Dansk litteratur

Det nådesløse daggry af diverse forfattere

53344633_257111855225776_5858368969798320128_n

Forfattere: Tenna Vagner, Regitze H. Sancoeur, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, Karin Brydsø Dammark, Martine Cardel Gertsen, Caner Doga Cansi, A. Silvestri, Jonas Blunel, Tue Omø, Niels Kjærgaard, T. D. Zelsius, Camilla Henningsen & Mette Lauritzen, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg
Forlag: Enter Darkness
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 285
Genre: Novellesamling, Fantasy, Horror, Dark fantasy, Science fiction

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kunne jeg ikke stoppe det her fra at ske? Hvorfor? Jeg ville have gjort alt for at have forhindret det her.”

Hvor er det vildt, at vores novelle er blevet udgivet! Og det føles helt surrealistisk at se sit eget navn i en bog og som forfattere på diverse hjemmesider! Men nok om det. Vores anmeldelse af novellesamlingen kommer ikke til at være ren ananas i egen juice, men en objektiv anmeldelse af antologiens øvrige noveller.

Det nådesløse daggry består af 15 noveller med hver deres take på fantasy, hvor elementer af horror og science fiction spiller ind. Vi møder dyndfolk, ellefolk, engle, dæmoner, hekse og andre mørke væsener, der sammen gør samlingen til at mix af moderne og klassisk fantasy. Antologien er mørk og til tider ret voldsom. Novellerne finder sted i både klassiske fantasyuniverser og de mere urbane.

Det er lykkes hver novelle at ramme plet med den dystre stemning og de mørke elementer, der skaber en stigende uro i læseren. Selvom novellerne er korte, skabes der alligevel forbindelse til mange af fortællingernes karakterer, og man når at leve sig ind i historierne og karakterernes situation. Sproget er med til at opbygge stemningen og den stigende spænding i hver novelle, og samtidig er hver forfatters skrivestil et frisk pust til genren. Novellerne fungerer på deres egne præmisser.

Hver novelle er god på hver deres måde, men vi må indrømme, at vi har vores favoritter blandt dem. I rækkefølge efter placering i antologien er de: “At modstå menneskenes ondskab”, “Bag disse mure”, “Cafeteriet”, “Det nådesløse daggry” og “Flængen”.

“At modstå menneskenes ondskab” handler om Bjørg og hendes venner, der er taget ud i skoven. Bjørg forvilder sig længere ind i skoven, hvor hun føler sig iagttaget og bliver lokket med af skovens dyr. Her er det især den trykkende stemning, der er vellykket.

“Bag disse mure” handler om Miss Everdale, der afhøres og tortureres for noget, hun ikke har gjort. Men hun gemmer på en hemmelighed, som ingen af bødlerne har lyst til at høre. Denne novelle er en af de mere voldsomme, og formår at skabe frygt og håbløshed for hovedpersonen, som også læseren bliver grebet af.

I “Cafeteriet” møder vi fire venner, der gør et stop ved et afsidesliggende cafeteria. Langsomt går det op for vennerne, at der er noget helt galt, men der er det allerede for sent. Novellen er enkel, og det er netop i sin simplicitet, at den skaber den helt rigtige stemning af rædsel som i et klassisk gys. Der fortælles skiftende fra de fire venners synsvinkel i takt med at handlingen spidser til. Tempoet øges stødt, og man efterlades med hjertet helt oppe i halsen.

Heksen Syl rydder op efter en række uforklarlige voldsomme mord i “Det nådesløse daggry”. Han beskyldes for mordene, da han er heks og hadet. Han ved, hvem der i virkeligheden er morderen, men kan intet gøre. Novellen lægger titel til samlingen og fortjener det. På få sider opbygges et simpelt, men effektfuld univers og man føler med Syl og er spændt på, hvilke hemmeligheder han holder.

I “Flængen” er der åbnet op for en portal til en anden dimension. Dæmoner har krydset over til vores verden og har ødelagt og dræbt alt på deres vej. Gemette og Tora kæmper sig igennem en øde verden, men støder på en ny slags dæmon, der truer med at afsløre en sandhed, der lurer lige under overfladen.

Hører man til de sarte sjæle, er det måske bedst at læse samlingen i bidder i stedet for det hele på en gang. For det er en rutschebanetur gennem det ene mørke univers efter det andet. Er man til gengæld en af dem, der elsker dark fantasy med en overflod er horror, så kan vi varmt anbefale denne antologi. Specielt også hvis man vil prøve at stifte bekendtskab med nye forfattere. Vores novelle “Skyggen” er skrevet i fællesskab, og handler om englen Amriel, der forsøger at finde ud af, hvad den truende mørke tåge, som ligger over landet, i virkeligheden er. Vi håber, I vil læse med !

– Litteraterne

Reklamer
Dansk litteratur

Død verden 1: monstre af Louise Haiberg

dødverdenbillede.JPG

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 254
Genre: Fantasy/Sci-fi/Horror

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Død verden er en horror/sci-fi turned fantasy. Jeg fik bogen anbefalet af Pernille L. Stenby – især baseret på beskrivelsen af et æble – og hun havde ret, det er rigtig godt skrevet!

Zombier har aldrig været et væsen jeg var særlig interesseret i. Jeg kom aldrig med på Walking Dead bølgen, men med Død verden blev jeg draget ind af dagbogsformatet. Dagbogssiderne giver indtrykket af en lidt mere rå og tilfældig fortælling i stedet for en gennemtænkt genfortælling, og det passer godt til emnet og den hektiske verden vi befinder os i, hvor Nera og Adrian altid er på farten.

Pludselig er zombierne dog ikke de eneste overnaturlige væsner. Vampyrelvere bringes ind i spil. Ja, du læste rigtigt. Jeg vidste godt de kom og syntes det var lidt fjollet, men da jeg så selv læste bogen, virkede det egentlig ret godt. Jeg kan se hvor sammenligningen kommer fra – de smukke udødelige væsner – men må nok sige at vampyrer er mere horror og elvere mere fantasy. Var det ikke først i romantikken, og især senere med Tolkien, at elvere tog den form vi kender i dag? Mens vampyrer er fra gamle folkesagn? Anyway! Historisk korrekthed til side, så fungerer de. Jeg blev faktisk mere interesseret efter de ankom til historien, og den nye mission er at finde ud af, om de er til at stole på.

Hovedpersonen Nera er ret nice. Hun er en fighter, godhjertet, men klar til at træffe de svære valg. Og så er hun bevidst om manipulationen, selv når hun falder for den. Vampyrelvernes tiltrækningseffekt blev aldrig for meget og sexscenerne var tilpas. Godt nok kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvordan de ville påvirke en aseksuel person? Ville man blot føle en tryghedsfornemmelse? Ville man stadig være ligeså manipulerbar?

De andre karakterer får aldrig rigtig nok tid til at udfolde sig, men Neras forhold til Adrian er godt skrevet på trods af, at jeg ikke føler, jeg kender ham endnu. Jeg kan mærke at Nera gør, og at hun elsker og holder af ham.

Titlen på første bog ’Monstre’ dækker fint over temaet som skinner igennem i hele fortællingen. Det handler naturligvis om overlevelse i en zombieinficeret verden, men det handler også om andre monstre og især om monstret i mennesket. Det monster som måske er værst af dem alle.

– Mette

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 4: Den Tiende Trone af Boris Hansen

panteon4 1

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2018
Originalsprog: Dansk
Sidetal: 651
Genre: fantasy, science-fiction

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Så er afslutningen på Panteon-sagaen læst. Det var vemodigt og med blandede følelser, at jeg fik slugt den sidste del af den episke sci-fi/fantasy historie. Alt i alt var det en fantastisk rejse, som jeg kun kan anbefale jer alle også at tage på.

**Spoilers for de tre forrige bøger! Især bog 3!**

 

Lucas rejser tilbage. Tilbage til før tragedien. Tilbage til før blodet flyder i Empyria og han ser sine venner dø.

Men er det nok?

Da vi allerede har oplevet de første par scener før, må jeg indrømme at jeg læste hurtigere end normalt for at komme til det nye. Var spændt på om det ville lykkes at redde dem alle og hvad næste skridt ville være. Vecra ville jo stadig være løs. Og Tarvalis ville stadig kæmpe for sin sag.

Da vi når til alt det nye er præmissen nu vendt på hovedet. Det er denne gang engle og guder, som besøger vores verden og ikke omvendt. Det er ret sjovt og kunne være en ide til en hel bog for sig.

Det meste af Den tiende trone går med at lægge planer, gemme sig, flygte og kæmpe, og den slags er jeg desværre ikke fan af i for store mængder. Men hvis man er til action, så er der helt klart noget at glæde sig til.

I stedet er jeg mere interesseret i de øjeblikke, hvor hemmeligheder afsløres og karaktererne udvikles. De fleste hemmeligheder er efterhånden ude i lyset, men både Saida og især Lucas og Cassandra gennemgår fængslende forvandlinger. Det er også fascinerende at lære guderne lidt bedre at kende og se dem agere i menneskelige skikkelser. Og jeg er glad for at de altid er i en gråzone i historien. Der er både godt og dårligt ved at have guder til at regere en verden.

Men tilbage til Lucas og Cassandra. Bogen er inddelt i tre dele, og det er tredje del, som løfter bogens niveau for mig. Cassandra står med en stor opgave, som måske viser sig at være for stor, og Lucas skal tage det ene forfærdelige valg efter det andet. Lige da det hele ellers ser ud til at ende godt. Det er hjertevridende og får pulsen op og øjnene til at stikke på samme tid. Det er sådan et plottwist skal laves! Så jeg er meget imponeret og glad for slutningen af sidste bog, selvom starten var lidt for actionheavy til mig.

I forhold til det store spørgsmål om nogen dør… Så er svaret ja, men ikke så mange, som jeg frygtede! Der er en fin balance. Scenerne er medrivende, og ja, jeg fældede da en tåre eller to.

Tematisk er der fokus på gråzonen. På hvordan intet er entydigt godt eller ondt, rigtigt eller forkert. Nogle gange er der bare ikke det helt rette valg. Nogle gange ender det med død.

Det er svært at skrive slutninger. Faktisk er det den del jeg selv har størst problemer med, når jeg skriver. Men Boris Hansen gør det godt og jeg er så klar på at læse med igen næste gang.

– Mette

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 3: Panteons Prøve af Boris Hansen

panteon 3 billede 1

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2018
Originalsprog: Dansk
Sidetal: 947
Genre: fantasy, science-fiction

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

Tredje og anden sidste bog i Panteon-sagaen Panteons Prøve blev så lang at forlaget Tellerup måtte dele den op i to bind, men det mærker man slet ikke, når siderne nærmest vender sig selv. Der sker hele tiden noget. Sandheder afsløres, mens nye spørgsmål dukker op.

Universet i Panteon-sagaen formår stadig her i tredje bog at blive udvidet, hvilket skaber bedre indlevelse og større troværdighed. Jeg elsker at vi møder enkelte karakterer, som virker som hovedpersoner i deres egen historie og som vi på en måde ligeså godt kunne have fulgt i stedet for Lucas og Cassandra.

Strukturen er, som i de tidligere bøger, med kapitler tildelt de karakterer vi normalt følger, men denne gang er der også afsat sider til Tarvalis. I de afsnit hører vi hans ord til guderne ved Panteons Prøve. At det er opdelt og kommer løbende fungerer godt. Hvis hele talen blev dumpet til læseren på én gang ville det være en tung omgang eksposition, men på den her måde pirres læserens nysgerrighed og man kan løbende stykke fortidens og nutidens handlingsforløb sammen.

Saidas plot med blodenglen tager til og vi kommer til nogle spændende steder i undergrunden. Mehmet og Julias plotdel starter ud med nogle virkelig creepy, nærmest horror agtige kapitler og efterfølgende flettes deres side af historien mere og mere ind i fantasydelens. Vi får endelig indblik i Cassandras fortid og det var ventetiden værd. Jeg vil selvfølgelig ikke spoile, men det udvidede hendes person rigtig fint og gjorde at jeg bedre forstår og kan lide hende nu end tidligere.

Den lurende konspiration afsløres endelig – og selvom jeg havde lidt på fornemmelsen, hvor vi var på vej hen, var der stadig en del der overraskede mig. Og jeg elsker den gråzone der er, hvor det ikke er så ligetil at sige, hvem der har ret og er de gode eller hvem der er de onde.

Slutningen og optakten til slutningen har næsten brug for sin egen anmeldelse. Der er fart på, der er twists og tårer og ja naturligvis ender vi på en ond cliffhanger!

-Mette

 

Amerikansk litteratur

Tusinde etager af Katharine McGee

40396320_250163962505693_4995125855207292928_n

Forfatter: Katharine McGee
Forlag: Gyldendal
År: 2017
Originalsprog: Engelsk, på dansk ved Julie Top-Nørgaard
Sidetal: 465
Genre: Young-Adult, romantik, science-fiction, chick-lit

“Every gesture, every I love you; all of it was tinted by the great ugly lie underpinning her life.”

Stjerner:  ⭐⭐⭐

Tusinde etager foregår i år 2118 i et hightech samfund, hvor én million mennesker er bosat i det tusinde etager høje tårn beliggende på Manhattan. Som nummeret på etagerne stiger, jo rigere bliver beboerne også. Historien fortælles gennem fem teenagere, der alle har hver deres hemmeligheder og intriger at døje med:

Leda – en smuk pige med et fejlfrit ydre, der blev afhængig af et stof og en fyr

Eris – hvis perfekte liv langsomt smuldrer på grund af et bedrag

Rylin – der på grund af fattigdom takker ja til et job øverst i Tårnet og begiver sig ind i en anden verden, hvor hun må foretage nogle valg, der får konsekvenser

Avery – den perfekte pige, der har alt. På nær det, hun ikke kan leve uden, og som hun aldrig nogensinde kan få

Watt – den eneste fyr i flokken, der bliver inddraget i intrigerne, fordi han ved alt om alle

I Tårnet har alle hemmeligheder, og som facaderne begynder at krakelere, er det ikke til at vide, hvad der kan ske.

Historien starter in medias res med slutningen, hvor en person falder ned fra den tusinde etage. Hvad gik der forud for dødsfaldet? Var det selvmord? Et uheld? Eller blev personen skubbet? Svaret findes til sidst i romanen, mens alt det, der leder op til faldet, foldes ud side for side, hemmelighed for hemmelighed. Dette fungerer for romanen, idet man ønsker at læse videre og finde ud af, hvem der falder og hvorfor. Det driver nysgerrigheden fremad, og jeg slugte derfor ret hurtigt bogen for at få svar på mine spørgsmål. Plottet byder på masser af drama, hemmeligheder, romantik og intriger. Og det er det. Der er ikke nogen videre udvikling eller handling i plottet, der drejer sig om overdådige fester, hvem er sammen med hvem, shopping, sladder og prestige. Karaktererne gennemgår ikke nogen udvikling som sådan, og i mine øjne mangler de den dybde, der kan gøre dem både realistiske og interessante. De forekom mig utroligt flade og stereotypiske. Umiddelbart fungerer de snarere som karakterer, der blot er med for at skabe drama og føre historien videre. Den eneste karakter, der gennemgår en udvikling, er Eris. I takt med at hendes liv smuldrer, sendes hun ud på en rejse til de nedre etager, hvor hun må ændre på sine vaner og pludselig skal genfinde sig selv. Hvilket var en interessant vending i historien, og noget man gerne ville læse om, fordi det tilføjede hende noget psykologisk dybde.

Det højteknologiske aspekt er til gengæld godt fundet på og overraskende, men også skræmmende på en måde, fordi det sagtens kunne blive vores virkelighed længere ude i fremtiden. Selvom det teknologiske fylder meget i romanen, er det ikke det, der driver plottet. Det er snarere relationerne mellem teenagerne og deres følelser, der rangerer over alt fra ensomhed, misundelse, kærlighed og til hjertesorg. På den måde forsøger romanen at tage fat på nogle af de ting, som unge kan opleve i dag. Men det udforskes ikke i dybden, og historien forbliver således overfladisk og glamourøs, hvilket er en skam. Der var potentiale til at behandle nogle lidt tungere emner på en let måde, men det indfries ikke helt, da intrigerne og Averys kærlighedsproblemer overskygger størstedelen af plottet.

Handlingsmæssigt kan Tusinde etager sammenlignes med tv-serierne Gossip Girl og Pretty Little Liars, der ligeledes er fulde af intriger, kærlighed og hemmeligheder. Forskellen er blot i, hvor meget karakterudvikling og dybde man ønsker. Romanen får 3 stjerner af mig. Det skyldes, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse: et plot, hvor jeg ikke behøvede at tænke så meget, men kunne nøjes med at lade mig rive med af dramaet og intrigerne. Det var også tilfældet. Men jeg syntes samtidig, at romanen havde et potentiale til noget mere, som ikke blev indfriet, hvilket gør, at jeg lander på dette antal stjerner.

– Camilla