Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

Tusinde etager af Katharine McGee

40396320_250163962505693_4995125855207292928_n

Forfatter: Katharine McGee
Forlag: Gyldendal
År: 2017
Originalsprog: Engelsk, på dansk ved Julie Top-Nørgaard
Sidetal: 465
Genre: Young-Adult, romantik, science-fiction, chick-lit

“Every gesture, every I love you; all of it was tinted by the great ugly lie underpinning her life.”

Stjerner:  ⭐⭐⭐

Tusinde etager foregår i år 2118 i et hightech samfund, hvor én million mennesker er bosat i det tusinde etager høje tårn beliggende på Manhattan. Som nummeret på etagerne stiger, jo rigere bliver beboerne også. Historien fortælles gennem fem teenagere, der alle har hver deres hemmeligheder og intriger at døje med:

Leda – en smuk pige med et fejlfrit ydre, der blev afhængig af et stof og en fyr

Eris – hvis perfekte liv langsomt smuldrer på grund af et bedrag

Rylin – der på grund af fattigdom takker ja til et job øverst i Tårnet og begiver sig ind i en anden verden, hvor hun må foretage nogle valg, der får konsekvenser

Avery – den perfekte pige, der har alt. På nær det, hun ikke kan leve uden, og som hun aldrig nogensinde kan få

Watt – den eneste fyr i flokken, der bliver inddraget i intrigerne, fordi han ved alt om alle

I Tårnet har alle hemmeligheder, og som facaderne begynder at krakelere, er det ikke til at vide, hvad der kan ske.

Historien starter in medias res med slutningen, hvor en person falder ned fra den tusinde etage. Hvad gik der forud for dødsfaldet? Var det selvmord? Et uheld? Eller blev personen skubbet? Svaret findes til sidst i romanen, mens alt det, der leder op til faldet, foldes ud side for side, hemmelighed for hemmelighed. Dette fungerer for romanen, idet man ønsker at læse videre og finde ud af, hvem der falder og hvorfor. Det driver nysgerrigheden fremad, og jeg slugte derfor ret hurtigt bogen for at få svar på mine spørgsmål. Plottet byder på masser af drama, hemmeligheder, romantik og intriger. Og det er det. Der er ikke nogen videre udvikling eller handling i plottet, der drejer sig om overdådige fester, hvem er sammen med hvem, shopping, sladder og prestige. Karaktererne gennemgår ikke nogen udvikling som sådan, og i mine øjne mangler de den dybde, der kan gøre dem både realistiske og interessante. De forekom mig utroligt flade og stereotypiske. Umiddelbart fungerer de snarere som karakterer, der blot er med for at skabe drama og føre historien videre. Den eneste karakter, der gennemgår en udvikling, er Eris. I takt med at hendes liv smuldrer, sendes hun ud på en rejse til de nedre etager, hvor hun må ændre på sine vaner og pludselig skal genfinde sig selv. Hvilket var en interessant vending i historien, og noget man gerne ville læse om, fordi det tilføjede hende noget psykologisk dybde.

Det højteknologiske aspekt er til gengæld godt fundet på og overraskende, men også skræmmende på en måde, fordi det sagtens kunne blive vores virkelighed længere ude i fremtiden. Selvom det teknologiske fylder meget i romanen, er det ikke det, der driver plottet. Det er snarere relationerne mellem teenagerne og deres følelser, der rangerer over alt fra ensomhed, misundelse, kærlighed og til hjertesorg. På den måde forsøger romanen at tage fat på nogle af de ting, som unge kan opleve i dag. Men det udforskes ikke i dybden, og historien forbliver således overfladisk og glamourøs, hvilket er en skam. Der var potentiale til at behandle nogle lidt tungere emner på en let måde, men det indfries ikke helt, da intrigerne og Averys kærlighedsproblemer overskygger størstedelen af plottet.

Handlingsmæssigt kan Tusinde etager sammenlignes med tv-serierne Gossip Girl og Pretty Little Liars, der ligeledes er fulde af intriger, kærlighed og hemmeligheder. Forskellen er blot i, hvor meget karakterudvikling og dybde man ønsker. Romanen får 3 stjerner af mig. Det skyldes, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse: et plot, hvor jeg ikke behøvede at tænke så meget, men kunne nøjes med at lade mig rive med af dramaet og intrigerne. Det var også tilfældet. Men jeg syntes samtidig, at romanen havde et potentiale til noget mere, som ikke blev indfriet, hvilket gør, at jeg lander på dette antal stjerner.

– Camilla