Amerikansk litteratur

Bedre af Carey Heywood

66440538_486573252110084_5113910339783622656_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 257
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

Tanken om ikke at gøre noget, som hun ønskede, er umulig. Lige meget hvad er jeg nødt til at gøre det – for hendes skyld.”

Bogen handler om 24-årige Aubrey, der i forbindelse med mosterens sygdom har sat sit eget liv på pause for at hjælpe sine forældre med at passe hende. Da mosteren dør, har hun et sidste ønske om, at Aubrey tager på den jordomrejse, som de havde planlagt, mosteren skulle på, når hun blev rask. Hendes forældre betaler Adam, en ung fotograf, for at tage med på rejsen, så Aubrey ikke er alene. Som de kommer tættere på hinanden, begynder det at slå gnister. Men er det noget, hun skal reagere på, eller burde hun koncentrere sig om grunden til, at hun er på jordomrejse?

Bedre behandler død og sorgen over tabet af et nært familiemedlem på en meget sober og fin måde. Det bliver ikke for tungt, men har alligevel en tilpas mængde tyngde over sig til at gøre det nærværende og realistisk. Det er tydeligt at mærke, hvor meget tabet af mosteren har påvirket Aubrey. Som vi kommer under huden på Adam, lærer vi også, at der er noget på spil der, som binder ham tættere sammen med Aubrey. Undervejs udvikler Aubrey sig, og hendes forsigtige væsen lader pladsen for en mere og mere selvstændig kvinde, der langsomt finder ud af, hvem hun er, og hvad hun vil.

Bogen er velskrevet og tager læseren med på en rejse. Ikke kun jorden rundt, men også gennem sorgen, og hvordan man kommer ud på den anden side. Uden at være ødelagt af sit tab. Og jo, plottet er måske en smule forudsigeligt. Særligt hvad angår Aubrey og Adam, men det er ikke bogens vigtigste element, eller hvad Heywood egentlig prøver at fortælle. Det handler i stedet om, hvordan vi gennemarbejder sorgen og kommer videre derfra. Om at give slip på sorgen og finde sig selv igen. Og det fortæller Heywood på fineste vis gennem Aubrey og Adam. Bogen er inspireret af en oplevelse i Heywoods eget liv, og det synes jeg godt, man kan mærke. Der er en helt særlig nærvær og følelse i historien, der gør den meget virkelighedstro og følelsesladet.

Bedre er en sød og livsbekræftende historie om at give slip, og om at finde sig selv. Om at huske at leve i nuet og lave det, der gør os glad. Jeg må dog indrømme, at selvom jeg godt kan lide historien og de underliggende budskaber heri, så havde jeg lidt problemer med Aubrey. Jeg følte mig ikke nær så involveret i hendes karakter og havde desværre også tidspunkter, hvor jeg fandt hende en smule irriterende. Derfor lander jeg på 3,5 stjerner.

– Camilla

Reklamer
Amerikansk litteratur

Noget om Grace af Carey Heywood

61780195_1348621535287854_7151213641256140800_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 261
Genre: Romantik, New Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

“”Er det her virkeligt?””

Bogen handler om Grace, der troede fuldt og fast på, at Jon var manden i hendes liv. Men efter han blev arbejdsløs, er hun begyndt at tvivle, og livet er ikke længere en fornøjelse, sådan som det var førhen. Det er dog ikke noget, Grace vil indrømme, og derfor går hun med på at leve et liv styret af Jons humør. For det må da igen blive det samme som før, ikke? Da der en dag lander et brev i postkassen fra én, der slet ikke burde være i live, vendes der op og ned på hendes liv, og Grace begiver sig ud på en rejse, der sender hende gennem sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept.

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med den romantiske genre, og det er altid nervepirrende og spændende på en og samme tid at give sig i kast med noget, man normalt ikke læser. Denne gang blev jeg positivt overrasket, og faktisk er Noget om Grace den bedste, jeg endnu har læst. Men hvorfor?

SPROG

system af ord, deres mundtlige og skriftlige udtryk og måde at kombineres på […]
– Den Danske Ordbog

For det første er Carey Heywoods måde at skrive på utrolig let og med den rette mængde af sødme, uden at blive for meget. Sproget er letlæseligt, ligetil og meget realistisk, og skrivestilen suger hurtigt læseren ind i fortællingen. Man lever sig ind i historien og i følelserne hos hver karakter, hvilket også gør det meget emotionelt. I takt med at Grace ryger på en rutsjebanetur gennem sorgens fem faser, tager hun fint læseren med på tur.

PLOT

den centrale handling i en roman
– Den Danske Ordbog

Plottet er virkelig velfungerende, og der bindes en fin sløje på hele fortællingen til sidst med den lykkelige slutning. Måden, hvorpå bogen er bygget op omkring de fem faser, fungerer rigtig fint, og så er indholdet relevant. Der er tale om en flot realistisk skildring af Graces oplevelser og hendes reaktioner, og jeg tror, mange vil kunne nikke genkendende til de faser, hun gennemgår. Hvordan hun hele tiden håber på, at tingene bliver det samme som før, og hvordan hun stiltiende indretter sig Jons lune. Samtidig viser plottet også, hvor svært det kan være at give slip og prøve noget nyt i et forsøg på at finde glæden igen, og muligvis også lykken.
Historien er spændende og medrivende, og som læser havde jeg ikke svært ved at leve mig ind i fortællingen. Til trods for at emnet på sin vis er en smule tungt, fremstår plottet på ingen måde tungt, men er i stedet let og frisk. Dog ikke uden at have en vis tyngde, for det er trods alt en realistisk problemstilling, der omtales.

KARAKTERER

person i et fiktionsværk, fx en film eller en roman
– Den Danske Ordbog

Vender vi blikket mod karaktererne i romanen, må jeg igen påpege den realistiske skildring af personerne, deres personlighed og tanker. De har hver og en en psykologisk dybde, der gør dem til runde og levende karakterer, man hurtigt lever sig ind i og kommer under huden på. Grace er en flot skildret karakter, der viser, at nogle gange er man nødt til at tage springet og være sin egen lykkes smed. På både godt og ondt. Hendes stille styrke og søde væsen gør hende til en elskværdig karakter, som man hurtigt kommer til at holde af og ønske det bedste for. Hun er en smuk karakter, der på trods af en kort historie alligevel når at udvikle sig rigtig meget og blive til en stærk kvinde, der kæmper for det, hun gerne vil have. Og hendes rejse var spændende at følge med i.

Og Ryan? Han er en drøm. Han giver Grace den tid, hun har brug for, er der for hende og fremstår som et virkelig godt menneske og en rigtig gentleman. Og så gør det da ikke noget, at han ser godt ud – ja ja, det er fiktion, men seriøst? Hvor kan jeg finde ham henne? 😆

KONKLUSION

opfattelse, konstatering el. lign. der følger af de foreliggende omstændigheder eller af en række overvejelser
– Den Danske Ordbog

Noget om Grace er en hudløst ærlig og følelsesmæssig skildring af en ung kvinde, der gerne vil finde det i livet, som vi alle drømmer om: familie, kærlighed og lykke. Og hvordan vi nogle gange er nødt til at træffe nogle svære valg for at få det til at ske. Historien er drysset med den rette mængde sødme og realisme. Carey Heywood har formået at åbne lidt op for min romantiske side og dermed fået sig en ny læser. Romanen er skøn læsning her i sommervarmen, og jeg glæder mig til at læse mere fra Heywoods hånd.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Mr. X af Kristen Ashley

56770627_517431438787177_9097488881871224832_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Palatium Books

Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 448
Genre: Romantik, Erotik

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Jeg havde som altid et øjeblik til at tænke mig om, når han dukkede op. Et øjeblik, hvor jeg var ved mine fulde fem. Et øjeblik, hvor min hjerne gav mig besked på at lukke øjnene, åbne munden og sige, at han skulle gå.”

Mr. X handler om Gwen, der elsker cosmopolitans, kagedej, lækre sko og korte sorte kjoler. Gwen er en dagdrømmer, der om natten bliver besøgt af den mystiske Mr. X, der helt lydløst kommer ind i hendes soveværelse og holder hende vågen i flere timer, for derefter at forsvinde som dug for solen. Gwens søster Ginger har rodet sig ud i nogle ret så voldsomme problemer og trækker langsomt, men sikkert Gwen med ned i Denvers underverden. Pludselig bliver Mr. X også en del af hendes liv i dagslyset, og Gwen må gøre op med sig selv, om han er en, hun ønsker i sit liv.

Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og læse noget lidt uden for min comfortzone. Derfor sagde jeg også ja tak til at anmelde Kristen Ashleys Mr. X, der falder ret meget uden for det, jeg normalt læser. Og har jeg det faktisk utrolig ambivalent med romanen.

Lad mig starte med at sige, at bogen på alle leder og kanter opfylder genrens krav! Der er romantik, hede scener og blussende kinder for alle pengene. Lækre mænd kæmper om Gwens gunst, og man kan da ikke undgå som læser at blive lidt misundelig over, at hele tre urealistisk flotte mænd kæmper om den samme kvinde. Der er en Fifty Shades of Grey blandet med Sex and the City vibe over hele historien, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt med en god balancegang mellem erotik, romantik, action og realisme. Ser man på fortællingen ud fra genrens præmis, så ligger romanen her helt klart meget højt på karakterskalaen.

Så hvorfor giver jeg den ikke 5 stjerner?

Fordi der er nogle punkter, jeg personligt ikke helt er fan af. Jeg har blandede følelser omkring Gwens karakter. På nogle punkter er jeg helt vild med hende, og jeg elsker, at hun elsker kagedej! Hun er en unik karakter, der på mange punkter fungerer virkelig godt. Men hun bliver måske også en smule for naiv og dagdrømmende til min smag. Jeg er dog også glad for hendes kommentarer og indre monologer, der kommer løbende, hver gang der sker noget. Det gør hende mere levende og realistisk.
Og Mr. X? Hvis vi ser bort fra, at han da udseendemæssigt næsten må være enhver kvindes drøm (dog ikke her, så hellere politimanden med de sjælfulde øjne 😄), så er han utrolig dominerende. For mig bliver han en ret irriterende og flad karakter, indtil vi når måske 100 sider fra slutningen. Der begynder han at ændre karakter, få mere dybde og blive til den mand, man håber Gwen ender sammen med.
De øvrige karakterer virker snarere som fyld og som karakterer, der er med for at føre plottet fremad, end selvstændige karakterer. Og faktisk gjorde det mig ikke så meget.

Det leder mig videre til selve plottet, der bliver en tand for søgt i mine øjne. Hvad Gwen dog ikke udsættes for i løbet af romanen! Det bliver altså en smule for urealistisk, for hvorfor skulle så mange forskellige ting ske for én kvinde? Jo, jeg er da godt med på, at søsteren har rodet sig ud i noget møg og trækker Gwen med gennem det, men alligevel? Og den her med de tre uimodståelig lækre mænd – sker det overhovedet i virkeligheden?
Den sidste grund til, at jeg ikke lander på et højere antal stjerner, er brugen af skat, søde og sveske. Puha altså. Det hang mig langt ud af halsen ret hurtigt. Det bliver så sukkersødt, og for mig ganske irriterende.

Dermed ikke sagt, at Mr. X er en dårlig eller middelmådig bog. Det kommer helt an på, hvem læseren er, og hvad læseren foretrækker. Er du kæmpe fan af romantik, erotik og elskede Fifty Shades of Grey, jamen så er denne helt klart noget for dig. Er du mere usikker på, om du er til romantiske bøger med en snert af erotik, så vil jeg nok ikke anbefale dig denne. At jeg ikke bryder mig om det sukkersøde og synes, at den romantiske del bliver for meget, handler jo om min litterære smag. Derfor lander jeg også på 3 stjerner.

Mr. X gør det, den skal, og den gør det godt!

– Camilla

 

 

Amerikansk litteratur

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee

InShot_20190224_151848719.jpg

Forfatter: Mackenzi Lee
Forlag: Katherine Tegen Books
År: 2017
Sprog: engelsk
Sidetal: 501
Genre: Young Adult, Eventyrlig historisk roman, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Henry ’Monty’ Montague er en stor skuffelse for sin far. Han er blevet smidt ud af den fineste kostskole i landet, driver sine dage af med at drikke, feste og gamble, og sover til højre og venstre med både kvinder og mænd. Inden han for alvor skal rette op på sig selv og overtage ansvaret fra sin far, får han muligheden for at rejse gennem Europa med sin bedste ven Percy. Og selvom de får en voksen med til at holde dem i ørerne, og skal trækkes med lillesøsteren Felicity, så har Monty ikke tænkt sig at lade sin sidste chance for frihed gå til spilde.

The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue har det hele. Det er ét langt eventyr på rejse gennem Europa, fyldt med stemning, mystik, humor og en af de mest frustrerende kærlighedstroper, der findes: mutual pining. En gensidig længsel mellem to personer, der begge er smaskforelskede i hinanden, men også begge tror, den anden part ikke er forelsket i dem.

Tempoet i romanen er perfekt. Ikke et eneste øjeblik følte jeg, at det gik for stærkt eller for langsomt. Vi kommer meget rundt og besøger flere byer, men skipper de lange rejsedage, som ikke giver noget indblik i hverken plot eller karakterer. Fokus er der hvor det skal være, hvad enten kapitlet fremmer plot eller karakterudvikling. Og balancen mellem de to er i top. Det er måske ikke det mest komplicerede plot, og jeg kunne gætte mig til meget, men det er en skøn rejse alligevel.

Karaktererne skal uden tvivl have en stor del af æren for romanens succes. Monty, Percy og Felicity er alle tre velskrevne, runde og interessante karakterer med hver deres distinkte personligheder, men også mindre karakterer som Helena og Scipio kommer man til at holde af. At de alle hver især har deres egen agenda, deres egne ideer og ønsker, som driver dem, skaber flere plottråde som flettes virkelig godt sammen under det overordnede plot.

Monty vandt mig først over med sin lette og humoristiske attitude. Lidt efter irriterede han mig med sin selvcentrerede egoisme, men holdt mig i sidste ende i et fast greb med en sårbarhed, der går lige i hjertet. Han prøver virkelig, han dummer sig igen og igen, men han prøver, og han er derfor også den karakter, der udvikler sig mest igennem bogen. Percy er det sødeste, mest venlige og hjælpsomme menneske. Han er en ægte solstråle, og man kan ikke bebrejde Monty, at han falder for ham. Deres forhold er én lang pine for læseren, men på den der åh så dejligt smertefulde måde. Til tider er de sgu begge lige dumme. Og de fortjener hinanden. Felicity er Montys søster. Hun gør også oprør, selvom det er Montys oprør, der er mest i fokus. Hun vil ikke bøje sig for tidens kvindesyn, ses altid med en bog i hånden og drømmer om at studere medicin. Jeg glæder mig til at læse næste bog med hende som hovedperson.

Sproget er letlæseligt, og skrivestilen holder som nævnt et godt tempo, og er fyldt med masser af humor og gode beskrivelser, der skaber den rette stemning og gør det let at leve sig ind i handlingen. Temaerne i romanen spænder vidt og berører alt fra LGBTQ+ forhold, kvindesyn og racisme til mishandling, uhelbredelig sygdom, politik og ungdomsoprør – alt i en interessant historisk kontekst, vi dog stadig kan få noget ud af i dag.

– Mette

Amerikansk litteratur

The Kingston Cycle #1: Witchmark af C.L. Polk

_20190126_192656.JPG

Forfatter: C.L. Polk
Forlag: Tor
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 318
Genre: Fantasy, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐ 1/2

Magi, mysterier og intriger

Miles er født som heks, men ikke som storm-singer, og er derfor ikke noget værd – i hvert fald ikke som andet end et batteri og powerboost for de ægte hekse. Hans skæbne er at blive bundet til sin storm-singer søster, så han stikker af, bliver læge og drager i krig. Men verden efter krigen er forandret. Mystiske sygdomme hærger veteranerne, der myrder deres familier, og Miles vil gøre alt for at komme til bunds i mysteriet. Han får hjælp af den charmerende Tristan, som også gemmer på en hemmelig fortid.

Plottet i Witchmark har flere lag og handler overordnet om mysteriet om veteranernes mord, men flettes fint sammen med Tristans historie og Miles’ fortid og familieintriger. Der sker hele tiden noget, også selvom det først er til sidst, der kommer fart og action på, og plottrådene bindes tættere og tættere sammen indtil hele billedet til slut står klart. De mange mysterier holder på min nysgerrighed igennem bogen, men da man kastes ud i verdenen uden meget forklaring på hvem, hvordan og hvorledes, tager det en del tid, før jeg følte, jeg kunne gætte med. Det var næsten som om jeg læste en fanfiction i et univers jeg allerede burde kende. Det var lidt irriterende og gjorde mig mere interesseret i karaktererne end plottet i hvert fald i første halvdel af bogen. Når det er sagt, så tror jeg historien ville egne sig godt til en film med dets engelske edwardian miljø, hurtige tempo og lidt detektivagtige fortælling.

Less is more… men gælder det altid?

Miles er nem at holde af, og man hepper på ham både når han arbejder på at redde sine patienter, forsøger at undgå sin skæbne som slave for sin familie, og da han falder for Tristan. Forholdet til søsteren Grace er godt skrevet med lige dele kærlighed og forbitrelse over den magt, hun kan holde over ham. Tristan er virkelig interessant, men jeg ville ønske, vi havde fået mere indblik i ham og hans fortid, og gerne også mere tid til at udfolde kærlighedsforholdet.

Sproget er rimelig ligetil om end der var nogle ord jeg måtte slå op pga. tidsperioden, men intet der hindrer forståelsen som sådan. Tempoet er som sagt i top, også selvom der ikke hele tiden er action. Unødvendige scener er skåret fra, men til tider lidt for meget til min smag. I hvert fald kunne jeg godt have brugt lidt mere ’unødvendig’ tid med karaktererne, for at skabe bedre forståelse for dem og indlevelse i deres situationer.

Vigtige temaer med fantastisk twist

Det er super skønt at læse en fantasyroman, hvor det at være homoseksuel eller biseksuel ikke betyder det store. Lige bortset fra når man er forpligtet til at få børn for slægten selvfølgelig. Temaet om krig og psykiske men hos veteraner, synes jeg også, var behandlet rigtig fint. Grænsen mellem det realistiske og det magiske føltes meget flydende og viser endnu en gang, hvordan fantasy som genre kan åbne op for vigtige emner på en anden måde end realistisk litteratur.

– Mette