Dansk litteratur · Uncategorized

Bjergtaget: Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

52156685_355915158584363_8964950529033633792_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

“Illuge og hans forskruede idéer om at beskytte menneskene. De er ligeværdige med os.”

Ligesom Sidsel Sander Mittet har jeg en forkærlighed for de danske folkeviser, og det var derfor givet, at jeg bare måtte læse Bjergtaget. Mange tak til Forlaget Facet for eksemplaret!

Handlingen følger tre karakterer bogen igennem. I Bjerget, elvernes verden, møder vi Askatla, der kæmper for at få hævn over sin fosterbror og således også for menneskenes beskyttelse mod at være avlsdyr og marionetdukker. I Odense følger vi ekssoldaten Johannes, der hjemsøges af mystiske drømme og snart vikles ind i et omtåget net. Det er også her, vi møder Sigrid, der forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun andre omkring sig skøre af lyst og begær uden at ville det?

Plottet er spændende, og brugen af folkeviserne er interessant. Det fungerer, og de får på en eller anden måde nyt liv ved at blive brugt som omdrejningspunkt for handlingen i en fantasy roman. Det er velskrevet, sproget flyder, og der er et godt flow. Kapitlernes korthed sætter et hurtigt tempo og øger derved spændingen. Specielt fordi kapitlerne ofte afsluttes lige dér, hvor det begynder at spidse til. Og så tager næste kapitel fat et helt andet sted og fastholder på den måde spændingen. Selvom kapitlernes korthed øger både tempo og spænding, måtte de nogle gange godt have været længere, fordi man til tider efterlades med en forjaget følelse. Og det ødelægger lidt af oplevelsen.

Handlingen fortælles skiftevis af Johannes, Sigrid og Askatla, hvor kapitlerne, til trods for en ny fortæller, fortsætter hvor det forrige slap og binder en sløje på handlingen. De tre historier vikles på fineste vis ind i hinanden og giver en afrundet handling. Og så er det lidt fedt, at den foregår i Odense.

Karaktererne er interessante og virkelighedstro. Specielt Sigrid, hvis reaktioner og handlemåder er meget realistiske. Hvordan reagerer man lige på sådanne opdagelser? Karaktererne har en god psykologisk dybde og fremstår levende for læseren. Det er derfor ikke svært at indleve sig i deres situationer. Og i løbet af bogen ser vi dem også udvikle sig stødt og roligt, og jeg er sikker på, at der sker mere på den front i de næste bøger.

Bjergtaget er en vellykket bog, hvor skellet mellem god og ond ikke nødvendigvis er entydigt. Jeg er begejstret og skal helt klart læse næste bind. Og måske Morika-serien også ryger på den laaaange læseliste.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

Izola 1: Rejsen til Falkien af Christina Bonde

_20190217_111343

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 370
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Da Izolas mor pludselig dør og efterlader hende en mystisk kasse vendes alt op og ned. Indholdet i kassen er kun begyndelsen på morens hemmeligheder og på rejsen, som Izola kommer ud på. Hun bliver sendt til en anden verden kaldet Falkien. En verden, der minder utrolig meget om det eventyr, som hendes mor altid fortalte hende om. Et smukt, men også meget farligt eventyr.

Grunden til at jeg ikke kan komme over 3 stjerner er, at jeg simpelthen så ofte blev hevet ud af indlevelsen i historien, fordi verdenen forvirrede mig. Den virker til tider tilfældig sammensat og usammenhængende. Det nævnes faktisk på et tidspunkt af en som Izola taler med, så jeg er også forvirret over, hvorvidt det er meningen. Naturlovene og magisystemet, som en fantasyverden har brug for, er i mine øjne ikke på plads. Man kan selvfølgelig sige, nå ja, men det er magi! Og ja, men der er kun så mange gange, jeg kan gøre det, før det bliver lidt irriterende. Når det så er sagt, så er det stadig en smuk verden med virkelig gode naturbeskrivelser og en anderledes tilgang til vampyrer, som skaber en fin kontrast mellem det smukke og det farlige.

Plotmæssigt starter vi godt ud. Jeg bliver fanget af mysteriet om kassen og morens fortid, og Falkien er smuk og barsk, når vi lander. Lidt senere, omkring der hvor Izola lærer en fyr ved navn Jorian at kende, begynder plottet at blive ret forudsigeligt. Nogle gange løses Izolas problemer tilmed med utroligt held eller nærmest deus ex machina, og det synes jeg er synd, for Izola er ikke hverken dum eller uduelig. Hun skulle selv have lov til at løse tingene!

Det mest interessante for mig ligger egentlig i fortiden. Jeg synes morens fortid og hemmeligheder er spændende at lære om, men til tider var jeg også mere interesseret i at høre om hendes tid i Falkien end Izolas.

Med hensyn til karaktererne bliver jeg desværre ikke rigtig fanget af dem. Izola er da ganske fin, og jeg kan følge hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kan især godt lide, at hun beholder meget af sin menneskelighed og kæmper lidt med at være fra to verdener. Den gruppe af kvinder, hun møder på et tidspunkt, er også interessante, så jeg var lidt trist over, vi ikke fik så meget af dem. Den bedste af dem alle er dog uden tvivl ulven Tjalfe! Men resten har jeg ikke så meget at sige om. Jorian er vel ok, men mest fordi (næsten) alle de andre mænd er modbydelige.

Alt i alt klarer Izola sig godt på skrivestilen, som bare flyder virkelig flot, på en god begyndelse og en fin hovedperson med en meget interessant mor. Men med selve verdensopbygningen falder historien fra hinanden for mig, og da karaktererne generelt heller ikke siger mig noget, er jeg nødt til at holde mig på de tre stjerner.

– Mette

Dansk litteratur

Projekt Luftballon af Jes Buster Madsen

51056047_1037263503127251_1471790154518626304_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Promote it!

Forfatter: Jes Buster Madsen
Forlag: Egolibris
År: 2019
Sprog: Dansk
Genre: Roman, Kortroman

Stjerner: ⭐⭐⭐

”Det var hendes sidste ønske ikke at blive brændt.”

Jes Buster Madsens debutroman er en absurd fortælling om en familie i opløsning. 15-årige Bjørn er overladt til sig selv efter morens nylige død, storebroren bor i kælderen, og faren har nok i legetøjssoldater og druk. Faren fortæller Bjørn, at moren skal kremeres, hvilket får Bjørn til at udtænke en plan for at forhindre det og opfylde morens sidste ønske. En plan der involverer en hjemmelavet luftballon og et tyveri.

Plottet består af nutidige kapitler, fortalt fra Bjørns synsvinkel, blandet med flashbacks, hvor vi får indblik i, hvorfor faren har fået en hjerneskade, hvorfor morfaren er på plejehjem, hvad der skete mellem faren og broren, der førte til brorens isolation i kælderen, og hvad der skete med moren op til hendes død. Det binder plottet godt sammen. Fortællingen starter med slutningen, og da man endelig når sidste side, føles det som om, der bliver bundet en fin sløjfe på det hele. Plottet er absurd og har sine morsomme stunder, og jeg tog mig selv i at smile undervejs af dets absurditet. Hele Bjørns projekt vidner om en kærlighed, der er beundringsværdig og på sin vis meget rørende.

Sproget er virkelig let og hverdagsagtig, og forfatteren er god til at sætte scenen og skabe livagtige, absurde karakterer. Bjørn og moren er dem, der virker mest normale i dette univers af særlige karakterer. Frank er morsom, og morfaren er en herlig karakter.
Romanen var hurtig læst, og jeg giver den 3 stjerner. Det er en fin debut, men jeg mangler personligt noget mere dybde og et lidt langsommere tempo. For der er fart over feltet, og der når at ske meget på få sider. For meget til min smag, da jeg ikke føler, at jeg når at komme helt ind under huden på karaktererne.

– Camilla

Dansk litteratur

Til Aretz’ Ende 1: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen

sumpbaronensrejsebilledepdf.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Christina E. Ebbesen
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 483
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Gavin er på vej til Karbons hovedstad for at melde sig til turneringen og vinde prinsessens ankel i ægteskab, men han og hans væbner bliver undervejs overfaldet, og Gavin ender med at stå uden væbner. ­Robin er på flugt fra sin fortid og vil gemme sig i det elverfjendske Karbon, da det må være det sidste sted nogen ville lede efter en elver.

Et episk fantasy univers? Check!

En rejse med quests der skal løses? Check!

To fantastiske hovedpersoner? Check!

Endog med LGBTQ+ karakterer? Check!

Jeg vidste ret hurtigt, efter at have læst om Sumpbaronens rejse, at det var en roman, jeg skulle have fingrene i – og jeg blev ikke skuffet!

Plottet i første bog omhandler de tre første opgaver i turneringen. En del af starten går på, at Gavin og Robin rejser ud i landet og langsomt lærer hinanden bedre at kende. Især Gavin forsøger at bløde Robin op, da han er meget lukket omkring sin fortid. På rejsen får vi virkelig hamret igennem, hvor racistiske menneskene i Karbon er overfor elvere, og Robin må dukke sig for stenkast flere gange. Racisme er et velkendt emne for fantasybøger, med god grund, og jeg synes det fungerer i denne serie også. Der er både noget i verdensopbygningen omkring racerne – mennesker, elvere, orkere og harpyer – men også meget kulturelt spiller ind på udviklingen i deres forhold til og had mod hinanden.

Sumpbaronens rejse gør, på grund af turneringsplottet, brug af den klassiske og simple hjem-ud-hjem struktur og får undervejs udfoldet dele af universet og lagt brødkrummer til resten. Det fungerer rigtig godt og får universet til at føles stort og med masser for de næste bøger at dykke ned i. Synsvinklen skifter også mellem Gavin og Robin og giver dermed indblik i begges tanker om hinanden og de hemmeligheder de holder for sig selv.

De to er nogle skønne karakterer! Gavin er nok den fattigste baron i hele landet, men han er også den, man har nemmest ved at holde af. Han er ikke arrogant eller for fin til noget, men vil bare sit len, og sine søstre, det bedste. Og så kan det godt være han er lidt berøringsangst omkring homoseksualitet, men det virker mest til at være på grund af andres reaktioner – og så jeg er sikker på, han nok skal udvikle sig endnu mere i fremtiden.

Robin har helt klart vundet mit hjerte. Han har været igennem så meget og vil bare gerne være fri. Dynamikken mellem ham og Gavin er rigtig god, og Robins personlighed og viden hjælper gang på gang Gavin gennem opgaverne. Især elsker jeg detaljen om rim hos elvere, der, når de er vrede, ikke kan lade være med at tale i rim. Det er genialt fundet på og Robin kommer med nogle fantastiske replikker.

Der er naturligvis en masse andre karakterer, som de møder, men hvis jeg skal nævne bare én mere at skrive om, må det være prinsessen. Vi møder hende kun kort, men jeg har allerede et positivt indtryk af hende og glæder mig til mere.

Universet i Til Aretz’ Ende er virkelig gennemarbejdet og med masser af historie, kultur, myter og hemmeligheder fra fortiden til at tage fat på i seriens næste bind. Enkelte gange går det lidt stærkt, men hvis man er helt rundtosset af de mange navne kan man gå om bag i bogen og slå ord og navne op. Jeg gjorde det ikke i løbet af bogen – af frygt for spoilers – men alt gav stadig mening, og jeg har efterfølgende blot fået en lidt mere præcis forståelse ved at læse listen.

Så hvis du leder efter en ny fantasy serie, elsker det klassiske, men gerne ser der også er plads til originalitet, så begynd endelig på serien!

– Mette

Dansk litteratur

Fortjent Kærlighed af Marie Alexander White

50325124_2348457742065677_3572519329700249600_n.jpg

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Nelumbo

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Nelumbo
År: 2018
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA, Romance, LGBTQ+, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Vi kan kun modtage og acceptere den kærlighed, vi tror, vi fortjener og forstår.”

Novellen handler om kærlighed, den vi tror, vi fortjener, og den vi ikke havde set komme. Vi møder Julianne, hvis liv på hjemmefronten er kaotisk, og hvem der ikke har de højeste tanker om sig selv. Hun lader sig træde på, både hjemme og i skolen. Indtil hun møder Unni. Pludselig ændres Juliannes tanker om sig selv, og samtidig kommer de to piger tættere på hinanden.

Novellen behandler emner som ensomhed, accept, kærlighed og LGBTQ+ på en rigtig fin måde, uden at det bliver for meget eller kliche. Plottet er godt skruet sammen, og personerne realistisk skildret. Man forestiller sig nemt Juliannes situation, og jeg må indrømme, at jeg kunne genkende mig selv i mange af hendes tanker om sig selv og sin usikkerhed. Det gør det for mig til en virkelighedsnær læseoplevelse, når der på den måde skabes identifikation. Samspillet mellem Unni og Julianne fungerer rigtig godt, og så er Unnis bror Bjørn da virkelig kær!

Jeg fik associationer til Stephen Kings Carrie et par gange, når man blev præsenteret for Juliannes mor, samt Juliannes påklædning og opfattelse af sig selv. Ligesom Carrie klæder Julianne sig i uklædeligt tøj og har en forfærdelig mor, der ikke viser sin datter nogen form for kærlighed. Hvor Carrie ender tragisk, vendes Juliannes fortælling på hovedet med Unnis indtræden, og White lader håbet spire til sidst i fortællingen. Et håb, om den kærlighed, vi virkelig fortjener. Og det kunne jeg rigtig godt lide.

Fortjent Kærlighed er et godt bud på en sød novelle, der på trods heraf behandler nogle lidt tungere emner på en stilfuld måde. Jeg vaklede mellem 3 og 4 stjerner, for jeg var meget positiv overrasket. Derfor lander jeg også på 3,5 stjerner.

– Camilla