Skrivetips

Skrivetip #8

Skrivetip 7 - juni (1)

Juli måned byder på endnu et vigtigt skrivetip. Måske endda et af de vigtigste for at få stykket en fortælling sammen, nemlig:

Plotstruktur

Noget af det vigtigste for at få skrevet en fortælling, der både fanger læseren og holder handlingen sammen, er at have styr på sin plotstruktur. For hvis plottet ikke hænger sammen, og der er huller, vil din læser føle sig forvirret og hurtigt miste interessen. Dette kan være svært at planlægge, da vi alle kender følelsen af, at vores karakterer pludselig trækker handlingen i en anden retning end planlagt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lade karaktererne styre fortællingen. Ofte opstår de bedste historier på denne måde. Men det er vigtigt, at du har en overordnet plotstruktur og handlingsplan for din historie, så du ikke risikerer huller m.m., der kan trække læseoplevelsen ned.

Vi anbefaler, at du, inden du går i gang med at skrive, først sætter dig ned og får styr på, hvad der præcist skal ske i din historie. Hvor starter den? Hvor slutter den, og hvordan kommer historien derhen? Det er nogle af de basale overvejelser, du bør have med i planlægningen af handlingen. Dernæst kan der plottes begivenheder ind på tidslinjen, så fortællingen foldes ud og blomstrer. Og trækker dine karakterer historien i en anden retning end planlagt, så lad dem og planlæg handlingen derudfra. Det er et stort arbejde, men det er også et, der er nødvendigt for at få skrevet en spændende historie.

Der er mange modeller, du kan bygge plottet op efter. Det vigtigste er bare, at plottet ikke bliver for kringlet. Det kan nemlig også hurtigt få læseren til at miste interessen, fordi de ikke kan følge med. Vi har valgt at fokusere på to modeller til dette skrivetip; en simpel model og så berettermodellen, som du nok kender fra folkeskolen.

Den simple model:

Introduktion: her får læseren flere forskellige informationer. Hvor er vi, hvornår er vi, hvem er vi, og hvad er konflikten/målet/det, som er anderledes end normalt og gør, at historien starter, hvor den gør?

Stigende action: her begynder historien for alvor, og karaktererne tager nogle valg, som fører dem frem imod eller væk fra noget.

Klimaks: her kulminerer historien. Vi løser konflikten/når målet eller fejler.

Udtoning: her samles trådene, og læseren efterlades med den følelse, de nu skal efterlades med, om det så er en glad, trist, eftertænksom eller helt fjerde følelse.

Berettermodellen:

Samme udgangspunkt som den simple model. Forskellen er, at berettermodellen tilføjer lidt flere trin til plottet.

Anslag: findes før introduktionen. Anslaget befinder sig i allerførste kapitel eller endda første side i din historie. Det er der, hvor du skal fange læseren, hvor du skal gribe deres opmærksomhed, før du går ind og introducerer de nødvendige informationer for historien.

Point of no return: findes før klimaks og er der, hvor karaktererne ikke længere har nogen vej tilbage, da de har gjort eller valgt noget fremfor noget andet. Point of no return leder op til klimakset og gør det uundgåeligt. 

Hvis du kan indsætte scenerne fra din historie nogenlunde i de forskellige trin, så er du godt på vej. Modellerne kan eksempelvis være en hjælp til at se, om du har sprunget et trin over og mangler noget for at få et sammenhængende plot. De her modeller er dog på et meget overordnet plan, og du kan med fordel også undersøge om der findes mere specifikke plotmodeller for netop den genre eller type historie, du er i gang med at fortælle.

God skrivelyst,
Litteraterne

Reklamer
Skrivetips

Skrivetip #7

Skrivetip 7 - juni

Du kender det sikkert godt. Det der med at skabe nogle karakterer og så sidenhen rode lidt rundt i, hvem der er hvem, eller hvordan det nu lige er, den ene karakter ser ud. Det er ikke nogen hemmelighed, at levende karakterer er en vigtig del af historiens univers og evne til at fange læseren. Men det kan være svært at skabe nogle spændende karakterer og lade deres personligheder skinne igennem. Derfor handler denne måneds skrivetip om

Persongalleri

Når man skriver en historie, kan man være så fyldt med ideer, at de er svære at holde styr på. Det gælder også med persongalleriet. Du har måske selv prøvet det i løbet af skriveprocessen, hvor dine karakterer flyder sammen til én stor masse af personligheder og karaktertræk. Måske har du endda gjort brug af notemetoden, hvor du laver et character sheet for hver karakter i din historie – eller i hvert fald de vigtigste. Her holder du styr på navne, efternavne, bopæl, sprog, familiemedlemmer osv., og det er også her detaljer som højde, øjen- og hårfarve m.m. bliver noteret ned. Det er smart, da du senere sikkert vil glemme en detalje eller to, og så kan du blot så op i dine noter og se, om det nu er blå øjne eller grønne øjne, hende bikarakteren fra tre kapitler tilbage har. Men de noter er stadig meget på overfladen og kan mest bruges som huskenoter.

Dan et overblik

Fra skriveprocessens start er det vigtigt, at du får dannet dig et overblik over de karakterer, du gerne vil have med i historien. Billedet af særligt hovedpersonen og andre vigtige aktører i fortællingen skal stå skarpt, og du skal have en idé om, hvordan disse vil reagere i en given situation. De skal have masser af personlighed, så din læser kan leve sig ind i deres karakter. På den måde får du skabt en forbindelse mellem din historie og din læser. Dine karakterer skal kunne mærkes, og jo mere levende du kan gøre dem, jo bedre. Springer de ligefrem ud fra bogens sider, har du gjort et rigtig godt arbejde. Men hvordan gør du dine karakterer spændende og levende?

Stil dine karakterer spørgsmål og sæt dem i svære situationer

Hvis dit persongalleri skal fænge læseren og byde på runde fremfor flade karakterer, så bør du gå mere i dybden end blot character sheets. Sæt eksempelvis et mål for din karakter, ikke et i relation til plottet nødvendigvis, men generelt i deres liv: hvad vil de gerne med deres liv? Hvad drømmer de om? Hvad frygter de? Og prøv samtidig at sætte dem i svære situationer, hvor deres personlighed virkelig kan få lov at skinne igennem. Hvordan reagerer de? Hvad har de svært ved? Nemt ved? Derudover vil små unikke karaktertræk også gøre dine karakterer mere levende. Måske har din hovedperson en tendens til at stikke tungespidsen ud af munden, hver gang han skal koncentrere sig. Måske halter den kvindelige antihelt en smule på venstre ben og har en ekstrem trang til lakrids, eller måske har hovedpersonens bedste ven en tendens til at mumle, når de bliver nervøse. Det er ofte de her små detaljer, der kan være med til at gøre karaktererne levende og realistiske, så læseren kan adskille karaktererne og leve sig ind i fortællingen.

Ikke en facitliste

Ved at se på din karakter i et mere generelt lys, vil det blive nemmere at skrive dem også i de specifikke scener, du har i tankerne for historien. Ved at arbejde med dit persongalleri i de små character sheets kan du komme lidt under huden på dem, før du sætter dig til at skrive. Men det er også vigtigt at huske på, at det kun er en hjælp til dig og ikke en facitliste. Hvis din karakter i løbet af historien simpelthen ikke vil makke ret og ændrer kurs, så lad dem! Det kan være, der kommer noget endnu bedre ud af det.

 

God Skrivelyst,
Litteraterne

 

Skrivetips

Skrivetip #6

Vinter TBR (6)

Her i maj måned tager vi fat på et andet vigtigt – og lidt længere – skrivetip. Denne gang handler det om

Tid og sted

I historier hænger tid og sted unægtelig sammen, og hvis ikke dine læsere får kendskab til steder eller finder tidshorisonten deri realistisk, taber du dem ret hurtigt. Lad os tage et eksempel. Er du også en af dem, der ser Game of Thrones? Så vil du måske have lagt mærke til, at Westeros tilsyneladende bliver mindre og mindre. For hvordan kunne Gendry i sæson 7 ellers nå at sende en ravn til Daenarys i Dragonstone, der skulle være over 3000 km væk, samtidig med at hun faktisk nåede at læse brevet og flyve over for at redde dem?

Ja, afstanden i Westeros er ikke, hvad den har været, og vi har egentlig lidt svært ved at tro på muligheden i det scenarie. Så hvad skal du gøre for at være sikker på, at dine læsere tror på fortællingens tid og sted?

Tid og intensitet

Hvordan du bruger tid kan påvirke intensiteten af din fortælling. Hvis alt sker ud i en køre, bliver historien meget kompakt og intens, nærmest et øjebliksbillede ind i historien, der hvor spændingen er på sit højeste. Hvis der derimod går længere tid mellem højdepunkterne, hvis der også er mindre vigtige scener inkluderet, så føles historien længere – også selvom de to måske i ordlængden egentlig er den samme. Om du skal følge den ene eller anden eller begge metoder kommer helt an på, hvad du vil med din historie. Skal der være fart over feltet, med karakterer der hurtigt kommer fra A til B, så vil det være en god idé at lade alt ske ud i en køre uden for meget fyld. Vil du derimod gerne give læseren ro til fordybelse og forståelse for handlingen og karakterer, jamen så vil det være en fordel med længere mellem højdepunkterne. Selv vil vi nok anbefale en blanding af begge muligheder. Det giver en mere helstøbt handling, hvor alt kommer til sin tid.

Steder og troværdighed

Steder kommer man heller ikke udenom, når man skriver fiktion, hvad end ens historie foregår i vores virkelighed eller i et fantastisk univers. Det giver mere liv og troværdighed til din fortælling, hvis den har en placering. Læseren kan placere lande, byer og gadenavne i forhold til hinanden og opbygge et indre billede af bogens univers, der bliver mere konkret i navngivning og placering af steder. I et unavngivet univers vil din læser hurtigt miste interessen, fordi de ikke ville kunne danne sig en ide om miljø, samfund eller kultur. I fantasygenren er det efterhånden blevet meget normalt at starte bogen med mindst ét kort, typisk over lande, men i enkelte tilfælde også kort over vigtige bygninger.

Hold styr på tid og afstande

Hvis du ikke vil ende med at miste troværdighed og indlevelse i din historie, så kan det være en fordel at tænke på samspillet mellem tid og afstande i din fortælling. Du står måske i en situation, hvor din hovedperson skal fra A til B på én dag på hesteryg. Men har du undersøgt, om det er troværdigt? Kan hesten ride den distance i bogens univers på den tid? Hvis ikke, så tænk over hvordan du kan løse det. Måske en anden type hest er hurtigere? Eller måske din hovedperson kan få mulighed for at skifte hest undervejs eller møder nogen, som kan hjælpe eller …

Pointen i dette skrivetip er, at selv begreber som tid og sted har stor betydning for troværdigheden af din fortælling. Så husk på at skildre en realistisk tidshorisont. Skab et samfund i din historie, så læseren har noget at forholde sig til, og husk også på at give afstanden mellem stederne en virkelighedsnær tidshorisont. Medmindre du selvfølgelig lader din karakter flyve på en drage, der jo som bekendt kan nå ret hurtigt frem. Hvis vi ellers skal tro på HBOs fremstilling af GoT universet 😆

God skrivelyst

Litteraterne

Skrivetips

Skrivetip #5

Vinter TBR-min

Måske sidder du med en god idé til en historie, eller også er du allerede i fuld sving med at skrive. Lige meget, om du er i opstartsfasen eller længere i projektet, er det altid en god idé at lave en grundig research af det, du skriver om. Denne måneds skrivetip handler derfor om

Research

Med det sagt betyder det ikke, at du skal foretage en grundig research af alt helt ned til mindste detalje. Det vigtigste er, at du får styr på, hvordan og hvorledes indholdet i netop din historie hænger sammen. Skriver du en krimi, er det nødvendigt at undersøge fagtermer og snakke med eksperter inden for området, så du er sikker på, at mord, efterforskning og opklaring er realistisk. Og hvis du får brug for at finde ud af noget til morderens synsvinkel, som er lidt skummelt, så må Google altså bare leve med det! Man kan godt ende med en sjov browserhistorik, når man skriver bøger. Skriver du derimod fantasy, handler det mere om at have styr på verdensopbygning og væsener. Bruger dine karakterer eksempelvis bestemte våben eller en bestemt kampstil? Så kan det ligeledes være en god ide at researche på det.

Researchen er egentlig kun til fordel for dig. For gennem en research af de forskellige dele af din fortælling sikrer du, at du har dit på det rene, og at det bliver troværdigt for læseren. Læseren “køber” herigennem dine præmisser. Og det bliver også en hel del nemmere for dig at skrive historien, når du har et grundlag klar, som du kan skrive ud fra. Det er derfor også en god idé løbende at skrive ned og holde styr på, hvordan universet er opbygget, hvordan karaktererne ser ud, deres relationer, og hvordan historien skal forløbe.

Sidder du med et projekt lige nu? Og i så fald, hvad skal du researche?

Litteraterne

Skrivetips

Skrivetip #4

Vinter TBR (3)

Tekstens tempo har stor betydning for læserens oplevelse af historien, men det kan være svært at fremskrive det rigtige tempo til en given scene. Denne måneds skrivetip handler altså om

Tempo

Når det kommer til tempo, er der mange aspekter, der har indvirkning. Man kan blandt andet snakke om fortælletempo, der handler om, hvor meget der sker i fortællingen i forhold til, hvor lang tid den strækker sig over. Dette tempo kan være både for højt eller for lavt. Men man kan også snakke om det egentlige tempo i selve tekstens sprog. Efterlades læseren med en følelse af at have løbet efter bussen, eller er det mere søvndyssende? Dette tempo kommer i høj grad an på, hvad du vil med din tekst, og hvad du forsøger at fortælle.

Er du i gang med en scene, hvor der skal være stigende spænding, en afsløring eller måske en forfølgelse, vil det være oplagt at sørge for et hurtigt tempo, så læseren også får følelsen af den stigende spænding og efterlades ude på kanten af stolen. Mens en scene, hvor der udvikles et nært venskab mellem to personer, eller hvor den idylliske natur beskrives, ville være bedst beskrevet i et langsomt tempo. Hvor læseren får lov til at danne sine egne billeder.

Men hvordan gør man så det? Til det hurtige tempo er det en idé at sørge for korte sætninger. Flere punktummer end kommaer. Og væk med for mange beskrivelser. På denne måde øger du læserens læsetempo i takt med fortællingens tempo, og det skaber en hektisk og hæsblæsende følelse i tråd med handlingens hektiske scene. Til det langsomme tempo kan man med fordel udpensle beskrivelserne langt mere og lave længere sætninger, som udfolder sig med ekstra informationer, der ikke nødvendigvis er vigtige for kernen i historien, men netop sørger for at fremme stemningen og tempoet. (længden skal være inden for rimelighedens grænse selvfølgelig 😊). Med et langsomt tempo skabes billeder hos læseren, der kan læne sig tilbage og nyde udfoldelsen af historien uden jag. I et hurtigt tempo kan man sørge for at bruge langt flere verber og gøre det dynamisk, mens man med fordel kan bruge mange adjektiver og gøre det langsomme tempo statisk.

Vi synes i hvert fald, at tempoet er værd at tænke over og arbejde med i sin tekst.

God skrivelyst
Litteraterne