Dansk litteratur

Sprækker af Teddy Vork

49739225_2417241661624180_2500259419741224960_n
Forfatter: Teddy Vork
Forlag: Kandor
År: 2014
Sprog: Dansk
Sidetal: 213
Genre: Gys, Novellesamling

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind.”

Bogen består af en samling noveller, der alle har det til fælles, at den kendte og virkelige verden vendes på hovedet, da noget fremmed og uforklarligt sniger sig ind. Vi møder blandt andet gyserforfatteren, der gerne vil imponere anmelderen ved at sætte den rette stemning, og kvinden der for alt i verden gerne vil være et af nattens væsener. Vi støder på folder, der antager uhyggelige former, og et altopslugende mørke, foruden en usynlig verden. Læseren skræmmes af menneskers vilje til at gøre hvad som helst, spøgelser og ondskabsfulde børn. Scenen er sat, og læseren skal være forberedt på at blive skræmt.

Jeg er meget begejstret for denne novellesamling, da jeg synes, det er lykkes Teddy Vork at skabe den helt rette stemning, med ganske få virkemidler. Sproget er ikke voldsomt fabulerende, men hverdagsagtigt og let, hvilket blot er med til at gøre det hele mere uhyggeligt. Novellerne er gennemarbejdet og velskrevne, og Vork er i stand til at skrive fra et hvilket som helst synspunkt, uden at man mister noget af fortællingen. Omgivelserne i hver novelle er med til at skabe den helt perfekte stemning. Eksempelvis bruges en forladt fiskefabrik og et hus, hvor strømmen er gået. Novellernes længde er passende og når lige præcis at skabe den uhygge, de skal, før de slutter. Ofte med en lidt åben slutning, og det gør bestemt ikke noget, da det bidrager til følelsen af uhygge og lysten til at tænde lyset. For mig er det klart de to sidste noveller, der skræmmer mest. Specielt historien om Gitte. Foruden klovne, findes der så noget mere uhyggeligt end børn? De små søde og uskyldige pus, der pludselig forvandles til uhyggeligt smilende og dødensfarlige dræbermaskiner. Nej vel?

Med få beskrivelser får Vork uhyggen til at stige, og det er ikke svært for læseren at forestille sig stederne og menneskerne i novellerne. Jeg giver samlingen 4 stjerner, for den var skræmmende på den helt rigtige måde.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

Sortedammens hemmeligheder – Djævlepassagen del 1 af Karen Inge Nielsen

sortedammenbillede kopi.JPG

Forfatter: Karen Inge Nielsen
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 425
Genre: Fantasy, Horror

Stjerner:⭐⭐⭐ en halv

Marcus skal flytte til Jylland med sin mor og bo på en herregård midt ude i ingenting. Han hader det, og det hjælper ikke at både lærer og elever på hans nye skole bliver ved med at insistere på at Herstedholm, hvor Marcus bor, blot er en ruin. Men fortiden spøger på Herstedholm og noget ondt og djævelsk er ved at vriste sig fri – igen.

Hvis man er til det mere horroragtige fantasy er denne bog et godt bud. Djævlen, dæmoner, ofringer, hjemsøgte ruiner og mysterier. Der er det hele. Men desværre følte jeg, at det blev lidt langtrukkent, og så passer den slags måske heller ikke helt min personlige smag.

Bogen har passager, der er adskilt mellem fortid og nutid. På den ene side er det rart, da man som læser kan følge med i, hvad der sker af mystiske hændelser i fortid og nutid og prøve at koble dem sammen. Men på den anden side ville det have været mere spændende, hvis vi kun havde fulgt Marcus. Så vi kunne opleve mystikken gennem ham alene og finde ud af fortiden sammen med ham og hans nye klassekammerat Kira. I stedet sidder jeg som læser og venter på, at de to finder frem til alt det, jeg selv ved, fordi jeg har læst om fortiden gennem Elviras synsvinkel i fortiden.

Noget andet der trak ud var Nicklas’ synsvinkel. Han er også en ny klassekammerat, men er den type, der skal spille smart overfor læren og mobber andre. Jeg synes, der er alt for mange kapitler med ham uden at han flyttede sig på nogen måde. På den anden side kan jeg godt lide moren, Pernille. Det er dejligt, at hun får lov at være sin egen person og får sin egen synsvinkel, men synd at hun glemmes lidt igen, da Marcus og Kira tager over. Marcus er irriterende, men kun indtil han får Kira at spille op mod. De to fungerer rigtig godt sammen, med Kiras mod og Marcus’ forsigtighed.

Jeg elskede detaljen med det sønderjyske hos en af karaktererne og var lidt stolt over, at jeg forstod det hele. Der er desuden gode beskrivelser af både miljø og natur, samt det uhyggelige og klamme. Det hele træder klart frem for mig. Især var jeg grebet af ritualerne og djævlens besættelse af mennesker.

Alt i alt er det en velskrevet fantasyroman, men det er bare ikke lige min kop te.

– Mette

 

Dansk litteratur

Død verden 1: monstre af Louise Haiberg

dødverdenbillede.JPG

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 254
Genre: Fantasy/Sci-fi/Horror

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Død verden er en horror/sci-fi turned fantasy. Jeg fik bogen anbefalet af Pernille L. Stenby – især baseret på beskrivelsen af et æble – og hun havde ret, det er rigtig godt skrevet!

Zombier har aldrig været et væsen jeg var særlig interesseret i. Jeg kom aldrig med på Walking Dead bølgen, men med Død verden blev jeg draget ind af dagbogsformatet. Dagbogssiderne giver indtrykket af en lidt mere rå og tilfældig fortælling i stedet for en gennemtænkt genfortælling, og det passer godt til emnet og den hektiske verden vi befinder os i, hvor Nera og Adrian altid er på farten.

Pludselig er zombierne dog ikke de eneste overnaturlige væsner. Vampyrelvere bringes ind i spil. Ja, du læste rigtigt. Jeg vidste godt de kom og syntes det var lidt fjollet, men da jeg så selv læste bogen, virkede det egentlig ret godt. Jeg kan se hvor sammenligningen kommer fra – de smukke udødelige væsner – men må nok sige at vampyrer er mere horror og elvere mere fantasy. Var det ikke først i romantikken, og især senere med Tolkien, at elvere tog den form vi kender i dag? Mens vampyrer er fra gamle folkesagn? Anyway! Historisk korrekthed til side, så fungerer de. Jeg blev faktisk mere interesseret efter de ankom til historien, og den nye mission er at finde ud af, om de er til at stole på.

Hovedpersonen Nera er ret nice. Hun er en fighter, godhjertet, men klar til at træffe de svære valg. Og så er hun bevidst om manipulationen, selv når hun falder for den. Vampyrelvernes tiltrækningseffekt blev aldrig for meget og sexscenerne var tilpas. Godt nok kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvordan de ville påvirke en aseksuel person? Ville man blot føle en tryghedsfornemmelse? Ville man stadig være ligeså manipulerbar?

De andre karakterer får aldrig rigtig nok tid til at udfolde sig, men Neras forhold til Adrian er godt skrevet på trods af, at jeg ikke føler, jeg kender ham endnu. Jeg kan mærke at Nera gør, og at hun elsker og holder af ham.

Titlen på første bog ’Monstre’ dækker fint over temaet som skinner igennem i hele fortællingen. Det handler naturligvis om overlevelse i en zombieinficeret verden, men det handler også om andre monstre og især om monstret i mennesket. Det monster som måske er værst af dem alle.

– Mette

Amerikansk litteratur

The Stepford Wives af Ira Levin

46651928_267895267256007_1263470050090680320_n

Forfatter: Ira Levin
Forlag: Corsair
År: 1972/2011
Sprog: Engelsk
Sidetal: 139
Genre: Gys, Psykologisk

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“That’s what they all were, all the Stepford wives: actresses in commercials, pleased with detergents and floor wax, with cleansers, shampoos, and deodorants.”

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Ira Levins forfatterskab, da jeg læste Rosemary’s Baby, hvilken jeg var ret så vild med. Den der underliggende mystiske og dystre stemning var virkelig fascinerende, og derfor ville jeg gerne læse meget mere af ham. Det blev i første omgang til The Stepford Wives. 

Bogen handler om Joanna, der flytter til Stepford med sin mand og to børn. Hun er en kvinde, der hviler i sig selv og ikke kun laver huslige pligter, men forsøger at stable en karriere som fotograf på benene. Hun er forkæmper for kvindefrigørelsen, men opdager hurtigt, at kvinder i Stepford ikke er som hende. De går meget op i de huslige pligter. Og hvad er det for noget med Men’s Association? Hun slår sig sammen med Bobbie og forsøger at ruske lidt op i de andre kvinder, men til ingen nytte. Pludselig har Bobbie ændret sig. Er der noget i vandet, og er Joanna den næste på listen?

Med Levins korte roman holder jeg mig i det kønspolitiske hjørne lidt endnu. For der er tydelige undertoner af en samfundskritik i denne. Stepford er fuld af tilfredse mænd og husfruer, der udtrykker, at der ikke findes noget mere tilfredsstillende end at holde huset rent. De foretager sig ikke andet end huslige pligter, og det var jo sådan virkeligheden var for mange kvinder før i tiden. Hvor de ikke fik lov til at tænke selv, og hvor mænd kontrollerede dem. Og her i 1972 er det stadig tilfældet i Stepford. Det er skræmmende at tænke på, hvor langt disse mænd er villige til at gå for at kontrollere deres koner og dæmpe deres frigørelse. Egentlig får man ikke en klar forklaring af, hvad der sker, og hvad mændene gør, men man gætter sig til det. Og hvad der er endnu mere skræmmende er, at den kvinderne stoler mest på, faktisk er den, der ønsker at ændre dem.

Selve fortællingen er fuld af lettere flade karakterer og rigtig meget dialog. Joanna har mere dybde end de andre, hvilket jo nok skyldes, at hun er helt sin egen. Bobbie er også en mere rund karakter, indtil hun ændrer sig. De flade karakterer er jo netop pointen med handlingen, og det giver derfor god mening. I betragtning af, at romanen er ganske kort, formår Levin alligevel at skabe en stigende spændingskurve, hvor man til sidst sidder med bankende hjerte og håber på det bedste. Jeg er ret imponeret over, hvor godt det lykkes ham at skabe en så suspensefuld og dyster stemning.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Sleeping Beauties af Stephen King & Owen King

46485756_2284445021775667_6112961720433508352_n

Forfatter: Stephen King & Owen King
Forlag: Scribner
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 700
Genre: Gys, Mystik, Fantasy, Thriller

“That was one way in which the sexes had never been equal; they were not equally dangerous.” 

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Lige siden jeg fik Sleeping Beauties i gave, har jeg glædet mig til at læse den. Jeg elsker Stephen King og syntes, at denne lød utrolig spændende med en ret interessant problemstilling.

Romanen foregår i den lille by Dooling, hvor vi møder og følger ret mange af byens indbyggere. Ude i verden bryder den mærkelige Aurora virus ud, der kun påvirker kvinder. Falder de i søvn, svøbes de ind i en kokon, uden at vågne igen. Fjerner man kokonen, er det på eget ansvar. Ingen af kvinderne i Dooling ønsker at falde i søvn og finder på alskens måder for at holde sig vågne. Samtidig dukker den mystiske Evie op. Har hun nogen forbindelse til virussen? For verdens kvinder bliver det en kamp for at holde sig vågen, men til sidst må mange give efter. Hvor forsvinder kvinderne hen? Og hvilken betydning har det for de tilbageværende samfund, at alle kvinderne er væk?

I bogen møder man mange karakterer. Virkelig mange. I begyndelsen kan det virke overvældende at skulle holde styr på dem alle sammen, og der er endda en karakterliste i starten af bogen. Men det fantastiske ved King er hans evne til at skabe så forskellige karakterer, så de er nemme at adskille fra hinanden. Og denne er ingen undtagelse. Deres karakterer er levende, har dybde og er skildret så realistisk, at man hurtigt lever sig ind i deres tankegange og problemstillinger. For slet ikke at nævne miljøet. King er eminent til at skabe et miljø og gøre det så virkeligt, at man nemt kan forestille sig det i virkeligheden. Plottet glider elegant frem, og spændingen er stødt stigende. På trods af dette, kan handlingen til tider godt virke lidt langsommelig. Det skyldes, at begyndelsen af bogen handler meget om at få opbygget karakterer og miljø, der fjerner lidt af fokus fra spændingen og problemet. I min optik gør det ikke noget. Med så lang en bog, er opbygningen nødvendig, og når plottet for alvor kommer i gang, og man først er fanget, så sluger man romanen i ét hug.

Jeg har endnu ikke læst noget af Owen King, og havde man fortalt mig, at bogen var skrevet alene af Stephen, jamen så havde jeg troet på det. For det er mig umuligt at se, hvor den ene starter og den anden slutter. Deres skrivestil er vævet så fint ind i hinanden, at de er umulige at adskille. Stephen Kings romaner rummer ofte en social kritik gemt mellem linjerne, men den sociale kritik i denne er helt i foregrunden og umulig ikke at opdage. Som læser kan man vælge at læse bogen på to måder. Enten som en gyserroman med lidt dark fantasy og realistiske karakterer, eller som et dybt politisk og social kritisk værk. For på den ene side er den uhyggelig og skræmmende med et plot, der viser det værste i mennesket. Hvor en overnaturlig virus rammer og medfører en række voldsomme konsekvenser. Og hvor både mænd og kvinder er farlige.
På den anden side er der så meget kønspolitik, at man ikke kan overse det. Med bibelske referencer til Edens Have og faldet, og en social kritik af både dem mod kvinders rettigheder, Donald Trump, ligheder, politi der skyder afroamerikanere og meget mere. Vi ser mænd, der med alle midler forsøger at beskytte deres hustruer, mødre, døtre m.m., men vi ser også mænd, der brænder kvinderne i deres kokoner på grund af frygt. Romanen virker i første omgang meget negativ i forhold til mænd, hvor kvinder klart stilles som et overlegen væsen. Men i romanen er kvinderne også mordere og kriminelle, og det viser, at man ikke kan inddele mænd og kvinder i hver deres kategori. Det er dog tydeligt, at forfatterne på sin vis ønsker at fremstille mændene som bad guys og kvinderne som de gode. Man kan ikke undgå at læse bogen som en kritik af vores tid, flot camoufleret som gys og dark fantasy.

Det der gør Kings romaner så foruroligende og effektive, er sammenblandingen af virkelighed og overnatur. Hos ham bliver det overnaturlige vævet ind i hverdagslivet på en ganske effektiv måde. En måde, der virker naturlig og helt normal. Det gør, at man nemt kunne forestille sig problemstillingerne i vores virkelighed. Dét er skæmmende.

– Camilla