Dansk litteratur

Fortællinger fra Døden 2: Døden lyver aldrig af K. L. Berger

døden lyver aldrig

Reklame for Bookmate

Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sidetal: 352
Lydbogs længde: 8:39:04
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Raven og Zeph er endt i Helvede og må finde en vej ud derfra hurtigst muligt. Dommedag er på vej, og der er ingen tid at spilde. Nye sandheder kommer frem, og en ældgammel profeti vidner om, hvad der er i vente, men hvem kan Raven egentligt stole på? Og hvordan skal profetien forstås?

Så fik jeg endelig læst anden bog i trilogien Fortællinger fra Døden, denne gang med hjælp fra lydbogen fra Bookmate. Jeg er egentlig ikke særlig god til lydbøger, men det gik fint, især med bogen liggende ved siden af.

Døden lyver aldrig fortsætter, hvor forrige bind slap, og formår virkelig at styrke historien, som startede i Sjælehenteren. Jeg skrev i anmeldelsen af første bog, at jeg gerne havde set mere af sjælehenterne og deres opgaver, hvor dæmoner og engle forsøger at høste sjælene til deres sider. Det får vi desværre stadig ikke, men til gengæld har historien denne gang et bedre fokus, som gør, at jeg ikke føler, noget vigtigt bliver passeret let henover. I stedet fokuseres der på Raven og Zeph, samt den tredje synsvinkel, Dahlia, der får sin intro her i bog to. Flowet er bedre i denne bog, da tempoet sættes ned, og Raven og Zeph får lov til at udfolde sig mere. Dahlia kunne jeg også ret hurtigt lide.

Der sker egentlig ikke så meget plotmæssigt, da det mest handler om at samle alle de vigtigste spillere til finalen i tredje bog, men alligevel rykkes karaktererne en del. Hemmeligheder afsløres, nye mysterier dukker op, og jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere spændende blev det. Jeg er fortsat rigtig glad for Zephs synsvinkel, og det var interessant at se ham i Helvede sammen med dæmonerne. Raven får mere dybde og personlighed, samt en lille følgesvend, en dødling hun navngiver Ash. Jeg synes, de var mega nuttede sammen! Dahlia er en bogorm, der ihærdigt forsøger at blive skytsengel, og selvom hun ikke altid er lige likeable, så bliver det også spændende at se, hvad der videre sker for hende. Døden og Lucifer, som jeg også godt kan lide, kommer lidt i baggrunden, men var skønne, når de var der.

Sproget og skrivestilen er frisk og moderne med en god portion humor. Da rigtig meget af personernes personlighed skinner igennem i deres indre tanker, var det lidt svært med lydbogen helt at være sikker på, hvornår noget var tanker og hvornår det var tale, men så var det godt, jeg havde den trykte bog.

Så hvis du, ligesom jeg, ikke var helt solgt med Sjælehenteren, så kan du roligt læse videre. Eventuelt som e-bog eller lydbog her: https://da.bookmate.com/books/OnukapAU?dscvr=top_result

Jeg skal i hvert fald nok få fat i sidste bog en dag, for den cliffhanger var lidt ond!

– Mette

 

Dansk litteratur

Sortedammens hemmeligheder – Djævlepassagen del 1 af Karen Inge Nielsen

sortedammenbillede kopi.JPG

Forfatter: Karen Inge Nielsen
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 425
Genre: Fantasy, Horror

Stjerner:⭐⭐⭐ en halv

Marcus skal flytte til Jylland med sin mor og bo på en herregård midt ude i ingenting. Han hader det, og det hjælper ikke at både lærer og elever på hans nye skole bliver ved med at insistere på at Herstedholm, hvor Marcus bor, blot er en ruin. Men fortiden spøger på Herstedholm og noget ondt og djævelsk er ved at vriste sig fri – igen.

Hvis man er til det mere horroragtige fantasy er denne bog et godt bud. Djævlen, dæmoner, ofringer, hjemsøgte ruiner og mysterier. Der er det hele. Men desværre følte jeg, at det blev lidt langtrukkent, og så passer den slags måske heller ikke helt min personlige smag.

Bogen har passager, der er adskilt mellem fortid og nutid. På den ene side er det rart, da man som læser kan følge med i, hvad der sker af mystiske hændelser i fortid og nutid og prøve at koble dem sammen. Men på den anden side ville det have været mere spændende, hvis vi kun havde fulgt Marcus. Så vi kunne opleve mystikken gennem ham alene og finde ud af fortiden sammen med ham og hans nye klassekammerat Kira. I stedet sidder jeg som læser og venter på, at de to finder frem til alt det, jeg selv ved, fordi jeg har læst om fortiden gennem Elviras synsvinkel i fortiden.

Noget andet der trak ud var Nicklas’ synsvinkel. Han er også en ny klassekammerat, men er den type, der skal spille smart overfor læren og mobber andre. Jeg synes, der er alt for mange kapitler med ham uden at han flyttede sig på nogen måde. På den anden side kan jeg godt lide moren, Pernille. Det er dejligt, at hun får lov at være sin egen person og får sin egen synsvinkel, men synd at hun glemmes lidt igen, da Marcus og Kira tager over. Marcus er irriterende, men kun indtil han får Kira at spille op mod. De to fungerer rigtig godt sammen, med Kiras mod og Marcus’ forsigtighed.

Jeg elskede detaljen med det sønderjyske hos en af karaktererne og var lidt stolt over, at jeg forstod det hele. Der er desuden gode beskrivelser af både miljø og natur, samt det uhyggelige og klamme. Det hele træder klart frem for mig. Især var jeg grebet af ritualerne og djævlens besættelse af mennesker.

Alt i alt er det en velskrevet fantasyroman, men det er bare ikke lige min kop te.

– Mette