Dansk litteratur

Mere end veninder af Line Lybecker

mere end veninder

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 274
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Anja er ulykkeligt forelsket i Nicoline og har svært ved at komme videre, i hvert fald indtil hun falder for sin bedste ven Markus’ kusine ved første blik. Men Catherine er fra USA og kun på besøg i Danmark, og Anjas mor er ikke den mest accepterende.

Mere end veninder er en fin ungdomsbog, der tackler flere vigtige emner som skilsmisse, alkoholisme og frygten for, hvad ens forældre siger til, at man er homoseksuel. Men den er også skrevet med stor troværdighed omkring den almindelige hverdag som teenager med venner, familie, lektier, eksamen og fest. Der er en del drama igennem historien, men det er altid beskrevet realistisk og er i god balance med resten.

Jeg synes især, at Anjas mor var velskrevet, da hun formår at fremstå både som en god mor, der virkelig prøver sit bedste, selv når hun er ved at falde fra hinanden og som en dårlig mor, der lader sin datter i stikken igen og igen.

En anden fantastisk karakter er Markus, Anjas bedste ven, som virkelig er indbegrebet af bedste ven. Han er der altid til at lytte, støtte og give en hjælpende hånd med. Faktisk er han så god, at jeg ikke helt kunne lade være med at give Anjas mor ret i, at de ville være et godt par. Altså hvis Anja da havde været til fyre. Men det er på den anden side også forfriskende at læse om et venneforhold mellem en dreng og en pige, hvor de ikke bliver til andet end venner, trods de er så tætte.

Grunden til at Mere end veninder alligevel ikke når op på flere stjerner fra mig af er forholdet mellem Anja og Catherine. De er rigtig søde sammen, ingen tvivl om det, og Catherine er MEGET bedre for Anja end Nicoline, men der mangler bare noget. Måske det hele gik for hurtigt, måske det var langdistancedramaet, måske en blanding. Jeg er ikke helt sikker. Deres forhold virkede i hvert fald i mine øjne mindre troværdigt end Anja og Markus’ venskab eller Anja og hendes bror, far og mor. Og det er lidt trist, når man gerne vil heppe på dem.

– Mette

 

 

 

Reklamer
Dansk litteratur

Historien om en dreng af Line Lybecker

historien om en dreng

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 227
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Thobias på 17 er usikker på sin fremtid. Det er sidste år på gymnasiet, han skal til at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og kæresten Julie har allerede lagt planer om børn. Han og hans venner bliver inviteret til live-rollespil, og her møder han David. David som vender op og ned på det hele.

Historien om en dreng er en sød og kort fortælling om pludselig at blive forelsket i det samme køn og forsøge at håndtere de velkendte og så alligevel helt nye følelser. Der er også fokus på tematikken om at blive voksen med Thobias’ 18 års fødselsdag og det lurende uddannelsesvalg. Thobias er forvirret, som så mange andre i hans alder. Han ved ikke rigtig, hvad han vil og pludselig står han også med de her følelser, som han ikke mener, han burde have. At vennerne spiller smarte og ikke ligefrem virker forstående hjælper heller ikke noget. Og hvordan skal Thobias vide, om David føler det samme? Med en dreng og en pige er det så nemt, så selvfølgeligt. Men ikke her. David er en helt igennem god fyr, så måske han bare er sådan overfor alle?

Det er alt sammen meget realistiske situationer, tanker og følelser, og Historien om en dreng er helt klart en bog mange unge vil kunne relatere til. Og forhåbentlig en historie, der kan styrke selvtilliden hos unge homo-, bi- og panseksuelle og måske være en samtalestarter.

Det eneste, der gik mig på, var, at bogen hele tiden sprang rollespillet over. De ankommer til skoven og forlader den, men vi læser meget lidt om Thobias og David sammen, når de rollespiller. Det er der, de først mødes, og det de oftest laver sammen, især i starten, så jeg synes, det var ærgerligt at springe over. Så springer man også lidt en del af deres forelskelse over, hvor vi i stedet mest får indblik i deres sms’er til hinanden mellem skovbesøgene. De er dog til gengæld også virkelig søde at læse. Og så er bogen generelt godt skrevet, letlæselig og flyder godt med tempoet ellers.

Alt i alt en velskreven og troværdig ungdomsroman om nogle vigtige emner.

– Mette

Dansk litteratur

Grå magi – Pigen fra månehøjen 1 af Lene Krog

grå magi billede.JPG

Reklame: anmeldereksemplar modtaget ved bogblogger event

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 406
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Bragismark er blevet besat af Vidar Baltzer, der, sammen med heksen Caris Bellis og sin hær af Grå, jagter landets hekse og andre overnaturlige. Merian skal snart hjem på sommerferie, men hun glæder sig ikke. Hun vil gøre næsten hvad som helst for ikke at skulle hjem til sin grædende mor og den bror, som er blevet en af de afskyelige Grå. Derfor tager hun i stedet nordpå med drengen Birk. Det bliver startskuddet til en farefuld rejse, hvor de møder pigen Aia med hukommelsestab og bliver blandet ind i oprøret.

Grå Magi er en rigtig fin start på en ny fantasyserie med flere interessante karakterer og et plot, der kan gå flere veje. Læseren ankommer til verdenen i blinde, og man lærer efterhånden, bid efter bid, hvordan tingene hænger sammen, hvilke konflikter der står på både internt i landet Bragimark og mellem Bragimark og Niola. På samme måde får man mere og mere indsigt i Merians familieforhold og den mystiske pige Aias identitet og fortid. Det skaber mystik og spænding i historien helt fra start af og opretholdes gennem hele bogen ved hjælp af den skiftende synsvinkel. Vi følger pigen Merian, hendes bror Leander og pigen Aia, som ikke kan huske, hvem hun er. Bortset fra at hun blev myrdet og bragt tilbage til livet. Den skiftende synsvinkel fungerer godt og skaber en fin balance mellem plottet om Aias identitet og landets overordnede konflikt med besættelsen af De Grå.

grå magi billede 2.JPG

Jeg ville gerne have haft mere af Leanders synsvinkel, da han har en ret interessant position i konflikten. Som jeg husker det, så er hans synsvinkel ny i denne genudgivelse af bogen, og det har helt klart været en klog beslutning at give ham en stemme! Merian er fin, men jeg synes, hun fungerer bedst i samspil med de andre. Hun har ikke rigtig sit eget plot, men får begyndelsen på et spændende et i slutningen.

Aia er interessant, da hun ikke ved, hvem hun er og på den ene side gerne vil vide det, men på den anden side også bare gerne vil leve et stille liv. Det bliver spændende at se, hvad hun nu gør i det næste bind med de nye informationer om sin fortid. Bikaraktererne som Birk, Regin og andre er også med til at give god dynamik. Generelt synes jeg karaktergalleriet løfter bogen, der hvor plottet til tider er forudsigeligt.

Grå magi er velskrevet rent sprogligt, og læsningen flyder let. Temaerne er dem vi kender fra fantasy, der omhandler krig og oprør mod magthaverne, krydret med lidt kærlighed, venskaber og familie. Det er alt i alt en solid begyndelse på en klassisk fantasyserie, hvor karaktererne og mysterierne er dem jeg læser mest for. Det bliver spændende at se, hvor serien bevæger sig hen!

– Mette

 

 

Dansk litteratur

Skolens sande superhelte af Søren Lindal

skolens sande superhelte.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren

Forfatter: Søren Lindal
Forlag: Mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 108
Genre: Børnebog, 9-13 år

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Skolens sande superhelte er skrevet af Søren Lindal, som til dagligt arbejder som lærer på Hellebækskolen ved Helsingør. Nogle af de skæve personligheder han igennem årene som lærer er stødt på har inspireret denne bog. Målgruppen er 9-13 år, og bogen består af ti små historier, som hver især tager udgangspunkt i en elev (og én lærer), som på den ene eller anden måde er anderledes end de fleste, måske endda udenfor.

Da det er ti små fortællinger, er der ikke som sådan noget sammenhængende plot. Skolens sande superhelte er meget et portræt af personligheder og situationer i skolen. Vi møder alt fra mobberen til den mobbede, de seje og de kiksede, og moralen er sådan set, at de slet ikke er så forskellige igen. Hver kæmper med sit, og alle ønsker sådan set bare at være sig selv.

Jeg synes egentlig bogen har meget potentiale, men også at den vil for meget på samme tid. Det er næsten som at læse et resume til flere forskellige bøger, for de kunne sagtens udvides til lidt længere historier, hvis fokus blev holdt på én af eleverne ad gangen. På den måde kunne der også være mere plads til handling i den enkelte fortælling.

Karaktererne er helt klart bogens styrke, og man vil uden tvivl kunne genkende en del af dem fra sin egen skole/klasse. Bogen er positiv og omfavnende, og de fleste børn vil kunne spejle sig deri og forhåbentlig få lidt mere mod til at turde være dem, de er. Om det så er hidsigproppen, fodboldfreaken, den dygtige stille pige eller noget helt fjerde.

Sprogligt er der tempo på i form af korte sætninger, men samtidig trækkes visse dele ud, da fortælleren nærmest kører rundt om sig selv og gentager sig selv på flere og flere måder. Nogle af historierne tager derfor lidt tid om at komme i gang. Ellers er sproget let, og tonen varm og humoristisk.

– Mette

Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette