Skrivetips

Skrivetip #11

Skrivetip 11 - oktober

Denne måneds skrivetip omhandler et helt særligt, lidt drabeligt, udtryk, som mange gør (og bør) brug af i deres skriveproces. Nemlig kill your darlings. Noget, der kan være rigtig svært at føre ud i livet, for når noget lyder godt, føles godt og som man synes fungerer i plottet, hvorfor så fjerne det?

Kill your darlings er et udtryk, som de fleste nok har hørt før, men som alle måske ikke helt ved, hvad betyder. Det er blevet gentaget af flere store forfattere, herunder en af Camillas yndlingsforfattere Stephen King, der sagde: “Kill your darlings, kill your darlings, even when it breaks your egocentric little scribbler’s heart, kill your darlings.”.

Men hvad indebærer det? Og hvorfor er det et godt råd?

En forfatters ‘darlings’ er det de elsker mest, deres yndlingsord, yndlingsfraser, yndlingskarakterer osv. Det kan være en sætning, man har skrevet midt om natten i pludselig inspiration, som man bagefter må indrømme egentlig ikke passer ind nogen steder (og måske ikke engang var så god, som man før havde troet). Det kan være en scene, man virkelig gerne vil have med i sin bog, men som falder uden for resten af historien og hverken flytter plot eller karakterer fremad. Disse er dine ‘darlings’ fordi du, som King siger, egoistisk holder fat i dem. Ikke for historiens skyld, ikke for læserens skyld, men for din egen.

En ‘darling’ kan altså være alt fra et enkelt ord, du bruger for ofte til hele scener eller en yndlingskarakter, du måske slet ikke bruger, når det kommer til stykket. Og grunden til at de skal skæres væk, er selvfølgelig, at din fortælling bliver bedre af det. Du skriver ikke kun for dig selv, men også for læserne, og nogle gange er ens geniale ideer bare ikke alle lige geniale. Redigeringsprocessen fylder desuden rigtig meget i tilblivelsen af en bog, så du skal ikke være bange for at skære fra, skrive om og ændre på, hvad du før troede var en færdigskrevet historie. Der skal ofte flere omskrivninger til, før fortællingen rammer plet.

Hvis du sidder med en ‘darling’, eller med noget, som du mistænker for at være det, kan det være en god ide at få andre øjne på. Få en betalæser på, som tør sige sin ærlige mening og vær klar på at skære fra – også selvom det godt kan gøre ondt. Men husk også, at du altid kan gemme dine darlingideer til et andet projekt, hvor det måske denne gang vil passe bedre ind.

God skrivelyst! (eller skærelyst)

Litteraterne

Reklamer
Skrivetips

Skrivetip #10 – Flow

Skrivetip 10 - september

Denne måneds skrivetip sætter fokus på sproget i teksten og vigtigheden af variation for at gøre teksten spændende og indlevelsesrig, så læsningen flyder naturligt. Derfor handler septembers skrivetip om:

Flow

Dette er muligvis også en af de sværeste discipliner i forhold til skrivekunsten, fordi det kan være problematisk at skabe det helt rette flow. Vi kender det selv. Hvordan sætningerne starter på den samme måde, og hvor ofte man bruger han, hun, de, dem, det og der for blot at nævne nogle stedord. Det er nemt og giver god mening at starte sætningerne på den måde. Men det skaber ikke et godt flow og bliver i stedet hurtigt meget ensformigt.

Det kan derfor være en god ide at luge ud i brugen af stedordene. Dermed ikke sagt, at de ikke må være i teksten, det handler mere om, at man tænker nøje over, hvor ofte man bruger dem. Så der eksempelvis ikke pludselig er seks sætninger lige efter hinanden, der starter med det samme ord. Det er vigtigt at skabe et godt flow i teksten, og dette kan gøres ved at variere sproget. Lad sætningerne starte forskelligt, og forsøg at skifte stedordene ud med et andet eller helt omskrive sætningen. Du behøver ikke gruble over det, første gang du skriver din tekst, men i redigeringsfasen kan du med fordel tjekke, hvilke ord du benytter for meget. Lad os eksempelvis sige, at du ofte starter din sætning med ‘hun’. Det gør du sikkert, fordi handlingen udspringer af den person, du følger, men hvis du udelukkende fokuserer på karakterens handlinger, ender din tekst med at blive en opremsning mere end en fortælling. Et tip er derfor at flytte udgangspunktet for sætningen fra din hovedperson til noget andet. 

Lad os tage et eksempel:

“Hun stod tidligt op den morgen, børstede tænder og plaskede lidt vand i ansigtet. Hun vågnede først rigtigt efter den anden kop kaffe. Hun spiste aldrig morgenmad mere, det havde hun ikke gjort i flere år nu. Hun huskede med et lille smil, hvordan hendes mor altid pylrede om hende. Hun ville ikke helme, før hendes datter fik mindst et stykke tørt toast indenbords.“

Det bliver lidt langhåret at læse i længden, ikke?

Omskrivningen kunne se sådan ud:

“Hun stod tidligt op den morgen, børstede tænder og plaskede lidt vand i ansigtet. Det var først halvvejs gennem den anden kop kaffe, at hun rigtigt vågnede op. Morgenmad spiste hun aldrig mere, det havde hun ikke gjort i flere år nu. Med et lille smil på læben huskede hun, hvordan hendes mor altid pylrede om hende. Hun ville ikke helme, før hendes datter fik mindst ét stykke tørt toast indenbords.”

Udgangspunktet for sætningerne er flyttet fra ‘hun’ til kaffen, morgenmaden og smilet. Det kan gøres på mange andre måder selvfølgelig, men sidder du fast i din tekst og er kommet ind i en gentagelsesspiral, så kan dette tip måske hjælpe dig ud igen.

God skrivelyst!

Litteraterne

Skrivetips

Skrivetip #9: Show don’t tell

Skrivetip 9- august

I kender jo nok termen ‘show don’t tell’ allerede. I sin enkelthed betyder det, at du skal ‘vise’ frem for at ‘fortælle’. Det, som det oftest refererer til, er følelserne hos dine karakterer. Et eksempel er, hvis din karakter bliver vred. Det kan du ‘fortælle’ læseren ved blot at skrive “han blev vred”, men det er ikke særligt spændende at læse, og det bliver hurtigt overfladisk, hvis en hel bog skrives sådan. I stedet skal du ‘vise’ følelsen ved at beskrive:

  1. Hvordan han bliver vred – nogle bliver højrøstede, nogle bliver stive og tavse, nogle lukker helt af og andre bliver måske voldelige osv.
  2. Hvordan man kan se, at han er vred – tænk på kropssproget. Man kan knytte næverne, rynke brynene, skære tænder osv.
  3. Hvis det er fra den vrede persons synsvinkel, kan du også beskrive, hvordan det føles at være vred – er det en kold eller en varm følelse? Er den placeret et bestemt sted i kroppen? Etc.

‘Show don’t tell’ kan dog også bruges til mere end at udvide beskrivelsen af følelser. Når man beskriver steder, er det nemt at falde tilbage på synssansen og lidt glemme, at vi oplever verden med alle fem sanser. Hvis din karakter går en tur på stranden, er det derfor vigtigt ikke kun at beskrive, at solen skinner, og sandet er hvidt og havet blåt. Du bør tænke over, hvordan varmen og sandet føles, hvordan havet lugter og hvilke lyde stranden byder på. Med få ekstra ord kan du på den måde højne læserens indlevelse i din bogs verden.

Tippet kan også bruges på et helt overordnet plan i din historie. Eksempelvis lider nogle romantiske historier af mangel på romantik, fordi der bruges ‘tell’ i stedet for ‘show’. Læseren får fortalt, at to personer er forelsket, men tror ikke rigtigt på det, fordi det ikke vises. Der mangler beskrivelser, så læseren kan indleve sig i karakterernes følelser. I de fantastiske genrer kan man også falde i fælden og forfalde til kun at ‘fortælle’ læseren, hvor ond antagonisten er, eller hvor uhyggeligt monsteret er uden egentlig at vise det. Det mister dermed uhyggen, og man får ikke skabt de følelsesmæssige reaktioner, man ønsker, hos læseren.

Dermed ikke sagt, at der ikke må være ‘tell’ i en historie. Det handler snarere om en balancegang, hvor man husker på ‘show’ i nogle scener og ‘tell’ i andre. ‘Show don’t tell’ er muligvis et af de sværeste virkemidler, når det kommer til skrivning. Og selvom man er klar over og husker på, at det giver en bedre og mere indlevelsesrig historie, hvis man viser frem for at fortælle, så kan det stadig være svært. Vi har også indimellem besvær med ‘show don’t tell’, og det bedste råd fra os til dig vil være at prøve dig frem. Du behøver ikke skrive scenen perfekt første gang, men blot huske at læse dine passager med ‘tell’ igennem senere og prøve, om ikke du kan forvandle nogle af dem til ‘show’ i stedet. Måske med nogle af vores råd fra de forrige eksempler. Og har du svært ved at få vist scenen, er det altid en god idé at lade en anden læse det igennem og komme med input hertil.

God skrivelyst

Litteraterne

Skrivetips

Skrivetip #8

Skrivetip 7 - juni (1)

Juli måned byder på endnu et vigtigt skrivetip. Måske endda et af de vigtigste for at få stykket en fortælling sammen, nemlig:

Plotstruktur

Noget af det vigtigste for at få skrevet en fortælling, der både fanger læseren og holder handlingen sammen, er at have styr på sin plotstruktur. For hvis plottet ikke hænger sammen, og der er huller, vil din læser føle sig forvirret og hurtigt miste interessen. Dette kan være svært at planlægge, da vi alle kender følelsen af, at vores karakterer pludselig trækker handlingen i en anden retning end planlagt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lade karaktererne styre fortællingen. Ofte opstår de bedste historier på denne måde. Men det er vigtigt, at du har en overordnet plotstruktur og handlingsplan for din historie, så du ikke risikerer huller m.m., der kan trække læseoplevelsen ned.

Vi anbefaler, at du, inden du går i gang med at skrive, først sætter dig ned og får styr på, hvad der præcist skal ske i din historie. Hvor starter den? Hvor slutter den, og hvordan kommer historien derhen? Det er nogle af de basale overvejelser, du bør have med i planlægningen af handlingen. Dernæst kan der plottes begivenheder ind på tidslinjen, så fortællingen foldes ud og blomstrer. Og trækker dine karakterer historien i en anden retning end planlagt, så lad dem og planlæg handlingen derudfra. Det er et stort arbejde, men det er også et, der er nødvendigt for at få skrevet en spændende historie.

Der er mange modeller, du kan bygge plottet op efter. Det vigtigste er bare, at plottet ikke bliver for kringlet. Det kan nemlig også hurtigt få læseren til at miste interessen, fordi de ikke kan følge med. Vi har valgt at fokusere på to modeller til dette skrivetip; en simpel model og så berettermodellen, som du nok kender fra folkeskolen.

Den simple model:

Introduktion: her får læseren flere forskellige informationer. Hvor er vi, hvornår er vi, hvem er vi, og hvad er konflikten/målet/det, som er anderledes end normalt og gør, at historien starter, hvor den gør?

Stigende action: her begynder historien for alvor, og karaktererne tager nogle valg, som fører dem frem imod eller væk fra noget.

Klimaks: her kulminerer historien. Vi løser konflikten/når målet eller fejler.

Udtoning: her samles trådene, og læseren efterlades med den følelse, de nu skal efterlades med, om det så er en glad, trist, eftertænksom eller helt fjerde følelse.

Berettermodellen:

Samme udgangspunkt som den simple model. Forskellen er, at berettermodellen tilføjer lidt flere trin til plottet.

Anslag: findes før introduktionen. Anslaget befinder sig i allerførste kapitel eller endda første side i din historie. Det er der, hvor du skal fange læseren, hvor du skal gribe deres opmærksomhed, før du går ind og introducerer de nødvendige informationer for historien.

Point of no return: findes før klimaks og er der, hvor karaktererne ikke længere har nogen vej tilbage, da de har gjort eller valgt noget fremfor noget andet. Point of no return leder op til klimakset og gør det uundgåeligt. 

Hvis du kan indsætte scenerne fra din historie nogenlunde i de forskellige trin, så er du godt på vej. Modellerne kan eksempelvis være en hjælp til at se, om du har sprunget et trin over og mangler noget for at få et sammenhængende plot. De her modeller er dog på et meget overordnet plan, og du kan med fordel også undersøge om der findes mere specifikke plotmodeller for netop den genre eller type historie, du er i gang med at fortælle.

God skrivelyst,
Litteraterne

Skrivetips

Skrivetip #7

Skrivetip 7 - juni

Du kender det sikkert godt. Det der med at skabe nogle karakterer og så sidenhen rode lidt rundt i, hvem der er hvem, eller hvordan det nu lige er, den ene karakter ser ud. Det er ikke nogen hemmelighed, at levende karakterer er en vigtig del af historiens univers og evne til at fange læseren. Men det kan være svært at skabe nogle spændende karakterer og lade deres personligheder skinne igennem. Derfor handler denne måneds skrivetip om

Persongalleri

Når man skriver en historie, kan man være så fyldt med ideer, at de er svære at holde styr på. Det gælder også med persongalleriet. Du har måske selv prøvet det i løbet af skriveprocessen, hvor dine karakterer flyder sammen til én stor masse af personligheder og karaktertræk. Måske har du endda gjort brug af notemetoden, hvor du laver et character sheet for hver karakter i din historie – eller i hvert fald de vigtigste. Her holder du styr på navne, efternavne, bopæl, sprog, familiemedlemmer osv., og det er også her detaljer som højde, øjen- og hårfarve m.m. bliver noteret ned. Det er smart, da du senere sikkert vil glemme en detalje eller to, og så kan du blot så op i dine noter og se, om det nu er blå øjne eller grønne øjne, hende bikarakteren fra tre kapitler tilbage har. Men de noter er stadig meget på overfladen og kan mest bruges som huskenoter.

Dan et overblik

Fra skriveprocessens start er det vigtigt, at du får dannet dig et overblik over de karakterer, du gerne vil have med i historien. Billedet af særligt hovedpersonen og andre vigtige aktører i fortællingen skal stå skarpt, og du skal have en idé om, hvordan disse vil reagere i en given situation. De skal have masser af personlighed, så din læser kan leve sig ind i deres karakter. På den måde får du skabt en forbindelse mellem din historie og din læser. Dine karakterer skal kunne mærkes, og jo mere levende du kan gøre dem, jo bedre. Springer de ligefrem ud fra bogens sider, har du gjort et rigtig godt arbejde. Men hvordan gør du dine karakterer spændende og levende?

Stil dine karakterer spørgsmål og sæt dem i svære situationer

Hvis dit persongalleri skal fænge læseren og byde på runde fremfor flade karakterer, så bør du gå mere i dybden end blot character sheets. Sæt eksempelvis et mål for din karakter, ikke et i relation til plottet nødvendigvis, men generelt i deres liv: hvad vil de gerne med deres liv? Hvad drømmer de om? Hvad frygter de? Og prøv samtidig at sætte dem i svære situationer, hvor deres personlighed virkelig kan få lov at skinne igennem. Hvordan reagerer de? Hvad har de svært ved? Nemt ved? Derudover vil små unikke karaktertræk også gøre dine karakterer mere levende. Måske har din hovedperson en tendens til at stikke tungespidsen ud af munden, hver gang han skal koncentrere sig. Måske halter den kvindelige antihelt en smule på venstre ben og har en ekstrem trang til lakrids, eller måske har hovedpersonens bedste ven en tendens til at mumle, når de bliver nervøse. Det er ofte de her små detaljer, der kan være med til at gøre karaktererne levende og realistiske, så læseren kan adskille karaktererne og leve sig ind i fortællingen.

Ikke en facitliste

Ved at se på din karakter i et mere generelt lys, vil det blive nemmere at skrive dem også i de specifikke scener, du har i tankerne for historien. Ved at arbejde med dit persongalleri i de små character sheets kan du komme lidt under huden på dem, før du sætter dig til at skrive. Men det er også vigtigt at huske på, at det kun er en hjælp til dig og ikke en facitliste. Hvis din karakter i løbet af historien simpelthen ikke vil makke ret og ændrer kurs, så lad dem! Det kan være, der kommer noget endnu bedre ud af det.

 

God Skrivelyst,
Litteraterne