Amerikansk litteratur

Dear Evan Hansen af Val Emmich

IMG_1253

Forfatter: Val Emmich
Forlag: Pinguin Books
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 358
Genre: Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Endelig fik jeg læst den! Jeg har hørt soundtracket så mange gange allerede, men det tog mig lige lidt tid at komme i gang med romanen, trods den har ligget og samlet støv i nogle måneder nu…

Anyway! Dear Evan Hansen er en skøn bog. En Young Adult roman uden tvivl, men samtidig en historie alle kan læse.

Evan er usynlig. Han er et nul. En taber. En som ingen venner har og som bruger det meste af sin tid lukket inde på sit værelse eller ude blandt træerne i parken. Han skriver breve til sig selv, fordi hans psykolog siger, han skal. Men det brev han printer ud en dag på skolen, bliver misforstået, stjålet og fundet på Connor Murphy, da han begår selvmord. Pludselig tror Connors familie, at Evan var Connors ven – og løgnen vokser og vokser.

Jeg har læst flere anmeldelser, der siger, det er for voldsomt og for urealistisk, så langt løgnen kører ud. Det synes jeg nu ikke. Alle karakterernes handlinger og tanker er bundet til deres følelser: Evan er for angst til at sige sandheden og håber at løgnen kan hjælpe, Connors familie er ramt af sorg og sluger hvert et ord og Evans mor har for travlt til overhovedet at følge med.

Det eneste, jeg synes, bogen fejlede med, var at det lidt over halvvejs begynder at gå rigtig hurtigt. Vi har et fint build-up, men fra at Evan når toppen og til han ramler ned igen, der går det simpelthen for hurtigt. Der mangler nogle scener mellem tre af karaktererne, Evan, Jared og Alana, så man bedre kan forstå hvilken type venskab de har bygget op gennem hele det her projekt om at holde Connors minde i live.

De to, Jared og Alana, kunne også godt have fået lidt flere sider at udfolde sig på. Evan og Connor er de to stærkeste karakterer – den sidste følger vi stadig, trods han er død, spredt ud mellem Evans kapitler. Jeg føler virkelig med dem begge og kan så nemt spejle mig i mange af deres tanker. Man kan næsten ikke lade vær med at tænke at det hele kunne være gået anderledes, hvis de to bare havde fundet hinanden.

Det er også det store tema for bogen: ensomhed. Ensomhed som følge af angst, ensomhed som følge af vrede. Ensomhed der fører til selvmord. Romanen tackler emnet rigtig fint og giver også læseren håb med på vejen. Håb om at der er andre derude, som føler det samme, og at der er nogen derude, som vil acceptere dig for den du er.

– Mette

 

 

 

Reklamer
Amerikansk litteratur

Let’s Talk About Love af Claire Kann

_20181230_125555

Forfatter: Claire Kann
Forlag: Swoon Reads
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 277
Genre: LGBTQ+, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐

Margot er træt af, at Alice er afvisende overfor sex og ikke vil fortælle hvorfor. Alice forsøger at forklare, men er ikke klar til at sige ordet højt, og Margot slår derfor op – præcis som det skete med den forrige kæreste og sikkert vil ske igen. Alice er aseksuel, men håbløst romantisk. Det virker bare ikke til, at der er nogen derude, der kan forstå og acceptere det fuldt ud.

Romanen starter godt ud. Alice er sød og likable. Hun elsker alt, der er smukt og nuttet og har skabt sin egen skala døbt The Cutie Code. Man kan være grøn, gul, orange, rød eller blandinger deraf. Knap er hun kommet sig over Margot, da en ny medarbejder starter på biblioteket og sprænger skalaen i stumper og stykker. Alice er forvirret: er hun tiltrukket af Takumi? Seksuelt? Eller er der blot noget andet over ham?

Let’s Talk About Love er den første roman jeg har læst med en aseksuel hovedperson. Det er en bog jeg længe har kigget på, både fordi jeg selv er aseksuel, og fordi jeg gerne vil skrive noget med en ace hovedperson en dag. Jeg synes bogen tackler emnet godt, men også til tider lidt for infodump agtigt. Det er den måske også nødt til, da der med sikkerhed er læsere, som ikke aner hvad det betyder at være aseksuel. Temaet om seksualitet og kærlighed er i fokus naturligvis, men trods den korte længde formår historien faktisk også at indeholde en del om familie og venskab. Og et af de stærkeste elementer i bogen er, efter min mening, Alices forhold til og konflikt med sin familie om sin karriere og fremtid.

Karaktererne er runde, fyldt med fejl og mangler, og føles derfor troværdige. Desværre synes jeg ikke, de får nok tid til at udfolde sig på de 277 sider. Vi hører engang imellem om, hvad Takumi og Alice har lavet i deres fritid, så som at skydive, men det vi rent faktisk får at se, er blot, at de besøger en diner, ser en film eller går en tur i parken. Det er sådan set også fint, men hvorfor gemme alle de mere specielle øjeblikke væk? Der hvor Alices grænser flyttes? Der hvor vi kunne lære en hel del mere om, hvem Takumi er? Og vi hører om Alices fantastiske venskab med Feenie og Ryan, men ser det knap så ofte. Det bliver alt sammen lidt overfladisk, som om jeg læser om nogle karakterer, jeg allerede burde kende.

Let’s Talk About Love er dog stadig en interessant og fint skrevet kærlighedshistorie. Hvis man gerne vil vide mere om aseksualitet eller bare gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie, så er bogen helt klart et godt bud.

– Mette

 

Amerikansk litteratur

What If It’s Us af Becky Albertalli & Adam Silvera

what if it's us.JPG

Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 433
Genre: YA, romance, LGBTQ+

Stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐

Arthur er i New York over sommeren i praktik på det advokatfirma hans mor arbejder for. Han har hovedet i skyerne, men New York viser sig ikke helt at være så fortryllende, som han gik og drømte om. I hvert fald ikke før han møder en sød fyr på posthuset, en som viser sig også at være homoseksuel og som lige netop har slået op med sin kæreste. Er det skæbnen at de mødtes? Kan de finde hinanden igen? Eller er det bare Arthur, der gør det hele større end det i virkeligheden er?

What If It’s Us er en perfekt blanding mellem den storslåede kærlighedshistorie med romantik, mirakler og store gestusser og så den mere realistiske side af kærligheden – at alt ikke altid er perfekt og at universet ikke serverer ens fremtid og lykke på et sølvfad. Det passer også godt på de to forfatteres profiler. Becky Albertalli, der skriver de søde og glade kærlighedshistorier og Adam Silvera, der knuser alle læseres hjerter med tragedie efter tragedie. What If It’s Us rammer et fint midtpunkt.

Som en der har været i et langdistanceforhold, haft et break up, er blevet venner igen, for så i dag at være sammen på 8. år, føler jeg en hel del for Ben og Arthur. Det er ikke nemt, hverken at lykkes med eller at opgive helt. Jeg vil ikke afsløre, hvordan det går for Ben og Arthur, men jeg vil sige der er masser af humor, søde øjeblikke, drama og misforståelser, venskaber og kys. Og så mange referencer til Hamilton og Dear Evan Hansen! Hvis man ikke allerede har hørt soundtracksene, så gør man det nok på grund af Arthur.

Arthur var også den af de to jeg faldt for først. Han er sjov og sød og man hepper så meget på ham. Men Ben vinder altså også mit hjerte. Han er usikker på sig selv, sin fremtid og på universet. Men han er så god og fortjener en som Arthur, der kan minde ham om det.

Der er én bestemt sætning i bogen, som jeg synes opsummerer så fint, hvad den her roman handler om: ”I don’t know if we’re a love story or a story about love” – for den kan nemlig sagtens være begge dele.

– Mette

Amerikansk litteratur

Holdt for nar af Harlan Coben

 

48B288BE-7DD6-4E89-951F-C64FB09F7205

Forfatter: Harlan Coben
Forlag: Gads Forlag
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk, oversat af Poul Bratbjerg Hansen
Sidetal: 330
Genre: Krimi, Thriller, Mystik

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Døden følger dig, Maya.”

Jeg tror efterhånden, at Harlan Coben er en af de forfattere, der fylder mest på bogreolen, foruden Stephen King. Jeg er vild med hans thrillers, og hvordan han får opbygget sine plots og karakterer. Når jeg sætter mig med en Coben roman, er jeg sikker på en pageturner.

Holdt for nar handler om ekssoldaten Maya, hvis mand er død. Få måneder forinden døde hendes søster. Begge myrdet. Maya er nu alene med sin datter, og en dag da hun gennemgår sit nanny cam, ser hun noget, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved sin mands død. Hun begynder at efterforske nærmere, og selvom der umiddelbart ikke var nogen sammenhæng mellem søsteren og mandens død, viser det sig, at mordene har mere tilfælles, end hun først antog. De to vigtigste personer i hendes liv havde hemmeligheder for hende, og pludselig hvirvles Maya ind i en hæsblæsende jagt efter sandheden.

Coben har endnu en gang skrevet en pageturner, der river læseren med lige fra starten af. Plottet er kompleks og knivskarpt, hvor man drages med ind i Mayas afdækning af familiens hemmeligheder. Der sker meget, og meget afsløres, før man når til de sidste sider, hvor alle hemmeligheder er kortlagt.  Plottet er virkelig spændende, og siderne forsvinder mellem hænderne på en. Bogen er velskrevet og holder læseren fast, mens man drages ind i et univers, hvor temaer som skyldfølelse og tillid udforskes.

Min eneste anke ved denne er, at jeg ikke er helt solgt i forhold til Maya. Der er ikke meget udvikling, og samtidig virker hun ret følelseskold i situationer, hvor hun ikke burde være det. Egentlig giver det god mening, at hun skulle have så meget kontrol over sig selv og sine følelser, men det virker bare ikke helt for mig. Som nævnt er der heller ikke meget karakterudvikling, og det savnede jeg faktisk også lidt. Man skulle jo tro, at hun løbende ville udvikle sig og reagere på afsløringerne, men det virker ikke sådan. Jeg synes, det er ærgerligt. For Coben er en fantastisk plotmager og skriver levende og engageret, så læseren rives med, og siderne vender sig selv. Hans karakterer plejer at ramme plet hos mig, men denne gang var det bare ikke helt tilfældet.

– Camilla

 

 

Amerikansk litteratur

The Stepford Wives af Ira Levin

46651928_267895267256007_1263470050090680320_n

Forfatter: Ira Levin
Forlag: Corsair
År: 1972/2011
Sprog: Engelsk
Sidetal: 139
Genre: Gys, Psykologisk

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

“That’s what they all were, all the Stepford wives: actresses in commercials, pleased with detergents and floor wax, with cleansers, shampoos, and deodorants.”

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Ira Levins forfatterskab, da jeg læste Rosemary’s Baby, hvilken jeg var ret så vild med. Den der underliggende mystiske og dystre stemning var virkelig fascinerende, og derfor ville jeg gerne læse meget mere af ham. Det blev i første omgang til The Stepford Wives. 

Bogen handler om Joanna, der flytter til Stepford med sin mand og to børn. Hun er en kvinde, der hviler i sig selv og ikke kun laver huslige pligter, men forsøger at stable en karriere som fotograf på benene. Hun er forkæmper for kvindefrigørelsen, men opdager hurtigt, at kvinder i Stepford ikke er som hende. De går meget op i de huslige pligter. Og hvad er det for noget med Men’s Association? Hun slår sig sammen med Bobbie og forsøger at ruske lidt op i de andre kvinder, men til ingen nytte. Pludselig har Bobbie ændret sig. Er der noget i vandet, og er Joanna den næste på listen?

Med Levins korte roman holder jeg mig i det kønspolitiske hjørne lidt endnu. For der er tydelige undertoner af en samfundskritik i denne. Stepford er fuld af tilfredse mænd og husfruer, der udtrykker, at der ikke findes noget mere tilfredsstillende end at holde huset rent. De foretager sig ikke andet end huslige pligter, og det var jo sådan virkeligheden var for mange kvinder før i tiden. Hvor de ikke fik lov til at tænke selv, og hvor mænd kontrollerede dem. Og her i 1972 er det stadig tilfældet i Stepford. Det er skræmmende at tænke på, hvor langt disse mænd er villige til at gå for at kontrollere deres koner og dæmpe deres frigørelse. Egentlig får man ikke en klar forklaring af, hvad der sker, og hvad mændene gør, men man gætter sig til det. Og hvad der er endnu mere skræmmende er, at den kvinderne stoler mest på, faktisk er den, der ønsker at ændre dem.

Selve fortællingen er fuld af lettere flade karakterer og rigtig meget dialog. Joanna har mere dybde end de andre, hvilket jo nok skyldes, at hun er helt sin egen. Bobbie er også en mere rund karakter, indtil hun ændrer sig. De flade karakterer er jo netop pointen med handlingen, og det giver derfor god mening. I betragtning af, at romanen er ganske kort, formår Levin alligevel at skabe en stigende spændingskurve, hvor man til sidst sidder med bankende hjerte og håber på det bedste. Jeg er ret imponeret over, hvor godt det lykkes ham at skabe en så suspensefuld og dyster stemning.

– Camilla