Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette

Dansk litteratur

Til Aretz’ Ende 1: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen

sumpbaronensrejsebilledepdf.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Christina E. Ebbesen
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 483
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Gavin er på vej til Karbons hovedstad for at melde sig til turneringen og vinde prinsessens ankel i ægteskab, men han og hans væbner bliver undervejs overfaldet, og Gavin ender med at stå uden væbner. ­Robin er på flugt fra sin fortid og vil gemme sig i det elverfjendske Karbon, da det må være det sidste sted nogen ville lede efter en elver.

Et episk fantasy univers? Check!

En rejse med quests der skal løses? Check!

To fantastiske hovedpersoner? Check!

Endog med LGBTQ+ karakterer? Check!

Jeg vidste ret hurtigt, efter at have læst om Sumpbaronens rejse, at det var en roman, jeg skulle have fingrene i – og jeg blev ikke skuffet!

Plottet i første bog omhandler de tre første opgaver i turneringen. En del af starten går på, at Gavin og Robin rejser ud i landet og langsomt lærer hinanden bedre at kende. Især Gavin forsøger at bløde Robin op, da han er meget lukket omkring sin fortid. På rejsen får vi virkelig hamret igennem, hvor racistiske menneskene i Karbon er overfor elvere, og Robin må dukke sig for stenkast flere gange. Racisme er et velkendt emne for fantasybøger, med god grund, og jeg synes det fungerer i denne serie også. Der er både noget i verdensopbygningen omkring racerne – mennesker, elvere, orkere og harpyer – men også meget kulturelt spiller ind på udviklingen i deres forhold til og had mod hinanden.

Sumpbaronens rejse gør, på grund af turneringsplottet, brug af den klassiske og simple hjem-ud-hjem struktur og får undervejs udfoldet dele af universet og lagt brødkrummer til resten. Det fungerer rigtig godt og får universet til at føles stort og med masser for de næste bøger at dykke ned i. Synsvinklen skifter også mellem Gavin og Robin og giver dermed indblik i begges tanker om hinanden og de hemmeligheder de holder for sig selv.

De to er nogle skønne karakterer! Gavin er nok den fattigste baron i hele landet, men han er også den, man har nemmest ved at holde af. Han er ikke arrogant eller for fin til noget, men vil bare sit len, og sine søstre, det bedste. Og så kan det godt være han er lidt berøringsangst omkring homoseksualitet, men det virker mest til at være på grund af andres reaktioner – og så jeg er sikker på, han nok skal udvikle sig endnu mere i fremtiden.

Robin har helt klart vundet mit hjerte. Han har været igennem så meget og vil bare gerne være fri. Dynamikken mellem ham og Gavin er rigtig god, og Robins personlighed og viden hjælper gang på gang Gavin gennem opgaverne. Især elsker jeg detaljen om rim hos elvere, der, når de er vrede, ikke kan lade være med at tale i rim. Det er genialt fundet på og Robin kommer med nogle fantastiske replikker.

Der er naturligvis en masse andre karakterer, som de møder, men hvis jeg skal nævne bare én mere at skrive om, må det være prinsessen. Vi møder hende kun kort, men jeg har allerede et positivt indtryk af hende og glæder mig til mere.

Universet i Til Aretz’ Ende er virkelig gennemarbejdet og med masser af historie, kultur, myter og hemmeligheder fra fortiden til at tage fat på i seriens næste bind. Enkelte gange går det lidt stærkt, men hvis man er helt rundtosset af de mange navne kan man gå om bag i bogen og slå ord og navne op. Jeg gjorde det ikke i løbet af bogen – af frygt for spoilers – men alt gav stadig mening, og jeg har efterfølgende blot fået en lidt mere præcis forståelse ved at læse listen.

Så hvis du leder efter en ny fantasy serie, elsker det klassiske, men gerne ser der også er plads til originalitet, så begynd endelig på serien!

– Mette

Dansk litteratur

Mørkets søn 2: Grænselandet af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

mørkets søn 2 grænselandet.JPG

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven og uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2016
Sprog: dansk
Sidetal: 406
Genre: fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

*Spoilers for Mørkets søn 1* !

Destan er blevet hersker over Sikanias mørke folk og må redde dem fra både hungersnød og krig. Han er ung, uerfaren og uelsket af folket og opgaverne bliver derfor kun sværere. Destan kæmper samtidig med motivationen, for uden sin elskede Celina, er livet så overhovedet værd at leve? I slutningen af første bog så vi, at Destan opsøgte en nekromancer, og nu forsøger han i al hemmelighed at genoplive Celina med mørk magi.

Grænselandet følger flere forskellige plottråde – endnu mere end første bog gjorde. Vi følger stadig flere karakterers synsvinkler, men denne gang får flere tråde lov til at få plads og de udfolder sig fint på samme tid. Der er genoplivningen af Celina som én plottråd, den truende krig som en anden, introduktionen af en magisk alf som en tredje tråd og så videre. Jeg føler, det fungerer, selvom det måske lyder af meget – og nogle vinkler er overflødige, men dem, der fylder mest, giver god mening og indsigt. Man kan mærke, at de karakterer skal bruges til noget senere. På den anden side afslutter vi også nogle plottråde fra forrige bog og ikke alle er så gennemarbejdede i mine øjne. Baran får en fin karakterudvikling, mens hans brors, Raknars, historie løber lidt ud i sandet.

Der sker noget hele tiden, også når vi ikke er oppe i høj aktion med pludselige attentater og krig. Destan skal lære at regere et land og hjælpe sit folk med stort og småt, og det er egentlig ret interessant at læse om. Hvordan han prøver at vinde sit folk tilbage og gøre det bedre end sin far er faktisk mere interessant end krigen i sidste ende. Men det er nok blot fordi jeg har læst og set så mange fantasyslag før, og det bliver lidt ensformig og forudsigeligt. Og sådan er det vel også med resten af bogen, for den er godt skrevet og det er spændende, trods de stjerner jeg har givet, jeg er bare ikke personligt helt så engageret.

Vi følger de samme karakterer som sidst, men også lidt nye, blandt andet sislen Minalia som er en alf Destan møder og bliver venner med. Destan er stadig den mest interessante efter min mening, og man hepper virkelig på ham med alt det, han sætter sig for. Verdenen får også lidt udvikling i form af nogle nye skabninger, som bruges i krigen, og vi lærer om de nye fjender Koru og Taron. Kærlighedstemaet fra første bog er sat lidt i baggrunden, da Celina jo er død, og i stedet sættes der mere fokus på krig, alliancer og intriger. Men der gives også plads til at udforske temaer som venskab, ansvar og loyalitet.

Overordnet er det en vellykket toer, der både bringer os videre og introducerer nyt, så hvis man er fan er første bog, kan jeg kun anbefale at læse videre.

– Mette

Dansk litteratur

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

mørkets søn solnedgang

Forfatter: Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2015
Sprog: Dansk
Sidetal: 393
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Mørkets søn er en dansk fantasyroman jeg længe har haft på min to-read liste, men med en del uudnyttet potentiale lever den ikke helt op til mine forventninger. Heldigvis er der flere bøger i serien, der kan bygge videre.

Konceptet i Mørkets søn var det som tiltrak min opmærksomhed. I landet Sikania er der to folk: et som lever over jorden i lyset og et som lever under jorden i mørket. Disse to folkeslag har en lang historie af stridigheder og krig, men har lavet en fredsaftale, som deler døgnet imellem dem. Hovedpersonen er Destan, som er prinsen for mørkets folk og historien handler om kærligheden mellem ham og lysets prinsesse Celina.

Der er masser af plads til at udvikle verdenen i de kommende bøger og udvide de to folkefærd, som lige nu mest har fået en generel beskrivelse, der egentlig ikke er så forskellig fra hinanden – men det er der jo også en pointe i.

Mit største problem er, at der ikke sker så meget. Det er meget det samme hele bogen igennem. I starten er der mange scener med folk, der hader Destan, og Destan, der hader dem og sit liv. Så bruger vi derefter lang tid på rejsen mellem de to hovedsteder og det trækker lidt ud, trods det er en kort roman. Når det er sagt, så er det heller ikke en plotdreven roman, men en kærlighedsroman først og fremmest. Det store tema er selvfølgelig kærlighed – umulig og forbudt kærlighed. Det er et klassisk tema, som ofte ses i fantasygenren, og som derfor kan være svær at gøre unik. Destan og Celina er da også et eksempel på den helt klassiske bad boy meets good girl og hvis man elsker den slags, så skal man endelige læse Mørkets søn.

Synsvinklen er lidt irriterende, da den ofte skifter uden varsel, så man som læser sidder og er forvirret i en sætning eller to. Men karaktererne i sig selv er fine. Vi følger mest Destan og hans udvikling, som jeg synes fungerer, og så er der en del sidekarakterer, som man efterhånden får styr på. De bruges fint til at give et indblik i Destan udefra og udvide verdenen en smule, men mest af alt tror jeg, de er introduceret, fordi de bliver vigtigere for den videre handling, da der ikke sker så meget med dem i denne bog. Bogen er skrevet i et omhyggeligt og velgennemarbejdet sprog, om end en smule højtideligt, men det passer til genren og til miljøet og bliver aldrig tungt at læse.

Trods det forudsigelige kærlighedsplot overraskede slutningen mig. Jeg skal nok lade vær med at røbe noget her, men man kan godt kalde sidste sætning for en teaser for næste bog i serien.

– Mette