Amerikansk litteratur

Bedre af Carey Heywood

66440538_486573252110084_5113910339783622656_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 257
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Tanken om ikke at gøre noget, som hun ønskede, er umulig. Lige meget hvad er jeg nødt til at gøre det – for hendes skyld.”

Bogen handler om 24-årige Aubrey, der i forbindelse med mosterens sygdom har sat sit eget liv på pause for at hjælpe sine forældre med at passe hende. Da mosteren dør, har hun et sidste ønske om, at Aubrey tager på den jordomrejse, som de havde planlagt, mosteren skulle på, når hun blev rask. Hendes forældre betaler Adam, en ung fotograf, for at tage med på rejsen, så Aubrey ikke er alene. Som de kommer tættere på hinanden, begynder det at slå gnister. Men er det noget, hun skal reagere på, eller burde hun koncentrere sig om grunden til, at hun er på jordomrejse?

Bedre behandler død og sorgen over tabet af et nært familiemedlem på en meget sober og fin måde. Det bliver ikke for tungt, men har alligevel en tilpas mængde tyngde over sig til at gøre det nærværende og realistisk. Det er tydeligt at mærke, hvor meget tabet af mosteren har påvirket Aubrey. Som vi kommer under huden på Adam, lærer vi også, at der er noget på spil der, som binder ham tættere sammen med Aubrey. Undervejs udvikler Aubrey sig, og hendes forsigtige væsen lader pladsen for en mere og mere selvstændig kvinde, der langsomt finder ud af, hvem hun er, og hvad hun vil.

Bogen er velskrevet og tager læseren med på en rejse. Ikke kun jorden rundt, men også gennem sorgen, og hvordan man kommer ud på den anden side. Uden at være ødelagt af sit tab. Og jo, plottet er måske en smule forudsigeligt. Særligt hvad angår Aubrey og Adam, men det er ikke bogens vigtigste element, eller hvad Heywood egentlig prøver at fortælle. Det handler i stedet om, hvordan vi gennemarbejder sorgen og kommer videre derfra. Om at give slip på sorgen og finde sig selv igen. Og det fortæller Heywood på fineste vis gennem Aubrey og Adam. Bogen er inspireret af en oplevelse i Heywoods eget liv, og det synes jeg godt, man kan mærke. Der er en helt særlig nærvær og følelse i historien, der gør den meget virkelighedstro og følelsesladet.

Bedre er en sød og livsbekræftende historie om at give slip, og om at finde sig selv. Om at huske at leve i nuet og lave det, der gør os glad. Jeg må dog indrømme, at selvom jeg godt kan lide historien og de underliggende budskaber heri, så havde jeg lidt problemer med Aubrey. Jeg følte mig ikke nær så involveret i hendes karakter og havde desværre også tidspunkter, hvor jeg fandt hende en smule irriterende. Derfor lander jeg på 3,5 stjerner.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

Noget om Grace af Carey Heywood

61780195_1348621535287854_7151213641256140800_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 261
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Er det her virkeligt?””

Bogen handler om Grace, der troede fuldt og fast på, at Jon var manden i hendes liv. Men efter han blev arbejdsløs, er hun begyndt at tvivle, og livet er ikke længere en fornøjelse, sådan som det var førhen. Det er dog ikke noget, Grace vil indrømme, og derfor går hun med på at leve et liv styret af Jons humør. For det må da igen blive det samme som før, ikke? Da der en dag lander et brev i postkassen fra én, der slet ikke burde være i live, vendes der op og ned på hendes liv, og Grace begiver sig ud på en rejse, der sender hende gennem sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept.

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med den romantiske genre, og det er altid nervepirrende og spændende på en og samme tid at give sig i kast med noget, man normalt ikke læser. Denne gang blev jeg positivt overrasket, og faktisk er Noget om Grace den bedste, jeg endnu har læst. Men hvorfor?

SPROG

system af ord, deres mundtlige og skriftlige udtryk og måde at kombineres på […]
– Den Danske Ordbog

For det første er Carey Heywoods måde at skrive på utrolig let og med den rette mængde af sødme, uden at blive for meget. Sproget er letlæseligt, ligetil og meget realistisk, og skrivestilen suger hurtigt læseren ind i fortællingen. Man lever sig ind i historien og i følelserne hos hver karakter, hvilket også gør det meget emotionelt. I takt med at Grace ryger på en rutsjebanetur gennem sorgens fem faser, tager hun fint læseren med på tur.

PLOT

den centrale handling i en roman
– Den Danske Ordbog

Plottet er virkelig velfungerende, og der bindes en fin sløje på hele fortællingen til sidst med den lykkelige slutning. Måden, hvorpå bogen er bygget op omkring de fem faser, fungerer rigtig fint, og så er indholdet relevant. Der er tale om en flot realistisk skildring af Graces oplevelser og hendes reaktioner, og jeg tror, mange vil kunne nikke genkendende til de faser, hun gennemgår. Hvordan hun hele tiden håber på, at tingene bliver det samme som før, og hvordan hun stiltiende indretter sig Jons lune. Samtidig viser plottet også, hvor svært det kan være at give slip og prøve noget nyt i et forsøg på at finde glæden igen, og muligvis også lykken.
Historien er spændende og medrivende, og som læser havde jeg ikke svært ved at leve mig ind i fortællingen. Til trods for at emnet på sin vis er en smule tungt, fremstår plottet på ingen måde tungt, men er i stedet let og frisk. Dog ikke uden at have en vis tyngde, for det er trods alt en realistisk problemstilling, der omtales.

KARAKTERER

person i et fiktionsværk, fx en film eller en roman
– Den Danske Ordbog

Vender vi blikket mod karaktererne i romanen, må jeg igen påpege den realistiske skildring af personerne, deres personlighed og tanker. De har hver og en en psykologisk dybde, der gør dem til runde og levende karakterer, man hurtigt lever sig ind i og kommer under huden på. Grace er en flot skildret karakter, der viser, at nogle gange er man nødt til at tage springet og være sin egen lykkes smed. På både godt og ondt. Hendes stille styrke og søde væsen gør hende til en elskværdig karakter, som man hurtigt kommer til at holde af og ønske det bedste for. Hun er en smuk karakter, der på trods af en kort historie alligevel når at udvikle sig rigtig meget og blive til en stærk kvinde, der kæmper for det, hun gerne vil have. Og hendes rejse var spændende at følge med i.

Og Ryan? Han er en drøm. Han giver Grace den tid, hun har brug for, er der for hende og fremstår som et virkelig godt menneske og en rigtig gentleman. Og så gør det da ikke noget, at han ser godt ud – ja ja, det er fiktion, men seriøst? Hvor kan jeg finde ham henne? 😆

KONKLUSION

opfattelse, konstatering el. lign. der følger af de foreliggende omstændigheder eller af en række overvejelser
– Den Danske Ordbog

Noget om Grace er en hudløst ærlig og følelsesmæssig skildring af en ung kvinde, der gerne vil finde det i livet, som vi alle drømmer om: familie, kærlighed og lykke. Og hvordan vi nogle gange er nødt til at træffe nogle svære valg for at få det til at ske. Historien er drysset med den rette mængde sødme og realisme. Carey Heywood har formået at åbne lidt op for min romantiske side og dermed fået sig en ny læser. Romanen er skøn læsning her i sommervarmen, og jeg glæder mig til at læse mere fra Heywoods hånd.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Dansk litteratur

Beelzebul af Mona Hawthorn Andersen

55211331_305111496846950_3005271703153541120_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt af forfatter og Forlaget mellemgaard

Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 461
Genre: Thriller, psykologisk, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Beelzebul venter i tågens grumsede cirkler. Hungrig og utålmodig er hans færd, opfyldt af dyrets primitive lyster. De rødglødende øjne er rettet mod os dødelige ynglinge, der går endnu en bleg skoledag i møde.”

Som I efterhånden har bemærket, elsker jeg gys og især det psykologiske. Da vi blev kontaktet af Mona med henblik på at læse og anmelde hendes nyeste roman, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle læse den.

Beelzebul handler om gymnasieeleven Amanda, der har problemer med at passe ind i sin klasse. Hendes mor forsvandt femten år tidligere, og lillebroren har problemer med hjertet. I byen hærger fem pigers mystiske forsvinden, og pludselig havner Amanda i psykopatens hænder. Det bliver en kamp på liv og død, og Amanda er ikke én, der bare giver op. Hvad er der sket med de fem andre piger? Og slipper hun nogensinde levende ud af psykopatens favn?

For det første er det virkelig en interessant historie, hvor man får et indblik i både offerets og gerningsmandens tanker. Det skaber en dybde, der er med til at gøre gerningsmanden des mere psykopatisk. Samtidig opstår der en forståelse for, hvordan han er nået helt derud, hvor han bortfører piger og mishandler dem. Det gør det hele så meget mere grusomt på en måde. Undervejs fik jeg associationer til Bret Easton Ellis’ American Psycho, idet nydelse og lidenskab pludselig bliver en blanding af sex og vold. Samtidig er Mona heller ikke bange for at blive meget grafisk i sine beskrivelser af både sex og mishandlingen, akkurat som Ellis’ heller ikke er det. Begge romaner bliver på den måde en helt anden gren af pervers og på grænsen til decideret frastødende i det grafiske. Derfor vil jeg råde sarte sjæle til at skippe let og elegant over de voldsommere passager.

Plottet er virkelig spændende og nervepirrende, og man efterlades helt ude på kanten af stolen de gange, det lykkes Amanda at komme fri og stikke af. Der er et hurtigt tempo under disse flugtforsøg, som blot understreger scenernes hektiske stemning. Gyserelementerne er strøget fint ud over plottet og skaber den helt rigtige vibe. Og når det blandes med det psykologiske aspekt og indblik i psykopatens tanker, så fungerer det bare. Situationen og følelserne skildres på en realistisk måde og står i skarp kontrast til den nærmest uvirkelige mishandling. Det burde jo ikke kunne ske, men alligevel har historien rod i virkelige hændelser, hvilket blot forstærker grusomheden.

Det leder mig videre til den mere negative del. For selvom jeg er positivt overrasket over selve plottet, så er der desværre en del ting, jeg ikke synes fungerer. Mit primære problem var faktisk historiens hovedperson, Amanda. Hun irriterede mig alt for meget, til at jeg kunne sætte mig ordenligt ind i hendes situation. Hendes reaktioner på mange af hændelserne og tankerne omkring det, virkede bare urealistiske. Hun tog det alt for pænt i mange af situationerne og lagde mærke til ting, som jeg ikke er sikker på, andre ville lægge mærke til, hvis de havnede i samme situation. Samtidig er der nogle ting i plottet, der forekom mig usandsynlige og lidt for nemme. Jeg vil ikke gå i dybden med dem her, da det vil afsløre for meget af handlingen i bogen. Det ødelagde desværre lidt af min oplevelse, fordi det simpelthen bare virkede for nemt og forudsigeligt.

På trods af at sproget er let og hverdagsagtig, så bliver det nogle gange for beskrivende, og dialogerne virker sommetider forcerede. Jeg har intet imod miljøbeskrivelser, da de ofte er med til at sætte en stemning. Men visse steder i romanen bliver de ikke brugt til andet end blot beskrivelse, der som sådan ikke har nogen indvirkning på plottet. Når historien fortælles fra teenageren Amandas synsvinkel, forekommer det på sin vis også usandsynligt, at hun ville lægge mærke til træværket på et hus eller beskrive facaden på sit hjem. Når jeg kommenterer på dialogerne som forceret, skyldes det, at de ikke altid flyder lige godt eller har det rigtige samspil karaktererne imellem.

Beelzebul får 3 stjerner med på vejen fra mig, da den både rummer gode og mindre gode elementer. Plottet og historien er i sig selv spændende og nervepirrende, men udførelsen halter desværre på nogle punkter, der trækker læseoplevelsen ned. Man kunne med fordel have skåret ned på beskrivelser og sammenligninger og i stedet fokuseret på handlingen, for det er her, der pludselig sker noget, og hvor romanen blomstrer.

– Camilla

Dansk litteratur

Projekt Luftballon af Jes Buster Madsen

51056047_1037263503127251_1471790154518626304_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Promote it!

Forfatter: Jes Buster Madsen
Forlag: Egolibris
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 166
Genre: Roman, Kortroman

Stjerner: ⭐⭐⭐

”Det var hendes sidste ønske ikke at blive brændt.”

Jes Buster Madsens debutroman er en absurd fortælling om en familie i opløsning. 15-årige Bjørn er overladt til sig selv efter morens nylige død, storebroren bor i kælderen, og faren har nok i legetøjssoldater og druk. Faren fortæller Bjørn, at moren skal kremeres, hvilket får Bjørn til at udtænke en plan for at forhindre det og opfylde morens sidste ønske. En plan der involverer en hjemmelavet luftballon og et tyveri.

Plottet består af nutidige kapitler, fortalt fra Bjørns synsvinkel, blandet med flashbacks, hvor vi får indblik i, hvorfor faren har fået en hjerneskade, hvorfor morfaren er på plejehjem, hvad der skete mellem faren og broren, der førte til brorens isolation i kælderen, og hvad der skete med moren op til hendes død. Det binder plottet godt sammen. Fortællingen starter med slutningen, og da man endelig når sidste side, føles det som om, der bliver bundet en fin sløjfe på det hele. Plottet er absurd og har sine morsomme stunder, og jeg tog mig selv i at smile undervejs af dets absurditet. Hele Bjørns projekt vidner om en kærlighed, der er beundringsværdig og på sin vis meget rørende.

Sproget er virkelig let og hverdagsagtig, og forfatteren er god til at sætte scenen og skabe livagtige, absurde karakterer. Bjørn og moren er dem, der virker mest normale i dette univers af særlige karakterer. Frank er morsom, og morfaren er en herlig karakter.
Romanen var hurtig læst, og jeg giver den 3 stjerner. Det er en fin debut, men jeg mangler personligt noget mere dybde og et lidt langsommere tempo. For der er fart over feltet, og der når at ske meget på få sider. For meget til min smag, da jeg ikke føler, at jeg når at komme helt ind under huden på karaktererne.

– Camilla