Engelsk litteratur

The Book of Dust #1 La Belle Sauvage – af Philip Pullman

bookofdust

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Alfred A. Knopf
År: 2017
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 449
Genre: Fantasy

Stjerner:  ⭐⭐⭐ 1/2

Pullman besøger efter 22 år igen universet fra trilogien His Dark Materials. Denne serie, The Book of Dust, er en tilføjelse til den originale serie og er den første i en ny trilogi, der lover både at vise begivenheder fra Lyras barndom før serien og hendes voksne liv efter.

Den første bog, La Belle Sauvage, følger den unge dreng Malcolm Polstead, der bliver indblandet i politisk spionage og ender i centrum for jagten på det profeterede barn Lyra. Han bliver hendes beskytter, idet de, midt i tidens frygteligste oversvømmelse, flygter fra det religiøse CCD i Malcolms trofaste kano.

Bogen vil jeg sige er opdelt i to dele: Den første inden oversvømmelserne, den anden under.

I den første del følger vi Malcolms hverdag, hvor han går i skole, hjælper sin mor og far på kroen, sejler på floden i sin kano og regelmæssigt besøger nonneklostret på den anden side af floden. Det er under et af disse besøg at han møder lille baby Lyra. Under en af Malcolms sejlture overværer han noget, som han ikke skulle have set og finder en genstand, som leder ham til at blive indviklet i store politiske intriger. Herefter går det gradvist op for ham, at der er noget specielt ved den lille baby. Der er mange vigtige mennesker, som vil have fat i hende og hun må beskyttes. Nonnerne gør det godt, i hvert fald indtil floden løber over og alt ender i kaos.

Her starter anden del af bogen som kort fortalt går ud på at Malcolm, en køkkenpige ved navn Alice og Lyra forsøger at overleve ude på det vilde vand, og aflevere Lyra til det ene sted, de tror, hun vil være i sikkerhed.

Karaktererne er nemme at holde af og udviklingen af Malcolms og Alices forhold fungerer rigtigt godt, men der er ikke mange personer, der ellers får plads til at udfolde sig. Jeg kunne virkelig godt lide Hannah, som er spion og læser af Alethiometeret og som Malcolm interagerer med i første del af bogen. Hun er dog ikke med særligt meget i anden del og man glemmer hende derfor lidt. Måske hun kommer igen i de næste to. Udover organisationen CCD, som er den overordnede antagonist for serien, har bogen sin egen skurk i form af den mentalt forstyrrede Bonneville, der ingen hæmninger har i sin jagt på Lyra. Han fungerede som antagonist og er interessant og skræmmende, men fordi jeg har læst den originale serie er det svært rigtigt at føle spænding, når han haler ind på vores hovedpersoner.

Sproget flyder som altid godt hos Pullman og jeg kunne især godt lide, når han specificerede, hvordan Malcolm og de andre drenge i skolen udtalte mere komplicerede ord forkert. Det gav en større grad af ægthed og indlevelse i Malcolm som en ung dreng.

Temaerne om religion, modenhed og identitet fyldte meget i His Dark Materials, hvorimod jeg ikke synes denne bog får lov at udfolde sig på samme måde. De tre temaer er der naturligvis stadig, men der er ikke noget nyt i dem. Historien er langtrukken og det er tydeligt, at denne bog er nummer et i en serie og ikke en bog, der skal stå alene. Der er mysterier, som tages op, men ikke svares på og måske et dybere tema skal findes der. Det langsomme plot og manglende dybde i temaerne er også grunden til at jeg kun giver bogen 3 en halv stjerner, men som led i trilogien er den svær at bedømme, før de næste to er læst.

– Mette

 

Reklamer
Engelsk litteratur

His Dark Materials – af Philip Pullman

IMG_1031

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Everyman’s Library
År: 2011
Sprog: engelsk
Sidetal: 1087

Serien His Dark Materials af Philip Pullman er oftest delt op i tre bind, men er egentlig én lang fortælling. Derfor anmelder jeg også serien som sådan og giver den en samlet bedømmelse.

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Pullman har med His Dark Materials skabt en fantasyverden med en simpel forskel fra vores verden, som har bragt mange læsere ind i et eventyr, der snart vokser sig større end de fleste. Hans verden er en, hvor alle mennesker har en dæmon – et dyr, der, alt efter dets form, viser, hvem du virkelig er. I denne verden har kirken større magt, end vi er vant til, og de er ude på at udrydde synd, som på en eller anden måde har noget med en sær partikel, kaldet Dust, at gøre. Alt dette vikles den lille pige Lyra ind i, og det viser sig, at hun spiller en stor, hvis ikke den vigtigste, rolle i verdenens fremtid.

Jeg forstår godt, hvorfor serien er blevet delt op, da den ellers bliver meget lang og uoverkommelig for et ungt publikum. Der er da også forskelle imellem de tre dele, som gør, at de kan adskilles, men det føles mere som etaper end egentlige afslutninger. Den første del Northern Lights, også populært kaldet The Golden Compass eller på dansk Det gyldne kompas, føles som den mest typiske fantasy historie. Her har vi en hovedperson, som er speciel på grund af en profeti, hun har specielle evner og må ud på en farlig rejse for at redde sin ven. På sin rejse møder hun både venner og fjender, og mysterier bygges op og afklares, mens nye spørgsmål kommer til. Den anden del introducerer en ny hovedperson, som deler titlen med Lyra. Will kommer fra vores verden og gennem portaler, som forbinder multiuniverset, møder de to hinanden. Plottet bliver herefter mere og mere indviklet. Det er ikke længere blot en redningsmission af Lyras bedste ven, og det er heller ikke hele verden, der skal reddes fra onde skurke, som det plejer at være, men derimod hele multiuniversets frihed og eksistens, der står på spil. Det mystiske fænomen Dust står i centrum for det hele, og Lyra må finde ud af, hvad det er, hvorfor kirken vil stoppe det, og hvordan de kan stoppe dem.

His Dark Materials er kompakt fantasy og egentlig lidt tung at læse. Jeg læste serien første gang på dansk, da jeg var 12-13 år, og husker, at det tog mig lang tid at komme igennem. Men alligevel holdt jeg ved, fordi verdenen, mysteriet om Dust og karaktererne og deres dæmoner trak mig ind i universet. Det hele er gennemarbejdet, og trods at det lidt snørklede sprog kan være tungt, skaber det også en bestemt stemning og tone til universet, som man ender med at holde af. Det er helt klart en fantasyserie, som man med fordel kan læse igen som voksen, og forstå en hel del mere end man gjorde før.

Tematisk rager serien også højt. Religionskritik, seksualitet, modenhed, det at blive voksen og døden er alle temaer, som tages op. Det gøres elegant og originalt, og jeg kan ikke rose serien nok for arbejdet med temaerne, som især kommer til udtryk gennem de originale påfund som Dust og dæmoner.

Alt i alt er His Dark Materials et must for alle fantasyelskere og selv dem, der ikke bryder sig om genren, vil måske finde noget i denne serie, da den ikke helt er som de fleste og klart skiller sig ud blandt mængden.

– Mette

IMG_1030