Dansk litteratur

Sjælevandrer 1: Diali af Charlotte Fischer

sjælevandrer diali

Forfatter: Charlotte Fischer
Forlag: Forlaget Facet
År: 2017
Sider: 314
Sprog: Dansk
Genre: New adult, romance, fantasy

Stjerner: ⭐⭐

Verdens kyster er det sidste levested for mennesket. Bjergene mod land hærges af farlige elektriske storme og havet truer med tsunamier. Cawi og Dahlia lever i kystbyen Roneoak, som en dag trues af total ødelæggelse, der tvinger de to ud på en rejse gennem bjergene. Cawi fornemmer nemlig, at der findes andre mennesker derude, men den barske vandring gennem stormen forandrer dem for altid.

Den sidste bog, jeg fik læst i 2019, var desværre en, der tog mig et par pauser at komme igennem. Sjælevandrer var slet ikke en bog for mig, og jeg må indrømme, at jeg nok ikke kommer til at læse videre i serien. Plotmæssigt starter bogen ud som en dystopisk fantasy i et fremtidssamfund, hvor alle tror, de er de sidste mennesker i live. Cawi har nogle specielle profetiske drømme, og der er et eller andet magisk element gemt i den plottråd, men her i første bog kommer vi ikke langt med det. Generelt har bogen ellers meget fart på, og der sker hele tiden noget nyt. Jeg kunne dog godt have ønsket, at der blev dvælet lidt mere ved noget af det.

* Spoilers i dette afsnit *

I stedet for at rejsen gennem bjergene bærer historien, som jeg havde troet, så varer den faktisk ikke så længe, og pludselig er Cawi og Dahlia i et samfund, som vi kender det.
Historien går altså fra at virke som et setup for et dystopisk fremtidssamfund med magiske elementer til at blive et romantisk drama med et usundt parforhold mellem  traumatiserede og syge personer. Og den slags er ikke mig. Havde fokus været mere på det dystopiske samfund, historien bag stormene, rejsen gennem bjergene og hvad det vil sige at være sjælevandrer, så havde jeg måske kunne lide den bedre. Men også karaktererne var langt fra min smag.

* Slut med spoilers *

Både Cawi og Dahlia irriterede mig og gjorde mig til tider direkte vred. Hvilket er en af grundene til, at sådant et romantisk drama af den grad ikke er min kop te. De er begge dårlige mennesker. Cawi er voldelig – også seksuelt – han tænker ofte, at han ejer, eller gerne vil eje, Dahlia, og har generelt et skidt syn på maskulinitet. Dahlia er modbydelig mod andre i begyndelsen, og senere er hun bare dum og elsker Cawi, trods alt det han gør. Ingen af de andre karakterer sagde mig noget, det virker mest som om, at de bare er fyld i historien.
Nogle læsere derude vil sikkert elske den slags forhold med den lækre bad boy, der ikke kan styre sit temperament, men som kvinden stadig elsker. Fordi de er skabt for hinanden og alt det der. Og der er da også to bøger, hvor de begge kan udvikle sig i endnu. Men jeg har desværre ikke tålmodigheden til at skulle følge dem på den rejse.

En anden grund til, at jeg simpelthen ikke kan komme over to stjerner, er, at bogen rent sprogligt har flere mangler. Det virker til tider som et uredigeret manuskript med sære kommafejl, typos og hele kapitler kun med replikker. Altså ingen beskrivelser eller uddybning af noget. Det kan måske være et stilvalg, men de replikker er, i mine øjne, ikke stærke nok i sig selv til, at de kan bære samtalerne alene. Og så synes jeg også, der manglede variation i sætningskonstruktionerne, hvor det ender med mange korte sætninger hele tiden.

Sjælevandrer er altså mere en dramatisk romance med en snert af fantasyelementer end det er ren fantasy. Hvis du er til den slags, så er bogen sikkert god, trods de sproglige mangler, men for mig var det bare hårdt at komme igennem.

– Mette

Dansk litteratur

Død verden 3: Håb af Louise Haiberg

Død verden 3 Håb

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sider: 281
Sprog: Dansk
Genre: Horror, science-fiction, fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Selvom Nera fik indsigt i Vitas hemmeligheder, er hun ikke faldet til ro. Hun er rastløs og savner Bane, når han er ude med de andre vampyrelvere og leder efter flere overlevende mennesker. Hendes løsning er, at hun simpelthen tager med næste gang, hjælper med at udrydde zombierne og overtaler menneskene til at stole på vampyrelverne. Men på deres første mission sammen sker det værste, der kunne ske.

Den tredje bog i Død verden serien er ligeså spændende og indlevelsesrig som de to første bind. Der er stadig en hemmelighed, eller måske faktisk to hemmeligheder der hænger sammen, som Nera får afsløret på den værst tænkelige måde. Det vender op og ned på grundlaget for Vita, og afslører, hvordan zombieapokalypsen startede.
Kuren, som lægen Peter forsøger at skabe, bliver også mere og mere presserende. Bogen ender, hvis det var slutningen på hele serien, lidt for tidligt i forhold til løsningen, som læseren ikke rigtig ser in-action – men jeg gætter på, det er en af grundene til, at vi nu alligevel får en fjerde bog i serien (som jeg glæder mig til!).
Død verden 3 har det meste af sit fokus på Nera, Bane og Kirstas rejse ud for at finde mennesker, og Nera og Banes forhold kommer vi lidt dybere ned i. Jeg synes dog stadig, deres forhold er meget kropsligt og håber på, at de får åbnet lidt mere op for hinanden og talt sammen i næste bog 😉
Der er desuden lidt worldbuilding i forhold til vampyrelvernes samfund, som var ret interessant, og som jeg håber på at se mere af.

Bogen har nogle rigtig stærke scener, bl.a. da Nera skal overtale en lille pige til at følge med dem, og da hun senere nægter ordrer fra både Bane og Kirsta. Skrivestilen med dagbogen har jeg elsket hele vejen, og de små tegninger og kruseduller styrker også indlevelsen.

Tematisk kredser bogen, selvfølgelig som titlen antyder, om håb. Nera får håbet tilbage for sig selv, da hun får en mission igen, en mening med sit liv, og hun har et håb om, at Peter kan kurere zombieepidemien, så verden kan begynde på ny. Om det helt bliver sådan, må vi vente til april med at læse!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Død verden 2: Utopia af Louise Haiberg

død verden 2 utopia

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sider: 256
Sprog: Dansk
Genre: Horror, science-fiction, fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Nera, Aidan og deres gruppe er ankommet til den by, som vampyrelverne lovede dem. Et utopia, hvor mennesker lever som i den gamle verden, trygt og sikkert, uden frygten for zombierne. Men alle smilene går Nera på nerverne. Hun føler sig ikke sikker. Hun ved, at byen gemmer på hemmeligheder, og at der er skyggesider til enhver lykke.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at læse videre i Død verden serien! Det tog mig heller ikke et år … XD Ikke fordi bogen var dårlig overhovedet, jeg var ret spændt på at læse videre, og anden bog holder da også niveauet.

Hele vejen igennem kan man mærke Neras ubehag ved Vita, som byen hedder, og dets indbyggere. Den måde, hvorpå alle glemmer zombierne og bare kan pakke fortiden væk, er skræmmende. Det er en sær kombination af, at de er nået i sikkerhed, men alligevel ikke er helt sikre. Skildringen af Neras tvivl, håb og langsomt voksende vanvid er troværdig og indlevelsesrig. Jeg føler mig, sammen med Nera, også i tvivl om, hvorvidt Vita nu er så god, og undrer mig over, hvad vampyrelverne ved, men ikke siger. Dog følte jeg ikke, at plottet blev rundet af, og bogen slutter lidt midt i det hele. Den føles ikke helt som sin egen bog, og selvom den naturligvis er nummer to i en serie, så burde den stadig have sin egen plotstruktur.

I forhold til persongalleriet møder vi lidt flere vampyrelvere, men den eneste nye karakter, der gør indtryk, er lægen Peter. Nera bliver hans hjælper, og gennem Peter forsøger hun at vriste Vitas hemmeligheder frem i lyset. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere i forhold til Aidan, især efter vi får et flashback, der rummer en del baghistorie for de to. Bane er Neras lykkedrug, og når han er der, kan Nera glemme verden, men det ville nu være rart, hvis de også fik lidt mere interaktion end kun sex.

Tematisk kredser bogen en del om traumer, både om at komme sig over traumatiske oplevelser, om at sidde fast i fortiden og om, hvad der kan ske for dem, som aldrig formår at hive sig op igen. Dagbogsskriveriet fortsætter fra første bog og fungerer stadig rigtig godt både i forhold til sprogligt at give stemme til Nera og styrke indlevelsen.

Har du læst første bog, synes jeg klart, du skal læse videre – især nu når der snart kommer en fjerde bog i serien!

– Mette

 

Dansk litteratur

Izola 3: Tilbage til Izola af Christina Bonde

izola3 5

Reklame for Bookmate

Forlag: Tellerup
År: 2019
Sidetal: 336
Lydbogs længde 7:12:28 – link: https://da.bookmate.com/audiobooks/Egt9uNt5
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐

Izola er fanget i vores verden, mens upirernes verden er ved at falde fra hinanden. Hun må tilbage med det samme og finde Jorian. Brandmanden Mathias hjælper hende, men da hun endelig finder tilbage til Izola, ligger landet øde, og zombielignende udhungrede upirer tørster efter den mindste dråbe blod.

Så blev jeg endelig færdig med en af de mange bogserier, jeg efterhånden har påbegyndt, siden vi startede Litteraterne. Måske jeg skal skifte taktik og læse fra ende til anden næste gang, for detaljerne har det med at smutte engang imellem, synes jeg. Dog tror jeg ikke, jeg ville kunne give flere stjerner til Izola 3, selv hvis jeg havde læst trilogien som én lang bog. Det er svært at samle mine tanker om bogen/serien, så I må undskylde, hvis det her ender med at blive en halvlang rant.

Vi starter ud, hvor sidste bind sluttede, og Izola har fået en ny ven i brandmanden Mathias. Han kom ret pludseligt, lidt ud af ingenting, og jeg havde svært ved at se, grunden til hans karakter. Senere afsløres en mystisk hemmelighed om ham, men den forvirrer mig ærlig talt blot endnu mere. Det er svært at skrive om uden at spoile, men der burde have været uddybet mere eller været en bedre forklaring omkring ham.

Nå, men Izola får, ved hjælp af Mathias, fundet en måde at rejse tilbage til Falkien – nu kaldet Izola – på, og verdenen på den anden side er gået helt fra hinanden. Alt er dødt. Alt er øde. Upirerne er nærmest blevet til zombier i manglen på føde, og det var egentlig ret interessant at se de to koncepter blandet sammen. Efter en lang og sej kamp for overlevelse finder Izola endelig Jorian igen, men om jeg havde ønsket, han var frosset ihjel! Jeg syntes ikke, han opførte sig så led i de forrige to bind, men i denne her bog får han virkelig mit blod til at koge. Den måde han behandler og taler til Izola på, som om han ejer hende – skulle han ikke være anderledes end de andre mandlige upirer?

Deres mission er at redde verdenen, redde øen Izola, og de ved, at Helpi er nøglen. Eller hendes horn i hvert fald. Meget af bogen går på at rejse rundt for at lede efter den ene eller den anden og overleve i den barske og øde verden. Som I de forrige bøger synes jeg, Helpi altid kommer og hjælper, og det bliver for belejligt, for nemt. Der kommer også et plottwist fra morens fortid, som hænger sammen med Helpi, men det er ikke vellykket i mine øjne. Det føles også som om, det kommer lidt ud af det blå, og de nye informationer bliver aldrig rigtig tacklet bagefter hellere. Jeg tror, en historie om morens fortid ville være en langt mere spændende og vellykket fortælling for mig, end Izolas har været.

Så er der spørgsmålet, om eventyret alt sammen er noget, Izola finder på. Om det hele er fantasi. Det var jo den løsning, jeg gerne havde set, men det er som om Tilbage til Izola danser lidt rundt om svaret og ikke rigtig vil ud med det. Der er små plottråde, som smides op, men glemmes lidt igen. Annes baby, Zitas død, navnene på gravstenene, Mathias’ teori. Små detaljer, som kunne give svaret, hvis Izola havde forsøgt bare lidt mere. Måske pointen er at balancere mellem fiktion og virkelighed for at give læseren en oplevelse af, at de selv må tage stilling til spørgsmålet? Hvis ja, fungerer det ikke for mig, jeg måtte desværre igen se mig mere irriteret og forvirret end nysgerrig og fascineret.

Hvorfor så stadig to stjerner? Fordi jeg er sikker på, at der er andre derude, som vil synes om bogen. Måske endda nogen, som forstår den og ikke er forvirret som jeg. Og så tror jeg læseoplevelsen vil blive en del bedre. Og så er den, som jeg har skrevet i de andre anmeldelser, let og fint skrevet – og fungerer også ganske godt som lydbog. Indlevelsen fejler ikke noget. Jeg kan mærke kulden, når de går i stormen, jeg ville bare ønske, jeg også kunne mærke eventyret.

– Mette

Dansk litteratur

Rosenholm-trilogien 1: Roser & violer af Gry Kappel Jensen

Roser og violer

Forfatter: Gry Kappel Jensen
Forlag: Turbine
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 347
Genre: Fantasy, YA

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Kirstine, Kamille, Victoria og Malou er alle inviteret til optagelsesprøve på den mystiske kostskole Rosenholm. Her undervises ikke i almindelige fag, men i de fire grene for magi; Jord, Vækst, Blod og Død. Deres første skoleår bliver noget dramatisk, da en ånd forsøger at fortælle dem noget. Noget vigtigt, som de må vide. Som de må løse. Som de må advares om. Mysteriet bringer de fire piger sammen, og inden året er omme, er en af dem blevet udvalgt.

Roser & violer er en imponerende YA fantasy roman. Plottet er virkelig gennemtænkt, og jeg sad ofte og funderede over, hvad der egentlig foregik og overvejede, hvem der kunne være indblandet i det. Jeg endte med at gætte rigtigt, inden det hele blev afsløret, men jeg var overhovedet ikke hundrede procent sikker på mit gæt på noget tidspunkt. Det er bare utrolig godt skruet sammen, og på ingen tidspunkter kedede jeg mig.

Verdenen i Rosenholm-trilogien er vores verden, vores Danmark, men med et hemmeligt samfund af magikere. (Og en meget ukorrekt togstation i Sorø må jeg lige sige! Jeg bor her, og det er altså ikke en flække midt ude i ingenting XD Der er sågar en lille cafe! Anyway, sorry … ) Man må ikke snakke om magi til andre end dem, som allerede kender til det. Magien er opdelt i fire kategorier: Jord, Vækst, Blod og Død, og det fungerer meget fint. Det er simpelt og ligetil, men jeg kunne godt bruge lidt mere tid i timerne og få uddybet præcis, hvordan og hvorledes det fungerer. Og hvad man bruger magi til efter skolelivet. Forhåbentlig får vi det uddybet i de næste bøger.

 

Rosenholm 1 roser og violer

Romanen er inddelt efter de fire pigers synsvikler, plus synsvinklen fra en mystisk karakter, som man først i løbet af bogen forstår. Jeg syntes, alle fire piger var rigtig fine karakterer med hver deres personlighed og stemme. Kirstine er den forsigtige introverte pige, Kamille er den boblende, positive og altid venlige, Victoria er den rolige og medfølende, mens Malou er den usikre og hidsige. Da de også hver især har forskellige grene inden for magien, fungerer de også som læserens adgang til indsigt i alle grenene. Der er også et par drenge, som er interessante – og en regel om ingen kontakt mellem kønnene, som naturligvis er til for at blive brudt.

Roser & violer er rigtig flot skrevet. Sproget flyder fint og let, og siderne vender sig hurtigt. Jeg lyttede også til lydbogen på Bookmate løbende, og det fungerede som sådan OK, men der er typografiske detaljer såsom SMS-beskeder, der går tabt. Og så manglede der et kapitel på fire sider, hvilket var lidt forvirrende. Hvis fejl det er, ved jeg ikke.

Tematisk arbejder bogen med identitet, venskab og kærlighed. Tre meget typiske temaer for netop YA-genren, og temaer som fungerer rigtig fint i samspil med de fire pigers udforskning af magien og livet på en kostskole.

Så hvis du, ligesom jeg, også blev fanget af den fantastisk smukke forside, men har undret dig over, om Roser & violer nu også er en fantastisk bog indeni, så kan jeg forsikre dig om, at det er den!

– Mette