Litterære events

Esbjerg Fantasyfestival 2019

Bookhaul fantasyfestival.JPG

Reklame: gratis adgang som bogblogger/presse + et anmeldereksemplar

Så blev det tid til dette års Fantasyfestival! Det bliver nok et lidt langt indlæg her på bloggen, så jeg deler teksten op i mindre bidder med hver deres overskrift. Så kan du let skippe rundt, hvis noget fanger mere end andet.

PROGRAM

Lørdag:

– På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

– Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

– Shopping!

Søndag:

– Bogbloggerevent

– Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

– Sådan var det ikke i bogen!

– Ugler!

– Når prinsessen redder sig selv

– Fantasyquiz

 

Lørdag d. 14/9/2019

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

Det første foredrag, jeg gerne ville høre, startede kl. 13, og derfor ankom min kæreste og jeg først kl. 12.30 i Esbjerg. Vi skyndte os af med vores bagage hos en ven og slog os så ellers ned i et lokale, der hurtigt blev fyldt til bristepunktet. At putte Harry Potter i titlen på sit foredrag har sine fordele!

Panelet bestod af Julie Midtgaard, Katrine Skovgaard og Trine V. Ipsen, der alle naturligvis er store Harry Potter fans. De talte først lidt om, at fantasy jo er en gammel genre, men at den først rigtig slog igennem med Harry Potter og den generation af børn fra 80’erne og 90’erne, som tog serien til sig. Deres bøger har alle magi i sig, men på forskellig vis. Katrines bog Basismagi C har skoleelementet ligesom Harry Potter, men magien er meget naturvidenskabelig. Julie har i Elementprøven en portal til et andet univers og i Trines bog, Under skoven danser vi, bliver magien mere en magisk realisme i en verden baseret på vores egen. Det er altså vidt forskellige bøger, men alle med en kærlighed til netop det fantastiske.

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

De talte lidt om, hvorfor de elsker genren, og hvorfor Harry Potter var katalysatoren. Her kom de ind på, at alderen passede på læserne, og at man voksede op sammen med karaktererne. Der blev også nævnt at internettet blev mere udbredt på samme tid med bøgerne, og fankulturen kunne derfor vokse sig større hurtigere. I forhold til karaktererne bragte Harry Potter Hermione som en sej nørd, og pludselig blev det okay at interessere sig for undervisning og være god i skolen. Snape og Neville blev også nævnt som værende karakterer, der er mere end de lige ser ud til. Og så blev verdensopbygningen naturligvis rost til skyerne.

Da det var tid til spørgsmål spurgte jeg om, hvordan de holder balancen mellem at være inspireret af Harry Potter, eller andet kendt materiale, og så samtidig være original. Her indrømmede Katrine, at hendes bog har mange af de samme træk især med skolen, men det owner hun. Hun kunne eksempelvis blive i tvivl om eliksir var et ord før Harry Potter bøgerne, men råder til at bruge betalæsere for at fange den slags.

 

Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

Så blev det tid til lidt rollespil! Jeg har aldrig rigtig spillet rollespil, men min kæreste elsker det, og da en af vores fælles venner stod bag Inkarnations rollespil, skulle vi naturligvis et smut forbi.

Vi var tre spillere med hver vores karakter, som var hver deres elevtype. Hvis du ikke har læst Inkarnation (så burde du gøre det) så betyder det bare, de hver især har et bestemt forhold til universets ’magi’ kaldet sansen. Min karakter var omstiller, hvilket betyder, at jeg får sansen sprøjtet ind i mig via noget, der kaldes smelteglas. Hvis jeg ikke får mit smelteglas kan det gå grueligt galt, og plottet for spillet var, at mit smelteglas var forsvundet. Det var derfor lidt en detektivhistorie med dødelige konsekvenser. Heldigvis fik vi løst mysteriet og fundet mit smelteglas i tide! Jeg synes, det var godt lavet med en gennemført historie – også selvom vi ikke kom hele vejen rundt, grundet de valg vi tog undervejs.

rollespil Inkarnation.JPG

 

Shopping!

Så blev det tid til at købe bøger. Jeg havde allerede udset mig Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane og Roser og Violer af Gry Kappel Jensen fra Forlaget Turbine, og jeg nåede lige at få den sidste notesbog, der hørte med til sidstnævnte bog. Ikke længe efter var begge bøger udsolgt, så jeg var heldig! Man skal ikke vente for længe på Fantasyfestivalen o.o

Herefter begav jeg mig mod Forlaget Silhuet, da jeg aldrig har læst en bog fra dem før, og gerne ville prøve mindst én af deres nye titler. Det endte med at blive Pandora vulkanvinter af Christian Engkilde, hvor jeg nåede at hapse anden sidste eksemplar. Mit held fortsatte! Min kæreste fik købt sig hobbitsværdet Sting og en flot tegning af en drage. Sidst på dagen fik jeg også lige en ekstra bog med i købet, som jeg har kigget på siden sidste års festival, nemlig Sjælevandrer af Charlotte Fischer.

Shopping book haul første dag.jpg

Herefter gik vi mest rundt på festivalen og slappede af, fik snakket med folk vi kendte, og jeg fik filmet lidt, som jeg har planer om at klippe sammen til en lille video. Og så fik jeg endelig smagt et kandiseret æble!

fantasyfestival kandiserede æbler.JPG

fantasyfestival udenfor.JPG

 

Søndag d. 15/9/2019

Bogbloggerevent

Da jeg dette år var med som bogblogger, var jeg inviteret med til et lukket event med forfatterne Julie M. Day og Mikkel Wendelboe. De snakkede om fordele og ulemper ved at være fantasyforfatter, hvor de gode aspekter eksempelvis var festivaler som denne, hvor man møder fans og bloggere og alle bare nørder samme genrer, mens det negative især var økonomien. Det førte til en snak om fordomme om fantasygenren, der ofte ses som børnebøger i den gængse befolknings øjne. Game of Thrones tv-serien har rykket det lidt, men ikke nok.
De råder alle forfatterspirere til at skrive af lyst og ikke for pengenes skyld, for det kommer man ikke langt med. Det er hårdt og ensomt arbejde, og det er først når man er færdig, at man egentlig rigtig får feedback. Så det er en lang proces, og stressende efter første bog, hvor den næste pludselig har en deadline, som den første ikke havde.

Bogblogger event.JPG

Det var rigtig hyggeligt også at høre om deres personlige rejse med forfatterskabet. De var begge udgivet på medudgiver forlag først. Julie holdt sine skriverier hemmeligt i starten, og Mikkel begyndte at skrive fiktion om dinosaurer, da hans vejleder mente hans speciale var for ’malende’ i sproget. Julie synes, det er svært at skrive realisme med alle de regler, man pludselig skal overholde, og Mikkel forsøgte engang på en krimi, men det fungerede ikke. Jeg har selv samme tanker om mine egne skriverier, der næsten altid ender med et eller andet magisk over sig, selv når jeg prøver at lade være.

Til slut var der en kahoot! fantasyquiz med et hav af bøger i præmie, men selvom jeg kunne svare rigtigt på alle spørgsmålene, smuttede min finger godt nok på det ene, og jeg endte på en 8. plads.

 

Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

Dette panel bestod af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De diskuterede om fantasy er for meget YA, og om der mangler mere ’seriøst’ og ’voksent’ fantasy. På den ene side er ungdomsårene lette at relatere sig til for både de små, der ser op til de store og de voksne, der kan tænke tilbage på de år. Det er det bedste tidspunkt for en coming of age historie, som fantasy ofte er, og det er en spændende tid, hvor man oplever meget nyt på egen hånd for første gang.

Der er for meget teenagetrekantsdrama i fantasy

Fantasy blev af panelet set som en genre, der nemmere end realismen kan tackle voldsomme emner ved at pakke det ind i et fantastisk univers. Men er der for meget teenagefnidder i det? Nogle mente ja, kærligheden fylder for meget i mange af bøgerne, da det er det som sælger. Læserne er ofte teenagepiger, så derfor skrives bøgerne til det publikum. Andre må ty til engelsksprogede bøger for at få noget andet. Her blev især drenge nævnt som et glemt segment, men jeg var nu ikke enig, da jeg sagtens tror drenge kan læse ’pigebøger’ lige så vel som, at piger også altid har læst ’drengebøger’.
Twilight blev naturligvis nævnt en hel del, men der må jeg bare sige, at det godt nok er noget af en fordom at sige, at drenge ikke kan læse romantiske bøger. Måske er det fordi, vi fortæller dem, at det er forkert af dem? Bare en tanke.

Noget andet som blev diskuteret var mediernes modtagelse af fantasybøger. Aviserne vil stort set ikke anmelde fantasybøger, da det ikke ses som seriøst nok, og måske det er fordi, de er for gamle og stædige i den branche. Heldigvis har vi bogbloggerne, som gerne kaster sig over genren! (Hint hint nudge nudge) Boghandlerne blev også diskuteret som et sted, der kun har det mest populære, og stiller fantasy hulter til bulter, lidt i voksenafdeling og lidt i børnafdelingen, og ingen ved rigtig hvorfor. Det er lidt en ond cirkel, at vi køber på nettet, fordi vi ikke kan finde bøgerne i butikkerne, men butikkerne har dem ikke, fordi vi ikke køber dem der.

 

Sådan var det ikke i bogen!

Et panel om Game of Thrones eller A Song of Ice and Fire, som ordstyreren blev rettet med. I panelet, med Boris Hansen, Mads Brynnum, Thilde Maj Holgersen og Filmsnak, havde nogle læst serien, andre lyttet til den og en havde kun set tv-serien (sjovt nok hende fra Filmsnak :b). De var alle glade for serien, da den har flyttet folks opfattelse af fantasygenren en del ved at være mere voksen end meget andet fantasy. De var glade for de nuancerede karakterer, men der var selvfølgelig klager i stride strømmer over tv-seriens makværk af en sidste sæson. Og anden sidste. Og tredje sidste.

sacc8adan-var-det-ikke-i-bogen.jpg

Kvinderne blev debatteret en del, hvor nogle mente, de var bedre i bøgerne og andre i serien – bortset fra de sidste sæsoner naturligvis. Der går det hele galt, og især kvinderne bliver til papfigurer og udsættes for alt muligt blot for chokeffekt.
Jeg har selv kun læst to en halv bog i serien, da de simpelthen er for tørt skrevet nogle gange. Alt for mange lange beskrivelser. Derfor var tv-serien super god, da det er meget nemmere at sluge al den information via billeder. Men også jeg har set mig ekstremt skuffet over sidste sæson. Sæson 6 og 7 var heller ikke særlig gode, men det kunne undskyldes med, at de ikke havde direkte materiale at holde sig til. Sæson 8 er noget af det dårligst skrevne TV, jeg nogensinde har set. Logikken er helt væk, og i panelet var de også enige om, at skaberne virkede til at have glemt alt det, de selv havde opbygget i årene forinden.

 

Ugler!

Efter sådan en frustreret debat havde vi lige halvanden times pause, hvor vi kunne tage en runde mere mellem standene. Jeg købte den sidste bog, denne gang fra Tellerup, Mindelandet. Derefter stod vi lidt i kø for at få set uglerne udenfor. Den var så sød, meget blød, men også lidt tung xD

mig-med-ugle.jpg

 

Når prinsessen redder sig selv

Panelet bestod af tre forfattere fra Tellerup, Henriette Hesselholdt, Julie Midtgaard og Line Wenzel, der hver især fortalte, hvordan kvinder er en del af deres bøger, og hvordan de gør op med kvinderollerne. Hvor der førhen var meget fantasy med mænd i hovedrollerne, er der efterhånden en modbølge med masser af kvinder. I Lines Mindelandet er kvinderne naturligt i magtpositioner, da landet har en dronningeslægt fremfor en kongeslægt. Men bogen handler ikke om det, det er blot en selvfølge for universet. I stedet mener Line, at hun blot skriver nuancerede personer, mere end kønsroller.

nacc8ar-prinsessen-redder-sig-selv.jpg

I Henriettes Gudernes Krig er den fysisk stærkeste en kvinde og den fysisk svageste en mand, men ikke fordi, der er nogen agenda bag det. Kvinder kan være helte, men ikke fordi de er kvinder. Henriette har også LGBT+ karakterer med, uden at det er et tema, der udforskes. De er der bare, ligesom de eksisterer i virkeligheden.

I Julies Elementprøven er der mange flere kvinder end mænd, da portalen til den anden verden åbnes via elementudladninger, eksempelvis kæmpe bål som ved hekseafbrændinger. Da det jo var kvinder, der blev brændt, er det dermed kun logisk, at den anden verden har mange kvinder.

Jeg glæder mig til at læse Mindelandet og ville også gerne have fået fingrene i de to andre bøger, men så mange penge har man heller ikke, når man går ledig XD

 

Fantasyquiz

Sidst men ikke mindst var der selvfølgelig fantasyquizzen med Boris Hansen. Sidste år gik det ok, men vi glemte en kuglepen, så i år var vi forberedte! Eller i hvert fald indtil nogen * host min kæreste host * glemte kuglepennen derhjemme. Nå, men Christina E. Ebbesen fra Ulven og Uglen reddede os med hele to kuglepenne!

Jeg synes, spørgsmålene var noget sværere end sidste år, og der manglede lidt flere danske spørgsmål, men vi fik støvet 11 point ud af 30 op og overraskende nok, var det nok til en 6. plads. Vinderholdet fik 18 point, så efterfølgende havde vi det lidt bedre med os selv XD

 

Alt i alt var det en fantastisk weekend – pun intended. Der var ikke meget tid til mad eller søvn, men oplevelser var der masser af. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år, hvis jeg kan!

– Mette

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Eldest Curses 1: The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare

red scrolls of magic billede

Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Simon & Schuster
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 345
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Efter krigen har Magnus og Alec mere end fortjent lidt ferie og tid til dem selv, og rejsen går til Europa. Magnus har det hele planlagt med første stop i romantikkens by Paris, men intet går som planlagt. Kulten The Crimson Hand efterlader blodige fodspor gennem kontinentet, og sporene peger på Magnus som kultens overhoved. For at rense hans navn må Alec og Magnus selv finde frem til, hvem den egentlige leder af kulten er, og finde ud af, hvorfor Magnus mangler dele af sine minder.

Jeg har været fan af shadowhunter-universet siden den første bog udkom tilbage i 2008, men stoppede med at følge serien ved den nyeste trilogi The Dark Artifices. Jeg havde bare fået nok af universet og orkede ikke at lære de nye karakterer at kende. Men så skrev Clare en novellesamling fokuseret på Magnus og en anden med Simon. Mine to yndlingskarakterer. Så da jeg hørte, hun ville skrive en trilogi med fokus på Magnus og Alec, gav jeg op på forhånd. Og første bog skuffede ikke!

Hvis du allerede har læst nogle af shadowhunter-bøgerne og kender karaktererne, er det nemt at leve sig ind i universet igen. Hvis ikke, så behøver du kun læse de tre første bøger i The Mortal Instruments serien, da denne bog foregår efter bog 3 The City of Glass. Plottet er en blanding af detektivarbejde, roadtrip gennem Europa og romantik. Der var nogle gode twist hen ad vejen, som ikke var for gennemskuelige (måske et af dem ville have været, hvis jeg havde læst alle bøgerne fra universet?) og tempoet var tilpas om end der for min smag var for mange actionscener. Dog var klimakset virkelig velskrevet og et af de steder, hvor jeg sad klistret til siderne. Derfor ender jeg alligevel med en ekstra halv stjerne.

Karaktererne har jo allerede vundet mit hjerte fra de tidligere bøger, men det var skønt at få en hel roman dedikeret til deres stemmer. Magnus forbliver min yndlingskarakter, og Alec forklarer ret godt flere steder, hvorfor han er så fantastisk. Med de to skiftende synsvinkler får vi også fint indblik i, hvordan de ser sig selv og hinanden – og ikke mindst hvordan de observerer at andre ser dem. Et spændende gennemgående tema bogen igennem er da også, at downworlders og shadowhunters stadig ikke stoler på hinanden, selv efter alliancen under krigen i City of Glass, hvilket til tider hindrer Magnus og Alecs efterforskning. Vi får også masser af indsigt i Alec, hvor jeg især var interesseret i hans tanker om konflikten i at gøre sin far stolt og være den perfekte shadowhunter eller at følge sit hjerte og gøre, hvad han inderst inde ved er det rigtige. Andre nævneværdige karakterer er warlocken Shinyun, vampyren Raphael og shadowhunterne Helen og Aline. Shinyn er en ny karakter og ret mystik og hemmelighedsfuld, men spiller godt op imod Alec og Magnus. Raphael stjal alle de scener han var med i, og sideplottet mellem Helen og Aline fungerede rigtig fint.

The Red Scrolls of Magic er alt i alt en stærk start på en ny trilogi, og jeg skal klart læse med i næste bog. Hvis du allerede kender universet og, ligesom jeg, elsker Magnus og Alec, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for den her nye serie. Og hvis du ikke kender bøgerne, så kan jeg varmt anbefale at starte den originale serie.

– Mette

 

Engelsk litteratur

If You Could See Me Now af Cecilia Ahern

64936840_629886667513927_4628650868663648256_n

Forfatter: Cecilia Ahern
Forlag: Harper
År: 2016, først udgivet i 2005
Sprog: Engelsk
Sidetal: 410
Genre: Chick-lit, romantik, fantasy, feel-good

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Love was one of those feelings that you could never control.”

Foråret har for mig budt på lidt læseoplevelser uden for de genrer, jeg normalt læser. Jeg har givet mig i kast med flere romantiske bøger, og selvom jeg ikke er stor fan af den genre, har der alligevel været nogle gode læseoplevelser iblandt. Da jeg fik anbefalet denne bog af Cecilia Ahern af en kollega, tænkte jeg med det samme, at jeg blev nødt til at læse den.

If You Could See Me Now handler om Elizabeth, der lever et meget stringent liv. Hendes søster lever et vildt liv, og Elizabeth har været nødt til at adoptere hendes 6-årige søn, selvom hun ikke føler sig særligt moderlig. Hun har ingen venner, og som følge af moderens forsvinden fra hendes liv, da hun var barn, er hun vokset op til at blive et meget kontrolleret menneske. Her kommer Ivan ind i billedet. Han er fuld af liv og eventyr, og bliver hurtigt en del af Elizabeth og nevøen Lukes liv. Han åbner Elizabeths øjne og for første gang siden barndommen, begynder hun at løsne op for kontrollen i sit liv. Men hvem er ham Ivan egentlig?

Jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt blev virkelig glad for denne bog. Den gør bare et eller andet, og selvom den egentlig tager nogle lidt store emner, som eksempelvis ensomhed, op, så gør den det på en så fin måde, at det ikke bliver for tungt. Handlingen er let og sød, og man kan på en eller anden måde ikke undgå at blive i godt humør af at læse bogen, selvom der også er triste scener. Foruden at være romantisk chick-lit lægger bogen sig også tæt op ad fantasygenren med et fantastisk element, jeg ikke vil afsløre her.

Fortællingen er virkelig medrivende, og man lever sig hurtigt ind i historiens univers. Man bliver interesseret i Elizabeth, og hvorfor hun er, som hun er. Men man bliver det så sandelig også i Ivan. Han er en virkelig elskværdig karakter på mange punkter, og en alle godt kunne bruge i deres liv, når alt virker trist og gråt. Jeg kunne genkende mig selv i Elizabeths karakter, hvilket i den grad forstærkede min indlevelse i historien. Hendes tendens til at sætte andre før sig selv, og den kontrol hun udstråler, var alt sammen noget, der vækkede genkendelse og fik mig til lige at stoppe op i min læsning og tænke over tingene. Karaktererne er ikke kun elskværdige, men også nogle dybt realistiske karakterer. De er godt skildret, og den måde Elizabeth langsomt løsner op for sin kontrol og stringente fremtoning er beskrevet virkelig godt.

Historien har en helt særlig munterhed og en følelse af håb over sig, der gør den perfekt til sommerlæsningen, eller til hvis man har behov for at læse en bog, der kan gøre en i godt humør. Der er det her underliggende budskab om, at vi ikke skal have så travlt. At vi skal huske at stoppe op og nyde de små ting, og at alt ikke behøver være så perfekt og poleret. Selvom der ikke er tale om et stort litterært værk med et flot sprog, opvejer Ahern dette med en opløftende historie, der har tre stærke elskværdige karakterer og et godt budskab. Og jeg kan varmt anbefale If You Could See Me Now.

– Camilla

 

 

 

 

 

Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette