Amerikansk litteratur

What If It’s Us af Becky Albertalli & Adam Silvera

what if it's us.JPG

Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 433
Genre: YA, romance, LGBTQ+

Stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐

Arthur er i New York over sommeren i praktik på det advokatfirma hans mor arbejder for. Han har hovedet i skyerne, men New York viser sig ikke helt at være så fortryllende, som han gik og drømte om. I hvert fald ikke før han møder en sød fyr på posthuset, en som viser sig også at være homoseksuel og som lige netop har slået op med sin kæreste. Er det skæbnen at de mødtes? Kan de finde hinanden igen? Eller er det bare Arthur, der gør det hele større end det i virkeligheden er?

What If It’s Us er en perfekt blanding mellem den storslåede kærlighedshistorie med romantik, mirakler og store gestusser og så den mere realistiske side af kærligheden – at alt ikke altid er perfekt og at universet ikke serverer ens fremtid og lykke på et sølvfad. Det passer også godt på de to forfatteres profiler. Becky Albertalli, der skriver de søde og glade kærlighedshistorier og Adam Silvera, der knuser alle læseres hjerter med tragedie efter tragedie. What If It’s Us rammer et fint midtpunkt.

Som en der har været i et langdistanceforhold, haft et break up, er blevet venner igen, for så i dag at være sammen på 8. år, føler jeg en hel del for Ben og Arthur. Det er ikke nemt, hverken at lykkes med eller at opgive helt. Jeg vil ikke afsløre, hvordan det går for Ben og Arthur, men jeg vil sige der er masser af humor, søde øjeblikke, drama og misforståelser, venskaber og kys. Og så mange referencer til Hamilton og Dear Evan Hansen! Hvis man ikke allerede har hørt soundtracksene, så gør man det nok på grund af Arthur.

Arthur var også den af de to jeg faldt for først. Han er sjov og sød og man hepper så meget på ham. Men Ben vinder altså også mit hjerte. Han er usikker på sig selv, sin fremtid og på universet. Men han er så god og fortjener en som Arthur, der kan minde ham om det.

Der er én bestemt sætning i bogen, som jeg synes opsummerer så fint, hvad den her roman handler om: ”I don’t know if we’re a love story or a story about love” – for den kan nemlig sagtens være begge dele.

– Mette

Amerikansk litteratur

They Both Die at the End af Adam Silvera

kirkegårdbothdie

Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Harper Teen
År: 2017
Originalsprog: engelsk
Sidetal: 368
Genre: YA, LGBT+

Stjerner: ⭐️⭐️⭐️⭐️

Ja, man er advaret, når man begynder Adam Silveras seneste roman, men det gør ikke slutningen lettere at sluge. Det passer egentlig meget godt til temaet om døden: man ved den kommer – for ens hund, ens mor, ens ven, ens kæreste og for en selv – men derfor bliver man aldrig klar til realiteten af det alligevel.

Mateo er 18, da han en sen aften får et opkald og med det samme ved, at tiden er ved at rinde ud. Det er Death Cast der ringer. Systemet har eksisteret et stykke tid i dette univers. Simpelt sagt er det et system, der kender fremtiden. Hver dag ved midnat annonceres det, hvilke individer, der denne kommende dag vil dø. Som et slags callcenter – det værste callcenter man kan få et opkald fra.

Mateo er nervøs af natur og hans nye viden om, at han skal dø, gør det ikke ligefrem lettere at slippe angsten. Han er dog opsat på at leve fuldt ud på denne sidste dag og downloader appen Last Friend, hvor både de dødende, kaldet Deckers, og ikke-dødsdømte kan melde sig ind og chatte med det formål at mødes og leve sammen til det sidste. Mateo får mange ikke så fede henvendelser, men ender med at mødes med en fyr ved navn Rufus. Det er deres begges sidste dag og det er dem vi følger i både op og nedture: de sidste farvel, de spontane oplevelser og kys, kram og tårer.

Selvom bogen naturligvis mest forholder sig til Mateo og Rufus, deres liv, deres fortid, venner og familie, formår Silvera alligevel at skabe troværdighed og nysgerrighed omkring hele konceptet med Death Cast, og de små afstikkere til andre synsvinkler er med til at udvide universet og gøre bogens univers fuldendt. Efterfølgende kunne jeg ikke lade vær med at tænke over, hvordan det ville fungere i virkeligheden eller bare i andre bøger, tv-serier eller film. Hvilken forskel gør det, at man ved, man skal dø i dag? Og i forlængelse deraf: hvilken forskel gør det, at vi ved, vi en dag skal dø i virkeligheden? Griber vi dagen eller venter vi altid til i morgen?

They Both Die at the End stiller store eksistentielle spørgsmål, hvilket er uundgåeligt grundet temaet, men med karaktererne Mateo og Rufus og deres venner og bekendte holdes fortællingen samtidig jordbunden og nærværende. De har hinanden, de har én dag, og de får alt det ud af den de kan. Det er både livsbekræftende og virkelig virkelig trist. Jeg havde det fint det meste af bogen igennem, og der er plads til humor og grin også, men slutningen var hård. Især fordi det er så godt som uundgåeligt at én af dem ender med at miste den anden, inden han selv møder sin skæbne – denne gang helt alene.

-Mette

 

 

 

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Amerikansk litteratur

History Is All You Left Me – af Adam Silvera

IMG_1033

Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 292
Genre: YA
Dansk titel: Fortid er alt jeg har

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Adam Silvera er mester i at skrive triste bøger. Jeg har ikke læst hans første roman, men har hørt, at den er mere trist end den her, og det siger en del. For History Is All You Left Me er virkelig en bog, der kan trække tårer ud. Jeg sad flere gange i toget og måtte stoppe med at læse, fordi jeg ellers ville sidde og tude foran alle de andre passagerer. Men den er god, virkelig god.

Bogen følger Griffin efter, at hans første kærlighed er død i en drukneulykke. Vi følger både nutiden med dens knusende sorg, og fortiden – dengang alt var godt og inden Griffen slog op, fordi Theo skulle på college. Netop det at man også ser alle de glade tider gør, at sorgen virkelig slår igennem.

Griffin forsøger at bearbejde sin sorg ved at tale med Theo – derfor er bogen ofte henvendt til Theo, trods det kun er os læsere, der kan læse med. Theos sidste kæreste, Jackson, sørger også, og forholdet mellem de to forhenværende rivaler er virkelig interessant og hjerteskærende at læse om.

Alle karaktererne er velskrevet – de har alle gode og dårlige sider, de kunne alle have handlet bedre og som læser kunne jeg ikke rigtig ’holde med’ nogen. Den balance var rar at opleve og meget realistisk.

Griffins OCD er også en vinkel, der giver karakter til både ham og historien, men også til de andre omkring ham, og hvordan de tackler det – eksempelvis Theo, der ser det som noget specielt i Griffin og føjer sig for de sære regler, og Wade – deres fælles ven – som hellere vil konfrontere Griffins problemer og ser det som en sygdom.

De temaer som bogen behandler er selvfølgelig mest af alt døden, sorg og bearbejdning af dette, så man kan komme videre og leve. Men også identitet bliver et gennemgående tema både i forhold til LGBT+ aspekterne, Griffins mentale sundhed, samt den unge alder som karakterne har. De står overfor en række vigtige valg omkring deres fremtid, der kommer til at have stor indflydelse på den person, som de ønsker at blive.

Jeg læste romanen lige efter Simon vs. The Homosapiens Agenda, og det vil jeg ikke anbefale – faktisk bør man nok læse dem omvendt – ellers ender man med et whiplash af følelser ligesom jeg gjorde.

-Mette

history is all you left me billede