Dansk litteratur

Sprækker af Teddy Vork

49739225_2417241661624180_2500259419741224960_n
Forfatter: Teddy Vork
Forlag: Kandor
År: 2014
Sprog: Dansk
Sidetal: 213
Genre: Gys, Novellesamling

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind.”

Bogen består af en samling noveller, der alle har det til fælles, at den kendte og virkelige verden vendes på hovedet, da noget fremmed og uforklarligt sniger sig ind. Vi møder blandt andet gyserforfatteren, der gerne vil imponere anmelderen ved at sætte den rette stemning, og kvinden der for alt i verden gerne vil være et af nattens væsener. Vi støder på folder, der antager uhyggelige former, og et altopslugende mørke, foruden en usynlig verden. Læseren skræmmes af menneskers vilje til at gøre hvad som helst, spøgelser og ondskabsfulde børn. Scenen er sat, og læseren skal være forberedt på at blive skræmt.

Jeg er meget begejstret for denne novellesamling, da jeg synes, det er lykkes Teddy Vork at skabe den helt rette stemning, med ganske få virkemidler. Sproget er ikke voldsomt fabulerende, men hverdagsagtigt og let, hvilket blot er med til at gøre det hele mere uhyggeligt. Novellerne er gennemarbejdet og velskrevne, og Vork er i stand til at skrive fra et hvilket som helst synspunkt, uden at man mister noget af fortællingen. Omgivelserne i hver novelle er med til at skabe den helt perfekte stemning. Eksempelvis bruges en forladt fiskefabrik og et hus, hvor strømmen er gået. Novellernes længde er passende og når lige præcis at skabe den uhygge, de skal, før de slutter. Ofte med en lidt åben slutning, og det gør bestemt ikke noget, da det bidrager til følelsen af uhygge og lysten til at tænde lyset. For mig er det klart de to sidste noveller, der skræmmer mest. Specielt historien om Gitte. Foruden klovne, findes der så noget mere uhyggeligt end børn? De små søde og uskyldige pus, der pludselig forvandles til uhyggeligt smilende og dødensfarlige dræbermaskiner. Nej vel?

Med få beskrivelser får Vork uhyggen til at stige, og det er ikke svært for læseren at forestille sig stederne og menneskerne i novellerne. Jeg giver samlingen 4 stjerner, for den var skræmmende på den helt rigtige måde.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Stepford Wives af Ira Levin

46651928_267895267256007_1263470050090680320_n

Forfatter: Ira Levin
Forlag: Corsair
År: 1972/2011
Sprog: Engelsk
Sidetal: 139
Genre: Gys, Psykologisk

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“That’s what they all were, all the Stepford wives: actresses in commercials, pleased with detergents and floor wax, with cleansers, shampoos, and deodorants.”

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Ira Levins forfatterskab, da jeg læste Rosemary’s Baby, hvilken jeg var ret så vild med. Den der underliggende mystiske og dystre stemning var virkelig fascinerende, og derfor ville jeg gerne læse meget mere af ham. Det blev i første omgang til The Stepford Wives. 

Bogen handler om Joanna, der flytter til Stepford med sin mand og to børn. Hun er en kvinde, der hviler i sig selv og ikke kun laver huslige pligter, men forsøger at stable en karriere som fotograf på benene. Hun er forkæmper for kvindefrigørelsen, men opdager hurtigt, at kvinder i Stepford ikke er som hende. De går meget op i de huslige pligter. Og hvad er det for noget med Men’s Association? Hun slår sig sammen med Bobbie og forsøger at ruske lidt op i de andre kvinder, men til ingen nytte. Pludselig har Bobbie ændret sig. Er der noget i vandet, og er Joanna den næste på listen?

Med Levins korte roman holder jeg mig i det kønspolitiske hjørne lidt endnu. For der er tydelige undertoner af en samfundskritik i denne. Stepford er fuld af tilfredse mænd og husfruer, der udtrykker, at der ikke findes noget mere tilfredsstillende end at holde huset rent. De foretager sig ikke andet end huslige pligter, og det var jo sådan virkeligheden var for mange kvinder før i tiden. Hvor de ikke fik lov til at tænke selv, og hvor mænd kontrollerede dem. Og her i 1972 er det stadig tilfældet i Stepford. Det er skræmmende at tænke på, hvor langt disse mænd er villige til at gå for at kontrollere deres koner og dæmpe deres frigørelse. Egentlig får man ikke en klar forklaring af, hvad der sker, og hvad mændene gør, men man gætter sig til det. Og hvad der er endnu mere skræmmende er, at den kvinderne stoler mest på, faktisk er den, der ønsker at ændre dem.

Selve fortællingen er fuld af lettere flade karakterer og rigtig meget dialog. Joanna har mere dybde end de andre, hvilket jo nok skyldes, at hun er helt sin egen. Bobbie er også en mere rund karakter, indtil hun ændrer sig. De flade karakterer er jo netop pointen med handlingen, og det giver derfor god mening. I betragtning af, at romanen er ganske kort, formår Levin alligevel at skabe en stigende spændingskurve, hvor man til sidst sidder med bankende hjerte og håber på det bedste. Jeg er ret imponeret over, hvor godt det lykkes ham at skabe en så suspensefuld og dyster stemning.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Sleeping Beauties af Stephen King & Owen King

46485756_2284445021775667_6112961720433508352_n

Forfatter: Stephen King & Owen King
Forlag: Scribner
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 700
Genre: Gys, Mystik, Fantasy, Thriller

“That was one way in which the sexes had never been equal; they were not equally dangerous.” 

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Lige siden jeg fik Sleeping Beauties i gave, har jeg glædet mig til at læse den. Jeg elsker Stephen King og syntes, at denne lød utrolig spændende med en ret interessant problemstilling.

Romanen foregår i den lille by Dooling, hvor vi møder og følger ret mange af byens indbyggere. Ude i verden bryder den mærkelige Aurora virus ud, der kun påvirker kvinder. Falder de i søvn, svøbes de ind i en kokon, uden at vågne igen. Fjerner man kokonen, er det på eget ansvar. Ingen af kvinderne i Dooling ønsker at falde i søvn og finder på alskens måder for at holde sig vågne. Samtidig dukker den mystiske Evie op. Har hun nogen forbindelse til virussen? For verdens kvinder bliver det en kamp for at holde sig vågen, men til sidst må mange give efter. Hvor forsvinder kvinderne hen? Og hvilken betydning har det for de tilbageværende samfund, at alle kvinderne er væk?

I bogen møder man mange karakterer. Virkelig mange. I begyndelsen kan det virke overvældende at skulle holde styr på dem alle sammen, og der er endda en karakterliste i starten af bogen. Men det fantastiske ved King er hans evne til at skabe så forskellige karakterer, så de er nemme at adskille fra hinanden. Og denne er ingen undtagelse. Deres karakterer er levende, har dybde og er skildret så realistisk, at man hurtigt lever sig ind i deres tankegange og problemstillinger. For slet ikke at nævne miljøet. King er eminent til at skabe et miljø og gøre det så virkeligt, at man nemt kan forestille sig det i virkeligheden. Plottet glider elegant frem, og spændingen er stødt stigende. På trods af dette, kan handlingen til tider godt virke lidt langsommelig. Det skyldes, at begyndelsen af bogen handler meget om at få opbygget karakterer og miljø, der fjerner lidt af fokus fra spændingen og problemet. I min optik gør det ikke noget. Med så lang en bog, er opbygningen nødvendig, og når plottet for alvor kommer i gang, og man først er fanget, så sluger man romanen i ét hug.

Jeg har endnu ikke læst noget af Owen King, og havde man fortalt mig, at bogen var skrevet alene af Stephen, jamen så havde jeg troet på det. For det er mig umuligt at se, hvor den ene starter og den anden slutter. Deres skrivestil er vævet så fint ind i hinanden, at de er umulige at adskille. Stephen Kings romaner rummer ofte en social kritik gemt mellem linjerne, men den sociale kritik i denne er helt i foregrunden og umulig ikke at opdage. Som læser kan man vælge at læse bogen på to måder. Enten som en gyserroman med lidt dark fantasy og realistiske karakterer, eller som et dybt politisk og social kritisk værk. For på den ene side er den uhyggelig og skræmmende med et plot, der viser det værste i mennesket. Hvor en overnaturlig virus rammer og medfører en række voldsomme konsekvenser. Og hvor både mænd og kvinder er farlige.
På den anden side er der så meget kønspolitik, at man ikke kan overse det. Med bibelske referencer til Edens Have og faldet, og en social kritik af både dem mod kvinders rettigheder, Donald Trump, ligheder, politi der skyder afroamerikanere og meget mere. Vi ser mænd, der med alle midler forsøger at beskytte deres hustruer, mødre, døtre m.m., men vi ser også mænd, der brænder kvinderne i deres kokoner på grund af frygt. Romanen virker i første omgang meget negativ i forhold til mænd, hvor kvinder klart stilles som et overlegen væsen. Men i romanen er kvinderne også mordere og kriminelle, og det viser, at man ikke kan inddele mænd og kvinder i hver deres kategori. Det er dog tydeligt, at forfatterne på sin vis ønsker at fremstille mændene som bad guys og kvinderne som de gode. Man kan ikke undgå at læse bogen som en kritik af vores tid, flot camoufleret som gys og dark fantasy.

Det der gør Kings romaner så foruroligende og effektive, er sammenblandingen af virkelighed og overnatur. Hos ham bliver det overnaturlige vævet ind i hverdagslivet på en ganske effektiv måde. En måde, der virker naturlig og helt normal. Det gør, at man nemt kunne forestille sig problemstillingerne i vores virkelighed. Dét er skæmmende.

– Camilla

 

 

 

Anbefalinger

5 anbefalinger til Halloween

44846047_327713448013759_1187133285646467072_n blog

I forlængelse af indlægget fra i går, fortsætter jeg i dag med mine 5 anbefalinger til læsning til Halloween. På min liste vil I ikke finde nogle gotiske romaner, da jeg er af den opfattelse, at det er en særlig gren af genren. Har man aldrig læst gysere før, vil jeg faktisk ikke anbefale, at man starter med den gotiske litteratur, da de ofte er noget tungere og lidt mere kompliceret, end det mere moderne gys. Eller måske er det bare mig. På trods heraf har nogle af Edgar Allan Poes gotiske noveller en særlig plads hos mig. Personligt foretrækker jeg at læse gysere med menneskelige monstre, fordi jeg finder disse langt mere skræmmende end eksempelvis vampyrer. For det menneskelige monster stiller spørgsmålstegn ved ondskaben i os alle og viser, at vi mennesker kan være akkurat lige så voldelige og bestialske som dyrene og de overnaturlige monstre.

Mine anbefalinger er klassiske gysere listet efter årstallet for deres udgivelse, startende med den første.

  1. Robert Bloch Psycho

Mød Norman Bates. Han bestyrer Bates Motel, udstopper fugle og fremtræder som en ellers fredelig mand. Hans mor bor oppe i det store hus og myrder snagende besøgende. Eller gør hun? Det uhyggelige i Blochs roman forekommer i det psykologiske aspekt, der er virkelig gennemført. Stemningen er dyster, og man læser videre med en stigende merviden end de implicerede. Det gør, at spændingen stiger på en helt anden måde, fordi man et eller andet sted ved, hvad der venter i huset, og hvordan det hele hænger sammen. Det skræmmende ses i, hvor meget en dominerende mor kan betyde for en mands udvikling, og hvor meget hun kan påvirke sin søn til forfærdelige handlinger.

  1. William Peter Blatty The Exorcist

Pigen Regan besættes af en dæmon, og en præst tilkaldes. Hvis man kan holde til meget voldsomme beskrivelser, så kan jeg anbefale denne. Den er i den grad skræmmende og vækker både frygt og rædsel. Og så er den til tider decideret ækel at læse.

  1. Stephen King The Shining

Ingen gyserliste uden Stephen King! I romanen møder vi Jack, hans kone og søn, der flytter til the Overlook Hotel, fordi Jack skal fungere som opsynsmand henover vinteren. Men hotellet har en skummel bagtanke, og kun sønnen Danny kan se det. Hurtigt falder Jack ned i vanviddets afgrund, og det er uhyggeligt. Romanen er ret lang, men kommer faktisk ret hurtigt i gang med det uhyggelige, som fortsætter hele fortællingen igennem. Jeg var meget begejstret, da jeg læste den, og syntes i den grad, at den viste menneskets ondskab og faktisk også fik stillet spørgsmålstegn ved fantasi eller virkelighed. Der er konstant en bagvedliggende og ulmende uhyggelig og skummel stemning.

  1. Ira Levin Rosemary’s Baby

Da ægteparret Rosemary og Guy flytter ind i en fin lejlighed i New York, vender deres held pludselig. Hvad de ikke ved, er, at naboparret ikke helt er, hvad de giver sig ud for at være, og det synes kun at være gravide Rosemary, der kan se det. Her får læseren lov til at vakle mellem naturlige forklaringer og overnaturlige. Er Rosemarys oplevelser rigtige, eller er det blot noget, hun forestiller sig? Fortællingen er uhyggelig i al sin simpelhed og er gennemført i sin mareridtsagtige stemning.

  1. Dean Koontz Phantoms

En by synes at være helt forladt, indtil vi støder på det første lig. Et lig, der stadig er varmt. På en tur rundt i byen støder vi på flere lig og flere forsvundne. Byen er en spøgelsesby, men er det et kemisk udslip, terrorister, en sygdom eller noget helt fjerde? Historien var mit første møde med genren, og jeg var så vild med fortællingen, at jeg sidenhen læste den to gange mere. Den er uhyggelig, især når det begynder at gå op for de tilbageværende, hvad der foregår, og da de pludselig står ansigt til ansigt med truslen.

Man skal nok være lidt hardcore for at læse Blattys, for den er faktisk ret klam. Har man aldrig læst denne genre, vil jeg anbefale, at man enten starter med Bloch eller Levin. Selvom jeg er stor fan af både King og Koontz, er de ikke for alle.

Hvilke gysere, synes I, ville være perfekte til Halloween?

– Camilla

 

Genrebestemmelse

Hvad er gys?

44818007_290318021605814_4863695986184159232_n

I forbindelse med Halloween besluttede Mette og jeg at lave to indlæg i gysets tegn. Første indlæg skulle handle om gysergenren, og hvad den egentlig er for en størrelse, mens det andet indlæg skulle være en anbefaling af 5 romaner, der er perfekte til Halloween. Jeg elsker denne genre, hvilket også afspejles af både min bachelor og mit speciale.

Det er nærliggende at betegne denne type litteratur som triviel, fordi mange forbinder genren med ren skræk og dårlige plots, der ikke byder læseren noget på et intellektuelt plan. Men gysets formål er ikke nødvendigvis at udfordre læseren, men snarere at udforske det forbudte, menneskets til tider skrøbelige psyke, det onde og scenariet ”hvad nu hvis?”

Vi har alle en idé om, at gyseren først og fremmest er uhyggelig og gerne viser vold og grænseoverskridende elementer for at skabe den rette stemning og skræmme sit publikum. Men genren kædes ofte sammen med fantasy, science-fiction og thrilleren, hvilket gør det svært at definere genren. De fleste teoretikere, og mig selv inkluderet, er enige om, at genren hovedsageligt er en følelse.

Mange mener, at genren begyndte med den gotiske litteratur fra 1700-tallet og i særdeleshed med Horace Walpoles The Castle of Otrantro fra 1764. Den gotiske litteratur er kendetegnet ved en fascination af det overnaturlige og irrationelle som kontrast til Oplysningstiden rationalitet. Genren beskæftiger sig med menneskets frygt for det ukendte og ukontrollerbare. Såsom eksempelvis dobbeltgængere og genfærd. Af kendte gotiske værker kan nævnes Dr. Jekyll and Mr. Hyde, Dracula, Der Sandmann og The Tell-Tale Heart.

Gyset holder sig på grænsen mellem det realistiske og det fantastiske. Historierne foregår som oftest i den verden, vi kender, men invaderes af monstre og overnaturlige hændelser, der sætter spørgsmålstegn ved graden af virkelighed. Det er derfor nærliggende at forbinde genren med Tzvetan Todorovs teorier om det fantastiske. For Todorov kan fortællingernes overnaturlige og umulige elementer enten forklares uden en forstyrrelse af virkelighedslovene eller gennem en accept af det overnaturlige. Eller også vil man konstant vakle mellem det naturlige og overnaturlige, fordi der ikke gives en rationel forklaring på det irrationelle.

Gyset handler om rædsel og frygt. Følelser, der altid har eksisteret og er nogle af de stærkeste følelser, der findes. Derfor er der fokus på æstetikken, for netop at skabe de rette følelser og stemning. Forfatterne bruger både sproget, handlingen og figurer til at skabe følelsen af frygt og en uhyggelig stemning. Der vil være en stigende spændingskurve, en dyster stemning og karakteristiske monstre, som medvirker til stemningen. Monstrene kan være både mandlige og kvindelige, udefrakommende og indefrakommende, alt efter hvad forfatteren stræber efter at opnå. Vil denne påvise ondskaben i mennesket? Eller vil forfatteren vise varulvens bestialitet? Måske vil forfatteren vise, hvad manden frygter ved kvinden?

Gyset benytter sig af mange forskellige temaer og stiller ofte spørgsmålstegn ved den verden og virkelighed, vi kender. Man kan derfor også ofte finde en social kritik af vores samfund, fordi genren tager fat på det forbudte, og det vi helst ikke vil vedkendes eller acceptere. Et tema kan eksempelvis være natur vs videnskab, som det ses i Frankenstein, eller fortrængning som i Dr. Jekyll and Mr. Hyde, eller frygten for kvinden som i Carrie. Man kan egentlig sammenfatte horror som en følelse og stemning, en genre der har fokus på at vise modsætninger, såsom liv vs. død, kendt vs. ukendt, god vs. ond.

Og det er lidt mærkeligt, ikke? Hvorfor pokker er man dog vild med en genre, der skaber uhygge, frygt og rædsel i sin læser? For mig handler det om udforskningen af det uacceptable og de mange spørgsmål, som genren stiller. Man kan også nævne abjection – men det er et emne til en anden gang 🙂

Hvordan har I det med denne genre? Og hvad fascinerer jer ved den?

– Camilla