Dansk litteratur

Mere end veninder af Line Lybecker

mere end veninder

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 274
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Anja er ulykkeligt forelsket i Nicoline og har svært ved at komme videre, i hvert fald indtil hun falder for sin bedste ven Markus’ kusine ved første blik. Men Catherine er fra USA og kun på besøg i Danmark, og Anjas mor er ikke den mest accepterende.

Mere end veninder er en fin ungdomsbog, der tackler flere vigtige emner som skilsmisse, alkoholisme og frygten for, hvad ens forældre siger til, at man er homoseksuel. Men den er også skrevet med stor troværdighed omkring den almindelige hverdag som teenager med venner, familie, lektier, eksamen og fest. Der er en del drama igennem historien, men det er altid beskrevet realistisk og er i god balance med resten.

Jeg synes især, at Anjas mor var velskrevet, da hun formår at fremstå både som en god mor, der virkelig prøver sit bedste, selv når hun er ved at falde fra hinanden og som en dårlig mor, der lader sin datter i stikken igen og igen.

En anden fantastisk karakter er Markus, Anjas bedste ven, som virkelig er indbegrebet af bedste ven. Han er der altid til at lytte, støtte og give en hjælpende hånd med. Faktisk er han så god, at jeg ikke helt kunne lade være med at give Anjas mor ret i, at de ville være et godt par. Altså hvis Anja da havde været til fyre. Men det er på den anden side også forfriskende at læse om et venneforhold mellem en dreng og en pige, hvor de ikke bliver til andet end venner, trods de er så tætte.

Grunden til at Mere end veninder alligevel ikke når op på flere stjerner fra mig af er forholdet mellem Anja og Catherine. De er rigtig søde sammen, ingen tvivl om det, og Catherine er MEGET bedre for Anja end Nicoline, men der mangler bare noget. Måske det hele gik for hurtigt, måske det var langdistancedramaet, måske en blanding. Jeg er ikke helt sikker. Deres forhold virkede i hvert fald i mine øjne mindre troværdigt end Anja og Markus’ venskab eller Anja og hendes bror, far og mor. Og det er lidt trist, når man gerne vil heppe på dem.

– Mette

 

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Historien om en dreng af Line Lybecker

historien om en dreng

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 227
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Thobias på 17 er usikker på sin fremtid. Det er sidste år på gymnasiet, han skal til at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og kæresten Julie har allerede lagt planer om børn. Han og hans venner bliver inviteret til live-rollespil, og her møder han David. David som vender op og ned på det hele.

Historien om en dreng er en sød og kort fortælling om pludselig at blive forelsket i det samme køn og forsøge at håndtere de velkendte og så alligevel helt nye følelser. Der er også fokus på tematikken om at blive voksen med Thobias’ 18 års fødselsdag og det lurende uddannelsesvalg. Thobias er forvirret, som så mange andre i hans alder. Han ved ikke rigtig, hvad han vil og pludselig står han også med de her følelser, som han ikke mener, han burde have. At vennerne spiller smarte og ikke ligefrem virker forstående hjælper heller ikke noget. Og hvordan skal Thobias vide, om David føler det samme? Med en dreng og en pige er det så nemt, så selvfølgeligt. Men ikke her. David er en helt igennem god fyr, så måske han bare er sådan overfor alle?

Det er alt sammen meget realistiske situationer, tanker og følelser, og Historien om en dreng er helt klart en bog mange unge vil kunne relatere til. Og forhåbentlig en historie, der kan styrke selvtilliden hos unge homo-, bi- og panseksuelle og måske være en samtalestarter.

Det eneste, der gik mig på, var, at bogen hele tiden sprang rollespillet over. De ankommer til skoven og forlader den, men vi læser meget lidt om Thobias og David sammen, når de rollespiller. Det er der, de først mødes, og det de oftest laver sammen, især i starten, så jeg synes, det var ærgerligt at springe over. Så springer man også lidt en del af deres forelskelse over, hvor vi i stedet mest får indblik i deres sms’er til hinanden mellem skovbesøgene. De er dog til gengæld også virkelig søde at læse. Og så er bogen generelt godt skrevet, letlæselig og flyder godt med tempoet ellers.

Alt i alt en velskreven og troværdig ungdomsroman om nogle vigtige emner.

– Mette

Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette

Amerikansk litteratur

Let’s Talk About Love af Claire Kann

_20181230_125555

Forfatter: Claire Kann
Forlag: Swoon Reads
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 277
Genre: LGBTQ+, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐

Margot er træt af, at Alice er afvisende overfor sex og ikke vil fortælle hvorfor. Alice forsøger at forklare, men er ikke klar til at sige ordet højt, og Margot slår derfor op – præcis som det skete med den forrige kæreste og sikkert vil ske igen. Alice er aseksuel, men håbløst romantisk. Det virker bare ikke til, at der er nogen derude, der kan forstå og acceptere det fuldt ud.

Romanen starter godt ud. Alice er sød og likable. Hun elsker alt, der er smukt og nuttet og har skabt sin egen skala døbt The Cutie Code. Man kan være grøn, gul, orange, rød eller blandinger deraf. Knap er hun kommet sig over Margot, da en ny medarbejder starter på biblioteket og sprænger skalaen i stumper og stykker. Alice er forvirret: er hun tiltrukket af Takumi? Seksuelt? Eller er der blot noget andet over ham?

Let’s Talk About Love er den første roman jeg har læst med en aseksuel hovedperson. Det er en bog jeg længe har kigget på, både fordi jeg selv er aseksuel, og fordi jeg gerne vil skrive noget med en ace hovedperson en dag. Jeg synes bogen tackler emnet godt, men også til tider lidt for infodump agtigt. Det er den måske også nødt til, da der med sikkerhed er læsere, som ikke aner hvad det betyder at være aseksuel. Temaet om seksualitet og kærlighed er i fokus naturligvis, men trods den korte længde formår historien faktisk også at indeholde en del om familie og venskab. Og et af de stærkeste elementer i bogen er, efter min mening, Alices forhold til og konflikt med sin familie om sin karriere og fremtid.

Karaktererne er runde, fyldt med fejl og mangler, og føles derfor troværdige. Desværre synes jeg ikke, de får nok tid til at udfolde sig på de 277 sider. Vi hører engang imellem om, hvad Takumi og Alice har lavet i deres fritid, så som at skydive, men det vi rent faktisk får at se, er blot, at de besøger en diner, ser en film eller går en tur i parken. Det er sådan set også fint, men hvorfor gemme alle de mere specielle øjeblikke væk? Der hvor Alices grænser flyttes? Der hvor vi kunne lære en hel del mere om, hvem Takumi er? Og vi hører om Alices fantastiske venskab med Feenie og Ryan, men ser det knap så ofte. Det bliver alt sammen lidt overfladisk, som om jeg læser om nogle karakterer, jeg allerede burde kende.

Let’s Talk About Love er dog stadig en interessant og fint skrevet kærlighedshistorie. Hvis man gerne vil vide mere om aseksualitet eller bare gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie, så er bogen helt klart et godt bud.

– Mette

 

Amerikansk litteratur

Leah on the Off Beat af Becky Albertalli

leah

Forfatter: Becky Albertalli
Forlag: Pinguin Random House
År: 2018
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 343
Genre: Young Adult, LGBT+

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐ og en halv

*Spoilers for både Simon vs. The Homo Sapiens Agenda og Leah on the Off Beat*

Becky Albertalli gør det igen. Fortsættelsen til Simon vs. The Homo Sapiens Agenda er måske ikke ligeså sukkersød og nuttet, men den er fantastisk god YA litteratur alligevel og især også et frisk pust med sin lidt bitchy, men stadig akavede hovedperson og et fokus på forholdet mellem to piger i stedet for to drenge. (Og så får den altså lige en ekstra halv stjerne, fordi der rent faktisk introduceres en non-binary karakter!)

Bogen starter ud efter slutningen af første bog. Simon og Bram er sammen, Nick og Abby er sammen og Leah står ude på sidelinjen og kigger ind. Det er deres sidste år sammen og livet som studerende på college venter. Med denne omvæltning skal der også træffes et valg om skoler og ikke alle par holder. Nick og Abby falder langsomt fra hinanden, da Abby ikke ønsker et langdistanceforhold og Leah og Abby bliver tættere eftersom de to er kommet ind på samme skole. Leah er påpasselig og lukker af for Abby igen og igen, men noget i hende kan ikke helt give slip.

Vi får flere små flashbacks til dengang Abby lige var flyttet til byen, og det er virkelig bedårende at læse om Leahs crush. Men også trist fordi hun tror det aldrig kan blive til noget. Ikke blot er Abby smuk og populær, men hun er også heteroseksuel.

Eller er hun?

Bogen har knap så meget egentlig plot som den forrige og slutningen kunne godt have været længere og mere uddybet, men som helhed fungerer det alligevel. Især fordi bogen er karakter og tema drevet. Temaet om seksualitet er igen oppe at vende og denne gang er det biseksualitet, der udforskes. Jeg kan godt lide at vi både har Leah, som har vidst hun var biseksuel siden hun var elleve og så Abby, som er forvirret og gerne vil udforske muligheden. Et andet tema omhandler det at give slip og turde gøre, hvad man har lyst til, hvilket egentligt fint afspejles igen i temaet om seksualitet. Leah er påpasselig med, hvad hun siger og gør. Hun vil gerne være med i teaterstykket sammen med de andre, men gør det ikke, fordi hun ikke mener, hun er god nok. Hun vil også gerne tegne og sælge sine tegninger, men også her mangler hun selvtilliden til at gøre det. Så selvom Abby er den som må finde sig selv i sin seksualitet, er Leah lige så meget på en rejse. En rejse, hvor hun lærer, at hun er god nok. Også for en pige som Abby.

-Mette