Dansk litteratur

Bjergtaget: Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

52156685_355915158584363_8964950529033633792_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 372
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

“Illuge og hans forskruede idéer om at beskytte menneskene. De er ligeværdige med os.”

Ligesom Sidsel Sander Mittet har jeg en forkærlighed for de danske folkeviser, og det var derfor givet, at jeg bare måtte læse Bjergtaget. Mange tak til Forlaget Facet for eksemplaret!

Handlingen følger tre karakterer bogen igennem. I Bjerget, elvernes verden, møder vi Askatla, der kæmper for at få hævn over sin fosterbror og således også for menneskenes beskyttelse mod at være avlsdyr og marionetdukker. I Odense følger vi ekssoldaten Johannes, der hjemsøges af mystiske drømme og snart vikles ind i et omtåget net. Det er også her, vi møder Sigrid, der forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun andre omkring sig skøre af lyst og begær uden at ville det?

Plottet er spændende, og brugen af folkeviserne er interessant. Det fungerer, og de får på en eller anden måde nyt liv ved at blive brugt som omdrejningspunkt for handlingen i en fantasy roman. Det er velskrevet, sproget flyder, og der er et godt flow. Kapitlernes korthed sætter et hurtigt tempo og øger derved spændingen. Specielt fordi kapitlerne ofte afsluttes lige dér, hvor det begynder at spidse til. Og så tager næste kapitel fat et helt andet sted og fastholder på den måde spændingen. Selvom kapitlernes korthed øger både tempo og spænding, måtte de nogle gange godt have været længere, fordi man til tider efterlades med en forjaget følelse. Og det ødelægger lidt af oplevelsen.

Handlingen fortælles skiftevis af Johannes, Sigrid og Askatla, hvor kapitlerne, til trods for en ny fortæller, fortsætter hvor det forrige slap og binder en sløje på handlingen. De tre historier vikles på fineste vis ind i hinanden og giver en afrundet handling. Og så er det lidt fedt, at den foregår i Odense.

Karaktererne er interessante og virkelighedstro. Specielt Sigrid, hvis reaktioner og handlemåder er meget realistiske. Hvordan reagerer man lige på sådanne opdagelser? Karaktererne har en god psykologisk dybde og fremstår levende for læseren. Det er derfor ikke svært at indleve sig i deres situationer. Og i løbet af bogen ser vi dem også udvikle sig stødt og roligt, og jeg er sikker på, at der sker mere på den front i de næste bøger.

Bjergtaget er en vellykket bog, hvor skellet mellem god og ond ikke nødvendigvis er entydigt. Jeg er begejstret og skal helt klart læse næste bind. Og måske Morika-serien også ryger på den laaaange læseliste.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

Ørkenblod af Nick Clausen

ørkenblodbilled

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Nick Clausen
Forlag: Forlaget Facet
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 269
Genre: Fantasy

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Cassian har boet i Vesten det meste af sit liv, men stammer fra Østen. Da kongen dør i et attentat, griber han muligheden og rejser hjem til sin barndomsby. Han husker ikke meget, ikke engang hvorfor han skulle sendes væk som barn, men undervejs dukker erindringer op, og da han når Østen er alt forandret. For også Østen har sine magtkampe at kæmpe med.

Ørkenblod er en vellykket roman. Den er kategoriseret som fantasy, men er ikke klassisk fantasy i den forstand, at vi møder meget af det overnaturlige eller magiske. I stedet præsenteres vi for en fiktiv verden med et Vesten og et Østen inspireret af virkeligheden, men med sine egne religioner og egen historie. Hvis du er interesseret i mellemøstlig kultur og godt kan lide fantasy, så er Ørkenblod helt klart værd at læse.

Vi starter med at følge Cassian i Vesten, dernæst rejser vi med ham mod Øst, hvor han undervejs møder pigen Faustina, og til sidst oplever vi hans nye tilværelse i Østen. Starten er hæsblæsende og trak mig ind i historien og universet. Senere kommer vi lidt ned i fart, men aldrig sådan at det bliver for langsomt. Klimakset er spændende, og jeg vaklede faktisk lidt i forhold til mine gæt om, hvad det hele ville ende med. Ørkenblod er dramatisk og til tider ret voldelig og ubehagelig, men det pensles heldigvis ikke ud i en sådan grad, at jeg lagde bogen fra mig. Alt i alt er der god balance i tingene.

Da vi først møder Cassian, virker han som en venlig fyr. Han har sine grunde til at gøre, som han gør, men man forstår ham. Faustina er en ung pige fuld af liv og drømme om at blive kondorhvisker – så hun kan flyve kæmpefuglen på bogens forside. De er et godt makkerpar. I hvert fald indtil Cassian ændrer sig. Jeg forstår godt det er temaet for bogen. At Cassian skal finde sig selv. Skal finde sin familie og sin nye plads i livet. Og måske finde ud af om det nu også er ham. Men han bliver godt nok ubehagelig. Virkelig afskyelig. Heldigvis giver Ørkenblod ingen undskyldninger eller formindsker de handlinger, som både Cassian og andre udfører – især mod kvinder.

Ørkenblod er i bund og grund en fortælling om identitet. Om familie og traditioner. Og bedrag og forræderi. Cassian bliver til Khasain. Ligesom han ønskede. Men om det virkelig blev, som han ønskede det, har han svært ved at finde ud af.

– Mette