Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday: Page to Screen Freebie

filmatisering af bøger

Det er blevet tid til en ny Top Ten liste, og denne gang er temaet filmatiseringer af bøger. Vi er selv ret vilde med at se vores yndlingsbøger komme til live, hvad end det er på det store lærred eller på en streamingside. Desværre er det ikke alle filmatiseringer, der gør det lige godt, men på listen her kan du læse om både de gode og mindre gode.

1) Books that became movies

Mette: Skal vi starte med det åbenlyse? Harry Potter filmene var sgu ret gode og uden dem, hvem ved om jeg nogensinde ville have læst bøgerne?

Camilla: Og de film holder stadig!

2) Books that became TV shows

Mette: The Passage har netop haft sin første sæson. Det er en solid adaptation, men med sine mangler. Jeg håber de får lov at lave flere sæsoner, da sæson 1 knap kom igennem en tredjedel af bog 1 !

Camilla: Jeg er med på Mettes. Men vil dog også nævne Joe Hills NOS4A2, der kommer som serie her i 2019. Dén skal jeg helt sikkert se, selvom jeg ikke er lige så god til gyserfilm som gyserbøger. Og så kan man vel ikke helt komme uden om Game of Thrones.

3) Movies that became books

Mette: Det ved jeg virkelig ikke. De findes jo nok. Er der ikke Star Wars bøger? Ikke at jeg har læst dem, men tror det er en ting.

Camilla: Er det egentlig ikke noget med, at Fantastic Beasts først blev til bøger, efter filmen kom?

4 ) Great adaptations

Mette: Er vi ikke lidt nødt til at nævne Ringenes Herre?

Camilla: Virkelig gode film og rigtig flotte også.

5) Bad ones

Mette: His Dark Materials eller The Golden Compass filmen… Men heldigvis har vi en ny chance med en mini-serie! *krydser fingre*

Camilla: Her bliver jeg nødt til at sige The Dark Tower. Elskede bøgerne, men var slemt skuffet over filmen. Og så er jeg virkelig ikke fan af Matthew McConaughey, hvilket nok også ødelagde lidt af min oplevelse.

6) Books you need to read before watching their movie/TV show

Mette: Six of Crows er jeg gået i gang med, og mener da den skulle være på vej til at blive en del af en tv-serie

Camilla: Det ved jeg virkelig ikke. Bøger og film adskiller sig jo ofte fra hinanden, for filmen tager egentlig kun udgangspunkt i historien og karaktererne.

7) Movies you loved based on books you hated

Mette: Jeg tror ikke, jeg ville læse bogen færdig, og da slet ikke se filmen, hvis jeg hadede den.

Camilla: Tror ærligt ikke, jeg har set film baseret på bøger, jeg hader. Så skal det være helt ubevidst. Men jeg har det sådan lidt, at hvis jeg hader bogen, så skal jeg i hvert fald ikke se filmen.

8) Movies you hated based on books you loved

Mette: Hvis vi skal helt hen i ‘had’ kategorien, så må jeg sige at Netflix’ Death Note er en gigantisk joke. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over det. Please lad være med at se den XD

Camilla: Jeg var helt vild med Divergent bøgerne, da jeg læste dem. Men syntes virkelig ikke, at filmene var fantastiske. Jeg var også begejstret for Stephanie Meyers The Host, men hadede til gengæld filmen.

9) Books you want to read because you saw the movie

Mette: En mand der hedder Ove er en fantastisk film, så den kunne jeg egentlig godt tænke mig at læse. Jeg blev faktisk også først introduceret til Terry Prachetts univers, da jeg helt tilfældigt en dag så slutningen af filmatiseringen af Hogfather i tv.

Camilla: Jeg så Hunger Games, før jeg læste bogen. Og netop på grund af filmen måtte jeg bare læse bogen. Har det egentlig på samme måde med Ready Player One.

10) Movies you want to see because you read the book

Mette: Dem alle vel? Hvis det gøres godt, så vil jeg gerne se filmatiseringer af alle de gode bøger derude.

Camilla: Jeg vil egentlig gerne se Chaos Walking filmen, selvom jeg kun gav bogen 3 stjerner på Bogrummet. Men altså, det skyldes jo nok, at Tom Holland spiller hovedrollen, og han er da skøn. Især som Spiderman XD Vi må heller ikke glemme Pet Semetary, den skal jeg simpelthen også have set.

Reklamer
Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday: Things That Make Me Pick Up a Book

56567319_369960170519474_8945117413737758720_n

I dag besvarer vi denne uges Top Ten Tuesday, der handler om hvad der får os til at tage en bog ned fra hylden og læse den. Præmissen for at læse en bog er naturligvis forskellig fra person til person, og fra bog til bog, men der er nu alligevel nogle træk, der går igen, hvis vi tænker over det.

1) Forsidecover: Vi må indrømme, vi ikke er helt uden fordomme, når det kommer til at dømme en bog på dens forside. Ofte er forsiden ens første møde med bogen, og måske har man ikke engang fået læst titlen endnu, før man allerede har dannet sig det første indtryk. En god forside betyder bare meget, men det er også trist at tænke på, hvilke bøger vi kunne være gået glip af, blot fordi vi dømte for hårdt for hurtigt.

2) Popularitet: Ikke alt der er populært er godt, og ikke alt der er godt er populært. Men det er dog et ret godt pejlemærke. Især hvis bogen er populær hos de samme mennesker, man før har været enige med.

3) Bagsidetekst: Ens første reelle indblik i historien foregår oftest på bagsiden af bogen. Fanger teksten os her, læser vi højst sandsynligt videre – også hvis eksempelvis forsiden har store mangler!

4) Forfatter: Man føler sig altid lidt mere tryg ved at læse noget af nogen, man allerede kender. Man kender stilen, ved de kan skrive og stykke et godt plot sammen. Selvfølgelig er der frygten for, at det ikke kan blive lige så godt som sidst, men stadig!

5) LGBTQ+ karakterer: Fordi verden stadig mangler flere af den type historier og historier med den type mennesker ❤

6) Genre: Vi vælger naturligvis også bøger efter hvilke genrer, vi nyder at læse, og holder øje med nye bøger indenfor dem. Er det koblet med en forfatter, man allerede kender, så er der dobbelt point!

7) Mytologi: Det er ikke nogen hemmelighed, at én af os er lidt af en sucker for mytologi og gerne læser alt, hvad hun kan komme i nærheden af, der bruger klassisk mytologi som omdrejningspunkt. Derfor kan hun også sagtens købe bøger med mytologi, uden at vide noget om dem, bare fordi det er mytologi. Græsk er helt klart favoritten.

8) Væsner: Denne falder lidt i tråd med mytologi og genre. Camilla sluger nemlig også alt, der indeholder zombier. Og samtidig har hun lidt en guilty pleasure følelse omkring alt, der indeholder havfruer og havfolk. Mette er lidt forelsket i vinger, hvad end det er engle eller lignende væsner, der bærer dem, og har læst bøger udelukkende fordi forsiden lokkede med fjer! Det er dog for det meste endt i skuffende læseoplevelser…

9) Klassiske eventyr: Hvem kan ikke lide eventyr? De er velkendte, man ved, hvad man kan forvente, fordi de følger den samme model og ofte har en eller anden morale til sidst. Derfor kan vi godt finde på at købe de klassiske eventyr eller bedre endnu, nyfortolkningerne af dem, uden egentlig at vide noget andet om bogen.

10) Anbefaling: Sidst, men ikke mindst, vælger vi også at læse bøger, fordi de er blevet anbefalet personligt af venner eller familie. De kender os bedst, har lagt øre til vores rablen om bøger og ved derfor sikkert lidt om, hvad vi godt kan lide.

Hvad får dig til at tage en bog ned fra hylden?

Litteraterne