Genrebestemmelse

Hvad er gys?

44818007_290318021605814_4863695986184159232_n

I forbindelse med Halloween besluttede Mette og jeg at lave to indlæg i gysets tegn. Første indlæg skulle handle om gysergenren, og hvad den egentlig er for en størrelse, mens det andet indlæg skulle være en anbefaling af 5 romaner, der er perfekte til Halloween. Jeg elsker denne genre, hvilket også afspejles af både min bachelor og mit speciale.

Det er nærliggende at betegne denne type litteratur som triviel, fordi mange forbinder genren med ren skræk og dårlige plots, der ikke byder læseren noget på et intellektuelt plan. Men gysets formål er ikke nødvendigvis at udfordre læseren, men snarere at udforske det forbudte, menneskets til tider skrøbelige psyke, det onde og scenariet ”hvad nu hvis?”

Vi har alle en idé om, at gyseren først og fremmest er uhyggelig og gerne viser vold og grænseoverskridende elementer for at skabe den rette stemning og skræmme sit publikum. Men genren kædes ofte sammen med fantasy, science-fiction og thrilleren, hvilket gør det svært at definere genren. De fleste teoretikere, og mig selv inkluderet, er enige om, at genren hovedsageligt er en følelse.

Mange mener, at genren begyndte med den gotiske litteratur fra 1700-tallet og i særdeleshed med Horace Walpoles The Castle of Otrantro fra 1764. Den gotiske litteratur er kendetegnet ved en fascination af det overnaturlige og irrationelle som kontrast til Oplysningstiden rationalitet. Genren beskæftiger sig med menneskets frygt for det ukendte og ukontrollerbare. Såsom eksempelvis dobbeltgængere og genfærd. Af kendte gotiske værker kan nævnes Dr. Jekyll and Mr. Hyde, Dracula, Der Sandmann og The Tell-Tale Heart.

Gyset holder sig på grænsen mellem det realistiske og det fantastiske. Historierne foregår som oftest i den verden, vi kender, men invaderes af monstre og overnaturlige hændelser, der sætter spørgsmålstegn ved graden af virkelighed. Det er derfor nærliggende at forbinde genren med Tzvetan Todorovs teorier om det fantastiske. For Todorov kan fortællingernes overnaturlige og umulige elementer enten forklares uden en forstyrrelse af virkelighedslovene eller gennem en accept af det overnaturlige. Eller også vil man konstant vakle mellem det naturlige og overnaturlige, fordi der ikke gives en rationel forklaring på det irrationelle.

Gyset handler om rædsel og frygt. Følelser, der altid har eksisteret og er nogle af de stærkeste følelser, der findes. Derfor er der fokus på æstetikken, for netop at skabe de rette følelser og stemning. Forfatterne bruger både sproget, handlingen og figurer til at skabe følelsen af frygt og en uhyggelig stemning. Der vil være en stigende spændingskurve, en dyster stemning og karakteristiske monstre, som medvirker til stemningen. Monstrene kan være både mandlige og kvindelige, udefrakommende og indefrakommende, alt efter hvad forfatteren stræber efter at opnå. Vil denne påvise ondskaben i mennesket? Eller vil forfatteren vise varulvens bestialitet? Måske vil forfatteren vise, hvad manden frygter ved kvinden?

Gyset benytter sig af mange forskellige temaer og stiller ofte spørgsmålstegn ved den verden og virkelighed, vi kender. Man kan derfor også ofte finde en social kritik af vores samfund, fordi genren tager fat på det forbudte, og det vi helst ikke vil vedkendes eller acceptere. Et tema kan eksempelvis være natur vs videnskab, som det ses i Frankenstein, eller fortrængning som i Dr. Jekyll and Mr. Hyde, eller frygten for kvinden som i Carrie. Man kan egentlig sammenfatte horror som en følelse og stemning, en genre der har fokus på at vise modsætninger, såsom liv vs. død, kendt vs. ukendt, god vs. ond.

Og det er lidt mærkeligt, ikke? Hvorfor pokker er man dog vild med en genre, der skaber uhygge, frygt og rædsel i sin læser? For mig handler det om udforskningen af det uacceptable og de mange spørgsmål, som genren stiller. Man kan også nævne abjection – men det er et emne til en anden gang 🙂

Hvordan har I det med denne genre? Og hvad fascinerer jer ved den?

– Camilla

 

Reklamer