Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday: Page to Screen Freebie

filmatisering af bøger

Det er blevet tid til en ny Top Ten liste, og denne gang er temaet filmatiseringer af bøger. Vi er selv ret vilde med at se vores yndlingsbøger komme til live, hvad end det er på det store lærred eller på en streamingside. Desværre er det ikke alle filmatiseringer, der gør det lige godt, men på listen her kan du læse om både de gode og mindre gode.

1) Books that became movies

Mette: Skal vi starte med det åbenlyse? Harry Potter filmene var sgu ret gode og uden dem, hvem ved om jeg nogensinde ville have læst bøgerne?

Camilla: Og de film holder stadig!

2) Books that became TV shows

Mette: The Passage har netop haft sin første sæson. Det er en solid adaptation, men med sine mangler. Jeg håber de får lov at lave flere sæsoner, da sæson 1 knap kom igennem en tredjedel af bog 1 !

Camilla: Jeg er med på Mettes. Men vil dog også nævne Joe Hills NOS4A2, der kommer som serie her i 2019. Dén skal jeg helt sikkert se, selvom jeg ikke er lige så god til gyserfilm som gyserbøger. Og så kan man vel ikke helt komme uden om Game of Thrones.

3) Movies that became books

Mette: Det ved jeg virkelig ikke. De findes jo nok. Er der ikke Star Wars bøger? Ikke at jeg har læst dem, men tror det er en ting.

Camilla: Er det egentlig ikke noget med, at Fantastic Beasts først blev til bøger, efter filmen kom?

4 ) Great adaptations

Mette: Er vi ikke lidt nødt til at nævne Ringenes Herre?

Camilla: Virkelig gode film og rigtig flotte også.

5) Bad ones

Mette: His Dark Materials eller The Golden Compass filmen… Men heldigvis har vi en ny chance med en mini-serie! *krydser fingre*

Camilla: Her bliver jeg nødt til at sige The Dark Tower. Elskede bøgerne, men var slemt skuffet over filmen. Og så er jeg virkelig ikke fan af Matthew McConaughey, hvilket nok også ødelagde lidt af min oplevelse.

6) Books you need to read before watching their movie/TV show

Mette: Six of Crows er jeg gået i gang med, og mener da den skulle være på vej til at blive en del af en tv-serie

Camilla: Det ved jeg virkelig ikke. Bøger og film adskiller sig jo ofte fra hinanden, for filmen tager egentlig kun udgangspunkt i historien og karaktererne.

7) Movies you loved based on books you hated

Mette: Jeg tror ikke, jeg ville læse bogen færdig, og da slet ikke se filmen, hvis jeg hadede den.

Camilla: Tror ærligt ikke, jeg har set film baseret på bøger, jeg hader. Så skal det være helt ubevidst. Men jeg har det sådan lidt, at hvis jeg hader bogen, så skal jeg i hvert fald ikke se filmen.

8) Movies you hated based on books you loved

Mette: Hvis vi skal helt hen i ‘had’ kategorien, så må jeg sige at Netflix’ Death Note er en gigantisk joke. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over det. Please lad være med at se den XD

Camilla: Jeg var helt vild med Divergent bøgerne, da jeg læste dem. Men syntes virkelig ikke, at filmene var fantastiske. Jeg var også begejstret for Stephanie Meyers The Host, men hadede til gengæld filmen.

9) Books you want to read because you saw the movie

Mette: En mand der hedder Ove er en fantastisk film, så den kunne jeg egentlig godt tænke mig at læse. Jeg blev faktisk også først introduceret til Terry Prachetts univers, da jeg helt tilfældigt en dag så slutningen af filmatiseringen af Hogfather i tv.

Camilla: Jeg så Hunger Games, før jeg læste bogen. Og netop på grund af filmen måtte jeg bare læse bogen. Har det egentlig på samme måde med Ready Player One.

10) Movies you want to see because you read the book

Mette: Dem alle vel? Hvis det gøres godt, så vil jeg gerne se filmatiseringer af alle de gode bøger derude.

Camilla: Jeg vil egentlig gerne se Chaos Walking filmen, selvom jeg kun gav bogen 3 stjerner på Bogrummet. Men altså, det skyldes jo nok, at Tom Holland spiller hovedrollen, og han er da skøn. Især som Spiderman XD Vi må heller ikke glemme Pet Semetary, den skal jeg simpelthen også have set.

Reklamer