Dansk litteratur

Manden der glemte sig selv af K. B. Assenholm

manden der glemte sig selv.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren

Forfatter: K. B. Assenholm
Forlag: Books on demand
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 137
Genre: Humor

Stjerner: ⭐⭐

Arne er en ret almindelig mand. Han har et almindeligt job, han har en kone og tre børn, han har en plat humor og en umættelig trang til hotdogs og søde sager. Men han har også en hemmelighed. I sin fritid gør han lokalområdet mere sikkert som helten BatArne.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om den her bog. Det er meningen, den skal være humoristisk, men jeg fandt den ikke særlig morsom. For det meste var den bare plat. Men humor er subjektivt, så derfor er det svært at bedømme den. Hvis du er til pruttejokes og plat far humor, kan det da godt være, at den her bog er noget for dig. Men jeg begyndte ret hurtigt at blive træt af det. Træt af Arne, der ofte virker ret selvcentreret, til trods for at han jo netop prøver på at hjælpe til som superhelt.

Handlingen følger Arne, der har det her hemmelige alter ego, som egentlig bare er ham selv i et flagermuskostume, der jagter, hvad han tror er forbrydere. Han elsker også at fyre dårlige jokes af og at fyre medarbejdere som en dårlig joke. Både for-sjov-fyringen og mordet af en kat var øjeblikke, hvor jeg stærkt overvejede om folk med så dårlig humor virkelig eksisterer. I løbet af historien går det da også mere og mere op for Arne, hvor underlig han er. Det er sgu ikke normalt at klæde sig ud og jagte romkugletyve, mens man lyver overfor konen om, hvor man har været. Arne har nok lidt en midtvejskrise egentligt. En meget mærkelig en af slagsen.

Der er ikke så meget at sige om karaktererne, da Arne er den eneste, der har noget karakter. De andre er bare kone eller barn eller kollega eller nabo. Der er ikke rigtig nogen dybde i dem, men bogen handler jo også om Arne og er kun på 137 sider. Der kommer åbenbart en efterfølger, men hvad den skal handle om, er mig en gåde.

Manden der glemte sig selv er ikke lige en bog for mig, men måske for dig, hvis du bare gerne vil have en kort, letlæst og (muligvis?) sjov læseoplevelse om en midaldrende mand, der leger helt i sin fritid og synes, pruttepuder er noget af det sjoveste, der findes.

– Mette

Dansk litteratur

Venus Fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum

Venus Fluefanger.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
Forlag: Høst og Søn
År: 2019
Sider: 164
Sprog: Dansk
Genre: Young adult, LGBTQ+, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Alex er forvirret over det meste. Forvirret over de små ting som, hvordan man holder en Venus Fluefanger i live eller hvordan flaskeautomaten i Netto fungerer, og forvirret over større ting som, hvad han vil med sin fremtid og mest af alt, hvem han egentlig er.

Venus Fluefanger handler om Alex, der er droppet ud af skolen og bruger det meste af sin tid sammen med sin bedste ven Isa eller med sin nye plante Venus Fluefangeren. Han køber den ved et tilfælde og har svært ved at få den til at trives, lidt ligesom han heller ikke selv trives særlig godt. Isa gør sit bedste for at hjælpe. De lægger makeup, farver hår og shopper efter bh’er, men Alex er ikke så sikker på, at det egentlig er det, der kan gøre ham lykkelig. Og da Isa får en kæreste, bliver det pludselig endnu mere tydeligt, hvor normal hun er og hvordan Alex slet ikke føler, at han passer ind.

Alex og Isa er to skønne karakterer. Jeg elskede deres dynamik, og deres venskab er skildret meget ægte, både når det kommer til at støtte sin bedste ven, misforstå dem og blive jaloux på dem. Alex’ mor var også sympatisk, og Mathias fungerede fint som et eksempel på en, der har fundet sig selv, men som alligevel ikke har fundet lykken af den grund. Og så er der Darwin, som Alex møder i kommentarsporet på Youtube, der har flere gode råd om både kødædende planter og det at være sig selv trods dømmende mennesker.

Romanen er kort og hurtigt læst, og sprogligt står den stærkt. Især synes jeg, at Alex har en tydelig stemme, der får hans personlighed til at stå klart frem for mig. Temaerne om køn og seksualitet er fremragende indflettet, og jeg kunne rigtig godt lide, at netop både seksualitet og køn blev berørt. Nogle ser på Alex og tænker han må være homoseksuel, når han går klædt som han gør, og andre tænker, han må være transkønnet. Men det eneste, der betyder noget i sidste ende er, hvad Alex selv tænker. Og det er meget nemt at relatere til det pres, der er omkring at skulle vælge én kasse at placere sig selv i.

Venus Fluefangerens tvekønnede biologi bruges som et eksempel på, at naturen indeholder meget mere end, hvad visse mennesker kan rumme. Men planten eksisterer stadig, og det gør sådan nogle som Alex også. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst den her bog, da jeg var yngre og ikke anede, at der var mere end to mulige køn. Det ville helt sikkert have hjulpet omkring mine egne forvirrede følelser, og derfor får den også min største anbefaling!

– Mette

 

Svensk litteratur

24 gode gerninger af Jenny Fagerlund

73474954_3128043117270606_5431109205194964992_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Jenny Fagerlund
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sidetal: 254
Genre: Romantik, Chick-Lit, Jul

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“For første gang i meget lang tid var det ikke angst, der kom snigende, da hun nåede lejligheden, men en varm følelse. Hun havde gjort en god gerning, og det føltes godt.”

24 gode gerninger handler om Emma, der lever et indelukket og lettere ensomt liv, efter hendes kæreste gik bort juleaften for et par år siden. December er igen lige rundt om hjørnet, og hvis det var op til Emma, sprang hun helst måneden over. Den butik, der førhen var hendes hjertebarn, lider under hendes manglende lyst. Emma magter ikke rigtig noget. Men da hun en aften følger en ældre mand hjem under en snestorm, får hun den ide, at hun vil gøre 24 gode gerninger i december – én for hver af dagene op til jul.

Jeg tror faktisk, at jeg efterhånden er ved at få smag for kærlighedsromanerne fulde af sød romantik og spirrende følelser. Der er noget let og hyggeligt over disse historier, der gør dem rigtig gode i en tid, hvor jeg ikke har så meget overskud til at læse (hvilket jeg savner). Det er ikke, fordi de er de helt store værker, der sætter tankerne igang (omend denne lidt er en undtagelse, mere om det senere) og har meget på spil. Men mere fordi du kan læne dig tilbage og blot lade dig rive med af fortællingen, samtidig med at du føler dig godt tilpas. Det kan jeg egentlig nu meget godt lide, i stedet for at det skal være uhyggeligt eller nervepirrende hver gang.

Nå, men nu er det ikke mine læsevaner og -præferencer, jeg skal fortælle om her, men Jenny Fagerlunds nye bog. Den her adskiller sig fra andre romantiske chick-lits, jeg har læst de seneste mange måneder. Det er egentlig ikke kærligheden, der fylder mest heri, hvor emner som sorg og ensomhed faktisk har fået lov til at skinne igennem og være omdrejningspunktet for handlingen. Og det kan jeg meget godt lide. Det giver nemlig romanen et ekstra lag og dybde, der er virkelig klædelig for fortællingen.

Derfor er den også meget realistisk og virkelighedsnær, hvor vi får lov til at følge Emma, og hvor svært det kan være at komme videre, hvordan de andre i hendes liv bliver påvirket af hendes magtesløshed, og hvor lidt der nogle gange skal til for at gøre et andet menneske glad. Det er jo også netop den sidste del, der vender skuden for Emma, der pludselig får øjnene op for livet igen ved at gøre noget godt for andre og mærke deres glæde. Og det er faktisk i forbindelse med den problemstilling, at bogen sætter lidt tanker igang hos læseren. Tanker om, hvor gode vi er til at passe vores eget og ikke stoppe op i hverdagen for at hjælpe den næste. Hvad end det blot er et smil, en kompliment eller med at gå ud med skraldet. Men også tanker om, at der bag smilet kan gemme sig et trist og ensomt menneske. Denne problemstilling synes jeg, at Fagerlund fremstiller troværdigt og ærbødigt – særligt i form af Emma, der er en virkelig realistisk karakter, man kun ønsker det bedste for.

Sproget er let og indlevelsesrigt, mens handlingen er krydret med en hyggelig julestemning, så man helt får lyst til pebernødder og vaniljekranse. 24 gode gerninger er en hjertevarm og realistisk feel-good roman, hvor sødme og alvor balancerer hinanden. Og så er den helt perfekt her til jul.

– Camilla

 

 

 

Dansk litteratur

Bjergtaget 2: Smagen af aske af Sidsel Sander Mittet

72600886_2627127554006779_2859789233713840128_n.jpg

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 396
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“Erkendelsen fyldte min mund med en fad smag. Som om jeg havde spist aske.”

Bjergtaget 2: Smagen af aske fortsætter, hvor Og de blev lokket slutter med Johannes i elvernes rige og Sigrid og Aslak på flugt med Askatla og Alawin. Mens Johannes prøver at overleve blandt elverne og stadig holde fast i sig selv, forsøger Sigrid at forstå, at hun både er menneske og elver, alt imens Askatla kæmper for at genvinde sin styrke. Men de interne magtkampe mellem elverne spidser til, og snart befinder vores hovedkarakterer sig igen midt i kampene, hvor de hver især må sande, at tingene ikke helt er, hvad de giver sig ud for.
Som hovedpersonerne dykker længere ned i deres fortid, spindes overtro og virkelighed sammen til en fortælling om at finde sig selv, kampen mellem godt og ondt og venskabets værdi.

Ligesom i første bog fortælles historien skiftevis fra Johannes’, Sigrids og Askatlas synvinkel, hvilket giver en afrundet historie. Idet man får lov til at dykke ned i historien fra både et menneskes, en elvers og en fra begge lejres synsvinkel, giver det et større indblik i historien, og hvad der hver især driver dem. Derudover giver dette også en større forståelse for hver karakter. På trods af at hver fortællers kapitler går i forskellige retninger med uventede overraskelser, forbindes de alligevel på fineste vis til sidst. I takt med at karaktererne overraskes og indser, at det, de troede, ikke helt er sådan alligevel, så går det også langsomt også op for læseren, at der er andet og mere på spil.

Situationen og problemerne spidser stødt til og efterlader læseren på kanten af sædet. Spændingen fastholdes hele bogen igennem, og jeg var fanget fra start til slut, mens jeg spændt ventede på, hvad der nu skulle ske. Folkeviserne danner endnu engang grundlag for handlingen, hvilket er en rigtig fin tilføjelse, der giver historien dét ekstra. Det er især den uforfinede brug af folkeviserne og de mytiske figurer, jeg er vild med, og som adskiller denne serie fra andet litteratur. Her romantiseres elverne ikke og fremstår ikke som noget, de ikke er, men for lov til at være skræmmende, skarpe og anderledes end menneskene. Det giver dem også en helt anden karakter, der klæder historien.

Karaktererne har psykologisk dybde og udfoldes langt mere her i bog to, hvor vi følger deres udvikling og kamp for at forene deres modstridende sider og holde fast på sig selv i en kamp de, uden at ville det, er blevet en del af. Og det er lige så interessant og levende som i første bog, hvis ikke mere endnu.

Smagen af aske har et godt flow, hvor sproget og handlingen flyder. Der er ingen tvivl om, at Mittet kan skrive, og hun gør det på en helt særlig, medrivende måde, der er misundelsesværdig. På trods heraf lander jeg på 4 stjerner, og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. For bogen er spændende og karaktererne levende, alligevel følte jeg mig ikke blæst helt bagover.

Hvis du leder efter interessant dansk fantasy, synes jeg, at du bør stifte bekendtskab med Bjergtaget-serien.

– Camilla

Engelsk litteratur

Helte af Stephen Fry

71137442_1441834679288034_689205297385832448_n

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Modtryk

Forfatter: Stephen Fry
Forlag: Modtryk
År: 2019
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 476
Genre: Skønlitteratur, Mytologi

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Men enkelte mænd og kvinder er begyndt at fæste lid til deres eget mod og deres egen forstand. Det er de mænd og kvinder, som – med eller uden gudernes hjælp – vover at gøre verden sikker for mennesket at blomstre i. Det er dem, der er heltene.” 

Hvor Mythos sidste år tog fat på den græske mytologi og de mange fortællinger om guderne og menneskerne, som mytologien rummer, har Stephen Fry med Helte fokuseret på, ja den græske mytologis helte og heltinder. Heri møder vi blandt andet Perseus, Herakles, Jason og Theseus, hvis farefulde færd og prøvelser vi følger. Hvordan Theseus med list besejrer Minotaurus, Jasons jagt efter det gyldne skind, og hvordan Perseus med lidt hjælp fra guderne får skåret Medusas hoved af, er blot nogle af de fortællinger, vi hører om.

Min anmeldelse er nok lidt farvet af, at jeg synes, den græske mytologi er yderst fascinerende. Det har jeg altid syntes, og som jeg nævnte i min anmeldelse af Mythosvar jeg også vild med oldtidskundskab i gymnasiet. Men det er nu ikke kun på baggrund af denne fascination, at Helte får 5 stjerner.

Det skyldes primært, at Fry er eminent til at fortælle. Og selvom det i princippet er en genfortælling af kendte historier, så formår han at gøre fortællingerne til sine egne. Dette gør han især ved at gøre historierne flydende og sproget både levende og humoristisk. Man kan virkelig føle Fry bag hver fortælling, når han giver heltene liv gennem deres sjove bemærkninger eller menneskelige tanker. Endnu engang bringer han karaktererne fra den græske mytologi til live med udtryk, man ikke kunne forestille sig dem bruge. Og humoren bliver på intet tidspunkt for meget, men balanceres med “alvoren” på bedste vis.

Frys fortællerstemme er charmerende og naturlig og bidrager til en rigtig god læseoplevelse, hvor man hurtigt sluger fortælling efter fortælling. Man kan tydeligt mærke, at Fry har hjertet med i fortællingerne, og at den græske mytologi fascinerer ham lige så meget (hvis ikke mere endnu) som mig selv.
Selvom der er henvisninger til Mythos, behøver du ikke at have læst den for at kunne læse Helte. Men jeg vil da klart anbefale at læse den også, ikke kun for at få et godt indblik i mytologien, men så sandelig da også for at læse hans vidunderligt sjove bemærkninger.

Det er på denne baggrund (plus min interesse 😆), at bogen får 5 stjerner. Og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i hans trilogi, og se, hvordan han får genfortalt Den Trojanske Krig og dens efterspil. Jeg er sikker på, at det bliver lige så spændende, levende og underholdende (selvom det er tragisk) som i de to andre.

– Camilla