Dansk litteratur

En som os af Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard

79334517_419329235610509_741000996657823744_n

Reklame for Bookmate

Forfatter: Josephine Kuhn & Nanna Hovgaard
Forlag: Gyldendal
År: 2019
Sidetal: 125
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Det var første gang, jeg oplevede, at skam og forkerthedsfølelser får næring, når der ties, men mindskes, når der bliver talt.”

De to unge kvinder bag podcasten Fries Before Guys tager i bogen En som os fat på de svære emner. Emner om at føle sig forkert, føle sig mindre værd end andre, og hvordan vi selv er med til at fastholde os i den vante konstruktion af, hvordan vi bør være.

Jeg har længe hørt godt om deres podcast og tænkt på, at jeg skulle få taget mig sammen til at høre den. Da jeg så deres bog på Bookmate, så jeg det som en oplagt mulighed for at finde ud af, hvem de var, og hvad jeg eventuelt kunne forvente af deres podcast. Jeg har hørt, at de i deres podcast er hudløst ærlige og ikke er bleg for at sætte de store emner under lup. Det er også tilfældet med deres bog, der på en eller anden måde er dejligt befriende. Nogle gange kan man dog godt sidde tilbage med følelsen af, at man uden tilladelse sniger sig til at læse i en anden persons dagbog.

De sætter ord på de tanker og følelser, man selv går rundt med, og får samtidig slået fast, at det er helt normalt at tænke de tanker, og at man ikke er alene. Det var rart at læse, at man ikke nødvendigvis er den eneste, der går rundt med forkerthedsfølelser, som de kalder det. De sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi opfatter os selv og andre, og hvordan vores billede af den perfekte kvinde er konstrueret af vores omverden og medierne. Det perfekte er noget uopnåeligt og unødvendigt at stræbe efter, fordi det er retoucheret af medierne. Det er blot glansbilleder, der kun får os til at få det dårligere med os selv. Essensen af dette kunne jeg ikke lade være med at sammenholde lidt med Hella Joofs Papmaché-reglenhvori hun pointerer, at vi skal lade være med at stræbe efter at være den STE til alt, men være glade for det, vi er gode til, og det vi har.

En som os siger de stop til en perfekthedskultur, der er løbet løbsk. Dette gør de gennem personlige fortællinger, digte, deres messenger-samtaler og dagbogsuddrag, der alle har til formål at sætte ord på deres inderste følelser, deres skam og meningerne om, at vi skal det perfekte billede til livs. Tonen er bramfri og ærlig, og sproget heri er levende og hverdagsagtigt. Det er skrevet som en samtale mellem de to, ja nærmest som en podcast. Denne blanding bliver dog til tider forvirrende og for meget til mig. Kapitlet om onani blev også en lille smule for ærligt for mig. Jeg er et meget privat menneske, og historierne om deres fantasier, onanimønstre, og hvad de ellers har prøvet i den retning, blev slet og ret for grænseoverskridende og udbasunerende til min smag. Men kudos for at turde sætte ord på det og dele det med både lyttere og læsere!

En som os er en vigtig bog, der forsøger at mindske skam og forkerthedsfølelser ved at tale ærligt om dem. Bogen åbner læserens øjne op for de problematikker, som unge mennesker kæmper med, og sætter tankerne igang. Bogen får 3 stjerner af mig. Jeg synes, at de to unge kvinder har fat i noget ved at belyse de tunge og vigtige emner på en ærlig og personlig måde. Men selve udførelsen heraf falder ikke helt i min smag, og jeg tror, at indholdet vil passe meget bedre som podcast (hvilket også er tilfældet). Skulle du have lyst til at læse Josephine Kuhn & Nanna Hovgaards tanker, kan den læses her: https://da.bookmate.com/books/bmha8gnD

– Camilla

Dansk litteratur

Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling af Hella Joof

75640695_2443834119162948_2890919075070869504_n

Reklame for Bookmate

Forfatter: Hella Joof
Forlag: Gyldendal
År: 2016
Sidetal: 117
Sprog: Dansk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Man skal drysse glimmer på, hver gang der sker noget godt, og stille det på kaminhylden.”

Jeg har længe gerne ville læse Hella Joofs Papmaché-reglen, så da Bookmate tilbød et gratis abonnement, så jeg det som en oplagt mulighed for endelig at give mig i kast med bogen. Min oprindelige plan var at høre bogen som lydbog, men jeg måtte hurtigt indse, at jeg ikke dur til det. Jeg mister hurtigt koncentrationen og får slet ikke samme oplevelse, som når jeg selv læser. Heldigvis kunne jeg også finde bogen som e-bog derinde.

Det er ikke sidste gang, jeg benytter mig af Bookmate. Udvalget er bredt og varierende, så der er noget for enhver smag – og der er da også mange flere, jeg gerne vil udforske!

Papmaché-reglen handler i bund og grund om livet, og de spilleregler som livet har. Hvordan vi bør værdsætte det, vi allerede har, og være taknemmelige. Hvordan vi af pli og venlighed bør gøre veninden opmærksom på, at hun har birkes mellem tænderne, eller hvordan vi bør sætte pris på den grimme hjemmestrikkede sweater som bedstemor Birte med et stort smil overrækker til jul. Den indeholder 25 små regler, som livet kan (og burde) leves efter med små anekdoter fra Hellas eget liv.

Af skønne regler kan eksempelvis nævnes:

Glimmer-reglen. Denne regel handler egentlig om, at vi skal huske de gode oplevelser her i livet. Selv de helt små. Det, der gør os glade, skal have lidt ekstra glimmer og stilles til frit skue på kaminhylden (hvis man har sådan én), så man bliver mindet om disse oplevelser.

Pizza-reglen. Hvorfor nøjes, hvis du kan gå efter det, du gerne vil have? Når du bestiller pizza, vælger du jo den, du helst vil have – hvorfor så ikke også gøre det i alle henseender?

Bage-reglen. Bare fordi ingen andre melder sig til den sure tjans, behøver du heller ikke gøre det. Det afføder bare negativitet, når du gør det, fordi ingen andre gider. Så hellere være glad!

Og måske endda den vigtigste (i min optik) af dem alle Den STE-regel. Lige fra barnsben af får vi at vide, at vi skal være den STE af et eller andet, hvad end det er den klogeste, sødeste eller smukkeste. Accepter i stedet, at du ikke kan være den STE af alt og sæt pris på det, du så er.

Bogen er ligetil med et levende og let sprog, hvor Hella Joofs fortællerstemme flyder derudaf og river læseren med på en underholdende og lærerig rejse gennem oplevelser, man nemt kan nikke genkendende til. Selvom det egentlig er en lidt tankevækkende bog, så er reglerne krydret med en god portion humor og uhøjtidelighed, så det ikke bliver alt for tungt og belærende. Mens man læser, kan man næsten mærke Hella Joof bag hvert enkelt bogstav.

Papmaché-reglen er en sprudlende og sjov bog om livet med alt, hvad det indebærer – og hvis du synes, at livet er lidt for træls, eller du på en eller anden måde har brug for livsråd, så vil jeg anbefale dig at enten læse eller lytte til denne.

Den kan læses her https://da.bookmate.com/books/bgZDU26b

Og husk det nu – glimmer på og op på kaminhylden ✨✨

– Camilla

 

 

Dansk litteratur

Manden der glemte sig selv af K. B. Assenholm

manden der glemte sig selv.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren

Forfatter: K. B. Assenholm
Forlag: Books on demand
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 137
Genre: Humor

Stjerner: ⭐⭐

Arne er en ret almindelig mand. Han har et almindeligt job, han har en kone og tre børn, han har en plat humor og en umættelig trang til hotdogs og søde sager. Men han har også en hemmelighed. I sin fritid gør han lokalområdet mere sikkert som helten BatArne.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om den her bog. Det er meningen, den skal være humoristisk, men jeg fandt den ikke særlig morsom. For det meste var den bare plat. Men humor er subjektivt, så derfor er det svært at bedømme den. Hvis du er til pruttejokes og plat far humor, kan det da godt være, at den her bog er noget for dig. Men jeg begyndte ret hurtigt at blive træt af det. Træt af Arne, der ofte virker ret selvcentreret, til trods for at han jo netop prøver på at hjælpe til som superhelt.

Handlingen følger Arne, der har det her hemmelige alter ego, som egentlig bare er ham selv i et flagermuskostume, der jagter, hvad han tror er forbrydere. Han elsker også at fyre dårlige jokes af og at fyre medarbejdere som en dårlig joke. Både for-sjov-fyringen og mordet af en kat var øjeblikke, hvor jeg stærkt overvejede om folk med så dårlig humor virkelig eksisterer. I løbet af historien går det da også mere og mere op for Arne, hvor underlig han er. Det er sgu ikke normalt at klæde sig ud og jagte romkugletyve, mens man lyver overfor konen om, hvor man har været. Arne har nok lidt en midtvejskrise egentligt. En meget mærkelig en af slagsen.

Der er ikke så meget at sige om karaktererne, da Arne er den eneste, der har noget karakter. De andre er bare kone eller barn eller kollega eller nabo. Der er ikke rigtig nogen dybde i dem, men bogen handler jo også om Arne og er kun på 137 sider. Der kommer åbenbart en efterfølger, men hvad den skal handle om, er mig en gåde.

Manden der glemte sig selv er ikke lige en bog for mig, men måske for dig, hvis du bare gerne vil have en kort, letlæst og (muligvis?) sjov læseoplevelse om en midaldrende mand, der leger helt i sin fritid og synes, pruttepuder er noget af det sjoveste, der findes.

– Mette

Dansk litteratur

Pigen som ikke var der af Nick Clausen

74537610_2450017605268929_1446005975487086592_n

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Facet

Forfatter: Nick Clausen
Forlag: Facet
År: 2019
Sider: 276
Sprog: Dansk
Genre: Ungdomsroman, Gys, Spænding

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Far”, siger Andy. Hans stemme skælver. “Jeg tror, Rebekka er forsvundet.””

Og med det, er handlingen ligesom sat.

Pigen som ikke var der handler om Andy, hvis lillesøster en dag forsvinder. Han forlader hende kun kort for at gå på biblioteket på vej hjem fra skole, og da han kommer ud igen, er hun pist væk. Andy har skyldfølelse, mor er ikke længere mor, og ingen vil lytte til ham, når han siger, at han hørte en banken fra en gul varevogn den dag, søsteren forsvandt. Det går hurtigt op for Andy, at hvis Rebekka skal findes, så er det op til ham at gøre det. Heldigvis finder han en højst mærkværdig ven på biblioteket, der hjælper ham i hans søgen efter søsteren.

Hold. Nu. Op. Der er fart over feltet i denne roman, hvor siderne nærmest vender sig selv, og læseren efterlades helt ude på kanten af stolen med hjertet oppe i halsen. Jeg var revet med fra starten af, godt underholdt hele vejen og sad tilbage med en følelse af en vellykket fortælling, efter sidste side var vendt.

Clausen udfolder stille og roligt handlingen, hvor spændingen stødt og sikkert opbygges, mens uhyggen ligger og ulmer i baggrunden. Tempoet er hurtigt på den helt rigtige måde, hvor der ikke spildes tid på en masse unødvendigt. Der i stedet fuld fokus på handlingen og kapløbet med tiden for at finde Rebekka, inden det er for sent. Det fungerer også rigtig godt med de to kapitler fortalt fra henholdsvis Andys synspunkt og Rebekkas, for til sidst at skifte mellem de to i tredje kapitel. Det giver et godt indblik i, hvordan de hver især oplever det, og hvad de tænker, hvilket giver fortællingen en god dybde.

Bogen er spændende og velskrevet med et let og flydende sprog, hvor de to hovedkarakterer virkelig får lov til at skinne igennem. Hvor stædig Andy er i sin søgen efter Rebekka, og hvor ihærdigt hun forsøger at stikke af fra sin kidnapper. Handlingen giver også et godt indblik i søskendekærlighed, og hvordan søskende nogle gange kan gå fra at hade hinanden det ene øjeblik til ikke at kunne undvære hinanden det næste. Det er både realistisk og godt fortalt.

Jeg kan godt lide Clausens fortællestil, og hvordan han opbygger historien. Og jeg er især vild med den stilfærdige uhygge, der hele tiden spøger i baggrunden. Uhyggen i denne fortælling er ikke så meget i form af monstre og spøgelser, men mere i forhold til at være blevet kidnappet og spørgsmålet om, hvorvidt man nogensinde kommer hjem igen. Her synes jeg især også, at historien kan noget og flot skildrer både Andys og Rebekkas følelser, tanker og handlinger i den forbindelse.

Dette er første gang, jeg har stiftet bekendtskab med Nick Clausens forfatterskab – men det er bestemt ikke sidste gang. Pigen som ikke var der er medrivende, interessant og velfortalt, og jeg kan varmt anbefale den. Selvom bogen er stilet mod en yngre læser, synes jeg sagtens, at et ældre publikum kan nyde godt af historien. Særligt hvis du er vild med spænding og ulmende uhygge.

– Camilla

Dansk litteratur

Bjergtaget 2: Smagen af aske af Sidsel Sander Mittet

72600886_2627127554006779_2859789233713840128_n.jpg

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 396
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Erkendelsen fyldte min mund med en fad smag. Som om jeg havde spist aske.”

Bjergtaget 2: Smagen af aske fortsætter, hvor Og de blev lokket slutter med Johannes i elvernes rige og Sigrid og Aslak på flugt med Askatla og Alawin. Mens Johannes prøver at overleve blandt elverne og stadig holde fast i sig selv, forsøger Sigrid at forstå, at hun både er menneske og elver, alt imens Askatla kæmper for at genvinde sin styrke. Men de interne magtkampe mellem elverne spidser til, og snart befinder vores hovedkarakterer sig igen midt i kampene, hvor de hver især må sande, at tingene ikke helt er, hvad de giver sig ud for.
Som hovedpersonerne dykker længere ned i deres fortid, spindes overtro og virkelighed sammen til en fortælling om at finde sig selv, kampen mellem godt og ondt og venskabets værdi.

Ligesom i første bog fortælles historien skiftevis fra Johannes’, Sigrids og Askatlas synvinkel, hvilket giver en afrundet historie. Idet man får lov til at dykke ned i historien fra både et menneskes, en elvers og en fra begge lejres synsvinkel, giver det et større indblik i historien, og hvad der hver især driver dem. Derudover giver dette også en større forståelse for hver karakter. På trods af at hver fortællers kapitler går i forskellige retninger med uventede overraskelser, forbindes de alligevel på fineste vis til sidst. I takt med at karaktererne overraskes og indser, at det, de troede, ikke helt er sådan alligevel, så går det også langsomt også op for læseren, at der er andet og mere på spil.

Situationen og problemerne spidser stødt til og efterlader læseren på kanten af sædet. Spændingen fastholdes hele bogen igennem, og jeg var fanget fra start til slut, mens jeg spændt ventede på, hvad der nu skulle ske. Folkeviserne danner endnu engang grundlag for handlingen, hvilket er en rigtig fin tilføjelse, der giver historien dét ekstra. Det er især den uforfinede brug af folkeviserne og de mytiske figurer, jeg er vild med, og som adskiller denne serie fra andet litteratur. Her romantiseres elverne ikke og fremstår ikke som noget, de ikke er, men for lov til at være skræmmende, skarpe og anderledes end menneskene. Det giver dem også en helt anden karakter, der klæder historien.

Karaktererne har psykologisk dybde og udfoldes langt mere her i bog to, hvor vi følger deres udvikling og kamp for at forene deres modstridende sider og holde fast på sig selv i en kamp de, uden at ville det, er blevet en del af. Og det er lige så interessant og levende som i første bog, hvis ikke mere endnu.

Smagen af aske har et godt flow, hvor sproget og handlingen flyder. Der er ingen tvivl om, at Mittet kan skrive, og hun gør det på en helt særlig, medrivende måde, der er misundelsesværdig. På trods heraf lander jeg på 4 stjerner, og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. For bogen er spændende og karaktererne levende, alligevel følte jeg mig ikke blæst helt bagover.

Hvis du leder efter interessant dansk fantasy, synes jeg, at du bør stifte bekendtskab med Bjergtaget-serien.

– Camilla