Dansk litteratur

Izola 3: Tilbage til Izola af Christina Bonde

izola3 5

Reklame for Bookmate

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 336
Lydbogs længde 7:12:28 – link: https://da.bookmate.com/audiobooks/Egt9uNt5
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐

Izola er fanget i vores verden, mens upirernes verden er ved at falde fra hinanden. Hun må tilbage med det samme og finde Jorian. Brandmanden Mathias hjælper hende, men da hun endelig finder tilbage til Izola, ligger landet øde, og zombielignende udhungrede upirer tørster efter den mindste dråbe blod.

Så blev jeg endelig færdig med en af de mange bogserier, jeg efterhånden har påbegyndt, siden vi startede Litteraterne. Måske jeg skal skifte taktik og læse fra ende til anden næste gang, for detaljerne har det med at smutte engang imellem, synes jeg. Dog tror jeg ikke, jeg ville kunne give flere stjerner til Izola 3, selv hvis jeg havde læst trilogien som én lang bog. Det er svært at samle mine tanker om bogen/serien, så I må undskylde, hvis det her ender med at blive en halvlang rant.

Vi starter ud, hvor sidste bind sluttede, og Izola har fået en ny ven i brandmanden Mathias. Han kom ret pludseligt, lidt ud af ingenting, og jeg havde svært ved at se, grunden til hans karakter. Senere afsløres en mystisk hemmelighed om ham, men den forvirrer mig ærlig talt blot endnu mere. Det er svært at skrive om uden at spoile, men der burde have været uddybet mere eller været en bedre forklaring omkring ham.

Nå, men Izola får, ved hjælp af Mathias, fundet en måde at rejse tilbage til Falkien – nu kaldet Izola – på, og verdenen på den anden side er gået helt fra hinanden. Alt er dødt. Alt er øde. Upirerne er nærmest blevet til zombier i manglen på føde, og det var egentlig ret interessant at se de to koncepter blandet sammen. Efter en lang og sej kamp for overlevelse finder Izola endelig Jorian igen, men om jeg havde ønsket, han var frosset ihjel! Jeg syntes ikke, han opførte sig så led i de forrige to bind, men i denne her bog får han virkelig mit blod til at koge. Den måde han behandler og taler til Izola på, som om han ejer hende – skulle han ikke være anderledes end de andre mandlige upirer?

Deres mission er at redde verdenen, redde øen Izola, og de ved, at Helpi er nøglen. Eller hendes horn i hvert fald. Meget af bogen går på at rejse rundt for at lede efter den ene eller den anden og overleve i den barske og øde verden. Som I de forrige bøger synes jeg, Helpi altid kommer og hjælper, og det bliver for belejligt, for nemt. Der kommer også et plottwist fra morens fortid, som hænger sammen med Helpi, men det er ikke vellykket i mine øjne. Det føles også som om, det kommer lidt ud af det blå, og de nye informationer bliver aldrig rigtig tacklet bagefter hellere. Jeg tror, en historie om morens fortid ville være en langt mere spændende og vellykket fortælling for mig, end Izolas har været.

Så er der spørgsmålet, om eventyret alt sammen er noget, Izola finder på. Om det hele er fantasi. Det var jo den løsning, jeg gerne havde set, men det er som om Tilbage til Izola danser lidt rundt om svaret og ikke rigtig vil ud med det. Der er små plottråde, som smides op, men glemmes lidt igen. Annes baby, Zitas død, navnene på gravstenene, Mathias’ teori. Små detaljer, som kunne give svaret, hvis Izola havde forsøgt bare lidt mere. Måske pointen er at balancere mellem fiktion og virkelighed for at give læseren en oplevelse af, at de selv må tage stilling til spørgsmålet? Hvis ja, fungerer det ikke for mig, jeg måtte desværre igen se mig mere irriteret og forvirret end nysgerrig og fascineret.

Hvorfor så stadig to stjerner? Fordi jeg er sikker på, at der er andre derude, som vil synes om bogen. Måske endda nogen, som forstår den og ikke er forvirret som jeg. Og så tror jeg læseoplevelsen vil blive en del bedre. Og så er den, som jeg har skrevet i de andre anmeldelser, let og fint skrevet – og fungerer også ganske godt som lydbog. Indlevelsen fejler ikke noget. Jeg kan mærke kulden, når de går i stormen, jeg ville bare ønske, jeg også kunne mærke eventyret.

– Mette

Dansk litteratur

Izola 2: Kampen for Valianien af Christina Bonde

 

Izola 2 kampen for valianien

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sidetal: 336
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐ en halv

Izola er tilbage i vores verden, og da hun finder Casper, opdager hun, at tiden har stået stille, mens hun har været i Falkien. Casper mener, at hun er rystet over sin mors død og derfor opdigter fantastiske historier for at komme væk fra virkeligheden. Men Izola ved, at hun er nødt til at komme tilbage, finde Jorian og redde kvinderne fra Falkes styre.

Det mest interessante for mig var overraskende nok de perioder, hvor Izola var i vores verden, hvor hendes virkelighed blev udfordret. Er eventyret sandt? Eller er hun skør? Jeg fangede ofte mig selv i at håbe, at det hele faktisk foregik i hendes hoved. Det ville i mine øjne gøre fortællingen mere original, og ville forklare hvorfor så meget af det, som foregår, ikke giver mening for mig. Jeg synes eksempelvis, at det meste af plottet blev flyttet fremad af udefrakommende kræfter i stedet for af Izolas valg. Det er ofte tilfældet eller Helpi, der får hende videre. Igen, som i første bind, følte jeg heller ikke, at magien blev ordenligt forklaret og den ender derfor med at være forvirrende for mig. Et eksempel er, hvordan hestene, betvingelsen af dyr og Izolas kræfter til at styre vand er forbundet. Den fangede jeg bare aldrig, hvis det da blev forklaret. Måske det er meningen, at det ikke skal give mening, men jeg kan stadig ikke helt gennemskue det.

Plotmæssigt sker der ikke det store. Izola rejser mest frem og tilbage mellem vores verden og så Falkien, alt imens hun prøver på at redde øen fra kongen og samtidig redde Jorian og de andre, hun er blevet venner med. Det bliver dog lidt en gentagelse af, at hun rejser i Falkien, rejser tilbage til vores verden, rejser tilbage til Falkien og rejser rundt der igen for så ikke at nå særligt langt, inden hun igen er tilbage i vores verden. Selvom jeg syntes bedst om passagerne i vores verden, mener jeg alligevel mere tid burde være brugt i Falkien sammen med de andre i forsøget på at overvinde kongen og redde øen. Det er en spændende fortælling på papiret, men det hele ender med at virke noget fjernt.

Vi får lidt mere at vide om Izolas mor og fortiden fra morfaren, men jeg havde håbet på at der var mere, siden det mysterie var noget af det, der fangede mig mest i bog et. Vi får stort set ikke noget at se til de karakterer, vi har mødt i første bog, mest Jorian og en smule med hans mor. Izola taler ofte om at redde kvinderne, men dem får vi heller ikke meget tid sammen med. Jorian virkede desuden passiv, men det er nok til dels fordi, Izola hele tiden er væk fra ham og alt det, der sker i Falkien. Hvis han har truffet nogle valg, der har påvirket historien, så har læseren i hvert fald ikke været med meget af vejen. Casper pylrer om Izola, men har ellers ikke meget personlighed andet end at være den rationelle forklaring.

Kampen for Valianien får dog lige en ekstra halv stjerne med, fordi jeg stadig synes, den er virkelig godt skrevet, let og hurtigt læst, og hvis nu bare Izola rent faktisk er psykisk syg, så ville det være så interessant!

– Mette

Dansk litteratur

Izola 1: Rejsen til Falkien af Christina Bonde

_20190217_111343

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 370
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Da Izolas mor pludselig dør og efterlader hende en mystisk kasse vendes alt op og ned. Indholdet i kassen er kun begyndelsen på morens hemmeligheder og på rejsen, som Izola kommer ud på. Hun bliver sendt til en anden verden kaldet Falkien. En verden, der minder utrolig meget om det eventyr, som hendes mor altid fortalte hende om. Et smukt, men også meget farligt eventyr.

Grunden til at jeg ikke kan komme over 3 stjerner er, at jeg simpelthen så ofte blev hevet ud af indlevelsen i historien, fordi verdenen forvirrede mig. Den virker til tider tilfældig sammensat og usammenhængende. Det nævnes faktisk på et tidspunkt af en som Izola taler med, så jeg er også forvirret over, hvorvidt det er meningen. Naturlovene og magisystemet, som en fantasyverden har brug for, er i mine øjne ikke på plads. Man kan selvfølgelig sige, nå ja, men det er magi! Og ja, men der er kun så mange gange, jeg kan gøre det, før det bliver lidt irriterende. Når det så er sagt, så er det stadig en smuk verden med virkelig gode naturbeskrivelser og en anderledes tilgang til vampyrer, som skaber en fin kontrast mellem det smukke og det farlige.

Plotmæssigt starter vi godt ud. Jeg bliver fanget af mysteriet om kassen og morens fortid, og Falkien er smuk og barsk, når vi lander. Lidt senere, omkring der hvor Izola lærer en fyr ved navn Jorian at kende, begynder plottet at blive ret forudsigeligt. Nogle gange løses Izolas problemer tilmed med utroligt held eller nærmest deus ex machina, og det synes jeg er synd, for Izola er ikke hverken dum eller uduelig. Hun skulle selv have lov til at løse tingene!

Det mest interessante for mig ligger egentlig i fortiden. Jeg synes morens fortid og hemmeligheder er spændende at lære om, men til tider var jeg også mere interesseret i at høre om hendes tid i Falkien end Izolas.

Med hensyn til karaktererne bliver jeg desværre ikke rigtig fanget af dem. Izola er da ganske fin, og jeg kan følge hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kan især godt lide, at hun beholder meget af sin menneskelighed og kæmper lidt med at være fra to verdener. Den gruppe af kvinder, hun møder på et tidspunkt, er også interessante, så jeg var lidt trist over, vi ikke fik så meget af dem. Den bedste af dem alle er dog uden tvivl ulven Tjalfe! Men resten har jeg ikke så meget at sige om. Jorian er vel ok, men mest fordi (næsten) alle de andre mænd er modbydelige.

Alt i alt klarer Izola sig godt på skrivestilen, som bare flyder virkelig flot, på en god begyndelse og en fin hovedperson med en meget interessant mor. Men med selve verdensopbygningen falder historien fra hinanden for mig, og da karaktererne generelt heller ikke siger mig noget, er jeg nødt til at holde mig på de tre stjerner.

– Mette