Dansk litteratur

Panteon-sagaen 4: Den Tiende Trone af Boris Hansen

panteon4 1

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2018
Originalsprog: Dansk
Sidetal: 651
Genre: fantasy, science-fiction

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Så er afslutningen på Panteon-sagaen læst. Det var vemodigt og med blandede følelser, at jeg fik slugt den sidste del af den episke sci-fi/fantasy historie. Alt i alt var det en fantastisk rejse, som jeg kun kan anbefale jer alle også at tage på.

**Spoilers for de tre forrige bøger! Især bog 3!**

 

Lucas rejser tilbage. Tilbage til før tragedien. Tilbage til før blodet flyder i Empyria og han ser sine venner dø.

Men er det nok?

Da vi allerede har oplevet de første par scener før, må jeg indrømme at jeg læste hurtigere end normalt for at komme til det nye. Var spændt på om det ville lykkes at redde dem alle og hvad næste skridt ville være. Vecra ville jo stadig være løs. Og Tarvalis ville stadig kæmpe for sin sag.

Da vi når til alt det nye er præmissen nu vendt på hovedet. Det er denne gang engle og guder, som besøger vores verden og ikke omvendt. Det er ret sjovt og kunne være en ide til en hel bog for sig.

Det meste af Den tiende trone går med at lægge planer, gemme sig, flygte og kæmpe, og den slags er jeg desværre ikke fan af i for store mængder. Men hvis man er til action, så er der helt klart noget at glæde sig til.

I stedet er jeg mere interesseret i de øjeblikke, hvor hemmeligheder afsløres og karaktererne udvikles. De fleste hemmeligheder er efterhånden ude i lyset, men både Saida og især Lucas og Cassandra gennemgår fængslende forvandlinger. Det er også fascinerende at lære guderne lidt bedre at kende og se dem agere i menneskelige skikkelser. Og jeg er glad for at de altid er i en gråzone i historien. Der er både godt og dårligt ved at have guder til at regere en verden.

Men tilbage til Lucas og Cassandra. Bogen er inddelt i tre dele, og det er tredje del, som løfter bogens niveau for mig. Cassandra står med en stor opgave, som måske viser sig at være for stor, og Lucas skal tage det ene forfærdelige valg efter det andet. Lige da det hele ellers ser ud til at ende godt. Det er hjertevridende og får pulsen op og øjnene til at stikke på samme tid. Det er sådan et plottwist skal laves! Så jeg er meget imponeret og glad for slutningen af sidste bog, selvom starten var lidt for actionheavy til mig.

I forhold til det store spørgsmål om nogen dør… Så er svaret ja, men ikke så mange, som jeg frygtede! Der er en fin balance. Scenerne er medrivende, og ja, jeg fældede da en tåre eller to.

Tematisk er der fokus på gråzonen. På hvordan intet er entydigt godt eller ondt, rigtigt eller forkert. Nogle gange er der bare ikke det helt rette valg. Nogle gange ender det med død.

Det er svært at skrive slutninger. Faktisk er det den del jeg selv har størst problemer med, når jeg skriver. Men Boris Hansen gør det godt og jeg er så klar på at læse med igen næste gang.

– Mette

Reklamer
Litterære events 2018

Esbjerg fantasyfestival 2018: dag 2

fantasyfestivalstuff

Dette blev mit udbytte fra festivalen !

Anden dag på fantasyfestivalen startede med et oplæg fra Boris Hansen om at slutte sin serie Panteon-sagaen og sige farvel til alle karaktererne. Det var spændende og relevant for mig, da det helt klart er det jeg er dårligst til, når jeg selv skriver. Jeg har altid problemer med slutningen. Boris fortalte, at han havde plottet planlagt fra start af, altså allerede inden han begyndte på første bog i serien, men at en slutning er mere end det. Der er mange tråde og mange karakterer man egentlig siger farvel til måske allerede i de første kapitler af sidste bog, fordi man ikke ser dem igen senere i bogen.

Han talte også om, hvad han havde lært og hvordan han ville ændre eller huske på nogle ting i sine fremtidige skriverier. Især var det morsomt at læse de vrede kommentarer fra læsere, som ikke havde forstået, at serien skulle have fire bøger og ikke var en trilogi. De var ret sure over slutningen i bog 3 og hvis du har læst bogen forstår du dem nok også godt! Men heldigvis er der fire og jeg har allerede smuglæst lidt i den sidste.

Herefter var der signering med Nanna Foss og Boris Hansen, hvor jeg fik den nye Panteon 4 signeret. Desværre ejer jeg endnu ikke Spektrum, så en signering af Nanna må blive en anden gang.

Så blev der tid til endnu en lille runde rundt blandt standene og et enkelt stykke gratis VIP kage sponsoreret af en ven fra Gyldendal Ung.

Næstsidste event var igen med Boris og Nanna, der havde planlagt et freestyle panel, hvor publikumsstemmer og tilfældighed bestemte, hvad de skulle snakke om. Det fungerede rigtig fint og de kom ind på emner som hinandens do’s and don’ts, hvordan de testlæser for hinanden og deres brug og undgåelse af klicheer.

boris og nanna

Sidste event på planen var fantasyquizen, som jeg desværre kom for sent til at være på hold med Regitze fra Bookishloveaffair, som aftalt, men hun endte med at vinde med sin nye partner, så jeg tror alt er forladt! Jeg havde glemt en kuglepen, så jeg kunne ikke rigtig være med, men talte mit holds point alligevel og vi endte på 17. Rimelig okay, når vinderholdet vandt med 21 rigtige ud af 31.

Alt i alt var det to daglige dage i fantasygenrens tegn og jeg kan helt klart anbefale at tage med en anden gang, hvis du, som jeg, har en forkærlighed for denne fantastiske genre.

-Mette

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 3: Panteons Prøve af Boris Hansen

panteon 3 billede 1

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2018
Originalsprog: Dansk
Sidetal: 947
Genre: fantasy, science-fiction

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

Tredje og anden sidste bog i Panteon-sagaen Panteons Prøve blev så lang at forlaget Tellerup måtte dele den op i to bind, men det mærker man slet ikke, når siderne nærmest vender sig selv. Der sker hele tiden noget. Sandheder afsløres, mens nye spørgsmål dukker op.

Universet i Panteon-sagaen formår stadig her i tredje bog at blive udvidet, hvilket skaber bedre indlevelse og større troværdighed. Jeg elsker at vi møder enkelte karakterer, som virker som hovedpersoner i deres egen historie og som vi på en måde ligeså godt kunne have fulgt i stedet for Lucas og Cassandra.

Strukturen er, som i de tidligere bøger, med kapitler tildelt de karakterer vi normalt følger, men denne gang er der også afsat sider til Tarvalis. I de afsnit hører vi hans ord til guderne ved Panteons Prøve. At det er opdelt og kommer løbende fungerer godt. Hvis hele talen blev dumpet til læseren på én gang ville det være en tung omgang eksposition, men på den her måde pirres læserens nysgerrighed og man kan løbende stykke fortidens og nutidens handlingsforløb sammen.

Saidas plot med blodenglen tager til og vi kommer til nogle spændende steder i undergrunden. Mehmet og Julias plotdel starter ud med nogle virkelig creepy, nærmest horror agtige kapitler og efterfølgende flettes deres side af historien mere og mere ind i fantasydelens. Vi får endelig indblik i Cassandras fortid og det var ventetiden værd. Jeg vil selvfølgelig ikke spoile, men det udvidede hendes person rigtig fint og gjorde at jeg bedre forstår og kan lide hende nu end tidligere.

Den lurende konspiration afsløres endelig – og selvom jeg havde lidt på fornemmelsen, hvor vi var på vej hen, var der stadig en del der overraskede mig. Og jeg elsker den gråzone der er, hvor det ikke er så ligetil at sige, hvem der har ret og er de gode eller hvem der er de onde.

Slutningen og optakten til slutningen har næsten brug for sin egen anmeldelse. Der er fart på, der er twists og tårer og ja naturligvis ender vi på en ond cliffhanger!

-Mette

 

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 2: Akkanas gåde af Boris Hansen

akkanas gåde billede 2

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 593
Genre: Fantasy, Science-fiction

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

Anden bog i Panteon-sagaen levede op til mine høje forventninger. Jeg læste bogen med et meget analytisk blik, da jeg brugte serien som en del af mit specialeprojekt, så det har gjort oplevelsen lidt anderledes. Jeg undersøgte fantasygenrens måde at verdensopbygge og sammenlignede Panteon-sagaen med Harry Potter og His Dark Materials. Og jeg må sige at der var en hel del udvidelse af universet i Akkanas Gåde! Og jeg elsker det. Panteon-sagaen har en sammensat og troværdig verden, både på den ene og anden side af portalen, og de mange lag og hemmeligheder gør bogen til en rigtig page-turner.

Vi følger stadig Lucas på sin jagt efter Cassandra, og følger Saida i hendes kapitler, men i Akkanas Gåde får også Mehmet, Julia og science-fiction delen af serien mere plads. Det var en sjov blanding af kapitler frem og tilbage mellem verdenerne, men det fungerer. Det føles aldrig rodet eller forkert, da temaerne afspejler hinanden virkelig godt. Og verdnerne måske er mere knyttede end man først tror.

Jeg elskede at der var så mange mysterier. Hvor er Mardelus? Hvad gemmer der sig nede under Empyria? Hvad er svaret på Akkanas gåde? Hvorfor bliver de hjemløse kidnappet? Og især sidste kapitel hos Mehmet får det til at krible i mine fingre efter næste bog.

Jeg kunne godt lide Mehmets karakterudvikling og håber på at se mere af den slags – også hos de andre. Ron er lidt på vej, Lucas forsøgte, men blev hevet tilbage igen af sin kærlighed til Cassandra. Theodor har måske lidt fået knust sine idealer om fantasyverdenen, så der kan også være fremtidig forandring for ham i sigte. For Saida afsløres en blodig hemmelighed, som nok kommer til at påvirke hende i fremtiden og som helt klart lover karakterudvikling for hende. Cassandra er nok den eneste karakter jeg har svært ved at forstå. Det er både irriterende, men også spændende, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal tolke hende. Hun kunne gøre hvad som helst – eller kunne hun? Vi må se.

-Mette

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 1: Vejen til Panteon af Boris Hansen

panteonpic

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 428
Genre: Fantasy og delvis science-fiction

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐

Vejen til Panteon starter ud med at ligne en science fiction YA roman, men drejer snart skarpt ind på fantasyseriernes rækker. Og den gør det godt.

Bogen følger Lucas, der bor i Zonen – et trist gråt dystopisk sted, som alle de glemte i samfundet bliver sendt hen, herunder forældreløsebørn – det kunne i sig selv skabe en fin historie, måske noget med et oprør imod systemet eller hvad ved jeg, men Cassandra, Lucas’ bedste ven (og måske mere?), hører ikke til i denne verden og hendes forsvinden trækker Lucas og to af hans venner af sted på et fantastisk eventyr.

Det er først når vi træder ind i denne ’anden verden’, gennem en klassisk fantasy portal, at min interesse virkelig steg. Indtil da var bogen fin med klare karakterer (dog lidt karikerede i starten, men det bliver bedre), miljø, og mysteriet omkring Lyden, men der manglede noget. Dette noget fik jeg i den grad på den anden side af Prias Dør! Den anden verden har et klassisk fantasy layout hele vejen igennem, men med Theodors metakommentarer om genren bliver det hele bare ekstra sjovt at læse. Verdenen er dog ikke nogen kopi af andre fantasyromaner overhovedet – der er så mange små detaljer og hints til verdensopbygningen bogen igennem, at verdenen formår at skille sig ud og bliver unik. Sproget er let og flydende, og balancen mellem beskrivelser og action er perfekt, så der slet ikke blev tid til at kede sig, før der igen skete noget, som fangede min opmærksomhed. Der lægges op til flere spændende temaer og mysterier især omkring korruption i både den ene og anden verden, og det kunne udfolde sig på mange måder i de næste bind.

Det bedste af det hele var, at Vejen til Panteon ikke er gennemskuelig. Jo, der er altid masser af ting man kan gætte sig til i en fantasybog, men her er det ikke ligetil. Man skal tænke lidt over, hvad man har fået at vide for at stykke det hele sammen. I de næste bøger kunne hvad som helst ske! Og jeg glæder mig til at opleve det.

-Mette