Engelsk litteratur

Faldet af S. K. Tremayne

50980890_688392201558976_4919199376103964672_n

Forfatter: S. K. Tremayne
Forlag: Gads
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 357
Genre: Thriller, Mystik, Domestic noir, Psykologisk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kalder du mig hele tiden Kirstie, mor? Kirstie er død. Det var Kirstie, der døde. Jeg er Lydia.”

Tremaynes roman handler om ægteparret Angus og Sarah, der havde enæggede tvillinger. En tragisk ulykke slår den ene tvilling ihjel før bogens start. Parret vil starte forfra og flytter til et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø. Den overlevende tvilling begynder at udvise bekymrende og foruroligende adfærd og tanker, og samtidig smuldrer tilværelsen mellem hænderne på Angus og Sarah. Tog de fejl af, hvilken tvilling der døde? Og hvad skete der egentlig den dag?

Hold nu op! Plottet var skræmmende på en helt anden måde, end de typiske gysere jeg læser. Det var både foruroligende og skræmmende, og tanken om, at man som forældre kan have taget fejl af, hvilket et af sine børn, der faktisk døde, og hvilket der overlevede, er virkelig uhyggelig. Den overlevende datters adfærd sår tvivl om, om der er noget overnaturligt på spil, og flere steder begynder man faktisk at tro på det. Den dystre stemning blandet med et psykologisk aspekt og nagende tvivl er yderst effektiv.
Spændingen er stødt stigende allerede fra første side, og den tager læseren med gennem en masse suspense, tvivl og mistanker. Jeg forsøgte at gætte med og finde ud af, hvordan det hang sammen, hvilket ikke lykkedes mig før til sidst. Plottet er virkelig godt skruet sammen. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig over, hvor godt forfatteren fastholder den uhyggelige stemning og stigende spænding.

Fortællingen består af et indviklet net af løgne, usagte ting og halve sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at læseren også forvirres og ikke er sikker på, hvordan det egentlig hænger sammen, før hen mod slutningen. Derudover fortælles der gennem skiftende synsvinkler hos Sarah og Angus, hvilket binder fortællingen sammen, giver mere dybde og samtidig også bidrager til forvirring – men på den gode måde! Den er virkelig godt skrevet, og karaktererne har fået så meget personlighed, at man nemt følte Sarahs sorg og mistænksomhed, tvillingens forvirring og Angus’ vrede. Samtidig er det lykkes forfatteren at beskrive naturen og miljøet omkring familien på en fantastisk måde, så den er nem at forestille sig. Naturen er barsk og vild og komplimenterer fortællingen på bedste vis.

Faldet er velskrevet, spændende, skræmmende og fængslende, og det fortjener 5 stjerner. Selvom der er delte meninger om bogen, så synes jeg, at den helt klart er anbefalelsesværdig.

– Camilla

 

Reklamer
Engelsk litteratur

Mythos af Stephen Fry

43766936_318501622037435_1495804725419835392_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Modtryk

Forfatter: Stephen Fry
Forlag: Modtryk
År: 2018
Sprog: Dansk, oversat af Allan Hilton Andersen
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 419
Genre: Skønlitteratur, Mytologi

“Der er overhovedet ikke noget akademisk eller intellektuelt ved den græske mytologi; den er vanedannende, underholdende, lettilgængelig og forbløffende menneskelig.”

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

En af mine andre svagheder er græsk mytologi. Jeg er nok en af de få, der faktisk syntes, at oldtidskundskab i gymnasiet var spændende. Jeg er fascineret af den græske mytologi og dens guder og synes, at den er rigtig interessant. Hvilket da også er grunden til, at jeg ejer flere græske tragedier og Homers to store episke værker, Iliaden og Odysseen. Behøver jeg at nævne, hvilken Disney film der er en af mine yndlings? 🙂

Mythos starter ud med at skildre begyndelsen, hvordan verden blev skabt, guderne kom til og så menneskene. Det er nogle ret kendte fortællinger, som ligger til bunds for hele mytologien. Derefter genfortæller han både kendte og mindre kendte myter, om mennesker med for meget hybris, guder, der føler sig forsmået, forvandlinger, ønsker, der tages for bogstaveligt og meget andet. Nogle af de store myter er udeladt for at give plads til de mindre. Eksempelvis hører man ikke om Herakles.

Noget af det, jeg er helt vild med ved denne bog, er Frys måde at genfortælle myterne på. Det er ikke kedeligt eller blot gengivelser af gudernes handlinger. Fry gør det på sin helt egen måde og gør guderne både levende og menneskelige ved blandt andet at have digtet morsomme dialoger og brugt udtryk, man ikke kunne forestille sig en gud bruge. Nogle af de sjoveste er helt sikkert dem med Hermes, der timer efter sin fødsel stjæler køer fra Apollon for at lave en lyre, og samtidig fyrer nogle humoristiske sætninger af.

Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse. Fry kommer vidt omkring mange myter, og det betyder også, at han ikke kan gå helt i dybden med dem alle. Men jeg synes ikke, det gør noget, fordi fortællestilen tager læseren med på en rejse til forsvundne antikke tider og fascinerende guder og gudinder. Undervejs indskyder Fry nogle sjove bemærkninger, og man kan virkelig mærke, at han har hjertet med i genfortællingerne, fordi han på en måde får gjort dem til sine egne. Mange af myterne er mærkværdige og til tider ret voldsomme, og Fry lader det komme til sin ret. Han forsøger ikke at gøre det pænt, men gør i stedet opmærksom på det mærkelige og voldsomme gennem sine kommentarer. Eksempelvis Athenes fødsel, der er alt andet end traditionel, eller hvordan Zeus på de mest underlige måder får gjort en masse kvinder gravide.

Mythos minder en smule om Gaimans Norse Mythology. Begge bøger genfortæller de gamle myter på en moderne måde til et moderne publikum, uden at fjerne dem fra deres originalitet. Jeg kunne også rigtig godt lide Gaimans bog, men jeg synes, at Fry får gjort det på en langt bedre måde, hvor hans egen stemme tydeligt skinner igennem, og hvor guderne og gudinderne legemliggøres i højere grad. Og se da lige den forside!

– Camilla

 

 

Engelsk litteratur

The Book of Dust #1 La Belle Sauvage – af Philip Pullman

bookofdust

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Alfred A. Knopf
År: 2017
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 449
Genre: Fantasy

Stjerner:  ⭐⭐⭐ 1/2

Pullman besøger efter 22 år igen universet fra trilogien His Dark Materials. Denne serie, The Book of Dust, er en tilføjelse til den originale serie og er den første i en ny trilogi, der lover både at vise begivenheder fra Lyras barndom før serien og hendes voksne liv efter.

Den første bog, La Belle Sauvage, følger den unge dreng Malcolm Polstead, der bliver indblandet i politisk spionage og ender i centrum for jagten på det profeterede barn Lyra. Han bliver hendes beskytter, idet de, midt i tidens frygteligste oversvømmelse, flygter fra det religiøse CCD i Malcolms trofaste kano.

Bogen vil jeg sige er opdelt i to dele: Den første inden oversvømmelserne, den anden under.

I den første del følger vi Malcolms hverdag, hvor han går i skole, hjælper sin mor og far på kroen, sejler på floden i sin kano og regelmæssigt besøger nonneklostret på den anden side af floden. Det er under et af disse besøg at han møder lille baby Lyra. Under en af Malcolms sejlture overværer han noget, som han ikke skulle have set og finder en genstand, som leder ham til at blive indviklet i store politiske intriger. Herefter går det gradvist op for ham, at der er noget specielt ved den lille baby. Der er mange vigtige mennesker, som vil have fat i hende og hun må beskyttes. Nonnerne gør det godt, i hvert fald indtil floden løber over og alt ender i kaos.

Her starter anden del af bogen som kort fortalt går ud på at Malcolm, en køkkenpige ved navn Alice og Lyra forsøger at overleve ude på det vilde vand, og aflevere Lyra til det ene sted, de tror, hun vil være i sikkerhed.

Karaktererne er nemme at holde af og udviklingen af Malcolms og Alices forhold fungerer rigtigt godt, men der er ikke mange personer, der ellers får plads til at udfolde sig. Jeg kunne virkelig godt lide Hannah, som er spion og læser af Alethiometeret og som Malcolm interagerer med i første del af bogen. Hun er dog ikke med særligt meget i anden del og man glemmer hende derfor lidt. Måske hun kommer igen i de næste to. Udover organisationen CCD, som er den overordnede antagonist for serien, har bogen sin egen skurk i form af den mentalt forstyrrede Bonneville, der ingen hæmninger har i sin jagt på Lyra. Han fungerede som antagonist og er interessant og skræmmende, men fordi jeg har læst den originale serie er det svært rigtigt at føle spænding, når han haler ind på vores hovedpersoner.

Sproget flyder som altid godt hos Pullman og jeg kunne især godt lide, når han specificerede, hvordan Malcolm og de andre drenge i skolen udtalte mere komplicerede ord forkert. Det gav en større grad af ægthed og indlevelse i Malcolm som en ung dreng.

Temaerne om religion, modenhed og identitet fyldte meget i His Dark Materials, hvorimod jeg ikke synes denne bog får lov at udfolde sig på samme måde. De tre temaer er der naturligvis stadig, men der er ikke noget nyt i dem. Historien er langtrukken og det er tydeligt, at denne bog er nummer et i en serie og ikke en bog, der skal stå alene. Der er mysterier, som tages op, men ikke svares på og måske et dybere tema skal findes der. Det langsomme plot og manglende dybde i temaerne er også grunden til at jeg kun giver bogen 3 en halv stjerner, men som led i trilogien er den svær at bedømme, før de næste to er læst.

– Mette

 

Engelsk litteratur

The Watchmaker of Filigree Street af Natasha Pulley

37351533_10217270332370215_5812415452546072576_n

Forfatter: Natasha Pulley
Forlag: Bloomsbury
År: 2015
Sprog: Engelsk
Sidetal: 318
Genre: Historisk fiktion, magisk realisme

“Your science can save a man’s life, but imagination makes it worth living.”

Stjerner:  ⭐⭐⭐

The Watchmaker of Filigree Street handler om Thaniel, der lever et ensformigt og lettere kedeligt liv. En dag, da han kommer hjem fra arbejde, finder han et ur i sin lejlighed. Seks måneder senere redder uret ham fra den visse død i en eksplosion, og det bliver startskuddet for den videre handling, hvor hans søgen efter urets ophavsmand bringer ham til Keita Mori, en immigrant fra Japan. Snart væves fortid og nutid ind i hinanden blandet med uforklarlige hændelser. Selvom Mori virker harmløs, går det langsomt op for Thaniel, at der er noget mystisk over ham. Da fysikeren Grace Carrow blandes ind i Thaniels liv, må han vælge mellem fornuft og følelse.

Det første, der faldt mig ind, mens jeg læste, var finurlig. Det er en ganske fin beskrivelse af bogen, der blander historisk fiktion med magisk realisme og traditionsrige Japan med victorianske England. Det finurlige forekommer især i forhold til Moris opfindelser, herunder den mekaniske blæksprutte Katsu, der elsker at bo i Thaniels skuffe. Romanen er charmerende, specielt med hensyn til dens karakterer, der er elegant skildret med så megen psykologisk dybde, at de fremstår som hele mennesker.
Pulley mestrer i den grad sproget og fortæller løbende handlingen ud fra lyriske greb som musik og farver. Thaniel er eksempelvis i stand til at se farver, når folk taler. Pulley er i stand til at slå en scene og en stemning an, om denne så er humoristisk, kritisk eller gådefuld. Hun beskriver tiden levende for læseren og lader en samfundskritik komme op til overfladen, uden at den bliver for tung.

Når det så er sagt, er der desværre nogle elementer, der gør, at læseoplevelsen ikke sniger sig op på et højere antal stjerner. Til trods for, at Pulley skriver virkelig fængende og interessant, så bliver handlingen, i sit forsøg på at være gådefuld, i stedet forvirrende og til tider tung. Det gjorde, at det tog mig både lang tid at komme rigtig i gang med den, blive fanget af den og læse den færdig. Og det er ærgerligt, når nu Pulley kan noget med sprog og stemning. Derudover er der som sådan ikke nogen handling, og den handling, der er, starter først i sidste halvdel af bogen. Romanen er præget af dialog og beskrivelser og Thaniels ensformige liv, der først udvikler sig, da han møder Mori og Grace. Der tages da også nogle problemstillinger op, som er spændende og værd at læse om, men det gode ved romanen overskygges af forvirring og et lidt stillestående plot. Derfor kan jeg kun give The Watchmaker of Filigree Street tre stjerner. Selvom bogen lander på tre stjerner, vil jeg anbefale andre at læse den, om ikke andet så for Pulleys sprog og fantasi.

– Camilla

Engelsk litteratur

His Dark Materials – af Philip Pullman

IMG_1031

Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Everyman’s Library
År: 2011
Sprog: engelsk
Sidetal: 1087

Serien His Dark Materials af Philip Pullman er oftest delt op i tre bind, men er egentlig én lang fortælling. Derfor anmelder jeg også serien som sådan og giver den en samlet bedømmelse.

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Pullman har med His Dark Materials skabt en fantasyverden med en simpel forskel fra vores verden, som har bragt mange læsere ind i et eventyr, der snart vokser sig større end de fleste. Hans verden er en, hvor alle mennesker har en dæmon – et dyr, der, alt efter dets form, viser, hvem du virkelig er. I denne verden har kirken større magt, end vi er vant til, og de er ude på at udrydde synd, som på en eller anden måde har noget med en sær partikel, kaldet Dust, at gøre. Alt dette vikles den lille pige Lyra ind i, og det viser sig, at hun spiller en stor, hvis ikke den vigtigste, rolle i verdenens fremtid.

Jeg forstår godt, hvorfor serien er blevet delt op, da den ellers bliver meget lang og uoverkommelig for et ungt publikum. Der er da også forskelle imellem de tre dele, som gør, at de kan adskilles, men det føles mere som etaper end egentlige afslutninger. Den første del Northern Lights, også populært kaldet The Golden Compass eller på dansk Det gyldne kompas, føles som den mest typiske fantasy historie. Her har vi en hovedperson, som er speciel på grund af en profeti, hun har specielle evner og må ud på en farlig rejse for at redde sin ven. På sin rejse møder hun både venner og fjender, og mysterier bygges op og afklares, mens nye spørgsmål kommer til. Den anden del introducerer en ny hovedperson, som deler titlen med Lyra. Will kommer fra vores verden og gennem portaler, som forbinder multiuniverset, møder de to hinanden. Plottet bliver herefter mere og mere indviklet. Det er ikke længere blot en redningsmission af Lyras bedste ven, og det er heller ikke hele verden, der skal reddes fra onde skurke, som det plejer at være, men derimod hele multiuniversets frihed og eksistens, der står på spil. Det mystiske fænomen Dust står i centrum for det hele, og Lyra må finde ud af, hvad det er, hvorfor kirken vil stoppe det, og hvordan de kan stoppe dem.

His Dark Materials er kompakt fantasy og egentlig lidt tung at læse. Jeg læste serien første gang på dansk, da jeg var 12-13 år, og husker, at det tog mig lang tid at komme igennem. Men alligevel holdt jeg ved, fordi verdenen, mysteriet om Dust og karaktererne og deres dæmoner trak mig ind i universet. Det hele er gennemarbejdet, og trods at det lidt snørklede sprog kan være tungt, skaber det også en bestemt stemning og tone til universet, som man ender med at holde af. Det er helt klart en fantasyserie, som man med fordel kan læse igen som voksen, og forstå en hel del mere end man gjorde før.

Tematisk rager serien også højt. Religionskritik, seksualitet, modenhed, det at blive voksen og døden er alle temaer, som tages op. Det gøres elegant og originalt, og jeg kan ikke rose serien nok for arbejdet med temaerne, som især kommer til udtryk gennem de originale påfund som Dust og dæmoner.

Alt i alt er His Dark Materials et must for alle fantasyelskere og selv dem, der ikke bryder sig om genren, vil måske finde noget i denne serie, da den ikke helt er som de fleste og klart skiller sig ud blandt mængden.

– Mette

IMG_1030