Engelsk litteratur

Helte af Stephen Fry

71137442_1441834679288034_689205297385832448_n

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Modtryk

Forfatter: Stephen Fry
Forlag: Modtryk
År: 2019
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 476
Genre: Skønlitteratur, Mytologi

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Men enkelte mænd og kvinder er begyndt at fæste lid til deres eget mod og deres egen forstand. Det er de mænd og kvinder, som – med eller uden gudernes hjælp – vover at gøre verden sikker for mennesket at blomstre i. Det er dem, der er heltene.” 

Hvor Mythos sidste år tog fat på den græske mytologi og de mange fortællinger om guderne og menneskerne, som mytologien rummer, har Stephen Fry med Helte fokuseret på, ja den græske mytologis helte og heltinder. Heri møder vi blandt andet Perseus, Herakles, Jason og Theseus, hvis farefulde færd og prøvelser vi følger. Hvordan Theseus med list besejrer Minotaurus, Jasons jagt efter det gyldne skind, og hvordan Perseus med lidt hjælp fra guderne får skåret Medusas hoved af, er blot nogle af de fortællinger, vi hører om.

Min anmeldelse er nok lidt farvet af, at jeg synes, den græske mytologi er yderst fascinerende. Det har jeg altid syntes, og som jeg nævnte i min anmeldelse af Mythosvar jeg også vild med oldtidskundskab i gymnasiet. Men det er nu ikke kun på baggrund af denne fascination, at Helte får 5 stjerner.

Det skyldes primært, at Fry er eminent til at fortælle. Og selvom det i princippet er en genfortælling af kendte historier, så formår han at gøre fortællingerne til sine egne. Dette gør han især ved at gøre historierne flydende og sproget både levende og humoristisk. Man kan virkelig føle Fry bag hver fortælling, når han giver heltene liv gennem deres sjove bemærkninger eller menneskelige tanker. Endnu engang bringer han karaktererne fra den græske mytologi til live med udtryk, man ikke kunne forestille sig dem bruge. Og humoren bliver på intet tidspunkt for meget, men balanceres med “alvoren” på bedste vis.

Frys fortællerstemme er charmerende og naturlig og bidrager til en rigtig god læseoplevelse, hvor man hurtigt sluger fortælling efter fortælling. Man kan tydeligt mærke, at Fry har hjertet med i fortællingerne, og at den græske mytologi fascinerer ham lige så meget (hvis ikke mere endnu) som mig selv.
Selvom der er henvisninger til Mythos, behøver du ikke at have læst den for at kunne læse Helte. Men jeg vil da klart anbefale at læse den også, ikke kun for at få et godt indblik i mytologien, men så sandelig da også for at læse hans vidunderligt sjove bemærkninger.

Det er på denne baggrund (plus min interesse 😆), at bogen får 5 stjerner. Og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i hans trilogi, og se, hvordan han får genfortalt Den Trojanske Krig og dens efterspil. Jeg er sikker på, at det bliver lige så spændende, levende og underholdende (selvom det er tragisk) som i de to andre.

– Camilla

Reklamer
Engelsk litteratur

If You Could See Me Now af Cecilia Ahern

64936840_629886667513927_4628650868663648256_n

Forfatter: Cecilia Ahern
Forlag: Harper
År: 2016, først udgivet i 2005
Sprog: Engelsk
Sidetal: 410
Genre: Chick-lit, romantik, fantasy, feel-good

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Love was one of those feelings that you could never control.”

Foråret har for mig budt på lidt læseoplevelser uden for de genrer, jeg normalt læser. Jeg har givet mig i kast med flere romantiske bøger, og selvom jeg ikke er stor fan af den genre, har der alligevel været nogle gode læseoplevelser iblandt. Da jeg fik anbefalet denne bog af Cecilia Ahern af en kollega, tænkte jeg med det samme, at jeg blev nødt til at læse den.

If You Could See Me Now handler om Elizabeth, der lever et meget stringent liv. Hendes søster lever et vildt liv, og Elizabeth har været nødt til at adoptere hendes 6-årige søn, selvom hun ikke føler sig særligt moderlig. Hun har ingen venner, og som følge af moderens forsvinden fra hendes liv, da hun var barn, er hun vokset op til at blive et meget kontrolleret menneske. Her kommer Ivan ind i billedet. Han er fuld af liv og eventyr, og bliver hurtigt en del af Elizabeth og nevøen Lukes liv. Han åbner Elizabeths øjne og for første gang siden barndommen, begynder hun at løsne op for kontrollen i sit liv. Men hvem er ham Ivan egentlig?

Jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt blev virkelig glad for denne bog. Den gør bare et eller andet, og selvom den egentlig tager nogle lidt store emner, som eksempelvis ensomhed, op, så gør den det på en så fin måde, at det ikke bliver for tungt. Handlingen er let og sød, og man kan på en eller anden måde ikke undgå at blive i godt humør af at læse bogen, selvom der også er triste scener. Foruden at være romantisk chick-lit lægger bogen sig også tæt op ad fantasygenren med et fantastisk element, jeg ikke vil afsløre her.

Fortællingen er virkelig medrivende, og man lever sig hurtigt ind i historiens univers. Man bliver interesseret i Elizabeth, og hvorfor hun er, som hun er. Men man bliver det så sandelig også i Ivan. Han er en virkelig elskværdig karakter på mange punkter, og en alle godt kunne bruge i deres liv, når alt virker trist og gråt. Jeg kunne genkende mig selv i Elizabeths karakter, hvilket i den grad forstærkede min indlevelse i historien. Hendes tendens til at sætte andre før sig selv, og den kontrol hun udstråler, var alt sammen noget, der vækkede genkendelse og fik mig til lige at stoppe op i min læsning og tænke over tingene. Karaktererne er ikke kun elskværdige, men også nogle dybt realistiske karakterer. De er godt skildret, og den måde Elizabeth langsomt løsner op for sin kontrol og stringente fremtoning er beskrevet virkelig godt.

Historien har en helt særlig munterhed og en følelse af håb over sig, der gør den perfekt til sommerlæsningen, eller til hvis man har behov for at læse en bog, der kan gøre en i godt humør. Der er det her underliggende budskab om, at vi ikke skal have så travlt. At vi skal huske at stoppe op og nyde de små ting, og at alt ikke behøver være så perfekt og poleret. Selvom der ikke er tale om et stort litterært værk med et flot sprog, opvejer Ahern dette med en opløftende historie, der har tre stærke elskværdige karakterer og et godt budskab. Og jeg kan varmt anbefale If You Could See Me Now.

– Camilla

 

 

 

 

 

Engelsk litteratur

Faldet af S. K. Tremayne

50980890_688392201558976_4919199376103964672_n

Forfatter: S. K. Tremayne
Forlag: Gads
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 357
Genre: Thriller, Mystik, Domestic noir, Psykologisk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kalder du mig hele tiden Kirstie, mor? Kirstie er død. Det var Kirstie, der døde. Jeg er Lydia.”

Tremaynes roman handler om ægteparret Angus og Sarah, der havde enæggede tvillinger. En tragisk ulykke slår den ene tvilling ihjel før bogens start. Parret vil starte forfra og flytter til et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø. Den overlevende tvilling begynder at udvise bekymrende og foruroligende adfærd og tanker, og samtidig smuldrer tilværelsen mellem hænderne på Angus og Sarah. Tog de fejl af, hvilken tvilling der døde? Og hvad skete der egentlig den dag?

Hold nu op! Plottet var skræmmende på en helt anden måde, end de typiske gysere jeg læser. Det var både foruroligende og skræmmende, og tanken om, at man som forældre kan have taget fejl af, hvilket et af sine børn, der faktisk døde, og hvilket der overlevede, er virkelig uhyggelig. Den overlevende datters adfærd sår tvivl om, om der er noget overnaturligt på spil, og flere steder begynder man faktisk at tro på det. Den dystre stemning blandet med et psykologisk aspekt og nagende tvivl er yderst effektiv.
Spændingen er stødt stigende allerede fra første side, og den tager læseren med gennem en masse suspense, tvivl og mistanker. Jeg forsøgte at gætte med og finde ud af, hvordan det hang sammen, hvilket ikke lykkedes mig før til sidst. Plottet er virkelig godt skruet sammen. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig over, hvor godt forfatteren fastholder den uhyggelige stemning og stigende spænding.

Fortællingen består af et indviklet net af løgne, usagte ting og halve sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at læseren også forvirres og ikke er sikker på, hvordan det egentlig hænger sammen, før hen mod slutningen. Derudover fortælles der gennem skiftende synsvinkler hos Sarah og Angus, hvilket binder fortællingen sammen, giver mere dybde og samtidig også bidrager til forvirring – men på den gode måde! Den er virkelig godt skrevet, og karaktererne har fået så meget personlighed, at man nemt følte Sarahs sorg og mistænksomhed, tvillingens forvirring og Angus’ vrede. Samtidig er det lykkes forfatteren at beskrive naturen og miljøet omkring familien på en fantastisk måde, så den er nem at forestille sig. Naturen er barsk og vild og komplimenterer fortællingen på bedste vis.

Faldet er velskrevet, spændende, skræmmende og fængslende, og det fortjener 5 stjerner. Selvom der er delte meninger om bogen, så synes jeg, at den helt klart er anbefalelsesværdig.

– Camilla

 

Engelsk litteratur

Mythos af Stephen Fry

43766936_318501622037435_1495804725419835392_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Modtryk

Forfatter: Stephen Fry
Forlag: Modtryk
År: 2018
Sprog: Dansk, oversat af Allan Hilton Andersen
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 419
Genre: Skønlitteratur, Mytologi

“Der er overhovedet ikke noget akademisk eller intellektuelt ved den græske mytologi; den er vanedannende, underholdende, lettilgængelig og forbløffende menneskelig.”

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

En af mine andre svagheder er græsk mytologi. Jeg er nok en af de få, der faktisk syntes, at oldtidskundskab i gymnasiet var spændende. Jeg er fascineret af den græske mytologi og dens guder og synes, at den er rigtig interessant. Hvilket da også er grunden til, at jeg ejer flere græske tragedier og Homers to store episke værker, Iliaden og Odysseen. Behøver jeg at nævne, hvilken Disney film der er en af mine yndlings? 🙂

Mythos starter ud med at skildre begyndelsen, hvordan verden blev skabt, guderne kom til og så menneskene. Det er nogle ret kendte fortællinger, som ligger til bunds for hele mytologien. Derefter genfortæller han både kendte og mindre kendte myter, om mennesker med for meget hybris, guder, der føler sig forsmået, forvandlinger, ønsker, der tages for bogstaveligt og meget andet. Nogle af de store myter er udeladt for at give plads til de mindre. Eksempelvis hører man ikke om Herakles.

Noget af det, jeg er helt vild med ved denne bog, er Frys måde at genfortælle myterne på. Det er ikke kedeligt eller blot gengivelser af gudernes handlinger. Fry gør det på sin helt egen måde og gør guderne både levende og menneskelige ved blandt andet at have digtet morsomme dialoger og brugt udtryk, man ikke kunne forestille sig en gud bruge. Nogle af de sjoveste er helt sikkert dem med Hermes, der timer efter sin fødsel stjæler køer fra Apollon for at lave en lyre, og samtidig fyrer nogle humoristiske sætninger af.

Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse. Fry kommer vidt omkring mange myter, og det betyder også, at han ikke kan gå helt i dybden med dem alle. Men jeg synes ikke, det gør noget, fordi fortællestilen tager læseren med på en rejse til forsvundne antikke tider og fascinerende guder og gudinder. Undervejs indskyder Fry nogle sjove bemærkninger, og man kan virkelig mærke, at han har hjertet med i genfortællingerne, fordi han på en måde får gjort dem til sine egne. Mange af myterne er mærkværdige og til tider ret voldsomme, og Fry lader det komme til sin ret. Han forsøger ikke at gøre det pænt, men gør i stedet opmærksom på det mærkelige og voldsomme gennem sine kommentarer. Eksempelvis Athenes fødsel, der er alt andet end traditionel, eller hvordan Zeus på de mest underlige måder får gjort en masse kvinder gravide.

Mythos minder en smule om Gaimans Norse Mythology. Begge bøger genfortæller de gamle myter på en moderne måde til et moderne publikum, uden at fjerne dem fra deres originalitet. Jeg kunne også rigtig godt lide Gaimans bog, men jeg synes, at Fry får gjort det på en langt bedre måde, hvor hans egen stemme tydeligt skinner igennem, og hvor guderne og gudinderne legemliggøres i højere grad. Og se da lige den forside!

– Camilla

 

 

Engelsk litteratur

The Book of Dust #1 La Belle Sauvage – af Philip Pullman

bookofdust

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Alfred A. Knopf
År: 2017
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 449
Genre: Fantasy

Stjerner:  ⭐⭐⭐ 1/2

Pullman besøger efter 22 år igen universet fra trilogien His Dark Materials. Denne serie, The Book of Dust, er en tilføjelse til den originale serie og er den første i en ny trilogi, der lover både at vise begivenheder fra Lyras barndom før serien og hendes voksne liv efter.

Den første bog, La Belle Sauvage, følger den unge dreng Malcolm Polstead, der bliver indblandet i politisk spionage og ender i centrum for jagten på det profeterede barn Lyra. Han bliver hendes beskytter, idet de, midt i tidens frygteligste oversvømmelse, flygter fra det religiøse CCD i Malcolms trofaste kano.

Bogen vil jeg sige er opdelt i to dele: Den første inden oversvømmelserne, den anden under.

I den første del følger vi Malcolms hverdag, hvor han går i skole, hjælper sin mor og far på kroen, sejler på floden i sin kano og regelmæssigt besøger nonneklostret på den anden side af floden. Det er under et af disse besøg at han møder lille baby Lyra. Under en af Malcolms sejlture overværer han noget, som han ikke skulle have set og finder en genstand, som leder ham til at blive indviklet i store politiske intriger. Herefter går det gradvist op for ham, at der er noget specielt ved den lille baby. Der er mange vigtige mennesker, som vil have fat i hende og hun må beskyttes. Nonnerne gør det godt, i hvert fald indtil floden løber over og alt ender i kaos.

Her starter anden del af bogen som kort fortalt går ud på at Malcolm, en køkkenpige ved navn Alice og Lyra forsøger at overleve ude på det vilde vand, og aflevere Lyra til det ene sted, de tror, hun vil være i sikkerhed.

Karaktererne er nemme at holde af og udviklingen af Malcolms og Alices forhold fungerer rigtigt godt, men der er ikke mange personer, der ellers får plads til at udfolde sig. Jeg kunne virkelig godt lide Hannah, som er spion og læser af Alethiometeret og som Malcolm interagerer med i første del af bogen. Hun er dog ikke med særligt meget i anden del og man glemmer hende derfor lidt. Måske hun kommer igen i de næste to. Udover organisationen CCD, som er den overordnede antagonist for serien, har bogen sin egen skurk i form af den mentalt forstyrrede Bonneville, der ingen hæmninger har i sin jagt på Lyra. Han fungerede som antagonist og er interessant og skræmmende, men fordi jeg har læst den originale serie er det svært rigtigt at føle spænding, når han haler ind på vores hovedpersoner.

Sproget flyder som altid godt hos Pullman og jeg kunne især godt lide, når han specificerede, hvordan Malcolm og de andre drenge i skolen udtalte mere komplicerede ord forkert. Det gav en større grad af ægthed og indlevelse i Malcolm som en ung dreng.

Temaerne om religion, modenhed og identitet fyldte meget i His Dark Materials, hvorimod jeg ikke synes denne bog får lov at udfolde sig på samme måde. De tre temaer er der naturligvis stadig, men der er ikke noget nyt i dem. Historien er langtrukken og det er tydeligt, at denne bog er nummer et i en serie og ikke en bog, der skal stå alene. Der er mysterier, som tages op, men ikke svares på og måske et dybere tema skal findes der. Det langsomme plot og manglende dybde i temaerne er også grunden til at jeg kun giver bogen 3 en halv stjerner, men som led i trilogien er den svær at bedømme, før de næste to er læst.

– Mette