Dansk litteratur

Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger af Karoline Hedegaard Brander

68721650_2375243079178982_3264480517134745600_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Karoline Hedegaard Brander
Forlag: Forfatteskabet.dk
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 184
Genre: Noveller

Stjerner:  ⭐⭐⭐

Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger er en novellesamling, hvor hverdagens småproblemer, usikkerheder og mere behandles på en både humoristisk og småmorbid måde. Undervejs støder vi blandt andet på parret, der ikke længere kan finde tid til hinanden i hverdagen grundet alverdens aftaler, pligter og arbejde. Eller hende der har levet sit liv gennem mobilen og slet ikke opdaget, at tiden er løbet fra hende.

En del af novellerne sætter det moderne menneske under lup og viser, hvor overfladisk mennesket til tider kan være. Hvordan vi glemmer at være til stede i nuet og i stedet stresser rundt for at nå det hele. Disse fortællinger tilsættes noget morbid, noget grotesk eller noget helt tredje for på den måde faktisk at understrege netop det groteske i vores hverdag, tankemønstre og opførsel. Og det er en smule skræmmende at læse.

Det groteske og morbide ses eksempelvis i novellen om kvinden, der bliver tromlet helt flad som en pandekage. Ingen bemærker det og fortsætter deres hverdag. Kun børnene opdager det for så at gøre grin med den fladmaste kvinde. Eller i novellen hvor en kvinde så gerne vil af med kroppens blæver, særligt det på numsen, at hun til sidst sidder tilbage med de bare knogler.

Det var forfriskende at få sat ord på menneskets skyggesider, som vi normalt ikke taler meget om, men som vi alle har. Disse lader forfatteren træde meget tydeligt frem. Der er ingen grænser, og mange af fortællingerne skrives nærmest ud over kanten. Men på den interessante måde. Og tilsat den rette mængde humor for ikke at blive alt for morbid.

For mig blev det nogle gange en smule for mærkeligt, hvilket også gjorde, at det tog mig lidt længere tid at læse novellesamlingen færdig. Det kunne ikke undgå at blive kørt lidt for langt ud nogle steder, og det er også grunden til, at jeg lander på 3 stjerner. Selvom det blev for mærkeligt og for langt ude, var jeg på samme tid også meget fascineret af de små fortællinger og forfatterens fantasi. For selvom det omhandler situationer, vi kan nikke genkendende til, har de fået et twist. Og så er der slet ingen tvivl om, at forfatteren kan skrive. Der var noget yderst sprudlende, farverigt og levende over hendes sprog, til trods for at det er meget hverdagsagtigt.

Hvis du er til anderledes og nytænkende litteratur, hvor menneskets skyggesider udforskes, og hvor der er tilsat lige mængder humor, fantasi og grotesk, så kan jeg anbefale denne novellesamling.

– Camilla

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s