Dansk litteratur

Fortællinger fra Døden 2: Døden lyver aldrig af K. L. Berger

døden lyver aldrig

Reklame for Bookmate

Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sidetal: 352
Lydbogs længde: 8:39:04
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Raven og Zeph er endt i Helvede og må finde en vej ud derfra hurtigst muligt. Dommedag er på vej, og der er ingen tid at spilde. Nye sandheder kommer frem, og en ældgammel profeti vidner om, hvad der er i vente, men hvem kan Raven egentligt stole på? Og hvordan skal profetien forstås?

Så fik jeg endelig læst anden bog i trilogien Fortællinger fra Døden, denne gang med hjælp fra lydbogen fra Bookmate. Jeg er egentlig ikke særlig god til lydbøger, men det gik fint, især med bogen liggende ved siden af.

Døden lyver aldrig fortsætter, hvor forrige bind slap, og formår virkelig at styrke historien, som startede i Sjælehenteren. Jeg skrev i anmeldelsen af første bog, at jeg gerne havde set mere af sjælehenterne og deres opgaver, hvor dæmoner og engle forsøger at høste sjælene til deres sider. Det får vi desværre stadig ikke, men til gengæld har historien denne gang et bedre fokus, som gør, at jeg ikke føler, noget vigtigt bliver passeret let henover. I stedet fokuseres der på Raven og Zeph, samt den tredje synsvinkel, Dahlia, der får sin intro her i bog to. Flowet er bedre i denne bog, da tempoet sættes ned, og Raven og Zeph får lov til at udfolde sig mere. Dahlia kunne jeg også ret hurtigt lide.

Der sker egentlig ikke så meget plotmæssigt, da det mest handler om at samle alle de vigtigste spillere til finalen i tredje bog, men alligevel rykkes karaktererne en del. Hemmeligheder afsløres, nye mysterier dukker op, og jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere spændende blev det. Jeg er fortsat rigtig glad for Zephs synsvinkel, og det var interessant at se ham i Helvede sammen med dæmonerne. Raven får mere dybde og personlighed, samt en lille følgesvend, en dødling hun navngiver Ash. Jeg synes, de var mega nuttede sammen! Dahlia er en bogorm, der ihærdigt forsøger at blive skytsengel, og selvom hun ikke altid er lige likeable, så bliver det også spændende at se, hvad der videre sker for hende. Døden og Lucifer, som jeg også godt kan lide, kommer lidt i baggrunden, men var skønne, når de var der.

Sproget og skrivestilen er frisk og moderne med en god portion humor. Da rigtig meget af personernes personlighed skinner igennem i deres indre tanker, var det lidt svært med lydbogen helt at være sikker på, hvornår noget var tanker og hvornår det var tale, men så var det godt, jeg havde den trykte bog.

Så hvis du, ligesom jeg, ikke var helt solgt med Sjælehenteren, så kan du roligt læse videre. Eventuelt som e-bog eller lydbog her: https://da.bookmate.com/books/OnukapAU?dscvr=top_result

Jeg skal i hvert fald nok få fat i sidste bog en dag, for den cliffhanger var lidt ond!

– Mette

 

Dansk litteratur

Bjergtaget 2: Smagen af aske af Sidsel Sander Mittet

72600886_2627127554006779_2859789233713840128_n.jpg

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 396
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Erkendelsen fyldte min mund med en fad smag. Som om jeg havde spist aske.”

Bjergtaget 2: Smagen af aske fortsætter, hvor Og de blev lokket slutter med Johannes i elvernes rige og Sigrid og Aslak på flugt med Askatla og Alawin. Mens Johannes prøver at overleve blandt elverne og stadig holde fast i sig selv, forsøger Sigrid at forstå, at hun både er menneske og elver, alt imens Askatla kæmper for at genvinde sin styrke. Men de interne magtkampe mellem elverne spidser til, og snart befinder vores hovedkarakterer sig igen midt i kampene, hvor de hver især må sande, at tingene ikke helt er, hvad de giver sig ud for.
Som hovedpersonerne dykker længere ned i deres fortid, spindes overtro og virkelighed sammen til en fortælling om at finde sig selv, kampen mellem godt og ondt og venskabets værdi.

Ligesom i første bog fortælles historien skiftevis fra Johannes’, Sigrids og Askatlas synvinkel, hvilket giver en afrundet historie. Idet man får lov til at dykke ned i historien fra både et menneskes, en elvers og en fra begge lejres synsvinkel, giver det et større indblik i historien, og hvad der hver især driver dem. Derudover giver dette også en større forståelse for hver karakter. På trods af at hver fortællers kapitler går i forskellige retninger med uventede overraskelser, forbindes de alligevel på fineste vis til sidst. I takt med at karaktererne overraskes og indser, at det, de troede, ikke helt er sådan alligevel, så går det også langsomt også op for læseren, at der er andet og mere på spil.

Situationen og problemerne spidser stødt til og efterlader læseren på kanten af sædet. Spændingen fastholdes hele bogen igennem, og jeg var fanget fra start til slut, mens jeg spændt ventede på, hvad der nu skulle ske. Folkeviserne danner endnu engang grundlag for handlingen, hvilket er en rigtig fin tilføjelse, der giver historien dét ekstra. Det er især den uforfinede brug af folkeviserne og de mytiske figurer, jeg er vild med, og som adskiller denne serie fra andet litteratur. Her romantiseres elverne ikke og fremstår ikke som noget, de ikke er, men for lov til at være skræmmende, skarpe og anderledes end menneskene. Det giver dem også en helt anden karakter, der klæder historien.

Karaktererne har psykologisk dybde og udfoldes langt mere her i bog to, hvor vi følger deres udvikling og kamp for at forene deres modstridende sider og holde fast på sig selv i en kamp de, uden at ville det, er blevet en del af. Og det er lige så interessant og levende som i første bog, hvis ikke mere endnu.

Smagen af aske har et godt flow, hvor sproget og handlingen flyder. Der er ingen tvivl om, at Mittet kan skrive, og hun gør det på en helt særlig, medrivende måde, der er misundelsesværdig. På trods heraf lander jeg på 4 stjerner, og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. For bogen er spændende og karaktererne levende, alligevel følte jeg mig ikke blæst helt bagover.

Hvis du leder efter interessant dansk fantasy, synes jeg, at du bør stifte bekendtskab med Bjergtaget-serien.

– Camilla

Dansk litteratur

Awen 1: Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane

Kaldet fra Galathea.JPG

Forfatter: Nathali og Bettina Liane
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 551
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Da tvillingerne Aia og Peter finder en gammel rejsekuffert uden for deres dør, ændres deres liv for altid. De har fået kaldet fra Galathea, et magisk skib, der sejler mellem den kendte verden og det magiske Igdrafell. På Galathea åbnes et nyt, forunderligt og eventyrligt liv sig for dem, hvor de bliver oplært til vogtere. De skal bekæmpe mørket i verden, men Aia og Peter får også lært nye mørke sandheder om dem selv.

Kaldet fra Galathea er uden tvivl en eventyrlig fantasyroman med masser på hjerte, og jeg ville ønske, jeg elskede den mere, end jeg endte med. Jeg tror, det bunder mest i, at selvom projektet er ambitiøst, så bæres den ambition ikke hele vejen igennem bogen. Harry Potter er en tydelig inspirationskilde til Kaldet fra Galathea, og det er ikke som sådan noget dårligt, men dog en svær verden at hamle op med. Skibet Galathea er eksempelvis på sin vis et Hogwarts i den måde skibet nærmest er levende på. Det er så stort, at det bliver et univers i sig selv. Der er desuden fem ætere for magi, som aspiranterne ender med at deles op i: wicks, druide, shaman, alkymist og sigøjner. Jeg havde under læsningen ret svært ved at kende forskel på de tre førstnævnte, og kunne måske godt have brugt mere dybde i, hvordan undervisningen er forskelligt fra æt til æt. Men skulle jeg gætte på, hvad jeg ville blive, hvis jeg var aspirant på skibet, ville det nok være druide eller shaman, da de, kort fortalt, er forbundet til kreativitet og natur.

Generelt er det et problem, jeg har med bogen, at der er så meget verdensopbygning med så meget potentiale, men forklaringerne når aldrig dybt nok og druknes i stedet i finurlige beskrivelser og pudsige opfundne navne på ting og sager. Men det skal så også siges, at det er her bogens magi skinner igennem. Det er en fortryllende og forunderlig rejse, Aia og Peter er kommet på, og Galathea er en spændende skole, den er bare ikke overbevisende hele vejen. Det som bogen klarer bedst er introduktionen, der hvor tvillingerne finder kufferten og lærer den nye verden at kende. Men efter at skolelivet begynder, drukner jeg i det ene magiske term efter det andet uden rigtig at være med.

Plottet, uden at spoile for meget, er ret forudsigeligt og klassisk for fantasyhistorier med det gode mod det onde, men det er et, jeg godt kan lide. Igen føles det bare for overfladisk jo længere ind i bogen, jeg kommer. Den samme følelse har jeg omkring karaktererne, der alle er fine, men aldrig helt slår igennem. Der er også alt for mange navne at holde styr på, selv med registeret at slå op i. Igen så drukner jeg. Aia er klart den bedste karakter. Hun har synsvinklen 99% af tiden og får dermed en reel udvikling. Jeg savnede virkelig at se noget fra Peters synsvinkel, da han i princippet må være på en parallel udvikling til Aias, og det ville have været fedt, hvis der var dykket mere ned i forskelligheden i deres tilgang til oplevelserne på Galathea. Måske i næste bind?

Tematisk kunne jeg godt lide, at bogen kredser om fantasien, og hvordan det mørke, som verden skal reddes fra, i bund og grund er fantasiløshed. Når børnene bliver voksne og mister glæden ved livet, mister troen på magien og ender i hverdagens onde spiraler. Der er også lidt et klimatema inde over, hvor verdens vejr pga. mørket kommer mere og mere ud af kontrol.

Alt i alt vil jeg anbefale Kaldet fra Galathea til læsere, som elsker klassisk fantasy med de gode, som bekæmper de onde, og som gerne vil have mere magisk skole som i Harry Potter. Prøv den, hvis du elsker det finurlige og fantasifulde og godt kan leve med at plottet og karaktererne ikke vælter dig om kuld – i hvert fald ikke lige i første bind.

– Mette

 

Dansk litteratur

Mestenes-serien 2: Under huden af Pernille L. Stenby

Under huden

Reklame: anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 788
Genre: fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Mestenes forsøger at falde til på Roevel Akademi, men efter Norvigs død går der rygter om, at Kastellet er på vej. Mes frygter, at de finder ud af, hvem – og hvad – Mes i virkeligheden er. Norvigs skjoldkrebs er forsvundet, nogen har taget dem, og de små dyr bærer minder om kælderen, minder om Mes, som Kastellet for alt i verden ikke må se. Axten passer på og støtter Mes, men hvor længe vil det vare ved? Vil han stadig være der for Mes, hvis han finder ud af, hvor meget Mes har brug for at dræne?

Åh, hvor har jeg glædet mig til at læse Under huden! Jeg var så heldig at få lov at betalæse på manuskriptet sidste år, så jeg vidste, at jeg gik ind til en fantastisk læseoplevelse. Det har været interessant at se, hvilke ændringer, der er kommet undervejs, og den endelig historie er virkelig blevet den bedste version, den kunne blive. Alle de skønne tegninger og den smukke, men også creepy, forside er prikken over i’et.

Vi følger stadig Mestenes i sit nye liv på Roevel Akademi. Mes prøver at falde til, men det er svært, når fortidens minder lurer lige under overfladen, og Kastellet rygtes at være på vej. Bogen er bygget op omkring tre plottråde, som efterhånden flettes sammen. En om de forsvundne skjoldkrebs, en om Kastellet og en om mysteriet omkring, hvad Mes, der både kan bruge sansen og dræne liv, egentlig er. Jeg elsker, hvordan universet gradvist udfolder sig for mig som læser, som en naturlig del af selve handlingen, og konfrontationen med Kastellet var især nervepirrende og intens læsning. Noget af det, der fangede mig mest, var mysteriet om Mes og deres evner, hvor minderne fungerer som et godt redskab til løbende at give informationer om fortiden i små bidder.

Udover Mes, som stadig står mit hjerte nært, så elsker jeg også Saru, der kæmper sin egen indre kamp og også har en tragisk fortid. Af Mes’ tre nye værelseskammerater er Ana mest interessant, og dynamikken imellem dem fungerer rigtig godt. Vi møder desuden rektor, hvis introduktion virkelig fangede mig, og så bliver Tosne ret interessant, jo mere vi lærer om hendes fortid. Mite er også en karakter, vi får en del mere indsigt i, og selvom hun kan være led, så føler jeg for hende.

Under huden har jeg rigtig godt flow, og jeg kedede mig aldrig. Sprogligt fungerer den bare, og gør det så let at indleve sig i både verdenen og karaktererne. Temaerne om køn, seksualitet, identitet og traumer fra første bog fortsætter, og trekantsdramaet udvikler sig også med en interessant vinkel i forhold til Kastellets regler.

Kort sagt så er Under huden en fantastisk fortsættelse af Inkarnation. Der er mystik, spænding og drama. Det dystre univers udvides gradvist, og karaktererne udfolder sig på fineste vis. Det er original fantasy på højt plan, og jeg glæder mig allerede til næste bog.

– Mette

 

Litterære events

Esbjerg Fantasyfestival 2019

Bookhaul fantasyfestival.JPG

Reklame: gratis adgang som bogblogger/presse + et anmeldereksemplar

Så blev det tid til dette års Fantasyfestival! Det bliver nok et lidt langt indlæg her på bloggen, så jeg deler teksten op i mindre bidder med hver deres overskrift. Så kan du let skippe rundt, hvis noget fanger mere end andet.

Der er også en kort video med glimt fra weekenden!
Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=nYtiCiu02tU&feature=youtu.be&fbclid=IwAR26jYeHM74KZVF2OVV1klRPGPE6Mm06XZYQKOWcz1L6z_1XS1bS8ARcRTA

PROGRAM

Lørdag:

– På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

– Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

– Shopping!

Søndag:

– Bogbloggerevent

– Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

– Sådan var det ikke i bogen!

– Ugler!

– Når prinsessen redder sig selv

– Fantasyquiz

 

Lørdag d. 14/9/2019

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

Det første foredrag, jeg gerne ville høre, startede kl. 13, og derfor ankom min kæreste og jeg først kl. 12.30 i Esbjerg. Vi skyndte os af med vores bagage hos en ven og slog os så ellers ned i et lokale, der hurtigt blev fyldt til bristepunktet. At putte Harry Potter i titlen på sit foredrag har sine fordele!

Panelet bestod af Julie Midtgaard, Katrine Skovgaard og Trine V. Ipsen, der alle naturligvis er store Harry Potter fans. De talte først lidt om, at fantasy jo er en gammel genre, men at den først rigtig slog igennem med Harry Potter og den generation af børn fra 80’erne og 90’erne, som tog serien til sig. Deres bøger har alle magi i sig, men på forskellig vis. Katrines bog Basismagi C har skoleelementet ligesom Harry Potter, men magien er meget naturvidenskabelig. Julie har i Elementprøven en portal til et andet univers og i Trines bog, Under skoven danser vi, bliver magien mere en magisk realisme i en verden baseret på vores egen. Det er altså vidt forskellige bøger, men alle med en kærlighed til netop det fantastiske.

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

De talte lidt om, hvorfor de elsker genren, og hvorfor Harry Potter var katalysatoren. Her kom de ind på, at alderen passede på læserne, og at man voksede op sammen med karaktererne. Der blev også nævnt at internettet blev mere udbredt på samme tid med bøgerne, og fankulturen kunne derfor vokse sig større hurtigere. I forhold til karaktererne bragte Harry Potter Hermione som en sej nørd, og pludselig blev det okay at interessere sig for undervisning og være god i skolen. Snape og Neville blev også nævnt som værende karakterer, der er mere end de lige ser ud til. Og så blev verdensopbygningen naturligvis rost til skyerne.

Da det var tid til spørgsmål spurgte jeg om, hvordan de holder balancen mellem at være inspireret af Harry Potter, eller andet kendt materiale, og så samtidig være original. Her indrømmede Katrine, at hendes bog har mange af de samme træk især med skolen, men det owner hun. Hun kunne eksempelvis blive i tvivl om eliksir var et ord før Harry Potter bøgerne, men råder til at bruge betalæsere for at fange den slags.

 

Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

Så blev det tid til lidt rollespil! Jeg har aldrig rigtig spillet rollespil, men min kæreste elsker det, og da en af vores fælles venner stod bag Inkarnations rollespil, skulle vi naturligvis et smut forbi.

Vi var tre spillere med hver vores karakter, som var hver deres elevtype. Hvis du ikke har læst Inkarnation (så burde du gøre det) så betyder det bare, de hver især har et bestemt forhold til universets ’magi’ kaldet sansen. Min karakter var omstiller, hvilket betyder, at jeg får sansen sprøjtet ind i mig via noget, der kaldes smelteglas. Hvis jeg ikke får mit smelteglas kan det gå grueligt galt, og plottet for spillet var, at mit smelteglas var forsvundet. Det var derfor lidt en detektivhistorie med dødelige konsekvenser. Heldigvis fik vi løst mysteriet og fundet mit smelteglas i tide! Jeg synes, det var godt lavet med en gennemført historie – også selvom vi ikke kom hele vejen rundt, grundet de valg vi tog undervejs.

rollespil Inkarnation.JPG

 

Shopping!

Så blev det tid til at købe bøger. Jeg havde allerede udset mig Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane og Roser og Violer af Gry Kappel Jensen fra Forlaget Turbine, og jeg nåede lige at få den sidste notesbog, der hørte med til sidstnævnte bog. Ikke længe efter var begge bøger udsolgt, så jeg var heldig! Man skal ikke vente for længe på Fantasyfestivalen o.o

Herefter begav jeg mig mod Forlaget Silhuet, da jeg aldrig har læst en bog fra dem før, og gerne ville prøve mindst én af deres nye titler. Det endte med at blive Pandora vulkanvinter af Christian Engkilde, hvor jeg nåede at hapse anden sidste eksemplar. Mit held fortsatte! Min kæreste fik købt sig hobbitsværdet Sting og en flot tegning af en drage. Sidst på dagen fik jeg også lige en ekstra bog med i købet, som jeg har kigget på siden sidste års festival, nemlig Sjælevandrer af Charlotte Fischer.

Shopping book haul første dag.jpg

Herefter gik vi mest rundt på festivalen og slappede af, fik snakket med folk vi kendte, og jeg fik filmet lidt, som jeg har planer om at klippe sammen til en lille video. Og så fik jeg endelig smagt et kandiseret æble!

fantasyfestival kandiserede æbler.JPG

fantasyfestival udenfor.JPG

 

Søndag d. 15/9/2019

Bogbloggerevent

Da jeg dette år var med som bogblogger, var jeg inviteret med til et lukket event med forfatterne Julie M. Day og Mikkel Wendelboe. De snakkede om fordele og ulemper ved at være fantasyforfatter, hvor de gode aspekter eksempelvis var festivaler som denne, hvor man møder fans og bloggere og alle bare nørder samme genrer, mens det negative især var økonomien. Det førte til en snak om fordomme om fantasygenren, der ofte ses som børnebøger i den gængse befolknings øjne. Game of Thrones tv-serien har rykket det lidt, men ikke nok.
De råder alle forfatterspirere til at skrive af lyst og ikke for pengenes skyld, for det kommer man ikke langt med. Det er hårdt og ensomt arbejde, og det er først når man er færdig, at man egentlig rigtig får feedback. Så det er en lang proces, og stressende efter første bog, hvor den næste pludselig har en deadline, som den første ikke havde.

Bogblogger event.JPG

Det var rigtig hyggeligt også at høre om deres personlige rejse med forfatterskabet. De var begge udgivet på medudgiver forlag først. Julie holdt sine skriverier hemmeligt i starten, og Mikkel begyndte at skrive fiktion om dinosaurer, da hans vejleder mente hans speciale var for ’malende’ i sproget. Julie synes, det er svært at skrive realisme med alle de regler, man pludselig skal overholde, og Mikkel forsøgte engang på en krimi, men det fungerede ikke. Jeg har selv samme tanker om mine egne skriverier, der næsten altid ender med et eller andet magisk over sig, selv når jeg prøver at lade være.

Til slut var der en kahoot! fantasyquiz med et hav af bøger i præmie, men selvom jeg kunne svare rigtigt på alle spørgsmålene, smuttede min finger godt nok på det ene, og jeg endte på en 8. plads.

 

Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

Dette panel bestod af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De diskuterede om fantasy er for meget YA, og om der mangler mere ’seriøst’ og ’voksent’ fantasy. På den ene side er ungdomsårene lette at relatere sig til for både de små, der ser op til de store og de voksne, der kan tænke tilbage på de år. Det er det bedste tidspunkt for en coming of age historie, som fantasy ofte er, og det er en spændende tid, hvor man oplever meget nyt på egen hånd for første gang.

Der er for meget teenagetrekantsdrama i fantasy

Fantasy blev af panelet set som en genre, der nemmere end realismen kan tackle voldsomme emner ved at pakke det ind i et fantastisk univers. Men er der for meget teenagefnidder i det? Nogle mente ja, kærligheden fylder for meget i mange af bøgerne, da det er det som sælger. Læserne er ofte teenagepiger, så derfor skrives bøgerne til det publikum. Andre må ty til engelsksprogede bøger for at få noget andet. Her blev især drenge nævnt som et glemt segment, men jeg var nu ikke enig, da jeg sagtens tror drenge kan læse ’pigebøger’ lige så vel som, at piger også altid har læst ’drengebøger’.
Twilight blev naturligvis nævnt en hel del, men der må jeg bare sige, at det godt nok er noget af en fordom at sige, at drenge ikke kan læse romantiske bøger. Måske er det fordi, vi fortæller dem, at det er forkert af dem? Bare en tanke.

Noget andet som blev diskuteret var mediernes modtagelse af fantasybøger. Aviserne vil stort set ikke anmelde fantasybøger, da det ikke ses som seriøst nok, og måske det er fordi, de er for gamle og stædige i den branche. Heldigvis har vi bogbloggerne, som gerne kaster sig over genren! (Hint hint nudge nudge) Boghandlerne blev også diskuteret som et sted, der kun har det mest populære, og stiller fantasy hulter til bulter, lidt i voksenafdeling og lidt i børnafdelingen, og ingen ved rigtig hvorfor. Det er lidt en ond cirkel, at vi køber på nettet, fordi vi ikke kan finde bøgerne i butikkerne, men butikkerne har dem ikke, fordi vi ikke køber dem der.

 

Sådan var det ikke i bogen!

Et panel om Game of Thrones eller A Song of Ice and Fire, som ordstyreren blev rettet med. I panelet, med Boris Hansen, Mads Brynnum, Thilde Maj Holgersen og Filmsnak, havde nogle læst serien, andre lyttet til den og en havde kun set tv-serien (sjovt nok hende fra Filmsnak :b). De var alle glade for serien, da den har flyttet folks opfattelse af fantasygenren en del ved at være mere voksen end meget andet fantasy. De var glade for de nuancerede karakterer, men der var selvfølgelig klager i stride strømmer over tv-seriens makværk af en sidste sæson. Og anden sidste. Og tredje sidste.

sacc8adan-var-det-ikke-i-bogen.jpg

Kvinderne blev debatteret en del, hvor nogle mente, de var bedre i bøgerne og andre i serien – bortset fra de sidste sæsoner naturligvis. Der går det hele galt, og især kvinderne bliver til papfigurer og udsættes for alt muligt blot for chokeffekt.
Jeg har selv kun læst to en halv bog i serien, da de simpelthen er for tørt skrevet nogle gange. Alt for mange lange beskrivelser. Derfor var tv-serien super god, da det er meget nemmere at sluge al den information via billeder. Men også jeg har set mig ekstremt skuffet over sidste sæson. Sæson 6 og 7 var heller ikke særlig gode, men det kunne undskyldes med, at de ikke havde direkte materiale at holde sig til. Sæson 8 er noget af det dårligst skrevne TV, jeg nogensinde har set. Logikken er helt væk, og i panelet var de også enige om, at skaberne virkede til at have glemt alt det, de selv havde opbygget i årene forinden.

 

Ugler!

Efter sådan en frustreret debat havde vi lige halvanden times pause, hvor vi kunne tage en runde mere mellem standene. Jeg købte den sidste bog, denne gang fra Tellerup, Mindelandet. Derefter stod vi lidt i kø for at få set uglerne udenfor. Den var så sød, meget blød, men også lidt tung xD

mig-med-ugle.jpg

 

Når prinsessen redder sig selv

Panelet bestod af tre forfattere fra Tellerup, Henriette Hesselholdt, Julie Midtgaard og Line Wenzel, der hver især fortalte, hvordan kvinder er en del af deres bøger, og hvordan de gør op med kvinderollerne. Hvor der førhen var meget fantasy med mænd i hovedrollerne, er der efterhånden en modbølge med masser af kvinder. I Lines Mindelandet er kvinderne naturligt i magtpositioner, da landet har en dronningeslægt fremfor en kongeslægt. Men bogen handler ikke om det, det er blot en selvfølge for universet. I stedet mener Line, at hun blot skriver nuancerede personer, mere end kønsroller.

nacc8ar-prinsessen-redder-sig-selv.jpg

I Henriettes Gudernes Krig er den fysisk stærkeste en kvinde og den fysisk svageste en mand, men ikke fordi, der er nogen agenda bag det. Kvinder kan være helte, men ikke fordi de er kvinder. Henriette har også LGBT+ karakterer med, uden at det er et tema, der udforskes. De er der bare, ligesom de eksisterer i virkeligheden.

I Julies Elementprøven er der mange flere kvinder end mænd, da portalen til den anden verden åbnes via elementudladninger, eksempelvis kæmpe bål som ved hekseafbrændinger. Da det jo var kvinder, der blev brændt, er det dermed kun logisk, at den anden verden har mange kvinder.

Jeg glæder mig til at læse Mindelandet og ville også gerne have fået fingrene i de to andre bøger, men så mange penge har man heller ikke, når man går ledig XD

 

Fantasyquiz

Sidst men ikke mindst var der selvfølgelig fantasyquizzen med Boris Hansen. Sidste år gik det ok, men vi glemte en kuglepen, så i år var vi forberedte! Eller i hvert fald indtil nogen * host min kæreste host * glemte kuglepennen derhjemme. Nå, men Christina E. Ebbesen fra Ulven og Uglen reddede os med hele to kuglepenne!

Jeg synes, spørgsmålene var noget sværere end sidste år, og der manglede lidt flere danske spørgsmål, men vi fik støvet 11 point ud af 30 op og overraskende nok, var det nok til en 6. plads. Vinderholdet fik 18 point, så efterfølgende havde vi det lidt bedre med os selv XD

 

Alt i alt var det en fantastisk weekend – pun intended. Der var ikke meget tid til mad eller søvn, men oplevelser var der masser af. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år, hvis jeg kan!

– Mette