Dansk litteratur

På vej mod Sophie af Line Lybecker

på vej mod sophie

Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 326
Genre: YA, ungdomsbog, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Sophie er transkønnet, går i 9. klasse og vil ikke gemme sig længere. Hun er ude overfor sine forældre, men hvordan vil klassen reagere? Hvordan vil vennerne Laura og Oliver tage det? Og kan hun holde hemmeligheden overfor sin online ven Emil, indtil hendes ydre matcher hendes indre?

I På vej mod Sophie følger vi Sophie i sit sidste år i folkeskolen og henover sommeren inden hun flytter til København og starter første år på gymnasiet, som hun håber på, bliver en ny frisk start. En hvor alle møder hende som Sophie fremfor Mikkel. Der er blandede reaktioner blandt kammeraterne, men veninden Laura bakker Sophie op hele vejen og hjælper med både shoppingture og make-up.

En stor del af bogen går også med, at Sophie skal til udredning hos Sexologisk Klinik og snakke med psykologer, så hun kan blive godkendt til stophormoner. Her får læseren et indblik i, hvor besværligt systemet gør det at få lov til at skifte køn bl.a. ser vi hvilke undersøgelser og spørgsmål Sophie stilles overfor. Det er ret interessant og føles gennemarbejdet. Selv Sophies ret positive forløb virker til tider langtrukkent og uoverskueligt, og jeg fangede flere gange mig selv i at tænke, at jeg er heldig, jeg ikke føler behov for fysisk at ændre min krop gennem behandling.

Sophie er utrolig sej og modig, og Laura er virkelig er en god ven, men jeg blev også ret hurtigt glad for Bo, som er i tvivl om sit køn. Sophie møder Bo hos en gruppe for transkønnede, og selvom Bo er stille, bliver de venner, efter de finder ud af, at de har en fælles kærlighed for katte. Da jeg selv er non-binær, var jeg glad for, at samtalerne med Bo berørte, at man også kan føle sig udenfor både at være kvinde og mand. Kærlighedsplottet med Emil, som Sophie kun kender fra internettet, bygges fint op, men får en for hurtig slutning. Det føltes lidt som om, Emil blev glemt halvvejs igennem midt i alt det andet, der foregår i Sophies liv, for så til sidst lige at skulle samles op omkring.

Jeg synes På vej mod Sophie fint formår at introducere det at være transkønnet og informere om hvordan og hvorledes med kroppen, følelser og processen i at skulle starte med at skifte køn – i hvert fald som det fungerer lige nu. Forhåbentlig bliver systemet bedre med tiden. Historien om Sophie er generelt meget positiv, og det synes jeg egentlig er godt, da det forhåbentlig kan hjælpe de børn og unge, der læser bogen og måtte føle lignende følelser i at være åbne om det. På den anden side kan det måske også ende skuffende, hvis deres oplevelse ikke byder på lige så mange forstående familiemedlemmer og venner.

Jeg vil anbefale På vej mod Sophie til alle, der er interesserede i diskussioner om køn, gerne vil vide mere om at være transkønnet, måske selv går med lignende tanker om køn eller bare gerne vil læse en god ungdomsbog.

– Mette

Reklamer
Dansk litteratur

Datahelten af Benjamin Lamberth

datahelten.JPG

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Benjamin Lamberth
Forlag: Byens Forlag
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 212
Genre: Thriller

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Peter har mistet sin datter, der kom under angreb på internettet. Det har efterladt ham uden mål eller mening og i et forsøg på at hævne sig, bliver han besat af ideen om at gå til analogt modangreb. Hans ekskone Sara og vennen Knud sporer hans mobil og leder efter ham. De ved ikke, hvad han har gang i, men er bange for at Peter ender med at gøre noget, han ikke kan komme tilbage fra.

Thriller er ikke en genre, jeg har læst meget, så det var lidt et sats for mig at læse Datahelten. Emnet om de sociale medier finder jeg dog ret interessant, især fordi jeg selv søger arbejde indenfor digital markedsføring. Derfor var jeg også skeptisk omkring bogens præmis og frygtede, at det ville blive endnu en af de der ’åh nej teknologi er dårligt, robotterne tager over’ prædikener. Men det var det ikke! Så jeg blev positivt overrasket over bogen.

Det vigtigste i en thriller må være spændingen, og her formår Datahelten at være med fra start. Som læser bliver vi kastet ind i den skæbnesvangre nat, hvor Peter udfører sin mission. Vi ved ikke helt, hvad planen er eller hvad der er sket med datteren, men stemningen er dyster fra både Peters synsvinkel og Sara og Knuds. Det fungerer også rigtig fint, at der er flere synsvinkler, så vi får lidt information fra begge sider og kan danne os et overblik langsomt, men sikkert. Peters handlinger stiger også i en spændingskurve, hvor der er mere og mere på spil, og det går fra at være creepy til mere dystert til sidst.

Karaktererne får ikke helt så meget opmærksomhed som plottet og spændingen, men der er gjort et forsøg med flere fine flashbacks, som giver et indblik i de forskellige relationer. Jeg kunne dog godt have brugt mere tid med datteren, da grundlaget for Peters mission lidt ender med at være underordnet og blot reduceres til en katalysator for hans vanvid.

Sproget er nutidigt og let, og tempoet er hurtigt, hvilket passer godt til handlingen. Bogen er opdelt i 5 dele navngivet efter Peters researchmapper, og kapitlerne er angivet med binære tal i stedet for 1,2,3… Det er nogle fine detaljer, som relaterer til bogens tema om den digitale verden og dens overtagelse af vores hverdag og personlig information. Det er et vigtigt og aktuelt emne, som stadig diskuteres. Hvor meget information må virksomheder have liggende om os? Hvornår bliver det moralsk forkert at markedsføre så specifikt, som man kan? Er det til gode for forbrugeren eller? Hvem får i sidste ende mest ud af det?

Jeg er helt klart fortaler for internettet og digitalisering, da teknologien gør verden mindre og hjælper med at gøre rigtig meget en del nemmere for os, men jeg er også klar over, at man altid skal være kritisk og veje det etiske med i det man laver, hvad end man sidder og udvikler den næste ansigtsgenkendelsesteknologi eller bare skriver SoMe opslag for en mellemstor virksomhed.

Alt i alt er Datahelten en kort succesfuld thriller med nok mysterie og spænding til at holde læseren fanget og med et aktuelt tema, der sætter spørgsmål, vi alle bør huske at tænke over.

– Mette

 

 

 

 

Dansk litteratur

Ovanienprofetierne 1: Skyriel af Lene Dybdahl

skyriel.JPG

Forfatter: Lene Dybdahl
Forlag: Tellerup
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 561
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐

Skyriel er vokset op hos magikeren Alainon på øen Josil. Da hun fylder 16, viser Dragevarslet sig på himlen. Det er første tegn på, at Ovanienprofetien er ved at gå i opfyldelse – og Skyriel er den udvalgte, som spås til at slå kongen ihjel og samle riget. Alainon er dog den magiker som mistænkes og arresteres, og det er nu op til Sky at redde ham …

Det måtte jo ske en dag. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den her bog, men jeg kan simpelthen ikke komme over 2 stjerner til Skyriel. Ud fra hvad jeg har set andre sige om bogen, så er de fleste ret vilde med den, men desværre kan jeg ikke helt forstå det.

Buckle up: det her bliver en lang en …

Verdensopbygning

Hvis vi starter med verdenen, så finder man i Skyriel en fin klassisk fantasyverden med middelalderlige samfund, magi, drager og andre sære væsner. Magikerne er hadet og forfulgt, fordi de kan bruge magi, og vi har en profeti om en Udvalgt, der skal redde riget. So far so good. Men når man laver en fantasyverden, så skal reglerne for verdenen også fungere. Her synes jeg, der er lidt problemer. Blandt andet har alle magikere et blåt mærke på brystet, en stjerne, som viser, at de er magikere. Men alligevel så tjekker folk det knap nok, før de beskylder folk for at være magikere og dømmer dem til døden? Hvorfor give magikerne et mærke, hvis det herefter ignoreres? Vi får heller ikke at vide, hvor profetierne kommer fra eller hvorfor folk tror på dem. Der mangler altså verdensopbygning, der går mere i detaljerne med den slags. Og så mangler der også originalitet. Det er meget stereotypt. Jeg elsker fantasytroper, også dem man ser igen og igen med turneringer, drager/drageriddere, magikere og diskrimination osv., men jeg mangler, at netop denne verden skiller sig ud på en eller anden måde. Magisystemet berøres kort, men igen mangler jeg nærmere beskrivelse af, hvordan det egentligt virker. Magikere har hu-kraften og kan forskellige ting, men hvor mange ting er der at kunne? Hvorfor har nogle en og andre flere evner? Hvordan ved man hvilke evner man har? Osv. osv.

Plot

Hvis vi så går til plottet, så er det, som I nok har gættet, ret forudsigeligt. Selv når der skal være et twist, er de lette at regne ud fra start af. Plottet er også meget klassisk med Den Udvalgte, der skal redde sin ven – og riget. Skyriel kommer vidt omkring, men for det meste kommer hun ud af problemerne alt for belejligt. Jeg var aldrig bange på hendes vegne, selvom jeg bliver fortalt, hvor farlig situationen er.

Karakterer

Udover verden og plottet plejer karaktererne også at være ret vigtige for mig. Også her må jeg se mig skuffet. Skyriel virker ikke som en på 16, men mere en på 12. Hvilket jeg også overvejede om målgruppen burde være – altså 12 fremfor 16. Børnebog fremfor YA. Men der er lidt for meget vold og sex i bogen til det (mere om det senere). Sky er ret nice i flashbacks som barn. Hun er stædig, frembrusende og rapkæftet, men i nutiden ender hun ofte op med at virke ignorant og barnlig. Hun udvikler sig ikke nok. Hun lider også af at være for perfekt. Hun er god til alt, og det hun ikke kan – eksempelvis svømme eller sejle – det lærer hun meget hurtigt, når plottet får brug for det. Igen meget belejligt.

Der er ingen andre karakterer, der skiller sig positivt ud for mig. De er alle ret intetsigende, stereotype eller, igen, barnlige. Underligt nok især de voksne skurke, der, går jeg ud fra, skal være skræmmende. De ender så bare op med at være latterlige i stedet. Der er seriøst en ond præstetype, som skider sig selv i bukserne. Han er skyld i, at næsten alle magikere er udryddet eller sidder i fængsel og venter på at dø, men når jeg læser om ham, får jeg indtrykket af, at jeg ledes til at grine? Det hænger ikke sammen.

Sky og Alainon skulle have et datter/far forhold, men jeg synes faktisk, de virker til at have et dårligt forhold. Alainon skader Sky to gange i starten af bogen og begge gange ender Sky med at mene, det er hendes skyld. Det synes jeg bestemt ikke det var! Det gav mig en ret dårlig smag i munden, at det aldrig blev bearbejdet imellem dem. (Men hey, måske i næste bog?)

Ovanienprofetierne Skyriel

Sprog

Sprogligt kan jeg heller ikke helt komme udenom problemer. Bogen skrevet i et letlæseligt sprog, men ofte med hang til et gammeldags sprog i dialogerne. Det passer til tiden, men hæmmer også læsningen lidt. Det kan jeg dog leve med. Og generelt er bogen fint skrevet med godt tempo og gode billedlige beskrivelser. Det, som irriterede mig her, var problemer, som burde være løst i redigeringsfasen, så som at Sky på en side er bagbundet og på den næste side er fri, eller at nogen har rejst sig op, for så igen at rejse sig på næste side og, ja, I kan nok se, hvad jeg mener.

Game of Thrones for børn?

Nå, men tilbage til alt den der vold og sex, som jeg lovede tidligere. Altså … det gav bogen en meget … sær stemning. Det bliver aldrig eksplicit eller noget, men jeg fik følelsen af, at der var taget stor inspiration fra Game of Thrones, men indpakket i en udgave til et yngre publikum. Og det fungerer ikke rigtig. Det giver mig en dårlig smag i munden, når Skyriel overværer en optakt til voldtægt og ikke reagerer mere end hun gør. Eller når Skyriel lader sig prostituere i forsøget på at tale med en mand, der ofte kommer på et bestemt bordel. Han når at gramse på hende, før hun får fortalt, hvem hun er, og så er det pludselig en fejltagelse og åh nej det ville han aldrig gøre – altså medmindre hun var den fattige desperate pige han troede hun var? – og han skal forestille at være en af de gode! Og derefter laver de to grin med det et par gange… Det er bare akavet og ubehageligt at læse om. Og det er kun to eksempler, der er også en fyr med et harem og …

SUK

Jeg er ked af det, men Skyriel er bare ikke min kop te. Den har en masse gode ingredienser til en god fantasyfortælling, men måden den er sat sammen på, fungerede slet ikke for mig.

– Mette

Dansk litteratur

Kolde Timer af Michael Kousgaard

61084651_2597003140327765_8536179348258947072_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Petunia

Forfatter: Michael Kousgaard
Forlag: Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA-gys, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Nanna ville skrige. Forsøgte, men der kom ingen lyd ud. Hendes lunger var tomme for luft, og kun hæs damp lagde sig som røg i luften.”

Novellen handler om Nanna, der er flyttet ind i kælderen hos en ældre kvinde. En aften beslutter Nanna sig for en løbetur, men på den tur bliver hun vidne til en hændelse, der jager en skræk i hende. Hun gemmer sig i lejligheden, og timer senere bevæger hun sig endelig ud igen. Men det skulle hun aldrig have gjort.

Novellen skildrer Nannas tanker og handlinger på en realistisk måde, hvor man føler, man er til stede i rummet med hende. Det giver en helt anden form for indlevelse, som er rigtig god, når man læser gysere. Samtidig er historien medrivende og spændende, hvor uhyggen langsomt opbygges. Hvad er der med ham manden? Og finder han Nanna? Spørgsmål der besvares på overraskende vis.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til med denne novelle, andet end at det var YA-gys. Slutningen overraskede mig, da jeg ikke havde gættet, hvad der egentlig foregik. Kolde Timer er et interessant tag på vampyrmyten, hvor vampyren ikke er en glitrende lækker fyr, men i stedet sådan som vampyren burde være.

Så er du på udkig efter en gyser, der kan læses af alle aldre, med en uhyggelig vampyr, kan jeg varmt anbefale denne novelle.

– Camilla

Dansk litteratur

De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner

61001178_440256103417312_2302196680763637760_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Petunia

Forfatter: Tenna Vagner
Forlag: Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA-gys, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Hun aner ikke, hvad mørket kan indeholde. Hvordan det kan omklamre og lamme.”

Novellen handler om Sanne og Charlotte, der skal besøge deres mormor. For at besøge mormor skal de cykle i mørket, hvilket Sanne ikke er særlig glad for. Hun har haft mørket tæt inde på livet og er rædselsslagen for det. På vejen overtaler Charlotte Sanne til, at de skyder genvej gennem skoven. Men det skulle de aldrig have gjort.

Novellen har en realistisk skildring af forholdet mellem søstre, som jeg virkelig godt kunne lide. Dette bragte mig nemlig ned på novellens niveau, hvor jeg følte, at jeg blev en del af fortællingen. Samtidig er sproget dejligt let og ligetil, ret hverdagsagtigt, hvilket i mine øjne også er med til at gøre handlingen mere uhyggelig. Fortællingen er spændende, hvor det uhyggelige langsomt opbygges og angriber læseren i det øjeblik, man mindst venter det.

I novellen blandes fortid og nutid på en rigtig fin måde, der giver et større indblik i Sanne og samtidig skaber en dybde i historien, hvor et forholdsvist tungt emne gøres lettere. Døden er aldrig nemt at skrive om, da det hurtigt kan blive for tungt og trist, men her formår Tenna at give det lige præcis den mængde af tyngde og alvor, der skal til, uden at det bliver for meget.

Er man til en snigende uhygge, der får én til at standse op, så er “De giver nok slip, når det bliver lyst” et ret godt bud. Her får du en stilfærdig gyser til unge, der også sagtens kan læses af et ældre publikum.

– Camilla