til 2.g og efter. Det er til tider lidt forvirrende i forhold til at holde styr på, hvad der skete hvornår, men tematisk hænger det godt sammen med at deres forhold netop er smuldret lidt efter lidt i små bidder og ikke som en kulmination på én konfrontation. De små glimt af Vårs barndom bygger et stærkt søskendeforhold op, men også et, der alligevel allerede dengang havde en underliggende konflikt af misundelse og jalousi.

Det som udvikler konflikten senere i livet, er da Vår og hendes ven Mads får Idun med i et trekløver venskab. De aftaler, at ingen af dem går længere og begge kun forbliver venner med Mads, men da den aftale går i opløsning, slår det flere sprækker i deres allerede lidt skrøbelige forhold. Jeg kunne faktisk ret godt lide Mads og havde lidt ondt af ham, når han sådan var fanget midt i Vårs og Iduns drama, men på den anden side spiller han også selv lidt ind i det

Sproget er virkelig fint om end til tider lidt for poetisk for mig, og det giver fortællingen en nærmest drømmende kvalitet. Temaerne er søskendeforhold og kærlighed, samt det at føle sig forkert. Især er der en kropslig fokusering, som rigtig fint flettes ind, så det nærmest kommer snigende på samme måde, som det har gjort for Vår.

Alt i alt er Som en tikken under huden en virkelig fin ungdomsroman, der formår at sige en hel masse på meget få sider, og selvom jeg ikke selv har så dramatisk et forhold til min egen søster, så kunne jeg sagtens relatere i forhold til nære venskaber, der kan være lige så tætte og drevet af lige dele omsorg og lede.

– Mette

 

 

 

 

Dansk litteratur

Izola 2: Kampen for Valianien af Christina Bonde

 

Izola 2 kampen for valianien

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sidetal: 336
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐ en halv

Izola er tilbage i vores verden, og da hun finder Casper, opdager hun, at tiden har stået stille, mens hun har været i Falkien. Casper mener, at hun er rystet over sin mors død og derfor opdigter fantastiske historier for at komme væk fra virkeligheden. Men Izola ved, at hun er nødt til at komme tilbage, finde Jorian og redde kvinderne fra Falkes styre.

Det mest interessante for mig var overraskende nok de perioder, hvor Izola var i vores verden, hvor hendes virkelighed blev udfordret. Er eventyret sandt? Eller er hun skør? Jeg fangede ofte mig selv i at håbe, at det hele faktisk foregik i hendes hoved. Det ville i mine øjne gøre fortællingen mere original, og ville forklare hvorfor så meget af det, som foregår, ikke giver mening for mig. Jeg synes eksempelvis, at det meste af plottet blev flyttet fremad af udefrakommende kræfter i stedet for af Izolas valg. Det er ofte tilfældet eller Helpi, der får hende videre. Igen, som i første bind, følte jeg heller ikke, at magien blev ordenligt forklaret og den ender derfor med at være forvirrende for mig. Et eksempel er, hvordan hestene, betvingelsen af dyr og Izolas kræfter til at styre vand er forbundet. Den fangede jeg bare aldrig, hvis det da blev forklaret. Måske det er meningen, at det ikke skal give mening, men jeg kan stadig ikke helt gennemskue det.

Plotmæssigt sker der ikke det store. Izola rejser mest frem og tilbage mellem vores verden og så Falkien, alt imens hun prøver på at redde øen fra kongen og samtidig redde Jorian og de andre, hun er blevet venner med. Det bliver dog lidt en gentagelse af, at hun rejser i Falkien, rejser tilbage til vores verden, rejser tilbage til Falkien og rejser rundt der igen for så ikke at nå særligt langt, inden hun igen er tilbage i vores verden. Selvom jeg syntes bedst om passagerne i vores verden, mener jeg alligevel mere tid burde være brugt i Falkien sammen med de andre i forsøget på at overvinde kongen og redde øen. Det er en spændende fortælling på papiret, men det hele ender med at virke noget fjernt.

Vi får lidt mere at vide om Izolas mor og fortiden fra morfaren, men jeg havde håbet på at der var mere, siden det mysterie var noget af det, der fangede mig mest i bog et. Vi får stort set ikke noget at se til de karakterer, vi har mødt i første bog, mest Jorian og en smule med hans mor. Izola taler ofte om at redde kvinderne, men dem får vi heller ikke meget tid sammen med. Jorian virkede desuden passiv, men det er nok til dels fordi, Izola hele tiden er væk fra ham og alt det, der sker i Falkien. Hvis han har truffet nogle valg, der har påvirket historien, så har læseren i hvert fald ikke været med meget af vejen. Casper pylrer om Izola, men har ellers ikke meget personlighed andet end at være den rationelle forklaring.

Kampen for Valianien får dog lige en ekstra halv stjerne med, fordi jeg stadig synes, den er virkelig godt skrevet, let og hurtigt læst, og hvis nu bare Izola rent faktisk er psykisk syg, så ville det være så interessant!

– Mette

Dansk litteratur

Fortællinger fra Døden 2: Døden lyver aldrig af K. L. Berger

døden lyver aldrig

Reklame for Bookmate

Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sidetal: 352
Lydbogs længde: 8:39:04
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Raven og Zeph er endt i Helvede og må finde en vej ud derfra hurtigst muligt. Dommedag er på vej, og der er ingen tid at spilde. Nye sandheder kommer frem, og en ældgammel profeti vidner om, hvad der er i vente, men hvem kan Raven egentligt stole på? Og hvordan skal profetien forstås?

Så fik jeg endelig læst anden bog i trilogien Fortællinger fra Døden, denne gang med hjælp fra lydbogen fra Bookmate. Jeg er egentlig ikke særlig god til lydbøger, men det gik fint, især med bogen liggende ved siden af.

Døden lyver aldrig fortsætter, hvor forrige bind slap, og formår virkelig at styrke historien, som startede i Sjælehenteren. Jeg skrev i anmeldelsen af første bog, at jeg gerne havde set mere af sjælehenterne og deres opgaver, hvor dæmoner og engle forsøger at høste sjælene til deres sider. Det får vi desværre stadig ikke, men til gengæld har historien denne gang et bedre fokus, som gør, at jeg ikke føler, noget vigtigt bliver passeret let henover. I stedet fokuseres der på Raven og Zeph, samt den tredje synsvinkel, Dahlia, der får sin intro her i bog to. Flowet er bedre i denne bog, da tempoet sættes ned, og Raven og Zeph får lov til at udfolde sig mere. Dahlia kunne jeg også ret hurtigt lide.

Der sker egentlig ikke så meget plotmæssigt, da det mest handler om at samle alle de vigtigste spillere til finalen i tredje bog, men alligevel rykkes karaktererne en del. Hemmeligheder afsløres, nye mysterier dukker op, og jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere spændende blev det. Jeg er fortsat rigtig glad for Zephs synsvinkel, og det var interessant at se ham i Helvede sammen med dæmonerne. Raven får mere dybde og personlighed, samt en lille følgesvend, en dødling hun navngiver Ash. Jeg synes, de var mega nuttede sammen! Dahlia er en bogorm, der ihærdigt forsøger at blive skytsengel, og selvom hun ikke altid er lige likeable, så bliver det også spændende at se, hvad der videre sker for hende. Døden og Lucifer, som jeg også godt kan lide, kommer lidt i baggrunden, men var skønne, når de var der.

Sproget og skrivestilen er frisk og moderne med en god portion humor. Da rigtig meget af personernes personlighed skinner igennem i deres indre tanker, var det lidt svært med lydbogen helt at være sikker på, hvornår noget var tanker og hvornår det var tale, men så var det godt, jeg havde den trykte bog.

Så hvis du, ligesom jeg, ikke var helt solgt med Sjælehenteren, så kan du roligt læse videre. Eventuelt som e-bog eller lydbog her: https://da.bookmate.com/books/OnukapAU?dscvr=top_result

Jeg skal i hvert fald nok få fat i sidste bog en dag, for den cliffhanger var lidt ond!

– Mette

 

Dansk litteratur

Awen 1: Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane

Kaldet fra Galathea.JPG

Forfatter: Nathali og Bettina Liane
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 551
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Da tvillingerne Aia og Peter finder en gammel rejsekuffert uden for deres dør, ændres deres liv for altid. De har fået kaldet fra Galathea, et magisk skib, der sejler mellem den kendte verden og det magiske Igdrafell. På Galathea åbnes et nyt, forunderligt og eventyrligt liv sig for dem, hvor de bliver oplært til vogtere. De skal bekæmpe mørket i verden, men Aia og Peter får også lært nye mørke sandheder om dem selv.

Kaldet fra Galathea er uden tvivl en eventyrlig fantasyroman med masser på hjerte, og jeg ville ønske, jeg elskede den mere, end jeg endte med. Jeg tror, det bunder mest i, at selvom projektet er ambitiøst, så bæres den ambition ikke hele vejen igennem bogen. Harry Potter er en tydelig inspirationskilde til Kaldet fra Galathea, og det er ikke som sådan noget dårligt, men dog en svær verden at hamle op med. Skibet Galathea er eksempelvis på sin vis et Hogwarts i den måde skibet nærmest er levende på. Det er så stort, at det bliver et univers i sig selv. Der er desuden fem ætere for magi, som aspiranterne ender med at deles op i: wicks, druide, shaman, alkymist og sigøjner. Jeg havde under læsningen ret svært ved at kende forskel på de tre førstnævnte, og kunne måske godt have brugt mere dybde i, hvordan undervisningen er forskelligt fra æt til æt. Men skulle jeg gætte på, hvad jeg ville blive, hvis jeg var aspirant på skibet, ville det nok være druide eller shaman, da de, kort fortalt, er forbundet til kreativitet og natur.

Generelt er det et problem, jeg har med bogen, at der er så meget verdensopbygning med så meget potentiale, men forklaringerne når aldrig dybt nok og druknes i stedet i finurlige beskrivelser og pudsige opfundne navne på ting og sager. Men det skal så også siges, at det er her bogens magi skinner igennem. Det er en fortryllende og forunderlig rejse, Aia og Peter er kommet på, og Galathea er en spændende skole, den er bare ikke overbevisende hele vejen. Det som bogen klarer bedst er introduktionen, der hvor tvillingerne finder kufferten og lærer den nye verden at kende. Men efter at skolelivet begynder, drukner jeg i det ene magiske term efter det andet uden rigtig at være med.

Plottet, uden at spoile for meget, er ret forudsigeligt og klassisk for fantasyhistorier med det gode mod det onde, men det er et, jeg godt kan lide. Igen føles det bare for overfladisk jo længere ind i bogen, jeg kommer. Den samme følelse har jeg omkring karaktererne, der alle er fine, men aldrig helt slår igennem. Der er også alt for mange navne at holde styr på, selv med registeret at slå op i. Igen så drukner jeg. Aia er klart den bedste karakter. Hun har synsvinklen 99% af tiden og får dermed en reel udvikling. Jeg savnede virkelig at se noget fra Peters synsvinkel, da han i princippet må være på en parallel udvikling til Aias, og det ville have været fedt, hvis der var dykket mere ned i forskelligheden i deres tilgang til oplevelserne på Galathea. Måske i næste bind?

Tematisk kunne jeg godt lide, at bogen kredser om fantasien, og hvordan det mørke, som verden skal reddes fra, i bund og grund er fantasiløshed. Når børnene bliver voksne og mister glæden ved livet, mister troen på magien og ender i hverdagens onde spiraler. Der er også lidt et klimatema inde over, hvor verdens vejr pga. mørket kommer mere og mere ud af kontrol.

Alt i alt vil jeg anbefale Kaldet fra Galathea til læsere, som elsker klassisk fantasy med de gode, som bekæmper de onde, og som gerne vil have mere magisk skole som i Harry Potter. Prøv den, hvis du elsker det finurlige og fantasifulde og godt kan leve med at plottet og karaktererne ikke vælter dig om kuld – i hvert fald ikke lige i første bind.

– Mette

 

Dansk litteratur

Mestenes-serien 2: Under huden af Pernille L. Stenby

Under huden

Reklame: anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 788
Genre: fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Mestenes forsøger at falde til på Roevel Akademi, men efter Norvigs død går der rygter om, at Kastellet er på vej. Mes frygter, at de finder ud af, hvem – og hvad – Mes i virkeligheden er. Norvigs skjoldkrebs er forsvundet, nogen har taget dem, og de små dyr bærer minder om kælderen, minder om Mes, som Kastellet for alt i verden ikke må se. Axten passer på og støtter Mes, men hvor længe vil det vare ved? Vil han stadig være der for Mes, hvis han finder ud af, hvor meget Mes har brug for at dræne?

Åh, hvor har jeg glædet mig til at læse Under huden! Jeg var så heldig at få lov at betalæse på manuskriptet sidste år, så jeg vidste, at jeg gik ind til en fantastisk læseoplevelse. Det har været interessant at se, hvilke ændringer, der er kommet undervejs, og den endelig historie er virkelig blevet den bedste version, den kunne blive. Alle de skønne tegninger og den smukke, men også creepy, forside er prikken over i’et.

Vi følger stadig Mestenes i sit nye liv på Roevel Akademi. Mes prøver at falde til, men det er svært, når fortidens minder lurer lige under overfladen, og Kastellet rygtes at være på vej. Bogen er bygget op omkring tre plottråde, som efterhånden flettes sammen. En om de forsvundne skjoldkrebs, en om Kastellet og en om mysteriet omkring, hvad Mes, der både kan bruge sansen og dræne liv, egentlig er. Jeg elsker, hvordan universet gradvist udfolder sig for mig som læser, som en naturlig del af selve handlingen, og konfrontationen med Kastellet var især nervepirrende og intens læsning. Noget af det, der fangede mig mest, var mysteriet om Mes og deres evner, hvor minderne fungerer som et godt redskab til løbende at give informationer om fortiden i små bidder.

Udover Mes, som stadig står mit hjerte nært, så elsker jeg også Saru, der kæmper sin egen indre kamp og også har en tragisk fortid. Af Mes’ tre nye værelseskammerater er Ana mest interessant, og dynamikken imellem dem fungerer rigtig godt. Vi møder desuden rektor, hvis introduktion virkelig fangede mig, og så bliver Tosne ret interessant, jo mere vi lærer om hendes fortid. Mite er også en karakter, vi får en del mere indsigt i, og selvom hun kan være led, så føler jeg for hende.

Under huden har jeg rigtig godt flow, og jeg kedede mig aldrig. Sprogligt fungerer den bare, og gør det så let at indleve sig i både verdenen og karaktererne. Temaerne om køn, seksualitet, identitet og traumer fra første bog fortsætter, og trekantsdramaet udvikler sig også med en interessant vinkel i forhold til Kastellets regler.

Kort sagt så er Under huden en fantastisk fortsættelse af Inkarnation. Der er mystik, spænding og drama. Det dystre univers udvides gradvist, og karaktererne udfolder sig på fineste vis. Det er original fantasy på højt plan, og jeg glæder mig allerede til næste bog.

– Mette