Dansk litteratur

Datahelten af Benjamin Lamberth

datahelten.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Benjamin Lamberth
Forlag: Byens Forlag
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 212
Genre: Thriller

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Peter har mistet sin datter, der kom under angreb på internettet. Det har efterladt ham uden mål eller mening og i et forsøg på at hævne sig, bliver han besat af ideen om at gå til analogt modangreb. Hans ekskone Sara og vennen Knud sporer hans mobil og leder efter ham. De ved ikke, hvad han har gang i, men er bange for at Peter ender med at gøre noget, han ikke kan komme tilbage fra.

Thriller er ikke en genre, jeg har læst meget, så det var lidt et sats for mig at læse Datahelten. Emnet om de sociale medier finder jeg dog ret interessant, især fordi jeg selv søger arbejde indenfor digital markedsføring. Derfor var jeg også skeptisk omkring bogens præmis og frygtede, at det ville blive endnu en af de der ’åh nej teknologi er dårligt, robotterne tager over’ prædikener. Men det var det ikke! Så jeg blev positivt overrasket over bogen.

Det vigtigste i en thriller må være spændingen, og her formår Datahelten at være med fra start. Som læser bliver vi kastet ind i den skæbnesvangre nat, hvor Peter udfører sin mission. Vi ved ikke helt, hvad planen er eller hvad der er sket med datteren, men stemningen er dyster fra både Peters synsvinkel og Sara og Knuds. Det fungerer også rigtig fint, at der er flere synsvinkler, så vi får lidt information fra begge sider og kan danne os et overblik langsomt, men sikkert. Peters handlinger stiger også i en spændingskurve, hvor der er mere og mere på spil, og det går fra at være creepy til mere dystert til sidst.

Karaktererne får ikke helt så meget opmærksomhed som plottet og spændingen, men der er gjort et forsøg med flere fine flashbacks, som giver et indblik i de forskellige relationer. Jeg kunne dog godt have brugt mere tid med datteren, da grundlaget for Peters mission lidt ender med at være underordnet og blot reduceres til en katalysator for hans vanvid.

Sproget er nutidigt og let, og tempoet er hurtigt, hvilket passer godt til handlingen. Bogen er opdelt i 5 dele navngivet efter Peters researchmapper, og kapitlerne er angivet med binære tal i stedet for 1,2,3… Det er nogle fine detaljer, som relaterer til bogens tema om den digitale verden og dens overtagelse af vores hverdag og personlig information. Det er et vigtigt og aktuelt emne, som stadig diskuteres. Hvor meget information må virksomheder have liggende om os? Hvornår bliver det moralsk forkert at markedsføre så specifikt, som man kan? Er det til gode for forbrugeren eller? Hvem får i sidste ende mest ud af det?

Jeg er helt klart fortaler for internettet og digitalisering, da teknologien gør verden mindre og hjælper med at gøre rigtig meget en del nemmere for os, men jeg er også klar over, at man altid skal være kritisk og veje det etiske med i det man laver, hvad end man sidder og udvikler den næste ansigtsgenkendelsesteknologi eller bare skriver SoMe opslag for en mellemstor virksomhed.

Alt i alt er Datahelten en kort succesfuld thriller med nok mysterie og spænding til at holde læseren fanget og med et aktuelt tema, der sætter spørgsmål, vi alle bør huske at tænke over.

– Mette

 

 

 

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

Noget om Grace af Carey Heywood

61780195_1348621535287854_7151213641256140800_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 261
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Er det her virkeligt?””

Bogen handler om Grace, der troede fuldt og fast på, at Jon var manden i hendes liv. Men efter han blev arbejdsløs, er hun begyndt at tvivle, og livet er ikke længere en fornøjelse, sådan som det var førhen. Det er dog ikke noget, Grace vil indrømme, og derfor går hun med på at leve et liv styret af Jons humør. For det må da igen blive det samme som før, ikke? Da der en dag lander et brev i postkassen fra én, der slet ikke burde være i live, vendes der op og ned på hendes liv, og Grace begiver sig ud på en rejse, der sender hende gennem sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept.

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med den romantiske genre, og det er altid nervepirrende og spændende på en og samme tid at give sig i kast med noget, man normalt ikke læser. Denne gang blev jeg positivt overrasket, og faktisk er Noget om Grace den bedste, jeg endnu har læst. Men hvorfor?

SPROG

system af ord, deres mundtlige og skriftlige udtryk og måde at kombineres på […]
– Den Danske Ordbog

For det første er Carey Heywoods måde at skrive på utrolig let og med den rette mængde af sødme, uden at blive for meget. Sproget er letlæseligt, ligetil og meget realistisk, og skrivestilen suger hurtigt læseren ind i fortællingen. Man lever sig ind i historien og i følelserne hos hver karakter, hvilket også gør det meget emotionelt. I takt med at Grace ryger på en rutsjebanetur gennem sorgens fem faser, tager hun fint læseren med på tur.

PLOT

den centrale handling i en roman
– Den Danske Ordbog

Plottet er virkelig velfungerende, og der bindes en fin sløje på hele fortællingen til sidst med den lykkelige slutning. Måden, hvorpå bogen er bygget op omkring de fem faser, fungerer rigtig fint, og så er indholdet relevant. Der er tale om en flot realistisk skildring af Graces oplevelser og hendes reaktioner, og jeg tror, mange vil kunne nikke genkendende til de faser, hun gennemgår. Hvordan hun hele tiden håber på, at tingene bliver det samme som før, og hvordan hun stiltiende indretter sig Jons lune. Samtidig viser plottet også, hvor svært det kan være at give slip og prøve noget nyt i et forsøg på at finde glæden igen, og muligvis også lykken.
Historien er spændende og medrivende, og som læser havde jeg ikke svært ved at leve mig ind i fortællingen. Til trods for at emnet på sin vis er en smule tungt, fremstår plottet på ingen måde tungt, men er i stedet let og frisk. Dog ikke uden at have en vis tyngde, for det er trods alt en realistisk problemstilling, der omtales.

KARAKTERER

person i et fiktionsværk, fx en film eller en roman
– Den Danske Ordbog

Vender vi blikket mod karaktererne i romanen, må jeg igen påpege den realistiske skildring af personerne, deres personlighed og tanker. De har hver og en en psykologisk dybde, der gør dem til runde og levende karakterer, man hurtigt lever sig ind i og kommer under huden på. Grace er en flot skildret karakter, der viser, at nogle gange er man nødt til at tage springet og være sin egen lykkes smed. På både godt og ondt. Hendes stille styrke og søde væsen gør hende til en elskværdig karakter, som man hurtigt kommer til at holde af og ønske det bedste for. Hun er en smuk karakter, der på trods af en kort historie alligevel når at udvikle sig rigtig meget og blive til en stærk kvinde, der kæmper for det, hun gerne vil have. Og hendes rejse var spændende at følge med i.

Og Ryan? Han er en drøm. Han giver Grace den tid, hun har brug for, er der for hende og fremstår som et virkelig godt menneske og en rigtig gentleman. Og så gør det da ikke noget, at han ser godt ud – ja ja, det er fiktion, men seriøst? Hvor kan jeg finde ham henne? 😆

KONKLUSION

opfattelse, konstatering el. lign. der følger af de foreliggende omstændigheder eller af en række overvejelser
– Den Danske Ordbog

Noget om Grace er en hudløst ærlig og følelsesmæssig skildring af en ung kvinde, der gerne vil finde det i livet, som vi alle drømmer om: familie, kærlighed og lykke. Og hvordan vi nogle gange er nødt til at træffe nogle svære valg for at få det til at ske. Historien er drysset med den rette mængde sødme og realisme. Carey Heywood har formået at åbne lidt op for min romantiske side og dermed fået sig en ny læser. Romanen er skøn læsning her i sommervarmen, og jeg glæder mig til at læse mere fra Heywoods hånd.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Skolens sande superhelte af Søren Lindal

skolens sande superhelte.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren

Forfatter: Søren Lindal
Forlag: Mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 108
Genre: Børnebog, 9-13 år

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Skolens sande superhelte er skrevet af Søren Lindal, som til dagligt arbejder som lærer på Hellebækskolen ved Helsingør. Nogle af de skæve personligheder han igennem årene som lærer er stødt på har inspireret denne bog. Målgruppen er 9-13 år, og bogen består af ti små historier, som hver især tager udgangspunkt i en elev (og én lærer), som på den ene eller anden måde er anderledes end de fleste, måske endda udenfor.

Da det er ti små fortællinger, er der ikke som sådan noget sammenhængende plot. Skolens sande superhelte er meget et portræt af personligheder og situationer i skolen. Vi møder alt fra mobberen til den mobbede, de seje og de kiksede, og moralen er sådan set, at de slet ikke er så forskellige igen. Hver kæmper med sit, og alle ønsker sådan set bare at være sig selv.

Jeg synes egentlig bogen har meget potentiale, men også at den vil for meget på samme tid. Det er næsten som at læse et resume til flere forskellige bøger, for de kunne sagtens udvides til lidt længere historier, hvis fokus blev holdt på én af eleverne ad gangen. På den måde kunne der også være mere plads til handling i den enkelte fortælling.

Karaktererne er helt klart bogens styrke, og man vil uden tvivl kunne genkende en del af dem fra sin egen skole/klasse. Bogen er positiv og omfavnende, og de fleste børn vil kunne spejle sig deri og forhåbentlig få lidt mere mod til at turde være dem, de er. Om det så er hidsigproppen, fodboldfreaken, den dygtige stille pige eller noget helt fjerde.

Sprogligt er der tempo på i form af korte sætninger, men samtidig trækkes visse dele ud, da fortælleren nærmest kører rundt om sig selv og gentager sig selv på flere og flere måder. Nogle af historierne tager derfor lidt tid om at komme i gang. Ellers er sproget let, og tonen varm og humoristisk.

– Mette