Dansk litteratur

Datahelten af Benjamin Lamberth

datahelten.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Benjamin Lamberth
Forlag: Byens Forlag
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 212
Genre: Thriller

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Peter har mistet sin datter, der kom under angreb på internettet. Det har efterladt ham uden mål eller mening og i et forsøg på at hævne sig, bliver han besat af ideen om at gå til analogt modangreb. Hans ekskone Sara og vennen Knud sporer hans mobil og leder efter ham. De ved ikke, hvad han har gang i, men er bange for at Peter ender med at gøre noget, han ikke kan komme tilbage fra.

Thriller er ikke en genre, jeg har læst meget, så det var lidt et sats for mig at læse Datahelten. Emnet om de sociale medier finder jeg dog ret interessant, især fordi jeg selv søger arbejde indenfor digital markedsføring. Derfor var jeg også skeptisk omkring bogens præmis og frygtede, at det ville blive endnu en af de der ’åh nej teknologi er dårligt, robotterne tager over’ prædikener. Men det var det ikke! Så jeg blev positivt overrasket over bogen.

Det vigtigste i en thriller må være spændingen, og her formår Datahelten at være med fra start. Som læser bliver vi kastet ind i den skæbnesvangre nat, hvor Peter udfører sin mission. Vi ved ikke helt, hvad planen er eller hvad der er sket med datteren, men stemningen er dyster fra både Peters synsvinkel og Sara og Knuds. Det fungerer også rigtig fint, at der er flere synsvinkler, så vi får lidt information fra begge sider og kan danne os et overblik langsomt, men sikkert. Peters handlinger stiger også i en spændingskurve, hvor der er mere og mere på spil, og det går fra at være creepy til mere dystert til sidst.

Karaktererne får ikke helt så meget opmærksomhed som plottet og spændingen, men der er gjort et forsøg med flere fine flashbacks, som giver et indblik i de forskellige relationer. Jeg kunne dog godt have brugt mere tid med datteren, da grundlaget for Peters mission lidt ender med at være underordnet og blot reduceres til en katalysator for hans vanvid.

Sproget er nutidigt og let, og tempoet er hurtigt, hvilket passer godt til handlingen. Bogen er opdelt i 5 dele navngivet efter Peters researchmapper, og kapitlerne er angivet med binære tal i stedet for 1,2,3… Det er nogle fine detaljer, som relaterer til bogens tema om den digitale verden og dens overtagelse af vores hverdag og personlig information. Det er et vigtigt og aktuelt emne, som stadig diskuteres. Hvor meget information må virksomheder have liggende om os? Hvornår bliver det moralsk forkert at markedsføre så specifikt, som man kan? Er det til gode for forbrugeren eller? Hvem får i sidste ende mest ud af det?

Jeg er helt klart fortaler for internettet og digitalisering, da teknologien gør verden mindre og hjælper med at gøre rigtig meget en del nemmere for os, men jeg er også klar over, at man altid skal være kritisk og veje det etiske med i det man laver, hvad end man sidder og udvikler den næste ansigtsgenkendelsesteknologi eller bare skriver SoMe opslag for en mellemstor virksomhed.

Alt i alt er Datahelten en kort succesfuld thriller med nok mysterie og spænding til at holde læseren fanget og med et aktuelt tema, der sætter spørgsmål, vi alle bør huske at tænke over.

– Mette

 

 

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Skolens sande superhelte af Søren Lindal

skolens sande superhelte.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren

Forfatter: Søren Lindal
Forlag: Mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 108
Genre: Børnebog, 9-13 år

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Skolens sande superhelte er skrevet af Søren Lindal, som til dagligt arbejder som lærer på Hellebækskolen ved Helsingør. Nogle af de skæve personligheder han igennem årene som lærer er stødt på har inspireret denne bog. Målgruppen er 9-13 år, og bogen består af ti små historier, som hver især tager udgangspunkt i en elev (og én lærer), som på den ene eller anden måde er anderledes end de fleste, måske endda udenfor.

Da det er ti små fortællinger, er der ikke som sådan noget sammenhængende plot. Skolens sande superhelte er meget et portræt af personligheder og situationer i skolen. Vi møder alt fra mobberen til den mobbede, de seje og de kiksede, og moralen er sådan set, at de slet ikke er så forskellige igen. Hver kæmper med sit, og alle ønsker sådan set bare at være sig selv.

Jeg synes egentlig bogen har meget potentiale, men også at den vil for meget på samme tid. Det er næsten som at læse et resume til flere forskellige bøger, for de kunne sagtens udvides til lidt længere historier, hvis fokus blev holdt på én af eleverne ad gangen. På den måde kunne der også være mere plads til handling i den enkelte fortælling.

Karaktererne er helt klart bogens styrke, og man vil uden tvivl kunne genkende en del af dem fra sin egen skole/klasse. Bogen er positiv og omfavnende, og de fleste børn vil kunne spejle sig deri og forhåbentlig få lidt mere mod til at turde være dem, de er. Om det så er hidsigproppen, fodboldfreaken, den dygtige stille pige eller noget helt fjerde.

Sprogligt er der tempo på i form af korte sætninger, men samtidig trækkes visse dele ud, da fortælleren nærmest kører rundt om sig selv og gentager sig selv på flere og flere måder. Nogle af historierne tager derfor lidt tid om at komme i gang. Ellers er sproget let, og tonen varm og humoristisk.

– Mette

Dansk litteratur

Bjergtaget: Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

52156685_355915158584363_8964950529033633792_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 372
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

“Illuge og hans forskruede idéer om at beskytte menneskene. De er ligeværdige med os.”

Ligesom Sidsel Sander Mittet har jeg en forkærlighed for de danske folkeviser, og det var derfor givet, at jeg bare måtte læse Bjergtaget. Mange tak til Forlaget Facet for eksemplaret!

Handlingen følger tre karakterer bogen igennem. I Bjerget, elvernes verden, møder vi Askatla, der kæmper for at få hævn over sin fosterbror og således også for menneskenes beskyttelse mod at være avlsdyr og marionetdukker. I Odense følger vi ekssoldaten Johannes, der hjemsøges af mystiske drømme og snart vikles ind i et omtåget net. Det er også her, vi møder Sigrid, der forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun andre omkring sig skøre af lyst og begær uden at ville det?

Plottet er spændende, og brugen af folkeviserne er interessant. Det fungerer, og de får på en eller anden måde nyt liv ved at blive brugt som omdrejningspunkt for handlingen i en fantasy roman. Det er velskrevet, sproget flyder, og der er et godt flow. Kapitlernes korthed sætter et hurtigt tempo og øger derved spændingen. Specielt fordi kapitlerne ofte afsluttes lige dér, hvor det begynder at spidse til. Og så tager næste kapitel fat et helt andet sted og fastholder på den måde spændingen. Selvom kapitlernes korthed øger både tempo og spænding, måtte de nogle gange godt have været længere, fordi man til tider efterlades med en forjaget følelse. Og det ødelægger lidt af oplevelsen.

Handlingen fortælles skiftevis af Johannes, Sigrid og Askatla, hvor kapitlerne, til trods for en ny fortæller, fortsætter hvor det forrige slap og binder en sløje på handlingen. De tre historier vikles på fineste vis ind i hinanden og giver en afrundet handling. Og så er det lidt fedt, at den foregår i Odense.

Karaktererne er interessante og virkelighedstro. Specielt Sigrid, hvis reaktioner og handlemåder er meget realistiske. Hvordan reagerer man lige på sådanne opdagelser? Karaktererne har en god psykologisk dybde og fremstår levende for læseren. Det er derfor ikke svært at indleve sig i deres situationer. Og i løbet af bogen ser vi dem også udvikle sig stødt og roligt, og jeg er sikker på, at der sker mere på den front i de næste bøger.

Bjergtaget er en vellykket bog, hvor skellet mellem god og ond ikke nødvendigvis er entydigt. Jeg er begejstret og skal helt klart læse næste bind. Og måske Morika-serien også ryger på den laaaange læseliste.

– Camilla

Dansk litteratur

Til Aretz’ Ende 1: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen

sumpbaronensrejsebilledepdf.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Christina E. Ebbesen
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 483
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Gavin er på vej til Karbons hovedstad for at melde sig til turneringen og vinde prinsessens ankel i ægteskab, men han og hans væbner bliver undervejs overfaldet, og Gavin ender med at stå uden væbner. ­Robin er på flugt fra sin fortid og vil gemme sig i det elverfjendske Karbon, da det må være det sidste sted nogen ville lede efter en elver.

Et episk fantasy univers? Check!

En rejse med quests der skal løses? Check!

To fantastiske hovedpersoner? Check!

Endog med LGBTQ+ karakterer? Check!

Jeg vidste ret hurtigt, efter at have læst om Sumpbaronens rejse, at det var en roman, jeg skulle have fingrene i – og jeg blev ikke skuffet!

Plottet i første bog omhandler de tre første opgaver i turneringen. En del af starten går på, at Gavin og Robin rejser ud i landet og langsomt lærer hinanden bedre at kende. Især Gavin forsøger at bløde Robin op, da han er meget lukket omkring sin fortid. På rejsen får vi virkelig hamret igennem, hvor racistiske menneskene i Karbon er overfor elvere, og Robin må dukke sig for stenkast flere gange. Racisme er et velkendt emne for fantasybøger, med god grund, og jeg synes det fungerer i denne serie også. Der er både noget i verdensopbygningen omkring racerne – mennesker, elvere, orkere og harpyer – men også meget kulturelt spiller ind på udviklingen i deres forhold til og had mod hinanden.

Sumpbaronens rejse gør, på grund af turneringsplottet, brug af den klassiske og simple hjem-ud-hjem struktur og får undervejs udfoldet dele af universet og lagt brødkrummer til resten. Det fungerer rigtig godt og får universet til at føles stort og med masser for de næste bøger at dykke ned i. Synsvinklen skifter også mellem Gavin og Robin og giver dermed indblik i begges tanker om hinanden og de hemmeligheder de holder for sig selv.

De to er nogle skønne karakterer! Gavin er nok den fattigste baron i hele landet, men han er også den, man har nemmest ved at holde af. Han er ikke arrogant eller for fin til noget, men vil bare sit len, og sine søstre, det bedste. Og så kan det godt være han er lidt berøringsangst omkring homoseksualitet, men det virker mest til at være på grund af andres reaktioner – og så jeg er sikker på, han nok skal udvikle sig endnu mere i fremtiden.

Robin har helt klart vundet mit hjerte. Han har været igennem så meget og vil bare gerne være fri. Dynamikken mellem ham og Gavin er rigtig god, og Robins personlighed og viden hjælper gang på gang Gavin gennem opgaverne. Især elsker jeg detaljen om rim hos elvere, der, når de er vrede, ikke kan lade være med at tale i rim. Det er genialt fundet på og Robin kommer med nogle fantastiske replikker.

Der er naturligvis en masse andre karakterer, som de møder, men hvis jeg skal nævne bare én mere at skrive om, må det være prinsessen. Vi møder hende kun kort, men jeg har allerede et positivt indtryk af hende og glæder mig til mere.

Universet i Til Aretz’ Ende er virkelig gennemarbejdet og med masser af historie, kultur, myter og hemmeligheder fra fortiden til at tage fat på i seriens næste bind. Enkelte gange går det lidt stærkt, men hvis man er helt rundtosset af de mange navne kan man gå om bag i bogen og slå ord og navne op. Jeg gjorde det ikke i løbet af bogen – af frygt for spoilers – men alt gav stadig mening, og jeg har efterfølgende blot fået en lidt mere præcis forståelse ved at læse listen.

Så hvis du leder efter en ny fantasy serie, elsker det klassiske, men gerne ser der også er plads til originalitet, så begynd endelig på serien!

– Mette