Dansk litteratur

Beelzebul af Mona Hawthorn Andersen

55211331_305111496846950_3005271703153541120_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt af forfatter og Forlaget mellemgaard

Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 461
Genre: Thriller, psykologisk, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Beelzebul venter i tågens grumsede cirkler. Hungrig og utålmodig er hans færd, opfyldt af dyrets primitive lyster. De rødglødende øjne er rettet mod os dødelige ynglinge, der går endnu en bleg skoledag i møde.”

Som I efterhånden har bemærket, elsker jeg gys og især det psykologiske. Da vi blev kontaktet af Mona med henblik på at læse og anmelde hendes nyeste roman, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle læse den.

Beelzebul handler om gymnasieeleven Amanda, der har problemer med at passe ind i sin klasse. Hendes mor forsvandt femten år tidligere, og lillebroren har problemer med hjertet. I byen hærger fem pigers mystiske forsvinden, og pludselig havner Amanda i psykopatens hænder. Det bliver en kamp på liv og død, og Amanda er ikke én, der bare giver op. Hvad er der sket med de fem andre piger? Og slipper hun nogensinde levende ud af psykopatens favn?

For det første er det virkelig en interessant historie, hvor man får et indblik i både offerets og gerningsmandens tanker. Det skaber en dybde, der er med til at gøre gerningsmanden des mere psykopatisk. Samtidig opstår der en forståelse for, hvordan han er nået helt derud, hvor han bortfører piger og mishandler dem. Det gør det hele så meget mere grusomt på en måde. Undervejs fik jeg associationer til Bret Easton Ellis’ American Psycho, idet nydelse og lidenskab pludselig bliver en blanding af sex og vold. Samtidig er Mona heller ikke bange for at blive meget grafisk i sine beskrivelser af både sex og mishandlingen, akkurat som Ellis’ heller ikke er det. Begge romaner bliver på den måde en helt anden gren af pervers og på grænsen til decideret frastødende i det grafiske. Derfor vil jeg råde sarte sjæle til at skippe let og elegant over de voldsommere passager.

Plottet er virkelig spændende og nervepirrende, og man efterlades helt ude på kanten af stolen de gange, det lykkes Amanda at komme fri og stikke af. Der er et hurtigt tempo under disse flugtforsøg, som blot understreger scenernes hektiske stemning. Gyserelementerne er strøget fint ud over plottet og skaber den helt rigtige vibe. Og når det blandes med det psykologiske aspekt og indblik i psykopatens tanker, så fungerer det bare. Situationen og følelserne skildres på en realistisk måde og står i skarp kontrast til den nærmest uvirkelige mishandling. Det burde jo ikke kunne ske, men alligevel har historien rod i virkelige hændelser, hvilket blot forstærker grusomheden.

Det leder mig videre til den mere negative del. For selvom jeg er positivt overrasket over selve plottet, så er der desværre en del ting, jeg ikke synes fungerer. Mit primære problem var faktisk historiens hovedperson, Amanda. Hun irriterede mig alt for meget, til at jeg kunne sætte mig ordenligt ind i hendes situation. Hendes reaktioner på mange af hændelserne og tankerne omkring det, virkede bare urealistiske. Hun tog det alt for pænt i mange af situationerne og lagde mærke til ting, som jeg ikke er sikker på, andre ville lægge mærke til, hvis de havnede i samme situation. Samtidig er der nogle ting i plottet, der forekom mig usandsynlige og lidt for nemme. Jeg vil ikke gå i dybden med dem her, da det vil afsløre for meget af handlingen i bogen. Det ødelagde desværre lidt af min oplevelse, fordi det simpelthen bare virkede for nemt og forudsigeligt.

På trods af at sproget er let og hverdagsagtig, så bliver det nogle gange for beskrivende, og dialogerne virker sommetider forcerede. Jeg har intet imod miljøbeskrivelser, da de ofte er med til at sætte en stemning. Men visse steder i romanen bliver de ikke brugt til andet end blot beskrivelse, der som sådan ikke har nogen indvirkning på plottet. Når historien fortælles fra teenageren Amandas synsvinkel, forekommer det på sin vis også usandsynligt, at hun ville lægge mærke til træværket på et hus eller beskrive facaden på sit hjem. Når jeg kommenterer på dialogerne som forceret, skyldes det, at de ikke altid flyder lige godt eller har det rigtige samspil karaktererne imellem.

Beelzebul får 3 stjerner med på vejen fra mig, da den både rummer gode og mindre gode elementer. Plottet og historien er i sig selv spændende og nervepirrende, men udførelsen halter desværre på nogle punkter, der trækker læseoplevelsen ned. Man kunne med fordel have skåret ned på beskrivelser og sammenligninger og i stedet fokuseret på handlingen, for det er her, der pludselig sker noget, og hvor romanen blomstrer.

– Camilla

Reklamer
Engelsk litteratur

Faldet af S. K. Tremayne

50980890_688392201558976_4919199376103964672_n

Forfatter: S. K. Tremayne
Forlag: Gads
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 357
Genre: Thriller, Mystik, Domestic noir, Psykologisk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kalder du mig hele tiden Kirstie, mor? Kirstie er død. Det var Kirstie, der døde. Jeg er Lydia.”

Tremaynes roman handler om ægteparret Angus og Sarah, der havde enæggede tvillinger. En tragisk ulykke slår den ene tvilling ihjel før bogens start. Parret vil starte forfra og flytter til et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø. Den overlevende tvilling begynder at udvise bekymrende og foruroligende adfærd og tanker, og samtidig smuldrer tilværelsen mellem hænderne på Angus og Sarah. Tog de fejl af, hvilken tvilling der døde? Og hvad skete der egentlig den dag?

Hold nu op! Plottet var skræmmende på en helt anden måde, end de typiske gysere jeg læser. Det var både foruroligende og skræmmende, og tanken om, at man som forældre kan have taget fejl af, hvilket et af sine børn, der faktisk døde, og hvilket der overlevede, er virkelig uhyggelig. Den overlevende datters adfærd sår tvivl om, om der er noget overnaturligt på spil, og flere steder begynder man faktisk at tro på det. Den dystre stemning blandet med et psykologisk aspekt og nagende tvivl er yderst effektiv.
Spændingen er stødt stigende allerede fra første side, og den tager læseren med gennem en masse suspense, tvivl og mistanker. Jeg forsøgte at gætte med og finde ud af, hvordan det hang sammen, hvilket ikke lykkedes mig før til sidst. Plottet er virkelig godt skruet sammen. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig over, hvor godt forfatteren fastholder den uhyggelige stemning og stigende spænding.

Fortællingen består af et indviklet net af løgne, usagte ting og halve sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at læseren også forvirres og ikke er sikker på, hvordan det egentlig hænger sammen, før hen mod slutningen. Derudover fortælles der gennem skiftende synsvinkler hos Sarah og Angus, hvilket binder fortællingen sammen, giver mere dybde og samtidig også bidrager til forvirring – men på den gode måde! Den er virkelig godt skrevet, og karaktererne har fået så meget personlighed, at man nemt følte Sarahs sorg og mistænksomhed, tvillingens forvirring og Angus’ vrede. Samtidig er det lykkes forfatteren at beskrive naturen og miljøet omkring familien på en fantastisk måde, så den er nem at forestille sig. Naturen er barsk og vild og komplimenterer fortællingen på bedste vis.

Faldet er velskrevet, spændende, skræmmende og fængslende, og det fortjener 5 stjerner. Selvom der er delte meninger om bogen, så synes jeg, at den helt klart er anbefalelsesværdig.

– Camilla

 

Amerikansk litteratur

Holdt for nar af Harlan Coben

 

48B288BE-7DD6-4E89-951F-C64FB09F7205

Forfatter: Harlan Coben
Forlag: Gads Forlag
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk, oversat af Poul Bratbjerg Hansen
Sidetal: 330
Genre: Krimi, Thriller, Mystik

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Døden følger dig, Maya.”

Jeg tror efterhånden, at Harlan Coben er en af de forfattere, der fylder mest på bogreolen, foruden Stephen King. Jeg er vild med hans thrillers, og hvordan han får opbygget sine plots og karakterer. Når jeg sætter mig med en Coben roman, er jeg sikker på en pageturner.

Holdt for nar handler om ekssoldaten Maya, hvis mand er død. Få måneder forinden døde hendes søster. Begge myrdet. Maya er nu alene med sin datter, og en dag da hun gennemgår sit nanny cam, ser hun noget, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved sin mands død. Hun begynder at efterforske nærmere, og selvom der umiddelbart ikke var nogen sammenhæng mellem søsteren og mandens død, viser det sig, at mordene har mere tilfælles, end hun først antog. De to vigtigste personer i hendes liv havde hemmeligheder for hende, og pludselig hvirvles Maya ind i en hæsblæsende jagt efter sandheden.

Coben har endnu en gang skrevet en pageturner, der river læseren med lige fra starten af. Plottet er kompleks og knivskarpt, hvor man drages med ind i Mayas afdækning af familiens hemmeligheder. Der sker meget, og meget afsløres, før man når til de sidste sider, hvor alle hemmeligheder er kortlagt.  Plottet er virkelig spændende, og siderne forsvinder mellem hænderne på en. Bogen er velskrevet og holder læseren fast, mens man drages ind i et univers, hvor temaer som skyldfølelse og tillid udforskes.

Min eneste anke ved denne er, at jeg ikke er helt solgt i forhold til Maya. Der er ikke meget udvikling, og samtidig virker hun ret følelseskold i situationer, hvor hun ikke burde være det. Egentlig giver det god mening, at hun skulle have så meget kontrol over sig selv og sine følelser, men det virker bare ikke helt for mig. Som nævnt er der heller ikke meget karakterudvikling, og det savnede jeg faktisk også lidt. Man skulle jo tro, at hun løbende ville udvikle sig og reagere på afsløringerne, men det virker ikke sådan. Jeg synes, det er ærgerligt. For Coben er en fantastisk plotmager og skriver levende og engageret, så læseren rives med, og siderne vender sig selv. Hans karakterer plejer at ramme plet hos mig, men denne gang var det bare ikke helt tilfældet.

– Camilla

 

 

Amerikansk litteratur

Sleeping Beauties af Stephen King & Owen King

46485756_2284445021775667_6112961720433508352_n

Forfatter: Stephen King & Owen King
Forlag: Scribner
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 700
Genre: Gys, Mystik, Fantasy, Thriller

“That was one way in which the sexes had never been equal; they were not equally dangerous.” 

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Lige siden jeg fik Sleeping Beauties i gave, har jeg glædet mig til at læse den. Jeg elsker Stephen King og syntes, at denne lød utrolig spændende med en ret interessant problemstilling.

Romanen foregår i den lille by Dooling, hvor vi møder og følger ret mange af byens indbyggere. Ude i verden bryder den mærkelige Aurora virus ud, der kun påvirker kvinder. Falder de i søvn, svøbes de ind i en kokon, uden at vågne igen. Fjerner man kokonen, er det på eget ansvar. Ingen af kvinderne i Dooling ønsker at falde i søvn og finder på alskens måder for at holde sig vågne. Samtidig dukker den mystiske Evie op. Har hun nogen forbindelse til virussen? For verdens kvinder bliver det en kamp for at holde sig vågen, men til sidst må mange give efter. Hvor forsvinder kvinderne hen? Og hvilken betydning har det for de tilbageværende samfund, at alle kvinderne er væk?

I bogen møder man mange karakterer. Virkelig mange. I begyndelsen kan det virke overvældende at skulle holde styr på dem alle sammen, og der er endda en karakterliste i starten af bogen. Men det fantastiske ved King er hans evne til at skabe så forskellige karakterer, så de er nemme at adskille fra hinanden. Og denne er ingen undtagelse. Deres karakterer er levende, har dybde og er skildret så realistisk, at man hurtigt lever sig ind i deres tankegange og problemstillinger. For slet ikke at nævne miljøet. King er eminent til at skabe et miljø og gøre det så virkeligt, at man nemt kan forestille sig det i virkeligheden. Plottet glider elegant frem, og spændingen er stødt stigende. På trods af dette, kan handlingen til tider godt virke lidt langsommelig. Det skyldes, at begyndelsen af bogen handler meget om at få opbygget karakterer og miljø, der fjerner lidt af fokus fra spændingen og problemet. I min optik gør det ikke noget. Med så lang en bog, er opbygningen nødvendig, og når plottet for alvor kommer i gang, og man først er fanget, så sluger man romanen i ét hug.

Jeg har endnu ikke læst noget af Owen King, og havde man fortalt mig, at bogen var skrevet alene af Stephen, jamen så havde jeg troet på det. For det er mig umuligt at se, hvor den ene starter og den anden slutter. Deres skrivestil er vævet så fint ind i hinanden, at de er umulige at adskille. Stephen Kings romaner rummer ofte en social kritik gemt mellem linjerne, men den sociale kritik i denne er helt i foregrunden og umulig ikke at opdage. Som læser kan man vælge at læse bogen på to måder. Enten som en gyserroman med lidt dark fantasy og realistiske karakterer, eller som et dybt politisk og social kritisk værk. For på den ene side er den uhyggelig og skræmmende med et plot, der viser det værste i mennesket. Hvor en overnaturlig virus rammer og medfører en række voldsomme konsekvenser. Og hvor både mænd og kvinder er farlige.
På den anden side er der så meget kønspolitik, at man ikke kan overse det. Med bibelske referencer til Edens Have og faldet, og en social kritik af både dem mod kvinders rettigheder, Donald Trump, ligheder, politi der skyder afroamerikanere og meget mere. Vi ser mænd, der med alle midler forsøger at beskytte deres hustruer, mødre, døtre m.m., men vi ser også mænd, der brænder kvinderne i deres kokoner på grund af frygt. Romanen virker i første omgang meget negativ i forhold til mænd, hvor kvinder klart stilles som et overlegen væsen. Men i romanen er kvinderne også mordere og kriminelle, og det viser, at man ikke kan inddele mænd og kvinder i hver deres kategori. Det er dog tydeligt, at forfatterne på sin vis ønsker at fremstille mændene som bad guys og kvinderne som de gode. Man kan ikke undgå at læse bogen som en kritik af vores tid, flot camoufleret som gys og dark fantasy.

Det der gør Kings romaner så foruroligende og effektive, er sammenblandingen af virkelighed og overnatur. Hos ham bliver det overnaturlige vævet ind i hverdagslivet på en ganske effektiv måde. En måde, der virker naturlig og helt normal. Det gør, at man nemt kunne forestille sig problemstillingerne i vores virkelighed. Dét er skæmmende.

– Camilla

 

 

 

Dansk litteratur

Den røde tråd af Vicki Pedersen

43146194_337136633530551_8635442128438165504_n

Forfatter: Vicki Pedersen
Forlag: DreamLitt
År: 2015
Sprog: Dansk
Sidetal: 85
Genre: Noveller, Thriller

“Havde jeg ikke syndet, hvad ville der intet have været at undskylde for dig. Min skæbne har givet dig lejlighed til at vise barmhjertighed.”

Stjerner:⭐⭐⭐

Jeg købte denne på opfordring fra forlaget til Skrækfest og glædede mig til at komme i gang, for denne skulle eftersigende være ret grum at læse.

Den røde tråd følger livet på en tilsyneladende helt almindelig villavej, hvor den snor sig ind og ud af husene og giver et indblik i, hvad der foregår bag lukkede døre. Villavejen er fuld af hemmeligheder og galskab bag de lukkede døre, hvor den ene hemmelighed er mere grum end den anden. Undervejs møder man forældre, der modtager en gave, som ingen ønsker sig. Luderen der ikke tager kunder, der tænder på røde trusser. Og ægteparret der finder deres helt egen måde at være sammen på.

Der opstår ofte en følelse af fragmentering i novellesamlinger, men det er ikke tilfældet her. De korte tekster glider ind og ud af hinanden, hvor forskellige personer går igen historien igennem og giver en følelse af enhed. Samtidig går den røde farve også igen flere steder på diverse måder, som også er med til at skabe en større samhørighed mellem novellerne.

Historierne er fængende, og det er ikke småting, der afsløres undervejs. Vicki Pedersen tager både fat i emner som incest, selvmord, seksuelt misbrug, spiseforstyrrelser og meget mere. Den ene historie er mere grum end den anden, og man læser dem derfor med en vis rædsel – for hvad bliver det næste? Novellerne med Mogens og Inger står i skarp kontrast til den grumme virkelighed med deres skæve og lettere humoristiske samtaler. De er præcis sådan, som man kan forestille sig, at et ældre ægtepar måtte være. Disse noveller både letter den dystre stemning, men gør også de andre mere uhyggelige ved netop at være så modsat dem.

Samlingen er både barsk og grum og konfronterer læseren med de skyggesider, vi helst ikke vil se. Vi ved udmærket, at mennesket kan have mørke sider, og at disse oplevelser er hverdagskost for nogle, men det er noget, vi helst ikke vil konfronteres med, for det vil bare gøre det mere virkeligt. Ved at “lukke” øjnene for det, kan vi nogle gange bilde os selv ind, at det ikke sker, og det har vi det bedst med. I novellerne tvinges vi til at se det, og Vicki har formået at skildre det dystre ganske godt.

– Camilla