Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Projekt Luftballon af Jes Buster Madsen

51056047_1037263503127251_1471790154518626304_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Promote it!

Forfatter: Jes Buster Madsen
Forlag: Egolibris
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 166
Genre: Roman, Kortroman

Stjerner: ⭐⭐⭐

”Det var hendes sidste ønske ikke at blive brændt.”

Jes Buster Madsens debutroman er en absurd fortælling om en familie i opløsning. 15-årige Bjørn er overladt til sig selv efter morens nylige død, storebroren bor i kælderen, og faren har nok i legetøjssoldater og druk. Faren fortæller Bjørn, at moren skal kremeres, hvilket får Bjørn til at udtænke en plan for at forhindre det og opfylde morens sidste ønske. En plan der involverer en hjemmelavet luftballon og et tyveri.

Plottet består af nutidige kapitler, fortalt fra Bjørns synsvinkel, blandet med flashbacks, hvor vi får indblik i, hvorfor faren har fået en hjerneskade, hvorfor morfaren er på plejehjem, hvad der skete mellem faren og broren, der førte til brorens isolation i kælderen, og hvad der skete med moren op til hendes død. Det binder plottet godt sammen. Fortællingen starter med slutningen, og da man endelig når sidste side, føles det som om, der bliver bundet en fin sløjfe på det hele. Plottet er absurd og har sine morsomme stunder, og jeg tog mig selv i at smile undervejs af dets absurditet. Hele Bjørns projekt vidner om en kærlighed, der er beundringsværdig og på sin vis meget rørende.

Sproget er virkelig let og hverdagsagtig, og forfatteren er god til at sætte scenen og skabe livagtige, absurde karakterer. Bjørn og moren er dem, der virker mest normale i dette univers af særlige karakterer. Frank er morsom, og morfaren er en herlig karakter.
Romanen var hurtig læst, og jeg giver den 3 stjerner. Det er en fin debut, men jeg mangler personligt noget mere dybde og et lidt langsommere tempo. For der er fart over feltet, og der når at ske meget på få sider. For meget til min smag, da jeg ikke føler, at jeg når at komme helt ind under huden på karaktererne.

– Camilla

Svensk litteratur

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson

denhundredogetårige.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Modtryk

Forfatter: Jonas Jonasson
Forlag: Modtryk
År: 2018
Sprog: dansk – oversat fra svensk
Sidetal: 375
Genre: Humor, Satire

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Vi starter, hvor sidste bog sluttede. Allan Karlsson og hans ven Julius Jonsson nyder livet på Bali, men pengene er ved at slippe op, og Allan er begyndt at kede sig – ligeså meget som inden han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet og forsvandt. Allans 101 års fødselsdag fejres med en tur i en luftballon, som ikke helt går efter planen. Langt ude på åbent hav er et nordkoreansk skib deres eneste håb.

Hvis man ligesom mig (og forfatteren Jonas Jonasson) er ved at blive skør af at høre, hvor verden er på vej hen, ikke helt ved om man skal grine eller græde, når Trump åbner munden, og generelt er træt af dårlige nyheder, så skal man læse den her roman.

Plottet er skørt. Allan Karlsson har et talent for at blive indblandet i de særeste begivenheder og overleve. Så som at overbevise en nordkoreansk kaptajn om, at han ikke skal smide dem over bord, da Allans talenter kan redde Nordkoreas atomprogram. Allan og Julius kommer igen ud på en rejse, der tager dem fra Bali til Nordkorea, over USA, hjem til Sverige og videre endnu. I romanen møder vi nutidige politikere, så som Trump, Putin og Merkel. Allan og Julius’ reaktioner på alle disse personligheder, og måder at tackle de langt ude og absurde scenarier de ender i på, er fantastisk morsomt. Politikernes reaktioner på og frustration over Allan Karlsson er også forrygende.

Vi møder flere nye karakterer herunder to nye kvinder. Den ene den svenske udenrigsminister Margot Wallström, den anden halv købmand halv ligkistesælger Sabine Jonsson. De er begge to skønne karakterer, og jeg elskede især, da de sammen gør front mod en nynazist.

Romanens satire spiller denne gang ikke på fortiden, men på nutiden, og man kan derfor genkende flere af de begivenheder og nyheder, som popper op igennem fortællingen. De blander sig godt med de fiktive nyheder og begivenheder, så godt, at satiren blot står skarpere.

Om det hele ender i kaos eller løser sig til sidst må I læse jer frem til !

– Mette

Dansk litteratur

Ørkenblod af Nick Clausen

ørkenblodbilled

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Nick Clausen
Forlag: Forlaget Facet
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 269
Genre: Fantasy

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Cassian har boet i Vesten det meste af sit liv, men stammer fra Østen. Da kongen dør i et attentat, griber han muligheden og rejser hjem til sin barndomsby. Han husker ikke meget, ikke engang hvorfor han skulle sendes væk som barn, men undervejs dukker erindringer op, og da han når Østen er alt forandret. For også Østen har sine magtkampe at kæmpe med.

Ørkenblod er en vellykket roman. Den er kategoriseret som fantasy, men er ikke klassisk fantasy i den forstand, at vi møder meget af det overnaturlige eller magiske. I stedet præsenteres vi for en fiktiv verden med et Vesten og et Østen inspireret af virkeligheden, men med sine egne religioner og egen historie. Hvis du er interesseret i mellemøstlig kultur og godt kan lide fantasy, så er Ørkenblod helt klart værd at læse.

Vi starter med at følge Cassian i Vesten, dernæst rejser vi med ham mod Øst, hvor han undervejs møder pigen Faustina, og til sidst oplever vi hans nye tilværelse i Østen. Starten er hæsblæsende og trak mig ind i historien og universet. Senere kommer vi lidt ned i fart, men aldrig sådan at det bliver for langsomt. Klimakset er spændende, og jeg vaklede faktisk lidt i forhold til mine gæt om, hvad det hele ville ende med. Ørkenblod er dramatisk og til tider ret voldelig og ubehagelig, men det pensles heldigvis ikke ud i en sådan grad, at jeg lagde bogen fra mig. Alt i alt er der god balance i tingene.

Da vi først møder Cassian, virker han som en venlig fyr. Han har sine grunde til at gøre, som han gør, men man forstår ham. Faustina er en ung pige fuld af liv og drømme om at blive kondorhvisker – så hun kan flyve kæmpefuglen på bogens forside. De er et godt makkerpar. I hvert fald indtil Cassian ændrer sig. Jeg forstår godt det er temaet for bogen. At Cassian skal finde sig selv. Skal finde sin familie og sin nye plads i livet. Og måske finde ud af om det nu også er ham. Men han bliver godt nok ubehagelig. Virkelig afskyelig. Heldigvis giver Ørkenblod ingen undskyldninger eller formindsker de handlinger, som både Cassian og andre udfører – især mod kvinder.

Ørkenblod er i bund og grund en fortælling om identitet. Om familie og traditioner. Og bedrag og forræderi. Cassian bliver til Khasain. Ligesom han ønskede. Men om det virkelig blev, som han ønskede det, har han svært ved at finde ud af.

– Mette