Litterære events

Esbjerg Fantasyfestival 2019

Bookhaul fantasyfestival.JPG

Reklame: gratis adgang som bogblogger/presse + et anmeldereksemplar

Så blev det tid til dette års Fantasyfestival! Det bliver nok et lidt langt indlæg her på bloggen, så jeg deler teksten op i mindre bidder med hver deres overskrift. Så kan du let skippe rundt, hvis noget fanger mere end andet.

PROGRAM

Lørdag:

– På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

– Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

– Shopping!

Søndag:

– Bogbloggerevent

– Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

– Sådan var det ikke i bogen!

– Ugler!

– Når prinsessen redder sig selv

– Fantasyquiz

 

Lørdag d. 14/9/2019

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

Det første foredrag, jeg gerne ville høre, startede kl. 13, og derfor ankom min kæreste og jeg først kl. 12.30 i Esbjerg. Vi skyndte os af med vores bagage hos en ven og slog os så ellers ned i et lokale, der hurtigt blev fyldt til bristepunktet. At putte Harry Potter i titlen på sit foredrag har sine fordele!

Panelet bestod af Julie Midtgaard, Katrine Skovgaard og Trine V. Ipsen, der alle naturligvis er store Harry Potter fans. De talte først lidt om, at fantasy jo er en gammel genre, men at den først rigtig slog igennem med Harry Potter og den generation af børn fra 80’erne og 90’erne, som tog serien til sig. Deres bøger har alle magi i sig, men på forskellig vis. Katrines bog Basismagi C har skoleelementet ligesom Harry Potter, men magien er meget naturvidenskabelig. Julie har i Elementprøven en portal til et andet univers og i Trines bog, Under skoven danser vi, bliver magien mere en magisk realisme i en verden baseret på vores egen. Det er altså vidt forskellige bøger, men alle med en kærlighed til netop det fantastiske.

På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived

De talte lidt om, hvorfor de elsker genren, og hvorfor Harry Potter var katalysatoren. Her kom de ind på, at alderen passede på læserne, og at man voksede op sammen med karaktererne. Der blev også nævnt at internettet blev mere udbredt på samme tid med bøgerne, og fankulturen kunne derfor vokse sig større hurtigere. I forhold til karaktererne bragte Harry Potter Hermione som en sej nørd, og pludselig blev det okay at interessere sig for undervisning og være god i skolen. Snape og Neville blev også nævnt som værende karakterer, der er mere end de lige ser ud til. Og så blev verdensopbygningen naturligvis rost til skyerne.

Da det var tid til spørgsmål spurgte jeg om, hvordan de holder balancen mellem at være inspireret af Harry Potter, eller andet kendt materiale, og så samtidig være original. Her indrømmede Katrine, at hendes bog har mange af de samme træk især med skolen, men det owner hun. Hun kunne eksempelvis blive i tvivl om eliksir var et ord før Harry Potter bøgerne, men råder til at bruge betalæsere for at fange den slags.

 

Ind i bogen – rollespil i Pernille L. Stenbys univers

Så blev det tid til lidt rollespil! Jeg har aldrig rigtig spillet rollespil, men min kæreste elsker det, og da en af vores fælles venner stod bag Inkarnations rollespil, skulle vi naturligvis et smut forbi.

Vi var tre spillere med hver vores karakter, som var hver deres elevtype. Hvis du ikke har læst Inkarnation (så burde du gøre det) så betyder det bare, de hver især har et bestemt forhold til universets ’magi’ kaldet sansen. Min karakter var omstiller, hvilket betyder, at jeg får sansen sprøjtet ind i mig via noget, der kaldes smelteglas. Hvis jeg ikke får mit smelteglas kan det gå grueligt galt, og plottet for spillet var, at mit smelteglas var forsvundet. Det var derfor lidt en detektivhistorie med dødelige konsekvenser. Heldigvis fik vi løst mysteriet og fundet mit smelteglas i tide! Jeg synes, det var godt lavet med en gennemført historie – også selvom vi ikke kom hele vejen rundt, grundet de valg vi tog undervejs.

rollespil Inkarnation.JPG

 

Shopping!

Så blev det tid til at købe bøger. Jeg havde allerede udset mig Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane og Roser og Violer af Gry Kappel Jensen fra Forlaget Turbine, og jeg nåede lige at få den sidste notesbog, der hørte med til sidstnævnte bog. Ikke længe efter var begge bøger udsolgt, så jeg var heldig! Man skal ikke vente for længe på Fantasyfestivalen o.o

Herefter begav jeg mig mod Forlaget Silhuet, da jeg aldrig har læst en bog fra dem før, og gerne ville prøve mindst én af deres nye titler. Det endte med at blive Pandora vulkanvinter af Christian Engkilde, hvor jeg nåede at hapse anden sidste eksemplar. Mit held fortsatte! Min kæreste fik købt sig hobbitsværdet Sting og en flot tegning af en drage. Sidst på dagen fik jeg også lige en ekstra bog med i købet, som jeg har kigget på siden sidste års festival, nemlig Sjælevandrer af Charlotte Fischer.

Shopping book haul første dag.jpg

Herefter gik vi mest rundt på festivalen og slappede af, fik snakket med folk vi kendte, og jeg fik filmet lidt, som jeg har planer om at klippe sammen til en lille video. Og så fik jeg endelig smagt et kandiseret æble!

fantasyfestival kandiserede æbler.JPG

fantasyfestival udenfor.JPG

 

Søndag d. 15/9/2019

Bogbloggerevent

Da jeg dette år var med som bogblogger, var jeg inviteret med til et lukket event med forfatterne Julie M. Day og Mikkel Wendelboe. De snakkede om fordele og ulemper ved at være fantasyforfatter, hvor de gode aspekter eksempelvis var festivaler som denne, hvor man møder fans og bloggere og alle bare nørder samme genrer, mens det negative især var økonomien. Det førte til en snak om fordomme om fantasygenren, der ofte ses som børnebøger i den gængse befolknings øjne. Game of Thrones tv-serien har rykket det lidt, men ikke nok.
De råder alle forfatterspirere til at skrive af lyst og ikke for pengenes skyld, for det kommer man ikke langt med. Det er hårdt og ensomt arbejde, og det er først når man er færdig, at man egentlig rigtig får feedback. Så det er en lang proces, og stressende efter første bog, hvor den næste pludselig har en deadline, som den første ikke havde.

Bogblogger event.JPG

Det var rigtig hyggeligt også at høre om deres personlige rejse med forfatterskabet. De var begge udgivet på medudgiver forlag først. Julie holdt sine skriverier hemmeligt i starten, og Mikkel begyndte at skrive fiktion om dinosaurer, da hans vejleder mente hans speciale var for ’malende’ i sproget. Julie synes, det er svært at skrive realisme med alle de regler, man pludselig skal overholde, og Mikkel forsøgte engang på en krimi, men det fungerede ikke. Jeg har selv samme tanker om mine egne skriverier, der næsten altid ender med et eller andet magisk over sig, selv når jeg prøver at lade være.

Til slut var der en kahoot! fantasyquiz med et hav af bøger i præmie, men selvom jeg kunne svare rigtigt på alle spørgsmålene, smuttede min finger godt nok på det ene, og jeg endte på en 8. plads.

 

Der er for meget teenagekærlighedstrekantsdrama i fantasy

Dette panel bestod af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De diskuterede om fantasy er for meget YA, og om der mangler mere ’seriøst’ og ’voksent’ fantasy. På den ene side er ungdomsårene lette at relatere sig til for både de små, der ser op til de store og de voksne, der kan tænke tilbage på de år. Det er det bedste tidspunkt for en coming of age historie, som fantasy ofte er, og det er en spændende tid, hvor man oplever meget nyt på egen hånd for første gang.

Der er for meget teenagetrekantsdrama i fantasy

Fantasy blev af panelet set som en genre, der nemmere end realismen kan tackle voldsomme emner ved at pakke det ind i et fantastisk univers. Men er der for meget teenagefnidder i det? Nogle mente ja, kærligheden fylder for meget i mange af bøgerne, da det er det som sælger. Læserne er ofte teenagepiger, så derfor skrives bøgerne til det publikum. Andre må ty til engelsksprogede bøger for at få noget andet. Her blev især drenge nævnt som et glemt segment, men jeg var nu ikke enig, da jeg sagtens tror drenge kan læse ’pigebøger’ lige så vel som, at piger også altid har læst ’drengebøger’.
Twilight blev naturligvis nævnt en hel del, men der må jeg bare sige, at det godt nok er noget af en fordom at sige, at drenge ikke kan læse romantiske bøger. Måske er det fordi, vi fortæller dem, at det er forkert af dem? Bare en tanke.

Noget andet som blev diskuteret var mediernes modtagelse af fantasybøger. Aviserne vil stort set ikke anmelde fantasybøger, da det ikke ses som seriøst nok, og måske det er fordi, de er for gamle og stædige i den branche. Heldigvis har vi bogbloggerne, som gerne kaster sig over genren! (Hint hint nudge nudge) Boghandlerne blev også diskuteret som et sted, der kun har det mest populære, og stiller fantasy hulter til bulter, lidt i voksenafdeling og lidt i børnafdelingen, og ingen ved rigtig hvorfor. Det er lidt en ond cirkel, at vi køber på nettet, fordi vi ikke kan finde bøgerne i butikkerne, men butikkerne har dem ikke, fordi vi ikke køber dem der.

 

Sådan var det ikke i bogen!

Et panel om Game of Thrones eller A Song of Ice and Fire, som ordstyreren blev rettet med. I panelet, med Boris Hansen, Mads Brynnum, Thilde Maj Holgersen og Filmsnak, havde nogle læst serien, andre lyttet til den og en havde kun set tv-serien (sjovt nok hende fra Filmsnak :b). De var alle glade for serien, da den har flyttet folks opfattelse af fantasygenren en del ved at være mere voksen end meget andet fantasy. De var glade for de nuancerede karakterer, men der var selvfølgelig klager i stride strømmer over tv-seriens makværk af en sidste sæson. Og anden sidste. Og tredje sidste.

sacc8adan-var-det-ikke-i-bogen.jpg

Kvinderne blev debatteret en del, hvor nogle mente, de var bedre i bøgerne og andre i serien – bortset fra de sidste sæsoner naturligvis. Der går det hele galt, og især kvinderne bliver til papfigurer og udsættes for alt muligt blot for chokeffekt.
Jeg har selv kun læst to en halv bog i serien, da de simpelthen er for tørt skrevet nogle gange. Alt for mange lange beskrivelser. Derfor var tv-serien super god, da det er meget nemmere at sluge al den information via billeder. Men også jeg har set mig ekstremt skuffet over sidste sæson. Sæson 6 og 7 var heller ikke særlig gode, men det kunne undskyldes med, at de ikke havde direkte materiale at holde sig til. Sæson 8 er noget af det dårligst skrevne TV, jeg nogensinde har set. Logikken er helt væk, og i panelet var de også enige om, at skaberne virkede til at have glemt alt det, de selv havde opbygget i årene forinden.

 

Ugler!

Efter sådan en frustreret debat havde vi lige halvanden times pause, hvor vi kunne tage en runde mere mellem standene. Jeg købte den sidste bog, denne gang fra Tellerup, Mindelandet. Derefter stod vi lidt i kø for at få set uglerne udenfor. Den var så sød, meget blød, men også lidt tung xD

mig-med-ugle.jpg

 

Når prinsessen redder sig selv

Panelet bestod af tre forfattere fra Tellerup, Henriette Hesselholdt, Julie Midtgaard og Line Wenzel, der hver især fortalte, hvordan kvinder er en del af deres bøger, og hvordan de gør op med kvinderollerne. Hvor der førhen var meget fantasy med mænd i hovedrollerne, er der efterhånden en modbølge med masser af kvinder. I Lines Mindelandet er kvinderne naturligt i magtpositioner, da landet har en dronningeslægt fremfor en kongeslægt. Men bogen handler ikke om det, det er blot en selvfølge for universet. I stedet mener Line, at hun blot skriver nuancerede personer, mere end kønsroller.

nacc8ar-prinsessen-redder-sig-selv.jpg

I Henriettes Gudernes Krig er den fysisk stærkeste en kvinde og den fysisk svageste en mand, men ikke fordi, der er nogen agenda bag det. Kvinder kan være helte, men ikke fordi de er kvinder. Henriette har også LGBT+ karakterer med, uden at det er et tema, der udforskes. De er der bare, ligesom de eksisterer i virkeligheden.

I Julies Elementprøven er der mange flere kvinder end mænd, da portalen til den anden verden åbnes via elementudladninger, eksempelvis kæmpe bål som ved hekseafbrændinger. Da det jo var kvinder, der blev brændt, er det dermed kun logisk, at den anden verden har mange kvinder.

Jeg glæder mig til at læse Mindelandet og ville også gerne have fået fingrene i de to andre bøger, men så mange penge har man heller ikke, når man går ledig XD

 

Fantasyquiz

Sidst men ikke mindst var der selvfølgelig fantasyquizzen med Boris Hansen. Sidste år gik det ok, men vi glemte en kuglepen, så i år var vi forberedte! Eller i hvert fald indtil nogen * host min kæreste host * glemte kuglepennen derhjemme. Nå, men Christina E. Ebbesen fra Ulven og Uglen reddede os med hele to kuglepenne!

Jeg synes, spørgsmålene var noget sværere end sidste år, og der manglede lidt flere danske spørgsmål, men vi fik støvet 11 point ud af 30 op og overraskende nok, var det nok til en 6. plads. Vinderholdet fik 18 point, så efterfølgende havde vi det lidt bedre med os selv XD

 

Alt i alt var det en fantastisk weekend – pun intended. Der var ikke meget tid til mad eller søvn, men oplevelser var der masser af. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år, hvis jeg kan!

– Mette

Reklamer
Canadisk litteratur

5 AM Club af Robin Sharma

70514164_1390465564434782_6756375446603956224_n

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra HarperCollins Nordic

Forfatter: Robin Sharma
Forlag: HarperCollins Nordic
År: 2019
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 325
Genre: Fiktion, Håndbog

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Det er aldrig let at blive legendarisk. Men jeg vil til hver en tid foretrække den rejse frem for den hjertesorg, så mange potentielt heroiske mennesker konstant må igennem, fordi de sidder fast i det ordinære.”

Tanken om, hvordan det at stå op kl. 5 om morgenen skulle hjælpe med at øge produktivitet, leve sundere og finde fokus, var det, der fik mig til at takke ja til Robin Sharmas 5 AM Club. Og når man læser sådan en bog, er man nødt til at prøve det på egen krop også. Derfor er denne anmeldelse også en blanding af min læseoplevelse og oplevelsen med at stå så tidligt op.

5 AM klubbens koncept og principper flettes ind i en fiktiv fortælling, hvor vi møder fire mennesker. En forretningskvinde, en kunstner, en millionær og Tryllebinderen. De møder alle fire hinanden til den konference, hvor Tryllebinderen holder oplæg om 5 AM Club, og hvorledes den tidlige time om morgen hjælper til et bedre liv. Efter konferencen inviterer millionæren, Mr. Riley, kvinden og kunstneren med på en rejse, hvor de skal lære om grundprincipperne bag denne klub, så også de kan blive den bedste version af dem selv. Undervejs får læseren indblik i forskellige rutiner og metoder, der kan hjælpe med at igangsætte denne proces og få taget ejerskab over sin morgen.

Til at starte med, vil jeg sige, at jeg var overrasket. Jeg havde forventet en bog, der var mere som en praktisk guide end en fortælling. Dette selvom jeg godt havde læst, at vi ville følge to mennesker i krise. Der var noget forfriskende over, at Sharmas teorier dannede grundlag for en fiktiv fortælling, der fungerer som en indføring i 5 AM klubbens lære. Men selvom sproget er let, og det er interessant at følge karakterernes udvikling, så blev jeg ikke helt fanget af fortællingen i sig selv. De mange lettere uvirkelige elementer (såsom dobbelte regnbuer, dyr der følger millionæren, hvorend han er, og en Tryllebinder, der tilsyneladende kan snyde døden) gjorde det svært for mig helt at acceptere bogens handling.

På en måde føler jeg heller ikke, at fiktion er den rette måde at kortlægge disse principper på. Der sker så at sige ikke så meget i selve handlingen, der snarere er en gennemgang af klubbens lære, og hvordan millionæren selv har opnået det gode liv ved at følge teorierne. For min skyld kunne forfatteren sagtens have ladet bogen være en decideret guideline frem for en fortælling, der alligevel ikke helt kommer i mål.

Når det så er sagt, er der også en masse positive ting ved denne bog. Hvilket primært findes i bogens lære, og egentlig også Sharmas skriveevner. For man kan ikke tage fra ham, at han er god til at skrive. Hans sprog er levende og interessant, og han får samtidig skabt nogle unikke karakterer, der alle er med til at underbygge klubbens lære. Den kære millionær er ualmindeligt mærkelig, og det formår Sharma at fremstille på en måde, der ikke bliver for meget. Bogen balancerer fint mellem alvor og humor.

5 AM Club handler grundlæggende om, at i timen mellem kl. 5 og 6 om morgenen, der kan man finde den ro og fordybelse, det kræver at blive sit bedste selv. Her finder man evnen til at forblive fokuseret, inspireret og levere sit allerbedste. Den tidlige time inddeles i 3 x 20 minutter. De første 20 minutter bruges på motion, de næste på refleksion, hvor de sidste 20 minutter bruges på at lære noget nyt. Dette tager omkring 66 dage at implementere i ens dagligdag, hvorefter man vil begynde at opleve den fulde effekt.

Jeg måtte straks selv prøve at efterleve disse principper. I en travl hverdag synes jeg, at det kan være svært at finde overskuddet til fordybelse eller motion, når jeg kommer hjem fra arbejde. Der skal nogle gange handles, og oftest laves mad. Jeg vil bare gerne slappe af på sofaen, når jeg kommer hjem, og indtil jeg går i seng. Men det er ofte med lidt dårlig samvittighed, fordi jeg samtidig gerne vil en masse ting, som jeg bare ikke har overskud til.

Nu har jeg gjort det i en lille uges tid. Det er som sådan ikke det at stå op kl. 5, der er hårdt. Går man i forvejen i seng i ordentlig tid, så man stadig får den rette mængde søvn, er der for mig ikke den store forskel mellem 5 og 6. Vi har også nået en årstid, hvor det jo alligevel er mørkt udenfor. Nej, det hårde er faktisk om eftermiddagen. Når jeg rammer muren og går halvt i stå. Her kræver det virkelig viljestyrke at komme i gang igen og køre på, indtil klokken bliver så mange, at jeg kan kravle i seng. For en lur, når jeg kommer hjem mellem 16.30 og 17, er ikke en særlig god idé, når sengen kalder senest kl. 22.
De 20 minutters motion om morgen vækker én og giver en god portion energi. Herefter har jeg indtil nu skiftet lidt mellem, hvad jeg bruger de næste 20 minutter på. Nogle dage læste jeg, andre skrev jeg lister med gøremål og negative tanker, og nogle brugte jeg på meditation. De sidste 20 minutter har jeg brugt på at lære italiensk, og det er faktisk højdepunktet på min morgen. Jeg har længe gerne ville lære sproget, så jeg er glad for, at Duolingo eksisterer!

Det blev en ret lang anmeldelse. Jeg kan godt lide metoden og selve teorien bag bogen, men udførslen og ideen med at gøre det fiktivt halter for mig. I bund og grund er det her bogen til dig, der gerne vil have mere tid til dig selv og finde roen til fordybelse og personlig udvikling. Og det er på netop dette punkt, at 5 AM Club brillerer.

– Camilla

 

Dansk litteratur

At danse mellem glasskår af Bettina Stuhr Lindskow

at danse mellem glasskår

Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 256
Genre: YA, realisme

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Roses største drøm er at få en professionel dansekarriere i London, og at vinde finalen i EM er vejen dertil. Men under finaledansen kollapser hun og vågner op på hospitalet til beskeden om, at hun har diabetes. Hendes dansepartner Christian forlader hende for en anden, og Roses verden smuldrer. Hvem er hun uden dansen? Uden Christian? Og hvordan skal hun kunne leve med sygdommen resten af livet?

At danse mellem glasskår er en velskrevet ungdomsbog om et emne, jeg ikke selv har læst om før. På ret få sider er det lykkedes at fortælle en interessant, rørende og lærerig historie om en ung pige, der må gøre op med sig selv, hvem hun vil være og hvordan hendes fremtid skal se ud nu hvor hun lider af en kronisk sygdom. Udover at hun mister dansen, skal hun også pludselig lære regulært at måle sit blodsukker, huske at spise mellemmåltider og undgå en hel masse fødevarer. Klassekammeraterne er en udfordring i sig selv, og Rose finder først ro, da hun en dag tilfældigvis kommer forbi et boksecenter. Den drejning overraskede mig, da jeg ikke helt forstod, hvorfor hun ikke bare stædigt holdt ved dansen, men det var faktisk noget af det, jeg fandt mest spændende at læse om.

Jeg var imponeret over karaktergalleriet, da jeg nemt kunne indleve mig i dem alle og forstå dem efter kun få ord. Rose starter med at have det hele, hendes liv er planlagt og alt kører, for så med ét at falde sammen. Hun gennemgår et tumult af følelser, der er meget gråd og vrede, men hun formår at kæmpe sig igennem. Familien har en god dynamik, og bogen skildrer troværdigt både et søsterforhold på godt og ondt og en overbeskyttende mor, der prøver sit bedste. Jeg kunne godt lide kontrasten mellem Christian og Kevin og var glad for, at ingen af dem forfaldt til stereotyper, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere indsigt i, hvorfor Christian er, som han er.

At danse mellem glasskår er virkelig fint skrevet med masser af intense følelser og god indlevelse. Det er en bog, der er hurtigt og let læst, og som giver et indblik i et tema, der ikke er typisk for genren, men uden at vi går glip af det klassiske søde kærlighedsplot.

– Mette

Skrivetips

Skrivetip #10 – Flow

Skrivetip 10 - september

Denne måneds skrivetip sætter fokus på sproget i teksten og vigtigheden af variation for at gøre teksten spændende og indlevelsesrig, så læsningen flyder naturligt. Derfor handler septembers skrivetip om:

Flow

Dette er muligvis også en af de sværeste discipliner i forhold til skrivekunsten, fordi det kan være problematisk at skabe det helt rette flow. Vi kender det selv. Hvordan sætningerne starter på den samme måde, og hvor ofte man bruger han, hun, de, dem, det og der for blot at nævne nogle stedord. Det er nemt og giver god mening at starte sætningerne på den måde. Men det skaber ikke et godt flow og bliver i stedet hurtigt meget ensformigt.

Det kan derfor være en god ide at luge ud i brugen af stedordene. Dermed ikke sagt, at de ikke må være i teksten, det handler mere om, at man tænker nøje over, hvor ofte man bruger dem. Så der eksempelvis ikke pludselig er seks sætninger lige efter hinanden, der starter med det samme ord. Det er vigtigt at skabe et godt flow i teksten, og dette kan gøres ved at variere sproget. Lad sætningerne starte forskelligt, og forsøg at skifte stedordene ud med et andet eller helt omskrive sætningen. Du behøver ikke gruble over det, første gang du skriver din tekst, men i redigeringsfasen kan du med fordel tjekke, hvilke ord du benytter for meget. Lad os eksempelvis sige, at du ofte starter din sætning med ‘hun’. Det gør du sikkert, fordi handlingen udspringer af den person, du følger, men hvis du udelukkende fokuserer på karakterens handlinger, ender din tekst med at blive en opremsning mere end en fortælling. Et tip er derfor at flytte udgangspunktet for sætningen fra din hovedperson til noget andet. 

Lad os tage et eksempel:

“Hun stod tidligt op den morgen, børstede tænder og plaskede lidt vand i ansigtet. Hun vågnede først rigtigt efter den anden kop kaffe. Hun spiste aldrig morgenmad mere, det havde hun ikke gjort i flere år nu. Hun huskede med et lille smil, hvordan hendes mor altid pylrede om hende. Hun ville ikke helme, før hendes datter fik mindst et stykke tørt toast indenbords.“

Det bliver lidt langhåret at læse i længden, ikke?

Omskrivningen kunne se sådan ud:

“Hun stod tidligt op den morgen, børstede tænder og plaskede lidt vand i ansigtet. Det var først halvvejs gennem den anden kop kaffe, at hun rigtigt vågnede op. Morgenmad spiste hun aldrig mere, det havde hun ikke gjort i flere år nu. Med et lille smil på læben huskede hun, hvordan hendes mor altid pylrede om hende. Hun ville ikke helme, før hendes datter fik mindst ét stykke tørt toast indenbords.”

Udgangspunktet for sætningerne er flyttet fra ‘hun’ til kaffen, morgenmaden og smilet. Det kan gøres på mange andre måder selvfølgelig, men sidder du fast i din tekst og er kommet ind i en gentagelsesspiral, så kan dette tip måske hjælpe dig ud igen.

God skrivelyst!

Litteraterne

Dansk litteratur

Luscinias Lyrik 1: Rosens akkorder af Marie Alexander White

rosens akkorder

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette