Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee

InShot_20190224_151848719.jpg

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2017
Sprog: engelsk
Sidetal: 501
Genre: Young Adult, Eventyrlig historisk roman, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Henry ’Monty’ Montague er en stor skuffelse for sin far. Han er blevet smidt ud af den fineste kostskole i landet, driver sine dage af med at drikke, feste og gamble, og sover til højre og venstre med både kvinder og mænd. Inden han for alvor skal rette op på sig selv og overtage ansvaret fra sin far, får han muligheden for at rejse gennem Europa med sin bedste ven Percy. Og selvom de får en voksen med til at holde dem i ørerne, og skal trækkes med lillesøsteren Felicity, så har Monty ikke tænkt sig at lade sin sidste chance for frihed gå til spilde.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue har det hele. Det er ét langt eventyr på rejse gennem Europa, fyldt med stemning, mystik, humor og en af de mest frustrerende kærlighedstroper, der findes: mutual pining. En gensidig længsel mellem to personer, der begge er smaskforelskede i hinanden, men også begge tror, den anden part ikke er forelsket i dem.

Tempoet i romanen er perfekt. Ikke et eneste øjeblik følte jeg, at det gik for stærkt eller for langsomt. Vi kommer meget rundt og besøger flere byer, men skipper de lange rejsedage, som ikke giver noget indblik i hverken plot eller karakterer. Fokus er der hvor det skal være, hvad enten kapitlet fremmer plot eller karakterudvikling. Og balancen mellem de to er i top. Det er måske ikke det mest komplicerede plot, og jeg kunne gætte mig til meget, men det er en skøn rejse alligevel.

Karaktererne skal uden tvivl have en stor del af æren for romanens succes. Monty, Percy og Felicity er alle tre velskrevne, runde og interessante karakterer med hver deres distinkte personligheder, men også mindre karakterer som Helena og Scipio kommer man til at holde af. At de alle hver især har deres egen agenda, deres egne ideer og ønsker, som driver dem, skaber flere plottråde som flettes virkelig godt sammen under det overordnede plot.

Monty vandt mig først over med sin lette og humoristiske attitude. Lidt efter irriterede han mig med sin selvcentrerede egoisme, men holdt mig i sidste ende i et fast greb med en sårbarhed, der går lige i hjertet. Han prøver virkelig, han dummer sig igen og igen, men han prøver, og han er derfor også den karakter, der udvikler sig mest igennem bogen. Percy er det sødeste, mest venlige og hjælpsomme menneske. Han er en ægte solstråle, og man kan ikke bebrejde Monty, at han falder for ham. Deres forhold er én lang pine for læseren, men på den der åh så dejligt smertefulde måde. Til tider er de sgu begge lige dumme. Og de fortjener hinanden. Felicity er Montys søster. Hun gør også oprør, selvom det er Montys oprør, der er mest i fokus. Hun vil ikke bøje sig for tidens kvindesyn, ses altid med en bog i hånden og drømmer om at studere medicin. Jeg glæder mig til at læse næste bog med hende som hovedperson.

Sproget er letlæseligt, og skrivestilen holder som nævnt et godt tempo, og er fyldt med masser af humor og gode beskrivelser, der skaber den rette stemning og gør det let at leve sig ind i handlingen. Temaerne i romanen spænder vidt og berører alt fra LGBTQ+ forhold, kvindesyn og racisme til mishandling, uhelbredelig sygdom, politik og ungdomsoprør – alt i en interessant historisk kontekst, vi dog stadig kan få noget ud af i dag.

– Mette

Amerikansk litteratur

The Kingston Cycle #1: Witchmark af C.L. Polk

_20190126_192656.JPG

Forfatter: C.L. Polk
Forlag: Tor
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 318
Genre: Fantasy, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐ 1/2

Magi, mysterier og intriger

Miles er født som heks, men ikke som storm-singer, og er derfor ikke noget værd – i hvert fald ikke som andet end et batteri og powerboost for de ægte hekse. Hans skæbne er at blive bundet til sin storm-singer søster, så han stikker af, bliver læge og drager i krig. Men verden efter krigen er forandret. Mystiske sygdomme hærger veteranerne, der myrder deres familier, og Miles vil gøre alt for at komme til bunds i mysteriet. Han får hjælp af den charmerende Tristan, som også gemmer på en hemmelig fortid.

Plottet i Witchmark har flere lag og handler overordnet om mysteriet om veteranernes mord, men flettes fint sammen med Tristans historie og Miles’ fortid og familieintriger. Der sker hele tiden noget, også selvom det først er til sidst, der kommer fart og action på, og plottrådene bindes tættere og tættere sammen indtil hele billedet til slut står klart. De mange mysterier holder på min nysgerrighed igennem bogen, men da man kastes ud i verdenen uden meget forklaring på hvem, hvordan og hvorledes, tager det en del tid, før jeg følte, jeg kunne gætte med. Det var næsten som om jeg læste en fanfiction i et univers jeg allerede burde kende. Det var lidt irriterende og gjorde mig mere interesseret i karaktererne end plottet i hvert fald i første halvdel af bogen. Når det er sagt, så tror jeg historien ville egne sig godt til en film med dets engelske edwardian miljø, hurtige tempo og lidt detektivagtige fortælling.

Less is more… men gælder det altid?

Miles er nem at holde af, og man hepper på ham både når han arbejder på at redde sine patienter, forsøger at undgå sin skæbne som slave for sin familie, og da han falder for Tristan. Forholdet til søsteren Grace er godt skrevet med lige dele kærlighed og forbitrelse over den magt, hun kan holde over ham. Tristan er virkelig interessant, men jeg ville ønske, vi havde fået mere indblik i ham og hans fortid, og gerne også mere tid til at udfolde kærlighedsforholdet.

Sproget er rimelig ligetil om end der var nogle ord jeg måtte slå op pga. tidsperioden, men intet der hindrer forståelsen som sådan. Tempoet er som sagt i top, også selvom der ikke hele tiden er action. Unødvendige scener er skåret fra, men til tider lidt for meget til min smag. I hvert fald kunne jeg godt have brugt lidt mere ’unødvendig’ tid med karaktererne, for at skabe bedre forståelse for dem og indlevelse i deres situationer.

Vigtige temaer med fantastisk twist

Det er super skønt at læse en fantasyroman, hvor det at være homoseksuel eller biseksuel ikke betyder det store. Lige bortset fra når man er forpligtet til at få børn for slægten selvfølgelig. Temaet om krig og psykiske men hos veteraner, synes jeg også, var behandlet rigtig fint. Grænsen mellem det realistiske og det magiske føltes meget flydende og viser endnu en gang, hvordan fantasy som genre kan åbne op for vigtige emner på en anden måde end realistisk litteratur.

– Mette

Amerikansk litteratur

Skyggernes dronning af C.J. Redwine

52596429_328206571138816_1046599550539661312_n

Forfatter: C.J. Redwine
Forlag: Turbine
År: 2016
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 361
Genre: Fantasy, Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Man går ikke i krig, fordi man er sikker på, at man vil vinde. Man går i krig, fordi det er det rette at gøre.”

Når det kommer til litteratur, er det ingen hemmelighed, at jeg har nogle svagheder. Nogle af dem er allerede blevet afsløret (græsk mytologi, zombier), og en anden er gen- og nyfortolkning af klassiske eventyr. Som det er tilfældet i C.J. Redwines Skyggernes dronning, der er inspireret af Snehvide. 

Bogen handler om prinsesse Lorelai, der er på flugt fra den onde dronning Irina. Begge kvinder besidder magiske kræfter, bare på hver deres måde. Lorelais mål er at indtage sin rette plads som dronning i Ravenspire og samtidig få hævn over Irina, der slog hendes far ihjel. I Eldr bliver Kol pludselig konge og i et desperat forsøg på at redde sit rige fra troldene, slår han sig sammen med Irina. Der er bare et problem: Lorelai.

Efter at have læst bogen, sad jeg tilbage med blandede følelser. På den ene side var der en masse punkter i bogen, jeg var vild med, men der var desværre også bare en del, jeg ikke syntes fungerede. Lad os starte med det positive!

På trods af, at historien var inspireret af Snehvide, og nogle af elementerne derfra også bruges i denne, såsom æblet, spejlet, Lorelais udseende og Irina, så var dette alligevel med et twist og en opfindsomhed og kreativitet, som var beundringsværdig. Det bruges på en fascinerende måde, der gjorde, at man ikke betragtede historien som en genfortælling af eventyret, men som sit helt eget værk. Det blev til en spændende og anderledes version, krydret med typiske fantasy virkemidler og et interessant univers.
Det leder mig videre til verdensopbygningen, der var ret imponerende. Jeg var betaget af Redwines fantasi og hendes evne til at skabe et magisk univers, med forskellige riger, væsener og sprog. Der er noget helt særligt ved en bog, når man kan se, at der er tænkt over verden og brugt så meget tid på at skabe den. Og så var det interessant, hvordan de forskellige riger i universet interagerede, og hvordan de var opbygget.

Selvom handlingen var en smule forudsigelig, var den alligevel medrivende og spændende. Det skyldes blandt andet, at der tilføjes interessante elementer, og man tydeligt kan mærke forfatterens opfindsomhed i hendes livlige omskrivning af eventyret. Gennem forskellige karakterer tilføjes historien også lidt humor, som jeg syntes, fungerede rigtig godt. Jeg var vild med Leo, der stod i skarp kontrast til alvorlige Lorelai. Og jagtfalken Sasha og kommunikationen mellem hende og Lorelai var et skønt frisk pust.

Det fører videre til det, jeg ikke var så vild med. Det er typisk for eventyr, at de er skrevet som tell frem for show, og det er også tilfældet med Redwines udgave. I mine øjne blev det dog for meget. Der var meget indblik i Lorelais tanker, men ikke nok reaktion. Det gjorde Lorelai til en lidt flad karakter, og jeg havde svært ved helt at leve mig ind i hendes situation. Til gengæld lykkes det mig at blive fanget af Kols del. Også selvom han var præget af tell. Det var bare lykkes forfatteren at gøre ham interessant på den helt rigtige måde. Derudover var jeg fascineret af Irinas historie, der tydeligt viste, at hun ikke var et hundrede procent ond, for hun tvivlede og vaklede også. Det gjorde hende i mine øjne til en yderst kompleks og spændende karakter, og for min skyld måtte hendes dobbelthed gerne have været udforsket mere.
Sproget var desværre en smule uinteressant og klichéfyldt, og jeg tog mig selv i til tider at blive irriteret over det. Der løsnes dog lidt op for det uinteressante sprog længere inde, hvor sproget bliver mere flydende og interessant.

Det største kritikpunkt hænger sammen med universet. På trods af, at universet var fint opbygget og interessant, var der alligevel noget, der forekom mig for nemt. Mange af principperne opstod meget pludseligt, hvor nye regler for magi opstod i takt med, at Lorelai skulle bruge dem. Hun har ikke haft nogen til at lære sig om magi, alligevel ved hun, hvordan det skal gøres, hvilke besværgelser hun skal fremsige, og samtidig er hun yderst magtfuld. Det virkede bare ikke troværdigt, og det var virkelig ærgerligt, da jeg sagtens kunne se universets og magiens potentiale.

Alligevel blev jeg revet med af bogen, hvilket snarere skyldtes fortællingen end sprog og karakterer. Historien er velkendt og karaktererne originale, nogle med et twist der fungerer virkelig godt. Så er man på udkig efter let underholdning og noget velkendt med et twist, kan jeg anbefale Skyggernes dronning.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Dear Evan Hansen af Val Emmich

IMG_1253

Forfatter: Val Emmich
Forlag: Pinguin Books
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 358
Genre: Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Endelig fik jeg læst den! Jeg har hørt soundtracket så mange gange allerede, men det tog mig lige lidt tid at komme i gang med romanen, trods den har ligget og samlet støv i nogle måneder nu…

Anyway! Dear Evan Hansen er en skøn bog. En Young Adult roman uden tvivl, men samtidig en historie alle kan læse.

Evan er usynlig. Han er et nul. En taber. En som ingen venner har og som bruger det meste af sin tid lukket inde på sit værelse eller ude blandt træerne i parken. Han skriver breve til sig selv, fordi hans psykolog siger, han skal. Men det brev han printer ud en dag på skolen, bliver misforstået, stjålet og fundet på Connor Murphy, da han begår selvmord. Pludselig tror Connors familie, at Evan var Connors ven – og løgnen vokser og vokser.

Jeg har læst flere anmeldelser, der siger, det er for voldsomt og for urealistisk, så langt løgnen kører ud. Det synes jeg nu ikke. Alle karakterernes handlinger og tanker er bundet til deres følelser: Evan er for angst til at sige sandheden og håber at løgnen kan hjælpe, Connors familie er ramt af sorg og sluger hvert et ord og Evans mor har for travlt til overhovedet at følge med.

Det eneste, jeg synes, bogen fejlede med, var at det lidt over halvvejs begynder at gå rigtig hurtigt. Vi har et fint build-up, men fra at Evan når toppen og til han ramler ned igen, der går det simpelthen for hurtigt. Der mangler nogle scener mellem tre af karaktererne, Evan, Jared og Alana, så man bedre kan forstå hvilken type venskab de har bygget op gennem hele det her projekt om at holde Connors minde i live.

De to, Jared og Alana, kunne også godt have fået lidt flere sider at udfolde sig på. Evan og Connor er de to stærkeste karakterer – den sidste følger vi stadig, trods han er død, spredt ud mellem Evans kapitler. Jeg føler virkelig med dem begge og kan så nemt spejle mig i mange af deres tanker. Man kan næsten ikke lade vær med at tænke at det hele kunne være gået anderledes, hvis de to bare havde fundet hinanden.

Det er også det store tema for bogen: ensomhed. Ensomhed som følge af angst, ensomhed som følge af vrede. Ensomhed der fører til selvmord. Romanen tackler emnet rigtig fint og giver også læseren håb med på vejen. Håb om at der er andre derude, som føler det samme, og at der er nogen derude, som vil acceptere dig for den du er.

– Mette