Dansk litteratur

At danse mellem glasskår af Bettina Stuhr Lindskow

at danse mellem glasskår

Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 256
Genre: YA, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Roses største drøm er at få en professionel dansekarriere i London, og at vinde finalen i EM er vejen dertil. Men under finaledansen kollapser hun og vågner op på hospitalet til beskeden om, at hun har diabetes. Hendes dansepartner Christian forlader hende for en anden, og Roses verden smuldrer. Hvem er hun uden dansen? Uden Christian? Og hvordan skal hun kunne leve med sygdommen resten af livet?

At danse mellem glasskår er en velskrevet ungdomsbog om et emne, jeg ikke selv har læst om før. På ret få sider er det lykkedes at fortælle en interessant, rørende og lærerig historie om en ung pige, der må gøre op med sig selv, hvem hun vil være og hvordan hendes fremtid skal se ud nu hvor hun lider af en kronisk sygdom. Udover at hun mister dansen, skal hun også pludselig lære regulært at måle sit blodsukker, huske at spise mellemmåltider og undgå en hel masse fødevarer. Klassekammeraterne er en udfordring i sig selv, og Rose finder først ro, da hun en dag tilfældigvis kommer forbi et boksecenter. Den drejning overraskede mig, da jeg ikke helt forstod, hvorfor hun ikke bare stædigt holdt ved dansen, men det var faktisk noget af det, jeg fandt mest spændende at læse om.

Jeg var imponeret over karaktergalleriet, da jeg nemt kunne indleve mig i dem alle og forstå dem efter kun få ord. Rose starter med at have det hele, hendes liv er planlagt og alt kører, for så med ét at falde sammen. Hun gennemgår et tumult af følelser, der er meget gråd og vrede, men hun formår at kæmpe sig igennem. Familien har en god dynamik, og bogen skildrer troværdigt både et søsterforhold på godt og ondt og en overbeskyttende mor, der prøver sit bedste. Jeg kunne godt lide kontrasten mellem Christian og Kevin og var glad for, at ingen af dem forfaldt til stereotyper, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere indsigt i, hvorfor Christian er, som han er.

At danse mellem glasskår er virkelig fint skrevet med masser af intense følelser og god indlevelse. Det er en bog, der er hurtigt og let læst, og som giver et indblik i et tema, der ikke er typisk for genren, men uden at vi går glip af det klassiske søde kærlighedsplot.

– Mette

Reklamer
Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette

 

Dansk litteratur

Se mig nu af Amalie Hammel

69493947_1438464649625861_8586329263307751424_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Amalie Hammel
Forlag: Books on Demand
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 145
Genre: Samtidslitteratur, New-Adult

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐

“Alligevel konfronterede parrene hende med, hvad samfundet forventede af hende. Hun skulle finde sig en mand, der ville hende nok til at have lyst til at lave nogle unger og føre deres gener videre.”

Se mig nu er Amalie Hammels debutroman og omhandler Emma, der skal omstille sig til en ny tilværelse, efter kæresten går fra hende. Den nye tilværelse kommer hurtigt til at svømme i byture, sex og et lavt selvværd, der alt sammen fører til et voksende tomrum og en følelse af at være forkert. Bag facaden skjuler sig en ulykkelig pige, der kæmper for ikke at miste sig selv. Og på et tidspunkt når Emma helt derud, hvor en drastisk beslutning bliver et spørgsmål om liv eller død.

For det første vil jeg gerne sige tak. Tak til Amalie for at skrive en virkelighedsnær fortælling, hvor der ikke lægges fingre imellem. Hvor samfundets uskrevne normsæt og de usikkerheder, som mange af os kan nikke genkendende til, bliver hevet frem i lyset, skildret og sat spørgsmålstegn ved. Og hvor der gøres opmærksom på, at der er noget galt med den måde, vi opfatter os selv og andre på.

Amalie har skrevet en fængslende roman, hvor man får indblik i Emmas tanker, følelser og oplevelser. I takt med at vi følger Emmas rejse rundt i singlelivet, tager bogen også fat på nogle ret vigtige emner. Emner såsom kvindens seksualitet, angst, selvværd og sociale mediers påvirkning, blot for at nævne nogle. Disse behandles på en fin og sandfærdig måde gennem Emmas oplevelse af dem, hvordan hun forholder sig til dem, og de spørgsmål hun undervejs stiller. Bogen er samtidig hudløst ærlig og kommer helt derind, hvor det gør helt ondt, og man som læser kan identificere sig med.
Selvom jeg ikke selv har været ude for mange af de oplevelser, Emma har, kan jeg udmærket godt genkende følelserne og tankerne, som Emma kæmper med. Er jeg nu god nok? Hvis jeg nu ændrer mig, vil andre så bedre kunne lide mig? Og ligeledes genkende hvor meget de sociale medier egentlig påvirker os i vores dagligdag. De glansbilleder der møder os og får os til at føle os mindre værd, fordi vi ikke selv har opnået det, andre har. Det var tankevækkende og på sin vis forfriskende at læse denne bog og få sat ord på nogle af de usikkerheder og frustrationer, man som ung går rundt og kæmper med.

Sproget et letlæseligt med et godt flow, hvor der ikke er pyntet på noget eller lagt fingre imellem. Her kunne jeg måske godt have savnet lidt kortere sætninger og mere luft mellem afsnittene, for det bliver en smule tungt at læse med de store tekstblokke. På trods af at man undervejs lærer Emma at kende og kommer under huden på hende, savner jeg noget mere dybde. Romanen er kort og vil rigtig meget på få sider, og jeg tror, den ville have godt af at fylde lidt mere eller ville noget mindre. Der er gode intentioner bag historien, og den lister og behandler da også realistiske og vigtige problematikker. I mine øjne måtte disse dog gerne have været udforsket dybere, fordi vi ikke helt kommer i bund med dem og får dem behandlet. I stedet fremstår de i nogle tilfælde mere som nogle benspænd, der driver Emma derhen, hvor hun skal hen. Og så manglede jeg lidt mere på slutningen, der sluttede meget brat og på en helt uventet måde. Dette måtte gerne være udforsket mere også. For min skyld kunne kapitlet om Nabiha sagtens være udeladt og i stedet brugt på Emma.

Med det sagt lander jeg alligevel på 4 stjerner. Historien ramte en nerve i mig, og på trods af de nævnte problematikker er Se mig nu en stærk og velfortalt debutroman, hvor kvindens seksualitet og forskellene på opfattelsen af mænd og kvinder i alle livets henseender sættes under lup.

Som Amalie skriver til sidst i bogen:

Du er værdifuld.

– Camilla

Dansk litteratur

Tabu af Steen Langstrup

69458440_415950869122435_8365513385323790336_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget 2 Feet Entertainment

Forfatter: Steen Langstrup
Forlag: 2 Feet Entertainment
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 278
Genre: Thriller, Gys

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

“Det er, som om I ikke har andet end jeres hemmeligheder.”

Tabu er en spændingsroman, der omhandler ægteparret Jeanette og Klavs. De har købt en tropeø, hvor de har inviteret deres to voksne børn, Birk og Ulrikke, til at fejre julen sammen med dem i varmen. Birk er professionel gamer og i konstant strid med sin far, mens Ulrikke er farens øjesten. Hun har taget sin nye kæreste med, der ikke helt falder i Klavs’ smag, men som Jeanette hurtigt får øjnene op for. En aften får Jeanette øje på skyggen af en mand, som ikke burde være på øen. Og samtidig er der en voldsom storm på vej.

Der er således lagt op til en spændende og nervepirrende roman, som på intet tidspunkt skuffer. Spændingen fastholdes hele romanen igennem, og som læser efterlades man da også helt ude på kanten af stolen, når Langstrup afslutter mange af sine kapitler med cliffhangers, der ikke nødvendigvis følges op på i det efterfølgende kapitel. Bogen er utrolig svær at lægge fra sig, og inden man har set sig om, har man slugt romanen og vil have mere.
Selvom sproget er meget hverdagsagtigt og ligetil, hvor sætningerne ofte er ret lange og sætter tempoet ned, så formår Langstrup alligevel at bruge sproget til også at sætte en nervepirrende stemning og skabe en følelse af uhygge. Der er noget ganske ubesværet over sproget, som river læseren med.

Plottet er godt bygget op med en interessant handling og realistiske karakterer, hvor spændingen er stødt stigende. Der er indlagt twists, der gang på gang overrasker og sætter tempoet i gang. Undervejs fortælles handlingen fra skiftende synsvinkler, som bidrager til en dybere forståelse, der på samme tid forbinder alle løse ender på en rigtig fin måde og skaber et godt flow. Intet er, hvad det ser ud til at være, og efterhånden som plottet og karaktererne udfoldes, bliver stemningen i romanen også mere mørk og dyster. Her fungerer den hærgende storm og den isolerede ø som en perfekt kulisse til en fortælling, der emmer af hemmeligheder og uhygge.

Det leder mig videre til de realistiske karakterer, hvor særligt Jeanette skiller sig ud og får masser af psykologisk dybde. Hun er flot portrætteret, hvor man kommer under huden på hende og får indblik i hendes følelser, tanker og oplevelsen af at blive ældre. Hun forsøger desperat at holde sammen på sin smuldrende familie ved blandt andet at fungere som mægler mellem Klavs og Birk for at sikre husfreden. Som plottet intensiveres, dukker de forbudte tanker og følelser hos Jeanette også op til overfladen. Måske er hun slet ikke så tilfreds med livet, som det ser ud?

Tabu er fuld af hemmeligheder og løgne og skildrer rigtig fint samfundet og de sociale tabu, som vi er så gode til at lægge låg på og se bort fra – lige fra voldelige kærester til forbudt begær. Bogen er godt nok fiktion, men den behandler og stiller spørgsmål ved de sociale normsæt, som også gør sig gældende i vores virkelighed.

Jeg har ikke før læst noget fra Steen Langstrups hånd, men efter at have læst denne, er det bestemt ikke sidste gang, at jeg giver mig i kast med en af hans bøger. Tabu er helt klart en af de bedste bøger, jeg har haft fornøjelsen af at læse i år.

– Camilla

Dansk litteratur

Udenfor skinner solen – en retsmediciners erindringer af Hans Petter Hougen

udenfor skinner solen.JPG

Reklame: anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof

Forfatter: Hans Petter Hougen
Forlag: Lindhardt og Ringhof
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 265
Genre: Biografi

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐

Jeg var så heldig at blive inviteret med til et lukket arrangement i anledningen af bogudgivelsen Udenfor skinner solen – en retsmediciners erindringer af Hans Petter Hougen. Arrangementet blev holdt på obduktionsstuen på Bispebjerg Hospital, et sted man ellers ikke normalt kommer ind. Det var ikke nede i en mørk kælder, som man ellers kunne have en fordom om, men faktisk i lokaler med store vinduer.

hans petter hougen.JPG

Der var to metalborde med plads til to lig hver ved siden ad hinanden og et større metalbord til eksempelvis kraftigere mennesker. Over til højre var det sted, man placerer organerne og vejer dem, og på væggen hang en tavle til at notere tallene på.

Hans Petter Hougen er en god historiefortæller, og han kom ind på både sin vej til uddannelsen, flere forskellige typer obduktioner han har lavet, sin tid i USA og udlandet, samt arbejdet med de levende, så som voldsofre eksempelvis ved voldtægt eller tortur. Det er dystert, men fascinerende og samme følelse fik jeg, da jeg efterfølgende læste bogen.

Udenfor skinner solen starter kronologisk ud med Hougens vej til uddannelse som læge og derefter videre ud i specialisering. Han ender i Spanien i en periode, før han kommer til Danmark og senere USA for så at ende tilbage i Danmark. Der berøres både naturlige dødsfald, ulykker og drab. Der er passager om trafikken, vejret med lynnedslag, kokainforgiftninger, skudepisoder, og selvmord. Men der arbejdes også med de levende, med voldsofre såsom voldtægtsofre, torturofre eller misbrugte børn. Man kommer bredt rundt i hans arbejde som retsmediciner og får også et indblik i, hvor vigtigt det er i forhold til retten. Om noget er en ulykke eller en naturlig død kan være vigtigt for de pårørende og ikke mindst for forsikringen. Og om noget er drab eller selvmord betyder selvfølgelig en verden til forskel for politiets efterforskning.

Hougen kommer også ind på de gange, han har været ude i verden i forbindelse med krig og menneskeskabt ondskab, og man kan mærke, at det har gjort indtryk. En ting er at obducere lig til hverdag, noget andet er at stå i en totalødelagt by i Kosovo på en begravelsesplads, der kun syntes at vokse.

Bogen behandler måske nok barske emner, men det var for mig aldrig for grafisk beskrevet, og billederne er også fine tilføjelser, der ikke overskrider nogen grænser. Bogen er skrevet med en fin balance mellem genfortælling og refleksion over fortiden, især kommenteres ofte på politikken i diverse lande på bestemte tider, men der er også en god portion humor at finde.

Hvis du syntes emnet lyder interessant eller hvis du elsker at læse krimier og gerne vil vide mere om virkelighedens retsmediciner, så er Udenfor skinner solen spændende og meget fascinerende læsning.

– Mette