Engelsk litteratur

If You Could See Me Now af Cecilia Ahern

64936840_629886667513927_4628650868663648256_n

Forfatter: Cecilia Ahern
Forlag: Harper
År: 2016, først udgivet i 2005
Sprog: Engelsk
Sidetal: 410
Genre: Chick-lit, romantik, fantasy, feel-good

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Love was one of those feelings that you could never control.”

Foråret har for mig budt på lidt læseoplevelser uden for de genrer, jeg normalt læser. Jeg har givet mig i kast med flere romantiske bøger, og selvom jeg ikke er stor fan af den genre, har der alligevel været nogle gode læseoplevelser iblandt. Da jeg fik anbefalet denne bog af Cecilia Ahern af en kollega, tænkte jeg med det samme, at jeg blev nødt til at læse den.

If You Could See Me Now handler om Elizabeth, der lever et meget stringent liv. Hendes søster lever et vildt liv, og Elizabeth har været nødt til at adoptere hendes 6-årige søn, selvom hun ikke føler sig særligt moderlig. Hun har ingen venner, og som følge af moderens forsvinden fra hendes liv, da hun var barn, er hun vokset op til at blive et meget kontrolleret menneske. Her kommer Ivan ind i billedet. Han er fuld af liv og eventyr, og bliver hurtigt en del af Elizabeth og nevøen Lukes liv. Han åbner Elizabeths øjne og for første gang siden barndommen, begynder hun at løsne op for kontrollen i sit liv. Men hvem er ham Ivan egentlig?

Jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt blev virkelig glad for denne bog. Den gør bare et eller andet, og selvom den egentlig tager nogle lidt store emner, som eksempelvis ensomhed, op, så gør den det på en så fin måde, at det ikke bliver for tungt. Handlingen er let og sød, og man kan på en eller anden måde ikke undgå at blive i godt humør af at læse bogen, selvom der også er triste scener. Foruden at være romantisk chick-lit lægger bogen sig også tæt op ad fantasygenren med et fantastisk element, jeg ikke vil afsløre her.

Fortællingen er virkelig medrivende, og man lever sig hurtigt ind i historiens univers. Man bliver interesseret i Elizabeth, og hvorfor hun er, som hun er. Men man bliver det så sandelig også i Ivan. Han er en virkelig elskværdig karakter på mange punkter, og en alle godt kunne bruge i deres liv, når alt virker trist og gråt. Jeg kunne genkende mig selv i Elizabeths karakter, hvilket i den grad forstærkede min indlevelse i historien. Hendes tendens til at sætte andre før sig selv, og den kontrol hun udstråler, var alt sammen noget, der vækkede genkendelse og fik mig til lige at stoppe op i min læsning og tænke over tingene. Karaktererne er ikke kun elskværdige, men også nogle dybt realistiske karakterer. De er godt skildret, og den måde Elizabeth langsomt løsner op for sin kontrol og stringente fremtoning er beskrevet virkelig godt.

Historien har en helt særlig munterhed og en følelse af håb over sig, der gør den perfekt til sommerlæsningen, eller til hvis man har behov for at læse en bog, der kan gøre en i godt humør. Der er det her underliggende budskab om, at vi ikke skal have så travlt. At vi skal huske at stoppe op og nyde de små ting, og at alt ikke behøver være så perfekt og poleret. Selvom der ikke er tale om et stort litterært værk med et flot sprog, opvejer Ahern dette med en opløftende historie, der har tre stærke elskværdige karakterer og et godt budskab. Og jeg kan varmt anbefale If You Could See Me Now.

– Camilla

 

 

 

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette

Genrebestemmelse

Hvad er fantasy?

_20190326_210214

Det er forår, og der er magi i luften! Eller i hvert fald her på bloggen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med fantasy, og har været det siden Harry Potter-serien omvendte mig til bognørd. På litteraturstudiet læste vi alt andet end populærlitteratur, hvilket var et friskt pust for en som mig, der ikke ville ane, hvor jeg skulle starte med den ’finere’ litteratur. Men derfor savnede jeg nu alligevel mit fantasy – og skrev naturligvis om genren til mit endelig speciale på kandidaten!

Lidt af den viden jeg opsnuste i forbindelse med projektet, vil jeg skrive om her. Det kommer til at handle om fantasy som genre, hvordan man definere genren, om man overhovedet kan, og så lidt om hvordan man kan opbygge verdener i fantasygenren.

Et brud med virkeligheden

Fantasy er en genre, der ikke så let lader sig definere. Vi ved alle det har noget med magi at gøre, eller det overnaturlige i hvert fald. Noget urealistisk. Måske endda en anden verden. Men hvis vi går helt ned til de grundlæggende byggesten, er det eneste, vi virkelig kan konkludere, at fantasy handler om det umulige og er fiktiv. Genren skal dermed på en eller anden måde bryde med læserens virkelige verden, bryde med det mulige, men ellers er den ganske fri.

Fantasy kan altså ses som modstykke til realismen. Hvilket giver meget god mening, for fandtes fantasy overhovedet som genrebegreb, før realismen gjorde det? Før fantasygenren og realismens opståen fandtes der mange fortællinger, der brugte fantasiske træk. De antikke græske og romerske tekster eller middelalder romancer eksempelvis, indeholder magiske transformationer, monstre, troldmænd, drager og andre overnaturlige elementer, og mange moderne fantasyværker er stærk inspireret af disse gamle tekster om guder og helte. Men disse tekster blev ikke set på som en del af genren fantasy, fordi genren slet ikke eksisterede.

Men det gør den nu! Og heldigvis for det. Fantasy har den fantastiske egenskab at føre læseren til helt andre verdner, mere eller mindre fjernet fra realiteten. Al fiktion kan naturligvis føre læseren til ukendte steder, men fantasy sætter graden af mærkværdighed op både for at højne eskapismen, men også for at styrke fremmedgørelsen for læseren.

Fantasyverdener – fire overordnede tilgange

20190327_185158.jpg

Hvis man læser akademiker og kritiker Farah Mendlesohns værk Rhetorics of Fantasy, bliver man introduceret til én måde at opdele fantasygenrens brud på virkeligheden. Hun taler om fire kategorier for opbygning af fantasyuniverser: the Portal-Quest, the Immersive, the Intrusive og the Liminal Fantasy. Alt efter hvordan man kommer ind i fantasyværkets anden verden, afgør hvilken kategori værket hører til. Kort opridset inviteres vi ind i verdenen i Portal-Quest, er indfødt i den i the Immersive, bliver påtvunget elementer fra den i the Instrusive og skimter det magiske ud af øjenkrogen ved the Liminal.

Klassisk portal-quest fantasy er eksempelvis Narnia, hvor de fire hovedpersoner opdager en ny verden, efter de er gået igennem en portal i klædeskabet. Grundlæggende for denne type fantasy er, at det fantastiske er på den anden side af portalen. Man kan også argumentere for at Harry Potter er portal-quest fantasy, selvom der her er tale om parallelsamfund mere end universer. Questdelen af denne type fantasy er også meget klassisk for genren og består oftest af en række opgaver som helten må løse igennem historien. Her passer Harry Potter og de vises sten eksempelvis rigtig godt, da der præcis er en række opgaver Harry, Ron og Hermione skal løse, før de kan få fat på stenen.

I modsætning til en Portal-Quest fantasy inviteres vi ikke ind i universet i en Immersive fantasy, men befinder os fra begyndelsen af i det. Vi præsenteres for det fantastiske uden kommentarer eller uddybende forklaringer, fordi protagonisten, som vi følger, er en del af verdenen og tager fantasyelementerne for givet. Immersive er ofte brugt i High Fantasy bøger, så denne type fantasy ser vi bl.a. i A Song of Ice and Fire/Game of Thrones og His Dark Materials/The Golden Compass.

I intrusive fantasy skal det umulige, det magiske, forstyrre roen og logikken i vores verden. Det kan være som i serierne The Mortal Instruments eller Percy Jackson, hvor henholdsvis dæmoner og græske guder bryder ind i den normale hverdag.

Liminal Fantasy er den mest sjældne og ses oftest i magisk realisme, hvor man ikke helt er sikker på, om magien er der eller ej. Den første bog jeg selv umiddelbart tænker på er The Night Circus, som føles lidt som en drøm, og skaber mystik og magi, der altid er lige udenfor rækkevidde.

Men grænserne er naturligvis flydende mellem de fire kategorier. Harry Potter starter eksempelvis ud med at være intrusive – især for Dursleyfamilen! Magien er udefrakommende og ikke velkommen. His Dark Materials er ligeledes en immersive verden, der dog også gør brug af portaler, blot med omvendt fortegn, hvor portalen leder til en verden mere lig vores. Og Percy Jackson serien er én lang serie af quests, der skal løses, så heltene i sidste ende får reddet verden. I hvert fald indtil næste serie, ikke?

Kan I komme på flere eksempler på bøger i de fire kategorier? Og har I en favorit tilgang til fantasy verdener?

– Mette

 

Amerikansk litteratur

The Kingston Cycle #1: Witchmark af C.L. Polk

_20190126_192656.JPG

Forfatter: C.L. Polk
Forlag: Tor
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 318
Genre: Fantasy, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐ 1/2

Magi, mysterier og intriger

Miles er født som heks, men ikke som storm-singer, og er derfor ikke noget værd – i hvert fald ikke som andet end et batteri og powerboost for de ægte hekse. Hans skæbne er at blive bundet til sin storm-singer søster, så han stikker af, bliver læge og drager i krig. Men verden efter krigen er forandret. Mystiske sygdomme hærger veteranerne, der myrder deres familier, og Miles vil gøre alt for at komme til bunds i mysteriet. Han får hjælp af den charmerende Tristan, som også gemmer på en hemmelig fortid.

Plottet i Witchmark har flere lag og handler overordnet om mysteriet om veteranernes mord, men flettes fint sammen med Tristans historie og Miles’ fortid og familieintriger. Der sker hele tiden noget, også selvom det først er til sidst, der kommer fart og action på, og plottrådene bindes tættere og tættere sammen indtil hele billedet til slut står klart. De mange mysterier holder på min nysgerrighed igennem bogen, men da man kastes ud i verdenen uden meget forklaring på hvem, hvordan og hvorledes, tager det en del tid, før jeg følte, jeg kunne gætte med. Det var næsten som om jeg læste en fanfiction i et univers jeg allerede burde kende. Det var lidt irriterende og gjorde mig mere interesseret i karaktererne end plottet i hvert fald i første halvdel af bogen. Når det er sagt, så tror jeg historien ville egne sig godt til en film med dets engelske edwardian miljø, hurtige tempo og lidt detektivagtige fortælling.

Less is more… men gælder det altid?

Miles er nem at holde af, og man hepper på ham både når han arbejder på at redde sine patienter, forsøger at undgå sin skæbne som slave for sin familie, og da han falder for Tristan. Forholdet til søsteren Grace er godt skrevet med lige dele kærlighed og forbitrelse over den magt, hun kan holde over ham. Tristan er virkelig interessant, men jeg ville ønske, vi havde fået mere indblik i ham og hans fortid, og gerne også mere tid til at udfolde kærlighedsforholdet.

Sproget er rimelig ligetil om end der var nogle ord jeg måtte slå op pga. tidsperioden, men intet der hindrer forståelsen som sådan. Tempoet er som sagt i top, også selvom der ikke hele tiden er action. Unødvendige scener er skåret fra, men til tider lidt for meget til min smag. I hvert fald kunne jeg godt have brugt lidt mere ’unødvendig’ tid med karaktererne, for at skabe bedre forståelse for dem og indlevelse i deres situationer.

Vigtige temaer med fantastisk twist

Det er super skønt at læse en fantasyroman, hvor det at være homoseksuel eller biseksuel ikke betyder det store. Lige bortset fra når man er forpligtet til at få børn for slægten selvfølgelig. Temaet om krig og psykiske men hos veteraner, synes jeg også, var behandlet rigtig fint. Grænsen mellem det realistiske og det magiske føltes meget flydende og viser endnu en gang, hvordan fantasy som genre kan åbne op for vigtige emner på en anden måde end realistisk litteratur.

– Mette