Engelsk litteratur

Mythos af Stephen Fry

43766936_318501622037435_1495804725419835392_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Modtryk

Forfatter: Stephen Fry
Forlag: Modtryk
År: 2018
Sprog: Dansk, oversat af Allan Hilton Andersen
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 419
Genre: Skønlitteratur, Mytologi

“Der er overhovedet ikke noget akademisk eller intellektuelt ved den græske mytologi; den er vanedannende, underholdende, lettilgængelig og forbløffende menneskelig.”

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

En af mine andre svagheder er græsk mytologi. Jeg er nok en af de få, der faktisk syntes, at oldtidskundskab i gymnasiet var spændende. Jeg er fascineret af den græske mytologi og dens guder og synes, at den er rigtig interessant. Hvilket da også er grunden til, at jeg ejer flere græske tragedier og Homers to store episke værker, Iliaden og Odysseen. Behøver jeg at nævne, hvilken Disney film der er en af mine yndlings? 🙂

Mythos starter ud med at skildre begyndelsen, hvordan verden blev skabt, guderne kom til og så menneskene. Det er nogle ret kendte fortællinger, som ligger til bunds for hele mytologien. Derefter genfortæller han både kendte og mindre kendte myter, om mennesker med for meget hybris, guder, der føler sig forsmået, forvandlinger, ønsker, der tages for bogstaveligt og meget andet. Nogle af de store myter er udeladt for at give plads til de mindre. Eksempelvis hører man ikke om Herakles.

Noget af det, jeg er helt vild med ved denne bog, er Frys måde at genfortælle myterne på. Det er ikke kedeligt eller blot gengivelser af gudernes handlinger. Fry gør det på sin helt egen måde og gør guderne både levende og menneskelige ved blandt andet at have digtet morsomme dialoger og brugt udtryk, man ikke kunne forestille sig en gud bruge. Nogle af de sjoveste er helt sikkert dem med Hermes, der timer efter sin fødsel stjæler køer fra Apollon for at lave en lyre, og samtidig fyrer nogle humoristiske sætninger af.

Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse. Fry kommer vidt omkring mange myter, og det betyder også, at han ikke kan gå helt i dybden med dem alle. Men jeg synes ikke, det gør noget, fordi fortællestilen tager læseren med på en rejse til forsvundne antikke tider og fascinerende guder og gudinder. Undervejs indskyder Fry nogle sjove bemærkninger, og man kan virkelig mærke, at han har hjertet med i genfortællingerne, fordi han på en måde får gjort dem til sine egne. Mange af myterne er mærkværdige og til tider ret voldsomme, og Fry lader det komme til sin ret. Han forsøger ikke at gøre det pænt, men gør i stedet opmærksom på det mærkelige og voldsomme gennem sine kommentarer. Eksempelvis Athenes fødsel, der er alt andet end traditionel, eller hvordan Zeus på de mest underlige måder får gjort en masse kvinder gravide.

Mythos minder en smule om Gaimans Norse Mythology. Begge bøger genfortæller de gamle myter på en moderne måde til et moderne publikum, uden at fjerne dem fra deres originalitet. Jeg kunne også rigtig godt lide Gaimans bog, men jeg synes, at Fry får gjort det på en langt bedre måde, hvor hans egen stemme tydeligt skinner igennem, og hvor guderne og gudinderne legemliggøres i højere grad. Og se da lige den forside!

– Camilla

 

 

Reklamer