Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Eldest Curses 1: The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare

red scrolls of magic billede

Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Simon & Schuster
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 345
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Efter krigen har Magnus og Alec mere end fortjent lidt ferie og tid til dem selv, og rejsen går til Europa. Magnus har det hele planlagt med første stop i romantikkens by Paris, men intet går som planlagt. Kulten The Crimson Hand efterlader blodige fodspor gennem kontinentet, og sporene peger på Magnus som kultens overhoved. For at rense hans navn må Alec og Magnus selv finde frem til, hvem den egentlige leder af kulten er, og finde ud af, hvorfor Magnus mangler dele af sine minder.

Jeg har været fan af shadowhunter-universet siden den første bog udkom tilbage i 2008, men stoppede med at følge serien ved den nyeste trilogi The Dark Artifices. Jeg havde bare fået nok af universet og orkede ikke at lære de nye karakterer at kende. Men så skrev Clare en novellesamling fokuseret på Magnus og en anden med Simon. Mine to yndlingskarakterer. Så da jeg hørte, hun ville skrive en trilogi med fokus på Magnus og Alec, gav jeg op på forhånd. Og første bog skuffede ikke!

Hvis du allerede har læst nogle af shadowhunter-bøgerne og kender karaktererne, er det nemt at leve sig ind i universet igen. Hvis ikke, så behøver du kun læse de tre første bøger i The Mortal Instruments serien, da denne bog foregår efter bog 3 The City of Glass. Plottet er en blanding af detektivarbejde, roadtrip gennem Europa og romantik. Der var nogle gode twist hen ad vejen, som ikke var for gennemskuelige (måske et af dem ville have været, hvis jeg havde læst alle bøgerne fra universet?) og tempoet var tilpas om end der for min smag var for mange actionscener. Dog var klimakset virkelig velskrevet og et af de steder, hvor jeg sad klistret til siderne. Derfor ender jeg alligevel med en ekstra halv stjerne.

Karaktererne har jo allerede vundet mit hjerte fra de tidligere bøger, men det var skønt at få en hel roman dedikeret til deres stemmer. Magnus forbliver min yndlingskarakter, og Alec forklarer ret godt flere steder, hvorfor han er så fantastisk. Med de to skiftende synsvinkler får vi også fint indblik i, hvordan de ser sig selv og hinanden – og ikke mindst hvordan de observerer at andre ser dem. Et spændende gennemgående tema bogen igennem er da også, at downworlders og shadowhunters stadig ikke stoler på hinanden, selv efter alliancen under krigen i City of Glass, hvilket til tider hindrer Magnus og Alecs efterforskning. Vi får også masser af indsigt i Alec, hvor jeg især var interesseret i hans tanker om konflikten i at gøre sin far stolt og være den perfekte shadowhunter eller at følge sit hjerte og gøre, hvad han inderst inde ved er det rigtige. Andre nævneværdige karakterer er warlocken Shinyun, vampyren Raphael og shadowhunterne Helen og Aline. Shinyn er en ny karakter og ret mystik og hemmelighedsfuld, men spiller godt op imod Alec og Magnus. Raphael stjal alle de scener han var med i, og sideplottet mellem Helen og Aline fungerede rigtig fint.

The Red Scrolls of Magic er alt i alt en stærk start på en ny trilogi, og jeg skal klart læse med i næste bog. Hvis du allerede kender universet og, ligesom jeg, elsker Magnus og Alec, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for den her nye serie. Og hvis du ikke kender bøgerne, så kan jeg varmt anbefale at starte den originale serie.

– Mette

 

Anbefalinger

LGBTQ+bog anbefalinger

 

LGBTQ+ bøger

Jeg ville gerne lave et indlæg her til prideweek og overvejede længe, hvad det skulle være helt præcist. Anbefalinger er jo altid gode, men jeg syntes, der skulle være en anden vinkel mere end bare, at bøgerne er gode og indeholder LGBTQ+ karakterer. Derfor endte jeg med at finde en håndfuld passager relateret til LGBTQ+ fra nogle af de bøger, jeg har stående, som ikke hovedsageligt handler om at være LGBTQ+. Passager som jeg husker. Passager som har gjort et indtryk på mig, da jeg læste dem, og som jeg gerne vil give videre.

Proxy af Alex London – G – Gay/Homoseksuel

Proxy

Proxy var en bog jeg faldt over på Tumblr, hvor den blev beskrevet som en YA sci-fi med en homoseksuel hovedperson. Det som fangede min interesse var netop, at Syds seksualitet ikke var fokus for historien. Det er bare en del af ham. At kunne læse en hvilken som helst bog i en hvilken som helst genre og se repræsentation er utrolig vigtigt. Selvfølgelig er det godt, at der findes bøger om det at være homoseksuel, om at springe ud og om at finde ud af sig selv og finde kærligheden, men det er nu også rart, når en karakter bare er homoseksuel uden at det har nogen betydning for hverken plot eller tema i bogen. Derfor var det også skønt at læse Proxy, hvor Syd (spoiler) ikke er forelsket i bogens anden dreng Knox. Der behøver ikke altid være et romantisk subplot, heller ikke for at man kan introducere en anden seksualitet end hetero. (Og måske der er et lille romantisk subplot i bog nr. 2, men alligevel XD)

The Lady’s Guide to Petticoats and Piracy af Mackenzi Lee – A – Aseksuel, Aromantisk

Lady's guide to petticoats and piracy.JPG

Det kan godt være, jeg kun næsten lige har læst bogen, men jeg er sikker på, passagen vil blive ved med at resonere med mig langt ud i fremtiden. Det er kun anden bog, jeg har fået fingre i, hvor hovedpersonen rent faktisk er aseksuel – og aromantisk endda. Jeg elsker, at der er plads til humor i forklaringen og at stykket tackler et af de evindelige spørgsmål til aseksuelle: hvordan kan du vide det, hvis du aldrig har haft sex? Og Felicitys forklaring af, hvordan det er at kysse med folk ramte så præcist!

Mestenes-serien 1: Inkarnation af Pernille L. Stenby – N – Nonbinary

Inkarnation.JPG

Den her passage i Inkarnation fik mig til at grine, fordi den viser på så simpel og sjov en måde, hvor bizart køn egentlig er. Mes forstår sig ikke på køn, og Axten forklarer det med, hvilket stykke tøj folk har på. Det er selvfølgelig ikke helt korrekt, men det er samtidig en morsom parallel til, hvordan folk i virkeligheden ofte ser meget sort/hvidt på køn alt efter, hvad man ’har under tøjet’ som Axten formulerer det. Nonbinære karakterer ser man ikke så ofte, men med Mes i Inkarnation udforskes køn og identitet på fineste vis.

Shadowhunter Academy af Cassandra Clare m.fl. – B+G – Biseksuel+Homoseksuel

Malec

Jeg kunne umuligt lave den her liste uden en passage med Malec – Magnus/Alec – fra Cassandra Clares Shadowhunter univers. De var et af de første, hvis ikke det første, lgbtq+ par jeg shippede i en bogserie, og Magnus forbliver en af mine all time favorit karakterer. Der var mange passager at vælge imellem, men jeg endte med denne her, da Magnus og Alec er de eneste på listen, der adopterer et barn. Udover at de er i et homoseksuelt forhold, så kan Magnus heller ikke få børn, da warlocks er sterile. Han har aldrig før overvejet, at det kunne være en mulighed eller at Alec ville ønske det. At følge dem fra forelskelsens start tilbage i 2008 til at de stifter familie otte år senere, har været de mange timers læsning værd – også selvom jeg lidt måtte trække mig selv igennem bog 5 og 6 i den første serie xD

Six of Crows af Leigh Bardugo – B – Biseksuel

Six of Crows.JPG

Jeg har kun læst den første ud af de to bøger, men det var hurtigt tydeligt for mig, at Six of Crows er en karakterdreven historie, og at Jesper ville ende med at være min favorit. Jeg havde allerede tidligt i læsningen en headcanon om, at han var biseksuel, men blev gladelig overrasket, da det senere rent faktisk blev bekræftet. Passagen her har jeg valgt, da jeg syntes, det var forfriskende med et lgbtq+ trekantsdrama som oveni købet er skrevet uden… ja, alt dramaet. Inej og Jesper er begge forelskede i Kaz, men støtter hinanden i stedet at kæmpe mod hinanden.

His Dark Materials af Philip Pullman (bog 3) – G – Gay/Homoseksuel

His Dark Materials

Jeg læste Det gyldne kompas, da jeg var omkring de 12 år og husker stadig min fascination af de religiøse temaer. Da de to engle Balthamos og Baruch blev introduceret i tredje bog, tænkte jeg først, at jeg læste forkert, dernæst at det var modigt af Pullman at gøre dem homoseksuelle. Men så igen, hele serien er sådan set en kritik af kirken, så hvorfor ikke tilføje et par rebelske engle in love?

Bonus bog!

The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare – A+G – Aseksuel, Aromantisk + Gay/Homoseksuel

Red Scrolls of Magic.JPG

Jeg var midt i den her bog, da jeg skrev det her indlæg og blev nødt til lige at tilføje den her passage med Raphael. I den originale serie skulle han eftersigende allerede være Aroace, men jeg mener, det er første gang, jeg er stødt på det mere direkte i en af bøgerne. Og så er det også bare en morsom samtale – plus dobbelt op på repræsentationen med Alecs afvisning af feen!

Husker du nogle passager fra bøger, der har gjort særligt indtryk på dig?

– Mette

Amerikansk litteratur

The Lady’s Guide to Petticoasts and Piracy af Mackenzi Lee

the lady's guide to petticoats and piracy.JPG

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2018
Sprog: Engelsk
Sidetal: 442
Genre: YA, ungdomsbog, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

I efterfølgeren til Gentleman’s Guide to Vice and Virtue følger vi Montys søster Felicity i sin søgen efter at få lov til at studere medicin. Alle vegne får hun et nej med begrundelsen, at hun er kvinde. Men da hun hører, at et af hendes idoler, Alexander Platt, skal giftes med hendes forhenværende bedste veninde, får hun en sidste chance. Hun må med til brylluppet, koste hvad det vil, og få Platt til at tage hende med på sin ekspedition.

Plottet fungerer fint og væver både lægevidenskab, feminisme, venskaber og eventyr sammen i en historie, hvor vi følger tre stærke kvinder med hver deres baggrund og personligheder. Felicity jagter sin drøm om selvstændighed og lægearbejde, men lærer på vejen også en del om sig selv, om sit idol og om barndomsveninden. Det eneste jeg synes trækker ned er tempoet. Der går ret lang tid, før vi når fra petticoats til piracy, kan man vel godt sige.

Felicity er en velskrevet og afrundet karakter, som heldigvis ikke bare er et snefnug og et geni, som kan det hele. Hun har flere fejl og mangler og indser løbende, at kvinder sagtens kan være stærke og feminine på samme tid. Hendes barndomsveninde Johanna er nemlig glad for kjoler, make-up og fester, men samtidig ønsker hun også eventyr og er ikke bange for at tage fat. Den tredje kvinde, Sim, er muslim og har en hemmelighed. Hun får ikke helt så meget tid, som jeg synes, hun skulle, men hun er ret nice.

Bogen er velskrevet og let at læse med gode beskrivelser, der sætter stemningen for tiden. Der er en god portion humor, og især synes jeg, at Monty og Felicitys søskendeforhold har udviklet sig godt. De store temaer for bogen er feminisme og selvstændighed, at følge sit hjerte og gå efter sine drømme, selv når andre fortæller dig, at det er umuligt – fordi du er kvinde. Felicity er desuden aseksuel og måske endda aromatisk, hvilket både er dejligt for repræsentationens skyld, men også giver en ekstra dimension til det feministiske tema om kvindens rolle i samfundet.

Har du læst The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue er det helt klart værd at læse The Lady’s Guide to Petticoats and Piracy, men den første er nu stadig bedst.

-Mette

 

Dansk litteratur

På vej mod Sophie af Line Lybecker

på vej mod sophie

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 326
Genre: YA, ungdomsbog, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Sophie er transkønnet, går i 9. klasse og vil ikke gemme sig længere. Hun er ude overfor sine forældre, men hvordan vil klassen reagere? Hvordan vil vennerne Laura og Oliver tage det? Og kan hun holde hemmeligheden overfor sin online ven Emil, indtil hendes ydre matcher hendes indre?

I På vej mod Sophie følger vi Sophie i sit sidste år i folkeskolen og henover sommeren inden hun flytter til København og starter første år på gymnasiet, som hun håber på, bliver en ny frisk start. En hvor alle møder hende som Sophie fremfor Mikkel. Der er blandede reaktioner blandt kammeraterne, men veninden Laura bakker Sophie op hele vejen og hjælper med både shoppingture og make-up.

En stor del af bogen går også med, at Sophie skal til udredning hos Sexologisk Klinik og snakke med psykologer, så hun kan blive godkendt til stophormoner. Her får læseren et indblik i, hvor besværligt systemet gør det at få lov til at skifte køn bl.a. ser vi hvilke undersøgelser og spørgsmål Sophie stilles overfor. Det er ret interessant og føles gennemarbejdet. Selv Sophies ret positive forløb virker til tider langtrukkent og uoverskueligt, og jeg fangede flere gange mig selv i at tænke, at jeg er heldig, jeg ikke føler behov for fysisk at ændre min krop gennem behandling.

Sophie er utrolig sej og modig, og Laura er virkelig er en god ven, men jeg blev også ret hurtigt glad for Bo, som er i tvivl om sit køn. Sophie møder Bo hos en gruppe for transkønnede, og selvom Bo er stille, bliver de venner, efter de finder ud af, at de har en fælles kærlighed for katte. Da jeg selv er non-binær, var jeg glad for, at samtalerne med Bo berørte, at man også kan føle sig udenfor både at være kvinde og mand. Kærlighedsplottet med Emil, som Sophie kun kender fra internettet, bygges fint op, men får en for hurtig slutning. Det føltes lidt som om, Emil blev glemt halvvejs igennem midt i alt det andet, der foregår i Sophies liv, for så til sidst lige at skulle samles op omkring.

Jeg synes På vej mod Sophie fint formår at introducere det at være transkønnet og informere om hvordan og hvorledes med kroppen, følelser og processen i at skulle starte med at skifte køn – i hvert fald som det fungerer lige nu. Forhåbentlig bliver systemet bedre med tiden. Historien om Sophie er generelt meget positiv, og det synes jeg egentlig er godt, da det forhåbentlig kan hjælpe de børn og unge, der læser bogen og måtte føle lignende følelser i at være åbne om det. På den anden side kan det måske også ende skuffende, hvis deres oplevelse ikke byder på lige så mange forstående familiemedlemmer og venner.

Jeg vil anbefale På vej mod Sophie til alle, der er interesserede i diskussioner om køn, gerne vil vide mere om at være transkønnet, måske selv går med lignende tanker om køn eller bare gerne vil læse en god ungdomsbog.

– Mette