Amerikansk litteratur

Let’s Talk About Love af Claire Kann

_20181230_125555

Forfatter: Claire Kann
Forlag: Swoon Reads
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 277
Genre: LGBTQ+, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐

Margot er træt af, at Alice er afvisende overfor sex og ikke vil fortælle hvorfor. Alice forsøger at forklare, men er ikke klar til at sige ordet højt, og Margot slår derfor op – præcis som det skete med den forrige kæreste og sikkert vil ske igen. Alice er aseksuel, men håbløst romantisk. Det virker bare ikke til, at der er nogen derude, der kan forstå og acceptere det fuldt ud.

Romanen starter godt ud. Alice er sød og likable. Hun elsker alt, der er smukt og nuttet og har skabt sin egen skala døbt The Cutie Code. Man kan være grøn, gul, orange, rød eller blandinger deraf. Knap er hun kommet sig over Margot, da en ny medarbejder starter på biblioteket og sprænger skalaen i stumper og stykker. Alice er forvirret: er hun tiltrukket af Takumi? Seksuelt? Eller er der blot noget andet over ham?

Let’s Talk About Love er den første roman jeg har læst med en aseksuel hovedperson. Det er en bog jeg længe har kigget på, både fordi jeg selv er aseksuel, og fordi jeg gerne vil skrive noget med en ace hovedperson en dag. Jeg synes bogen tackler emnet godt, men også til tider lidt for infodump agtigt. Det er den måske også nødt til, da der med sikkerhed er læsere, som ikke aner hvad det betyder at være aseksuel. Temaet om seksualitet og kærlighed er i fokus naturligvis, men trods den korte længde formår historien faktisk også at indeholde en del om familie og venskab. Og et af de stærkeste elementer i bogen er, efter min mening, Alices forhold til og konflikt med sin familie om sin karriere og fremtid.

Karaktererne er runde, fyldt med fejl og mangler, og føles derfor troværdige. Desværre synes jeg ikke, de får nok tid til at udfolde sig på de 277 sider. Vi hører engang imellem om, hvad Takumi og Alice har lavet i deres fritid, så som at skydive, men det vi rent faktisk får at se, er blot, at de besøger en diner, ser en film eller går en tur i parken. Det er sådan set også fint, men hvorfor gemme alle de mere specielle øjeblikke væk? Der hvor Alices grænser flyttes? Der hvor vi kunne lære en hel del mere om, hvem Takumi er? Og vi hører om Alices fantastiske venskab med Feenie og Ryan, men ser det knap så ofte. Det bliver alt sammen lidt overfladisk, som om jeg læser om nogle karakterer, jeg allerede burde kende.

Let’s Talk About Love er dog stadig en interessant og fint skrevet kærlighedshistorie. Hvis man gerne vil vide mere om aseksualitet eller bare gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie, så er bogen helt klart et godt bud.

– Mette

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

Leah on the Off Beat af Becky Albertalli

leah

Forfatter: Becky Albertalli
Forlag: Pinguin Random House
År: 2018
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 343
Genre: Young Adult, LGBT+

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐ og en halv

*Spoilers for både Simon vs. The Homo Sapiens Agenda og Leah on the Off Beat*

Becky Albertalli gør det igen. Fortsættelsen til Simon vs. The Homo Sapiens Agenda er måske ikke ligeså sukkersød og nuttet, men den er fantastisk god YA litteratur alligevel og især også et frisk pust med sin lidt bitchy, men stadig akavede hovedperson og et fokus på forholdet mellem to piger i stedet for to drenge. (Og så får den altså lige en ekstra halv stjerne, fordi der rent faktisk introduceres en non-binary karakter!)

Bogen starter ud efter slutningen af første bog. Simon og Bram er sammen, Nick og Abby er sammen og Leah står ude på sidelinjen og kigger ind. Det er deres sidste år sammen og livet som studerende på college venter. Med denne omvæltning skal der også træffes et valg om skoler og ikke alle par holder. Nick og Abby falder langsomt fra hinanden, da Abby ikke ønsker et langdistanceforhold og Leah og Abby bliver tættere eftersom de to er kommet ind på samme skole. Leah er påpasselig og lukker af for Abby igen og igen, men noget i hende kan ikke helt give slip.

Vi får flere små flashbacks til dengang Abby lige var flyttet til byen, og det er virkelig bedårende at læse om Leahs crush. Men også trist fordi hun tror det aldrig kan blive til noget. Ikke blot er Abby smuk og populær, men hun er også heteroseksuel.

Eller er hun?

Bogen har knap så meget egentlig plot som den forrige og slutningen kunne godt have været længere og mere uddybet, men som helhed fungerer det alligevel. Især fordi bogen er karakter og tema drevet. Temaet om seksualitet er igen oppe at vende og denne gang er det biseksualitet, der udforskes. Jeg kan godt lide at vi både har Leah, som har vidst hun var biseksuel siden hun var elleve og så Abby, som er forvirret og gerne vil udforske muligheden. Et andet tema omhandler det at give slip og turde gøre, hvad man har lyst til, hvilket egentligt fint afspejles igen i temaet om seksualitet. Leah er påpasselig med, hvad hun siger og gør. Hun vil gerne være med i teaterstykket sammen med de andre, men gør det ikke, fordi hun ikke mener, hun er god nok. Hun vil også gerne tegne og sælge sine tegninger, men også her mangler hun selvtilliden til at gøre det. Så selvom Abby er den som må finde sig selv i sin seksualitet, er Leah lige så meget på en rejse. En rejse, hvor hun lærer, at hun er god nok. Også for en pige som Abby.

-Mette

Dansk litteratur

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

mørkets søn solnedgang

Forfatter: Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2015
Sprog: Dansk
Sidetal: 393
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Mørkets søn er en dansk fantasyroman jeg længe har haft på min to-read liste, men med en del uudnyttet potentiale lever den ikke helt op til mine forventninger. Heldigvis er der flere bøger i serien, der kan bygge videre.

Konceptet i Mørkets søn var det som tiltrak min opmærksomhed. I landet Sikania er der to folk: et som lever over jorden i lyset og et som lever under jorden i mørket. Disse to folkeslag har en lang historie af stridigheder og krig, men har lavet en fredsaftale, som deler døgnet imellem dem. Hovedpersonen er Destan, som er prinsen for mørkets folk og historien handler om kærligheden mellem ham og lysets prinsesse Celina.

Der er masser af plads til at udvikle verdenen i de kommende bøger og udvide de to folkefærd, som lige nu mest har fået en generel beskrivelse, der egentlig ikke er så forskellig fra hinanden – men det er der jo også en pointe i.

Mit største problem er, at der ikke sker så meget. Det er meget det samme hele bogen igennem. I starten er der mange scener med folk, der hader Destan, og Destan, der hader dem og sit liv. Så bruger vi derefter lang tid på rejsen mellem de to hovedsteder og det trækker lidt ud, trods det er en kort roman. Når det er sagt, så er det heller ikke en plotdreven roman, men en kærlighedsroman først og fremmest. Det store tema er selvfølgelig kærlighed – umulig og forbudt kærlighed. Det er et klassisk tema, som ofte ses i fantasygenren, og som derfor kan være svær at gøre unik. Destan og Celina er da også et eksempel på den helt klassiske bad boy meets good girl og hvis man elsker den slags, så skal man endelige læse Mørkets søn.

Synsvinklen er lidt irriterende, da den ofte skifter uden varsel, så man som læser sidder og er forvirret i en sætning eller to. Men karaktererne i sig selv er fine. Vi følger mest Destan og hans udvikling, som jeg synes fungerer, og så er der en del sidekarakterer, som man efterhånden får styr på. De bruges fint til at give et indblik i Destan udefra og udvide verdenen en smule, men mest af alt tror jeg, de er introduceret, fordi de bliver vigtigere for den videre handling, da der ikke sker så meget med dem i denne bog. Bogen er skrevet i et omhyggeligt og velgennemarbejdet sprog, om end en smule højtideligt, men det passer til genren og til miljøet og bliver aldrig tungt at læse.

Trods det forudsigelige kærlighedsplot overraskede slutningen mig. Jeg skal nok lade vær med at røbe noget her, men man kan godt kalde sidste sætning for en teaser for næste bog i serien.

– Mette