Dansk litteratur

Pigen som ikke var der af Nick Clausen

74537610_2450017605268929_1446005975487086592_n

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Facet

Forfatter: Nick Clausen
Forlag: Facet
År: 2019
Sider: 276
Sprog: Dansk
Genre: Ungdomsroman, Gys, Spænding

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Far”, siger Andy. Hans stemme skælver. “Jeg tror, Rebekka er forsvundet.””

Og med det, er handlingen ligesom sat.

Pigen som ikke var der handler om Andy, hvis lillesøster en dag forsvinder. Han forlader hende kun kort for at gå på biblioteket på vej hjem fra skole, og da han kommer ud igen, er hun pist væk. Andy har skyldfølelse, mor er ikke længere mor, og ingen vil lytte til ham, når han siger, at han hørte en banken fra en gul varevogn den dag, søsteren forsvandt. Det går hurtigt op for Andy, at hvis Rebekka skal findes, så er det op til ham at gøre det. Heldigvis finder han en højst mærkværdig ven på biblioteket, der hjælper ham i hans søgen efter søsteren.

Hold. Nu. Op. Der er fart over feltet i denne roman, hvor siderne nærmest vender sig selv, og læseren efterlades helt ude på kanten af stolen med hjertet oppe i halsen. Jeg var revet med fra starten af, godt underholdt hele vejen og sad tilbage med en følelse af en vellykket fortælling, efter sidste side var vendt.

Clausen udfolder stille og roligt handlingen, hvor spændingen stødt og sikkert opbygges, mens uhyggen ligger og ulmer i baggrunden. Tempoet er hurtigt på den helt rigtige måde, hvor der ikke spildes tid på en masse unødvendigt. Der i stedet fuld fokus på handlingen og kapløbet med tiden for at finde Rebekka, inden det er for sent. Det fungerer også rigtig godt med de to kapitler fortalt fra henholdsvis Andys synspunkt og Rebekkas, for til sidst at skifte mellem de to i tredje kapitel. Det giver et godt indblik i, hvordan de hver især oplever det, og hvad de tænker, hvilket giver fortællingen en god dybde.

Bogen er spændende og velskrevet med et let og flydende sprog, hvor de to hovedkarakterer virkelig får lov til at skinne igennem. Hvor stædig Andy er i sin søgen efter Rebekka, og hvor ihærdigt hun forsøger at stikke af fra sin kidnapper. Handlingen giver også et godt indblik i søskendekærlighed, og hvordan søskende nogle gange kan gå fra at hade hinanden det ene øjeblik til ikke at kunne undvære hinanden det næste. Det er både realistisk og godt fortalt.

Jeg kan godt lide Clausens fortællestil, og hvordan han opbygger historien. Og jeg er især vild med den stilfærdige uhygge, der hele tiden spøger i baggrunden. Uhyggen i denne fortælling er ikke så meget i form af monstre og spøgelser, men mere i forhold til at være blevet kidnappet og spørgsmålet om, hvorvidt man nogensinde kommer hjem igen. Her synes jeg især også, at historien kan noget og flot skildrer både Andys og Rebekkas følelser, tanker og handlinger i den forbindelse.

Dette er første gang, jeg har stiftet bekendtskab med Nick Clausens forfatterskab – men det er bestemt ikke sidste gang. Pigen som ikke var der er medrivende, interessant og velfortalt, og jeg kan varmt anbefale den. Selvom bogen er stilet mod en yngre læser, synes jeg sagtens, at et ældre publikum kan nyde godt af historien. Særligt hvis du er vild med spænding og ulmende uhygge.

– Camilla

Dansk litteratur

Venus Fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum

Venus Fluefanger.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
Forlag: Høst og Søn
År: 2019
Sider: 164
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, LGBTQ+, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Alex er forvirret over det meste. Forvirret over de små ting som, hvordan man holder en Venus Fluefanger i live eller hvordan flaskeautomaten i Netto fungerer, og forvirret over større ting som, hvad han vil med sin fremtid og mest af alt, hvem han egentlig er.

Venus Fluefanger handler om Alex, der er droppet ud af skolen og bruger det meste af sin tid sammen med sin bedste ven Isa eller med sin nye plante Venus Fluefangeren. Han køber den ved et tilfælde og har svært ved at få den til at trives, lidt ligesom han heller ikke selv trives særlig godt. Isa gør sit bedste for at hjælpe. De lægger makeup, farver hår og shopper efter bh’er, men Alex er ikke så sikker på, at det egentlig er det, der kan gøre ham lykkelig. Og da Isa får en kæreste, bliver det pludselig endnu mere tydeligt, hvor normal hun er og hvordan Alex slet ikke føler, at han passer ind.

Alex og Isa er to skønne karakterer. Jeg elskede deres dynamik, og deres venskab er skildret meget ægte, både når det kommer til at støtte sin bedste ven, misforstå dem og blive jaloux på dem. Alex’ mor var også sympatisk, og Mathias fungerede fint som et eksempel på en, der har fundet sig selv, men som alligevel ikke har fundet lykken af den grund. Og så er der Darwin, som Alex møder i kommentarsporet på Youtube, der har flere gode råd om både kødædende planter og det at være sig selv trods dømmende mennesker.

Romanen er kort og hurtigt læst, og sprogligt står den stærkt. Især synes jeg, at Alex har en tydelig stemme, der får hans personlighed til at stå klart frem for mig. Temaerne om køn og seksualitet er fremragende indflettet, og jeg kunne rigtig godt lide, at netop både seksualitet og køn blev berørt. Nogle ser på Alex og tænker han må være homoseksuel, når han går klædt som han gør, og andre tænker, han må være transkønnet. Men det eneste, der betyder noget i sidste ende er, hvad Alex selv tænker. Og det er meget nemt at relatere til det pres, der er omkring at skulle vælge én kasse at placere sig selv i.

Venus Fluefangerens tvekønnede biologi bruges som et eksempel på, at naturen indeholder meget mere end, hvad visse mennesker kan rumme. Men planten eksisterer stadig, og det gør sådan nogle som Alex også. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst den her bog, da jeg var yngre og ikke anede, at der var mere end to mulige køn. Det ville helt sikkert have hjulpet omkring mine egne forvirrede følelser, og derfor får den også min største anbefaling!

– Mette

 

Dansk litteratur

At danse mellem glasskår af Bettina Stuhr Lindskow

at danse mellem glasskår

Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 256
Genre: YA, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Roses største drøm er at få en professionel dansekarriere i London, og at vinde finalen i EM er vejen dertil. Men under finaledansen kollapser hun og vågner op på hospitalet til beskeden om, at hun har diabetes. Hendes dansepartner Christian forlader hende for en anden, og Roses verden smuldrer. Hvem er hun uden dansen? Uden Christian? Og hvordan skal hun kunne leve med sygdommen resten af livet?

At danse mellem glasskår er en velskrevet ungdomsbog om et emne, jeg ikke selv har læst om før. På ret få sider er det lykkedes at fortælle en interessant, rørende og lærerig historie om en ung pige, der må gøre op med sig selv, hvem hun vil være og hvordan hendes fremtid skal se ud nu hvor hun lider af en kronisk sygdom. Udover at hun mister dansen, skal hun også pludselig lære regulært at måle sit blodsukker, huske at spise mellemmåltider og undgå en hel masse fødevarer. Klassekammeraterne er en udfordring i sig selv, og Rose finder først ro, da hun en dag tilfældigvis kommer forbi et boksecenter. Den drejning overraskede mig, da jeg ikke helt forstod, hvorfor hun ikke bare stædigt holdt ved dansen, men det var faktisk noget af det, jeg fandt mest spændende at læse om.

Jeg var imponeret over karaktergalleriet, da jeg nemt kunne indleve mig i dem alle og forstå dem efter kun få ord. Rose starter med at have det hele, hendes liv er planlagt og alt kører, for så med ét at falde sammen. Hun gennemgår et tumult af følelser, der er meget gråd og vrede, men hun formår at kæmpe sig igennem. Familien har en god dynamik, og bogen skildrer troværdigt både et søsterforhold på godt og ondt og en overbeskyttende mor, der prøver sit bedste. Jeg kunne godt lide kontrasten mellem Christian og Kevin og var glad for, at ingen af dem forfaldt til stereotyper, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere indsigt i, hvorfor Christian er, som han er.

At danse mellem glasskår er virkelig fint skrevet med masser af intense følelser og god indlevelse. Det er en bog, der er hurtigt og let læst, og som giver et indblik i et tema, der ikke er typisk for genren, men uden at vi går glip af det klassiske søde kærlighedsplot.

– Mette

Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette

 

Dansk litteratur

På vej mod Sophie af Line Lybecker

på vej mod sophie

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 326
Genre: YA, ungdomsbog, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Sophie er transkønnet, går i 9. klasse og vil ikke gemme sig længere. Hun er ude overfor sine forældre, men hvordan vil klassen reagere? Hvordan vil vennerne Laura og Oliver tage det? Og kan hun holde hemmeligheden overfor sin online ven Emil, indtil hendes ydre matcher hendes indre?

I På vej mod Sophie følger vi Sophie i sit sidste år i folkeskolen og henover sommeren inden hun flytter til København og starter første år på gymnasiet, som hun håber på, bliver en ny frisk start. En hvor alle møder hende som Sophie fremfor Mikkel. Der er blandede reaktioner blandt kammeraterne, men veninden Laura bakker Sophie op hele vejen og hjælper med både shoppingture og make-up.

En stor del af bogen går også med, at Sophie skal til udredning hos Sexologisk Klinik og snakke med psykologer, så hun kan blive godkendt til stophormoner. Her får læseren et indblik i, hvor besværligt systemet gør det at få lov til at skifte køn bl.a. ser vi hvilke undersøgelser og spørgsmål Sophie stilles overfor. Det er ret interessant og føles gennemarbejdet. Selv Sophies ret positive forløb virker til tider langtrukkent og uoverskueligt, og jeg fangede flere gange mig selv i at tænke, at jeg er heldig, jeg ikke føler behov for fysisk at ændre min krop gennem behandling.

Sophie er utrolig sej og modig, og Laura er virkelig er en god ven, men jeg blev også ret hurtigt glad for Bo, som er i tvivl om sit køn. Sophie møder Bo hos en gruppe for transkønnede, og selvom Bo er stille, bliver de venner, efter de finder ud af, at de har en fælles kærlighed for katte. Da jeg selv er non-binær, var jeg glad for, at samtalerne med Bo berørte, at man også kan føle sig udenfor både at være kvinde og mand. Kærlighedsplottet med Emil, som Sophie kun kender fra internettet, bygges fint op, men får en for hurtig slutning. Det føltes lidt som om, Emil blev glemt halvvejs igennem midt i alt det andet, der foregår i Sophies liv, for så til sidst lige at skulle samles op omkring.

Jeg synes På vej mod Sophie fint formår at introducere det at være transkønnet og informere om hvordan og hvorledes med kroppen, følelser og processen i at skulle starte med at skifte køn – i hvert fald som det fungerer lige nu. Forhåbentlig bliver systemet bedre med tiden. Historien om Sophie er generelt meget positiv, og det synes jeg egentlig er godt, da det forhåbentlig kan hjælpe de børn og unge, der læser bogen og måtte føle lignende følelser i at være åbne om det. På den anden side kan det måske også ende skuffende, hvis deres oplevelse ikke byder på lige så mange forstående familiemedlemmer og venner.

Jeg vil anbefale På vej mod Sophie til alle, der er interesserede i diskussioner om køn, gerne vil vide mere om at være transkønnet, måske selv går med lignende tanker om køn eller bare gerne vil læse en god ungdomsbog.

– Mette