Svensk litteratur

Blindtunnel af Tove Alsterdal

56823244_581372849038468_8141402408430338048_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Modtryk

Forfatter: Tove Alsterdal
Forlag: Modtryk
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sidetal: 286
Genre: Spænding

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

”De levende bærer de døde. De døde bærer de levende.”

Bogen handler om Sonja og Daniel, der er flyttet fra Sverige til en vingård i Bøhmen i Tjekkiet. Deres dage går med at sætte den gamle vingård i stand, men under renovering opdager Daniel et lig af en dreng. Pludselig vikles deres liv ind i fortidige begivenheder.

Blindtunnel er mit første bekendtskab med Tove Alsterdals forfatterskab, og man er vel altid en smule nervøs for at læse noget nyt. Tænk nu, hvis ikke skrivestil eller plot falder i éns smag? Jeg blev faktisk positivt overrasket i dette tilfælde. Alsterdel er meget realistisk i sine skildringer af sine karakterer og deres situation i romanen, og det gør fortællingen virkelig levende. Hendes sprog er let og til tider malerisk, hvilket blot inddrager læseren og gør miljøet livagtigt. Sprogmæssigt er romanen virkelig behagelig at læse.

Plottet er spændende og har en stødt stigende spændingskurve, og man er spændt på at finde ud af, hvordan det hele egentlig hænger sammen. I takt med fortællingens fremgang, blandes fortid og nutid rigtig fint sammen og giver et godt indblik i, hvordan det må have været for tyskerne under anden verdenskrig i området, hvor fortællingen foregår.

Det er en stemningsfuld fortælling med flotte beskrivelser og en realistisk tone, der på bedste vis giver indblik i menneskets brutalitet og loyalitet. Med det sagt lander jeg på 3,5 stjerner, hvilket skyldes fortælleren. Sonja er den bærende jegfortæller i romanen, og jeg tog desværre mig selv i til tider at blive en smule irriteret på hende. Det har muligvis haft noget at gøre med, hvor meget dagligdagens gøremål fylder i hendes narrativ. Selv i de pressede og alvorlige situationer, hvor andre ting burde være vigtigere.

– Camilla

Reklamer
Svensk litteratur

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson

denhundredogetårige.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Modtryk

Forfatter: Jonas Jonasson
Forlag: Modtryk
År: 2018
Sprog: dansk – oversat fra svensk
Sidetal: 375
Genre: Humor, Satire

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Vi starter, hvor sidste bog sluttede. Allan Karlsson og hans ven Julius Jonsson nyder livet på Bali, men pengene er ved at slippe op, og Allan er begyndt at kede sig – ligeså meget som inden han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet og forsvandt. Allans 101 års fødselsdag fejres med en tur i en luftballon, som ikke helt går efter planen. Langt ude på åbent hav er et nordkoreansk skib deres eneste håb.

Hvis man ligesom mig (og forfatteren Jonas Jonasson) er ved at blive skør af at høre, hvor verden er på vej hen, ikke helt ved om man skal grine eller græde, når Trump åbner munden, og generelt er træt af dårlige nyheder, så skal man læse den her roman.

Plottet er skørt. Allan Karlsson har et talent for at blive indblandet i de særeste begivenheder og overleve. Så som at overbevise en nordkoreansk kaptajn om, at han ikke skal smide dem over bord, da Allans talenter kan redde Nordkoreas atomprogram. Allan og Julius kommer igen ud på en rejse, der tager dem fra Bali til Nordkorea, over USA, hjem til Sverige og videre endnu. I romanen møder vi nutidige politikere, så som Trump, Putin og Merkel. Allan og Julius’ reaktioner på alle disse personligheder, og måder at tackle de langt ude og absurde scenarier de ender i på, er fantastisk morsomt. Politikernes reaktioner på og frustration over Allan Karlsson er også forrygende.

Vi møder flere nye karakterer herunder to nye kvinder. Den ene den svenske udenrigsminister Margot Wallström, den anden halv købmand halv ligkistesælger Sabine Jonsson. De er begge to skønne karakterer, og jeg elskede især, da de sammen gør front mod en nynazist.

Romanens satire spiller denne gang ikke på fortiden, men på nutiden, og man kan derfor genkende flere af de begivenheder og nyheder, som popper op igennem fortællingen. De blander sig godt med de fiktive nyheder og begivenheder, så godt, at satiren blot står skarpere.

Om det hele ender i kaos eller løser sig til sidst må I læse jer frem til !

– Mette