Dansk litteratur

Venus Fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum

Venus Fluefanger.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
Forlag: Høst og Søn
År: 2019
Sider: 164
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, LGBTQ+, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Alex er forvirret over det meste. Forvirret over de små ting som, hvordan man holder en Venus Fluefanger i live eller hvordan flaskeautomaten i Netto fungerer, og forvirret over større ting som, hvad han vil med sin fremtid og mest af alt, hvem han egentlig er.

Venus Fluefanger handler om Alex, der er droppet ud af skolen og bruger det meste af sin tid sammen med sin bedste ven Isa eller med sin nye plante Venus Fluefangeren. Han køber den ved et tilfælde og har svært ved at få den til at trives, lidt ligesom han heller ikke selv trives særlig godt. Isa gør sit bedste for at hjælpe. De lægger makeup, farver hår og shopper efter bh’er, men Alex er ikke så sikker på, at det egentlig er det, der kan gøre ham lykkelig. Og da Isa får en kæreste, bliver det pludselig endnu mere tydeligt, hvor normal hun er og hvordan Alex slet ikke føler, at han passer ind.

Alex og Isa er to skønne karakterer. Jeg elskede deres dynamik, og deres venskab er skildret meget ægte, både når det kommer til at støtte sin bedste ven, misforstå dem og blive jaloux på dem. Alex’ mor var også sympatisk, og Mathias fungerede fint som et eksempel på en, der har fundet sig selv, men som alligevel ikke har fundet lykken af den grund. Og så er der Darwin, som Alex møder i kommentarsporet på Youtube, der har flere gode råd om både kødædende planter og det at være sig selv trods dømmende mennesker.

Romanen er kort og hurtigt læst, og sprogligt står den stærkt. Især synes jeg, at Alex har en tydelig stemme, der får hans personlighed til at stå klart frem for mig. Temaerne om køn og seksualitet er fremragende indflettet, og jeg kunne rigtig godt lide, at netop både seksualitet og køn blev berørt. Nogle ser på Alex og tænker han må være homoseksuel, når han går klædt som han gør, og andre tænker, han må være transkønnet. Men det eneste, der betyder noget i sidste ende er, hvad Alex selv tænker. Og det er meget nemt at relatere til det pres, der er omkring at skulle vælge én kasse at placere sig selv i.

Venus Fluefangerens tvekønnede biologi bruges som et eksempel på, at naturen indeholder meget mere end, hvad visse mennesker kan rumme. Men planten eksisterer stadig, og det gør sådan nogle som Alex også. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst den her bog, da jeg var yngre og ikke anede, at der var mere end to mulige køn. Det ville helt sikkert have hjulpet omkring mine egne forvirrede følelser, og derfor får den også min største anbefaling!

– Mette

 

Dansk litteratur

Mestenes-serien 2: Under huden af Pernille L. Stenby

Under huden

Reklame: anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 788
Genre: fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Mestenes forsøger at falde til på Roevel Akademi, men efter Norvigs død går der rygter om, at Kastellet er på vej. Mes frygter, at de finder ud af, hvem – og hvad – Mes i virkeligheden er. Norvigs skjoldkrebs er forsvundet, nogen har taget dem, og de små dyr bærer minder om kælderen, minder om Mes, som Kastellet for alt i verden ikke må se. Axten passer på og støtter Mes, men hvor længe vil det vare ved? Vil han stadig være der for Mes, hvis han finder ud af, hvor meget Mes har brug for at dræne?

Åh, hvor har jeg glædet mig til at læse Under huden! Jeg var så heldig at få lov at betalæse på manuskriptet sidste år, så jeg vidste, at jeg gik ind til en fantastisk læseoplevelse. Det har været interessant at se, hvilke ændringer, der er kommet undervejs, og den endelig historie er virkelig blevet den bedste version, den kunne blive. Alle de skønne tegninger og den smukke, men også creepy, forside er prikken over i’et.

Vi følger stadig Mestenes i sit nye liv på Roevel Akademi. Mes prøver at falde til, men det er svært, når fortidens minder lurer lige under overfladen, og Kastellet rygtes at være på vej. Bogen er bygget op omkring tre plottråde, som efterhånden flettes sammen. En om de forsvundne skjoldkrebs, en om Kastellet og en om mysteriet omkring, hvad Mes, der både kan bruge sansen og dræne liv, egentlig er. Jeg elsker, hvordan universet gradvist udfolder sig for mig som læser, som en naturlig del af selve handlingen, og konfrontationen med Kastellet var især nervepirrende og intens læsning. Noget af det, der fangede mig mest, var mysteriet om Mes og deres evner, hvor minderne fungerer som et godt redskab til løbende at give informationer om fortiden i små bidder.

Udover Mes, som stadig står mit hjerte nært, så elsker jeg også Saru, der kæmper sin egen indre kamp og også har en tragisk fortid. Af Mes’ tre nye værelseskammerater er Ana mest interessant, og dynamikken imellem dem fungerer rigtig godt. Vi møder desuden rektor, hvis introduktion virkelig fangede mig, og så bliver Tosne ret interessant, jo mere vi lærer om hendes fortid. Mite er også en karakter, vi får en del mere indsigt i, og selvom hun kan være led, så føler jeg for hende.

Under huden har jeg rigtig godt flow, og jeg kedede mig aldrig. Sprogligt fungerer den bare, og gør det så let at indleve sig i både verdenen og karaktererne. Temaerne om køn, seksualitet, identitet og traumer fra første bog fortsætter, og trekantsdramaet udvikler sig også med en interessant vinkel i forhold til Kastellets regler.

Kort sagt så er Under huden en fantastisk fortsættelse af Inkarnation. Der er mystik, spænding og drama. Det dystre univers udvides gradvist, og karaktererne udfolder sig på fineste vis. Det er original fantasy på højt plan, og jeg glæder mig allerede til næste bog.

– Mette

 

Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette

 

Amerikansk litteratur

The Eldest Curses 1: The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare

red scrolls of magic billede

Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Simon & Schuster
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 345
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Efter krigen har Magnus og Alec mere end fortjent lidt ferie og tid til dem selv, og rejsen går til Europa. Magnus har det hele planlagt med første stop i romantikkens by Paris, men intet går som planlagt. Kulten The Crimson Hand efterlader blodige fodspor gennem kontinentet, og sporene peger på Magnus som kultens overhoved. For at rense hans navn må Alec og Magnus selv finde frem til, hvem den egentlige leder af kulten er, og finde ud af, hvorfor Magnus mangler dele af sine minder.

Jeg har været fan af shadowhunter-universet siden den første bog udkom tilbage i 2008, men stoppede med at følge serien ved den nyeste trilogi The Dark Artifices. Jeg havde bare fået nok af universet og orkede ikke at lære de nye karakterer at kende. Men så skrev Clare en novellesamling fokuseret på Magnus og en anden med Simon. Mine to yndlingskarakterer. Så da jeg hørte, hun ville skrive en trilogi med fokus på Magnus og Alec, gav jeg op på forhånd. Og første bog skuffede ikke!

Hvis du allerede har læst nogle af shadowhunter-bøgerne og kender karaktererne, er det nemt at leve sig ind i universet igen. Hvis ikke, så behøver du kun læse de tre første bøger i The Mortal Instruments serien, da denne bog foregår efter bog 3 The City of Glass. Plottet er en blanding af detektivarbejde, roadtrip gennem Europa og romantik. Der var nogle gode twist hen ad vejen, som ikke var for gennemskuelige (måske et af dem ville have været, hvis jeg havde læst alle bøgerne fra universet?) og tempoet var tilpas om end der for min smag var for mange actionscener. Dog var klimakset virkelig velskrevet og et af de steder, hvor jeg sad klistret til siderne. Derfor ender jeg alligevel med en ekstra halv stjerne.

Karaktererne har jo allerede vundet mit hjerte fra de tidligere bøger, men det var skønt at få en hel roman dedikeret til deres stemmer. Magnus forbliver min yndlingskarakter, og Alec forklarer ret godt flere steder, hvorfor han er så fantastisk. Med de to skiftende synsvinkler får vi også fint indblik i, hvordan de ser sig selv og hinanden – og ikke mindst hvordan de observerer at andre ser dem. Et spændende gennemgående tema bogen igennem er da også, at downworlders og shadowhunters stadig ikke stoler på hinanden, selv efter alliancen under krigen i City of Glass, hvilket til tider hindrer Magnus og Alecs efterforskning. Vi får også masser af indsigt i Alec, hvor jeg især var interesseret i hans tanker om konflikten i at gøre sin far stolt og være den perfekte shadowhunter eller at følge sit hjerte og gøre, hvad han inderst inde ved er det rigtige. Andre nævneværdige karakterer er warlocken Shinyun, vampyren Raphael og shadowhunterne Helen og Aline. Shinyn er en ny karakter og ret mystik og hemmelighedsfuld, men spiller godt op imod Alec og Magnus. Raphael stjal alle de scener han var med i, og sideplottet mellem Helen og Aline fungerede rigtig fint.

The Red Scrolls of Magic er alt i alt en stærk start på en ny trilogi, og jeg skal klart læse med i næste bog. Hvis du allerede kender universet og, ligesom jeg, elsker Magnus og Alec, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for den her nye serie. Og hvis du ikke kender bøgerne, så kan jeg varmt anbefale at starte den originale serie.

– Mette

 

Anbefalinger

LGBTQ+bog anbefalinger

 

LGBTQ+ bøger

Jeg ville gerne lave et indlæg her til prideweek og overvejede længe, hvad det skulle være helt præcist. Anbefalinger er jo altid gode, men jeg syntes, der skulle være en anden vinkel mere end bare, at bøgerne er gode og indeholder LGBTQ+ karakterer. Derfor endte jeg med at finde en håndfuld passager relateret til LGBTQ+ fra nogle af de bøger, jeg har stående, som ikke hovedsageligt handler om at være LGBTQ+. Passager som jeg husker. Passager som har gjort et indtryk på mig, da jeg læste dem, og som jeg gerne vil give videre.

Proxy af Alex London – G – Gay/Homoseksuel

Proxy

Proxy var en bog jeg faldt over på Tumblr, hvor den blev beskrevet som en YA sci-fi med en homoseksuel hovedperson. Det som fangede min interesse var netop, at Syds seksualitet ikke var fokus for historien. Det er bare en del af ham. At kunne læse en hvilken som helst bog i en hvilken som helst genre og se repræsentation er utrolig vigtigt. Selvfølgelig er det godt, at der findes bøger om det at være homoseksuel, om at springe ud og om at finde ud af sig selv og finde kærligheden, men det er nu også rart, når en karakter bare er homoseksuel uden at det har nogen betydning for hverken plot eller tema i bogen. Derfor var det også skønt at læse Proxy, hvor Syd (spoiler) ikke er forelsket i bogens anden dreng Knox. Der behøver ikke altid være et romantisk subplot, heller ikke for at man kan introducere en anden seksualitet end hetero. (Og måske der er et lille romantisk subplot i bog nr. 2, men alligevel XD)

The Lady’s Guide to Petticoats and Piracy af Mackenzi Lee – A – Aseksuel, Aromantisk

Lady's guide to petticoats and piracy.JPG

Det kan godt være, jeg kun næsten lige har læst bogen, men jeg er sikker på, passagen vil blive ved med at resonere med mig langt ud i fremtiden. Det er kun anden bog, jeg har fået fingre i, hvor hovedpersonen rent faktisk er aseksuel – og aromantisk endda. Jeg elsker, at der er plads til humor i forklaringen og at stykket tackler et af de evindelige spørgsmål til aseksuelle: hvordan kan du vide det, hvis du aldrig har haft sex? Og Felicitys forklaring af, hvordan det er at kysse med folk ramte så præcist!

Mestenes-serien 1: Inkarnation af Pernille L. Stenby – N – Nonbinary

Inkarnation.JPG

Den her passage i Inkarnation fik mig til at grine, fordi den viser på så simpel og sjov en måde, hvor bizart køn egentlig er. Mes forstår sig ikke på køn, og Axten forklarer det med, hvilket stykke tøj folk har på. Det er selvfølgelig ikke helt korrekt, men det er samtidig en morsom parallel til, hvordan folk i virkeligheden ofte ser meget sort/hvidt på køn alt efter, hvad man ’har under tøjet’ som Axten formulerer det. Nonbinære karakterer ser man ikke så ofte, men med Mes i Inkarnation udforskes køn og identitet på fineste vis.

Shadowhunter Academy af Cassandra Clare m.fl. – B+G – Biseksuel+Homoseksuel

Malec

Jeg kunne umuligt lave den her liste uden en passage med Malec – Magnus/Alec – fra Cassandra Clares Shadowhunter univers. De var et af de første, hvis ikke det første, lgbtq+ par jeg shippede i en bogserie, og Magnus forbliver en af mine all time favorit karakterer. Der var mange passager at vælge imellem, men jeg endte med denne her, da Magnus og Alec er de eneste på listen, der adopterer et barn. Udover at de er i et homoseksuelt forhold, så kan Magnus heller ikke få børn, da warlocks er sterile. Han har aldrig før overvejet, at det kunne være en mulighed eller at Alec ville ønske det. At følge dem fra forelskelsens start tilbage i 2008 til at de stifter familie otte år senere, har været de mange timers læsning værd – også selvom jeg lidt måtte trække mig selv igennem bog 5 og 6 i den første serie xD

Six of Crows af Leigh Bardugo – B – Biseksuel

Six of Crows.JPG

Jeg har kun læst den første ud af de to bøger, men det var hurtigt tydeligt for mig, at Six of Crows er en karakterdreven historie, og at Jesper ville ende med at være min favorit. Jeg havde allerede tidligt i læsningen en headcanon om, at han var biseksuel, men blev gladelig overrasket, da det senere rent faktisk blev bekræftet. Passagen her har jeg valgt, da jeg syntes, det var forfriskende med et lgbtq+ trekantsdrama som oveni købet er skrevet uden… ja, alt dramaet. Inej og Jesper er begge forelskede i Kaz, men støtter hinanden i stedet at kæmpe mod hinanden.

His Dark Materials af Philip Pullman (bog 3) – G – Gay/Homoseksuel

His Dark Materials

Jeg læste Det gyldne kompas, da jeg var omkring de 12 år og husker stadig min fascination af de religiøse temaer. Da de to engle Balthamos og Baruch blev introduceret i tredje bog, tænkte jeg først, at jeg læste forkert, dernæst at det var modigt af Pullman at gøre dem homoseksuelle. Men så igen, hele serien er sådan set en kritik af kirken, så hvorfor ikke tilføje et par rebelske engle in love?

Bonus bog!

The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare – A+G – Aseksuel, Aromantisk + Gay/Homoseksuel

Red Scrolls of Magic.JPG

Jeg var midt i den her bog, da jeg skrev det her indlæg og blev nødt til lige at tilføje den her passage med Raphael. I den originale serie skulle han eftersigende allerede være Aroace, men jeg mener, det er første gang, jeg er stødt på det mere direkte i en af bøgerne. Og så er det også bare en morsom samtale – plus dobbelt op på repræsentationen med Alecs afvisning af feen!

Husker du nogle passager fra bøger, der har gjort særligt indtryk på dig?

– Mette