Dansk litteratur

Kolde Timer af Michael Kousgaard

61084651_2597003140327765_8536179348258947072_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Petunia

Forfatter: Michael Kousgaard
Forlag: Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA-gys, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Nanna ville skrige. Forsøgte, men der kom ingen lyd ud. Hendes lunger var tomme for luft, og kun hæs damp lagde sig som røg i luften.”

Novellen handler om Nanna, der er flyttet ind i kælderen hos en ældre kvinde. En aften beslutter Nanna sig for en løbetur, men på den tur bliver hun vidne til en hændelse, der jager en skræk i hende. Hun gemmer sig i lejligheden, og timer senere bevæger hun sig endelig ud igen. Men det skulle hun aldrig have gjort.

Novellen skildrer Nannas tanker og handlinger på en realistisk måde, hvor man føler, man er til stede i rummet med hende. Det giver en helt anden form for indlevelse, som er rigtig god, når man læser gysere. Samtidig er historien medrivende og spændende, hvor uhyggen langsomt opbygges. Hvad er der med ham manden? Og finder han Nanna? Spørgsmål der besvares på overraskende vis.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til med denne novelle, andet end at det var YA-gys. Slutningen overraskede mig, da jeg ikke havde gættet, hvad der egentlig foregik. Kolde Timer er et interessant tag på vampyrmyten, hvor vampyren ikke er en glitrende lækker fyr, men i stedet sådan som vampyren burde være.

Så er du på udkig efter en gyser, der kan læses af alle aldre, med en uhyggelig vampyr, kan jeg varmt anbefale denne novelle.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner

61001178_440256103417312_2302196680763637760_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Petunia

Forfatter: Tenna Vagner
Forlag: Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA-gys, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Hun aner ikke, hvad mørket kan indeholde. Hvordan det kan omklamre og lamme.”

Novellen handler om Sanne og Charlotte, der skal besøge deres mormor. For at besøge mormor skal de cykle i mørket, hvilket Sanne ikke er særlig glad for. Hun har haft mørket tæt inde på livet og er rædselsslagen for det. På vejen overtaler Charlotte Sanne til, at de skyder genvej gennem skoven. Men det skulle de aldrig have gjort.

Novellen har en realistisk skildring af forholdet mellem søstre, som jeg virkelig godt kunne lide. Dette bragte mig nemlig ned på novellens niveau, hvor jeg følte, at jeg blev en del af fortællingen. Samtidig er sproget dejligt let og ligetil, ret hverdagsagtigt, hvilket i mine øjne også er med til at gøre handlingen mere uhyggelig. Fortællingen er spændende, hvor det uhyggelige langsomt opbygges og angriber læseren i det øjeblik, man mindst venter det.

I novellen blandes fortid og nutid på en rigtig fin måde, der giver et større indblik i Sanne og samtidig skaber en dybde i historien, hvor et forholdsvist tungt emne gøres lettere. Døden er aldrig nemt at skrive om, da det hurtigt kan blive for tungt og trist, men her formår Tenna at give det lige præcis den mængde af tyngde og alvor, der skal til, uden at det bliver for meget.

Er man til en snigende uhygge, der får én til at standse op, så er “De giver nok slip, når det bliver lyst” et ret godt bud. Her får du en stilfærdig gyser til unge, der også sagtens kan læses af et ældre publikum.

– Camilla

Dansk litteratur

Beelzebul af Mona Hawthorn Andersen

55211331_305111496846950_3005271703153541120_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt af forfatter og Forlaget mellemgaard

Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 461
Genre: Thriller, psykologisk, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Beelzebul venter i tågens grumsede cirkler. Hungrig og utålmodig er hans færd, opfyldt af dyrets primitive lyster. De rødglødende øjne er rettet mod os dødelige ynglinge, der går endnu en bleg skoledag i møde.”

Som I efterhånden har bemærket, elsker jeg gys og især det psykologiske. Da vi blev kontaktet af Mona med henblik på at læse og anmelde hendes nyeste roman, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle læse den.

Beelzebul handler om gymnasieeleven Amanda, der har problemer med at passe ind i sin klasse. Hendes mor forsvandt femten år tidligere, og lillebroren har problemer med hjertet. I byen hærger fem pigers mystiske forsvinden, og pludselig havner Amanda i psykopatens hænder. Det bliver en kamp på liv og død, og Amanda er ikke én, der bare giver op. Hvad er der sket med de fem andre piger? Og slipper hun nogensinde levende ud af psykopatens favn?

For det første er det virkelig en interessant historie, hvor man får et indblik i både offerets og gerningsmandens tanker. Det skaber en dybde, der er med til at gøre gerningsmanden des mere psykopatisk. Samtidig opstår der en forståelse for, hvordan han er nået helt derud, hvor han bortfører piger og mishandler dem. Det gør det hele så meget mere grusomt på en måde. Undervejs fik jeg associationer til Bret Easton Ellis’ American Psycho, idet nydelse og lidenskab pludselig bliver en blanding af sex og vold. Samtidig er Mona heller ikke bange for at blive meget grafisk i sine beskrivelser af både sex og mishandlingen, akkurat som Ellis’ heller ikke er det. Begge romaner bliver på den måde en helt anden gren af pervers og på grænsen til decideret frastødende i det grafiske. Derfor vil jeg råde sarte sjæle til at skippe let og elegant over de voldsommere passager.

Plottet er virkelig spændende og nervepirrende, og man efterlades helt ude på kanten af stolen de gange, det lykkes Amanda at komme fri og stikke af. Der er et hurtigt tempo under disse flugtforsøg, som blot understreger scenernes hektiske stemning. Gyserelementerne er strøget fint ud over plottet og skaber den helt rigtige vibe. Og når det blandes med det psykologiske aspekt og indblik i psykopatens tanker, så fungerer det bare. Situationen og følelserne skildres på en realistisk måde og står i skarp kontrast til den nærmest uvirkelige mishandling. Det burde jo ikke kunne ske, men alligevel har historien rod i virkelige hændelser, hvilket blot forstærker grusomheden.

Det leder mig videre til den mere negative del. For selvom jeg er positivt overrasket over selve plottet, så er der desværre en del ting, jeg ikke synes fungerer. Mit primære problem var faktisk historiens hovedperson, Amanda. Hun irriterede mig alt for meget, til at jeg kunne sætte mig ordenligt ind i hendes situation. Hendes reaktioner på mange af hændelserne og tankerne omkring det, virkede bare urealistiske. Hun tog det alt for pænt i mange af situationerne og lagde mærke til ting, som jeg ikke er sikker på, andre ville lægge mærke til, hvis de havnede i samme situation. Samtidig er der nogle ting i plottet, der forekom mig usandsynlige og lidt for nemme. Jeg vil ikke gå i dybden med dem her, da det vil afsløre for meget af handlingen i bogen. Det ødelagde desværre lidt af min oplevelse, fordi det simpelthen bare virkede for nemt og forudsigeligt.

På trods af at sproget er let og hverdagsagtig, så bliver det nogle gange for beskrivende, og dialogerne virker sommetider forcerede. Jeg har intet imod miljøbeskrivelser, da de ofte er med til at sætte en stemning. Men visse steder i romanen bliver de ikke brugt til andet end blot beskrivelse, der som sådan ikke har nogen indvirkning på plottet. Når historien fortælles fra teenageren Amandas synsvinkel, forekommer det på sin vis også usandsynligt, at hun ville lægge mærke til træværket på et hus eller beskrive facaden på sit hjem. Når jeg kommenterer på dialogerne som forceret, skyldes det, at de ikke altid flyder lige godt eller har det rigtige samspil karaktererne imellem.

Beelzebul får 3 stjerner med på vejen fra mig, da den både rummer gode og mindre gode elementer. Plottet og historien er i sig selv spændende og nervepirrende, men udførelsen halter desværre på nogle punkter, der trækker læseoplevelsen ned. Man kunne med fordel have skåret ned på beskrivelser og sammenligninger og i stedet fokuseret på handlingen, for det er her, der pludselig sker noget, og hvor romanen blomstrer.

– Camilla

Dansk litteratur

Sprækker af Teddy Vork

49739225_2417241661624180_2500259419741224960_n
Forfatter: Teddy Vork
Forlag: Kandor
År: 2014
Sprog: Dansk
Sidetal: 213
Genre: Gys, Novellesamling

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind.”

Bogen består af en samling noveller, der alle har det til fælles, at den kendte og virkelige verden vendes på hovedet, da noget fremmed og uforklarligt sniger sig ind. Vi møder blandt andet gyserforfatteren, der gerne vil imponere anmelderen ved at sætte den rette stemning, og kvinden der for alt i verden gerne vil være et af nattens væsener. Vi støder på folder, der antager uhyggelige former, og et altopslugende mørke, foruden en usynlig verden. Læseren skræmmes af menneskers vilje til at gøre hvad som helst, spøgelser og ondskabsfulde børn. Scenen er sat, og læseren skal være forberedt på at blive skræmt.

Jeg er meget begejstret for denne novellesamling, da jeg synes, det er lykkes Teddy Vork at skabe den helt rette stemning, med ganske få virkemidler. Sproget er ikke voldsomt fabulerende, men hverdagsagtigt og let, hvilket blot er med til at gøre det hele mere uhyggeligt. Novellerne er gennemarbejdet og velskrevne, og Vork er i stand til at skrive fra et hvilket som helst synspunkt, uden at man mister noget af fortællingen. Omgivelserne i hver novelle er med til at skabe den helt perfekte stemning. Eksempelvis bruges en forladt fiskefabrik og et hus, hvor strømmen er gået. Novellernes længde er passende og når lige præcis at skabe den uhygge, de skal, før de slutter. Ofte med en lidt åben slutning, og det gør bestemt ikke noget, da det bidrager til følelsen af uhygge og lysten til at tænde lyset. For mig er det klart de to sidste noveller, der skræmmer mest. Specielt historien om Gitte. Foruden klovne, findes der så noget mere uhyggeligt end børn? De små søde og uskyldige pus, der pludselig forvandles til uhyggeligt smilende og dødensfarlige dræbermaskiner. Nej vel?

Med få beskrivelser får Vork uhyggen til at stige, og det er ikke svært for læseren at forestille sig stederne og menneskerne i novellerne. Jeg giver samlingen 4 stjerner, for den var skræmmende på den helt rigtige måde.

– Camilla

Amerikansk litteratur

The Stepford Wives af Ira Levin

46651928_267895267256007_1263470050090680320_n

Forfatter: Ira Levin
Forlag: Corsair
År: 1972/2011
Sprog: Engelsk
Sidetal: 139
Genre: Gys, Psykologisk

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“That’s what they all were, all the Stepford wives: actresses in commercials, pleased with detergents and floor wax, with cleansers, shampoos, and deodorants.”

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Ira Levins forfatterskab, da jeg læste Rosemary’s Baby, hvilken jeg var ret så vild med. Den der underliggende mystiske og dystre stemning var virkelig fascinerende, og derfor ville jeg gerne læse meget mere af ham. Det blev i første omgang til The Stepford Wives. 

Bogen handler om Joanna, der flytter til Stepford med sin mand og to børn. Hun er en kvinde, der hviler i sig selv og ikke kun laver huslige pligter, men forsøger at stable en karriere som fotograf på benene. Hun er forkæmper for kvindefrigørelsen, men opdager hurtigt, at kvinder i Stepford ikke er som hende. De går meget op i de huslige pligter. Og hvad er det for noget med Men’s Association? Hun slår sig sammen med Bobbie og forsøger at ruske lidt op i de andre kvinder, men til ingen nytte. Pludselig har Bobbie ændret sig. Er der noget i vandet, og er Joanna den næste på listen?

Med Levins korte roman holder jeg mig i det kønspolitiske hjørne lidt endnu. For der er tydelige undertoner af en samfundskritik i denne. Stepford er fuld af tilfredse mænd og husfruer, der udtrykker, at der ikke findes noget mere tilfredsstillende end at holde huset rent. De foretager sig ikke andet end huslige pligter, og det var jo sådan virkeligheden var for mange kvinder før i tiden. Hvor de ikke fik lov til at tænke selv, og hvor mænd kontrollerede dem. Og her i 1972 er det stadig tilfældet i Stepford. Det er skræmmende at tænke på, hvor langt disse mænd er villige til at gå for at kontrollere deres koner og dæmpe deres frigørelse. Egentlig får man ikke en klar forklaring af, hvad der sker, og hvad mændene gør, men man gætter sig til det. Og hvad der er endnu mere skræmmende er, at den kvinderne stoler mest på, faktisk er den, der ønsker at ændre dem.

Selve fortællingen er fuld af lettere flade karakterer og rigtig meget dialog. Joanna har mere dybde end de andre, hvilket jo nok skyldes, at hun er helt sin egen. Bobbie er også en mere rund karakter, indtil hun ændrer sig. De flade karakterer er jo netop pointen med handlingen, og det giver derfor god mening. I betragtning af, at romanen er ganske kort, formår Levin alligevel at skabe en stigende spændingskurve, hvor man til sidst sidder med bankende hjerte og håber på det bedste. Jeg er ret imponeret over, hvor godt det lykkes ham at skabe en så suspensefuld og dyster stemning.

– Camilla