Amerikansk litteratur

The Eldest Curses 1: The Red Scrolls of Magic af Cassandra Clare

red scrolls of magic billede

Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Simon & Schuster
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 345
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ en halv

Efter krigen har Magnus og Alec mere end fortjent lidt ferie og tid til dem selv, og rejsen går til Europa. Magnus har det hele planlagt med første stop i romantikkens by Paris, men intet går som planlagt. Kulten The Crimson Hand efterlader blodige fodspor gennem kontinentet, og sporene peger på Magnus som kultens overhoved. For at rense hans navn må Alec og Magnus selv finde frem til, hvem den egentlige leder af kulten er, og finde ud af, hvorfor Magnus mangler dele af sine minder.

Jeg har været fan af shadowhunter-universet siden den første bog udkom tilbage i 2008, men stoppede med at følge serien ved den nyeste trilogi The Dark Artifices. Jeg havde bare fået nok af universet og orkede ikke at lære de nye karakterer at kende. Men så skrev Clare en novellesamling fokuseret på Magnus og en anden med Simon. Mine to yndlingskarakterer. Så da jeg hørte, hun ville skrive en trilogi med fokus på Magnus og Alec, gav jeg op på forhånd. Og første bog skuffede ikke!

Hvis du allerede har læst nogle af shadowhunter-bøgerne og kender karaktererne, er det nemt at leve sig ind i universet igen. Hvis ikke, så behøver du kun læse de tre første bøger i The Mortal Instruments serien, da denne bog foregår efter bog 3 The City of Glass. Plottet er en blanding af detektivarbejde, roadtrip gennem Europa og romantik. Der var nogle gode twist hen ad vejen, som ikke var for gennemskuelige (måske et af dem ville have været, hvis jeg havde læst alle bøgerne fra universet?) og tempoet var tilpas om end der for min smag var for mange actionscener. Dog var klimakset virkelig velskrevet og et af de steder, hvor jeg sad klistret til siderne. Derfor ender jeg alligevel med en ekstra halv stjerne.

Karaktererne har jo allerede vundet mit hjerte fra de tidligere bøger, men det var skønt at få en hel roman dedikeret til deres stemmer. Magnus forbliver min yndlingskarakter, og Alec forklarer ret godt flere steder, hvorfor han er så fantastisk. Med de to skiftende synsvinkler får vi også fint indblik i, hvordan de ser sig selv og hinanden – og ikke mindst hvordan de observerer at andre ser dem. Et spændende gennemgående tema bogen igennem er da også, at downworlders og shadowhunters stadig ikke stoler på hinanden, selv efter alliancen under krigen i City of Glass, hvilket til tider hindrer Magnus og Alecs efterforskning. Vi får også masser af indsigt i Alec, hvor jeg især var interesseret i hans tanker om konflikten i at gøre sin far stolt og være den perfekte shadowhunter eller at følge sit hjerte og gøre, hvad han inderst inde ved er det rigtige. Andre nævneværdige karakterer er warlocken Shinyun, vampyren Raphael og shadowhunterne Helen og Aline. Shinyn er en ny karakter og ret mystik og hemmelighedsfuld, men spiller godt op imod Alec og Magnus. Raphael stjal alle de scener han var med i, og sideplottet mellem Helen og Aline fungerede rigtig fint.

The Red Scrolls of Magic er alt i alt en stærk start på en ny trilogi, og jeg skal klart læse med i næste bog. Hvis du allerede kender universet og, ligesom jeg, elsker Magnus og Alec, så synes jeg ikke du skal snyde dig selv for den her nye serie. Og hvis du ikke kender bøgerne, så kan jeg varmt anbefale at starte den originale serie.

– Mette

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s