Skrivetips

Skrivetip #8

Skrivetip 7 - juni (1)

Juli måned byder på endnu et vigtigt skrivetip. Måske endda et af de vigtigste for at få stykket en fortælling sammen, nemlig:

Plotstruktur

Noget af det vigtigste for at få skrevet en fortælling, der både fanger læseren og holder handlingen sammen, er at have styr på sin plotstruktur. For hvis plottet ikke hænger sammen, og der er huller, vil din læser føle sig forvirret og hurtigt miste interessen. Dette kan være svært at planlægge, da vi alle kender følelsen af, at vores karakterer pludselig trækker handlingen i en anden retning end planlagt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lade karaktererne styre fortællingen. Ofte opstår de bedste historier på denne måde. Men det er vigtigt, at du har en overordnet plotstruktur og handlingsplan for din historie, så du ikke risikerer huller m.m., der kan trække læseoplevelsen ned.

Vi anbefaler, at du, inden du går i gang med at skrive, først sætter dig ned og får styr på, hvad der præcist skal ske i din historie. Hvor starter den? Hvor slutter den, og hvordan kommer historien derhen? Det er nogle af de basale overvejelser, du bør have med i planlægningen af handlingen. Dernæst kan der plottes begivenheder ind på tidslinjen, så fortællingen foldes ud og blomstrer. Og trækker dine karakterer historien i en anden retning end planlagt, så lad dem og planlæg handlingen derudfra. Det er et stort arbejde, men det er også et, der er nødvendigt for at få skrevet en spændende historie.

Der er mange modeller, du kan bygge plottet op efter. Det vigtigste er bare, at plottet ikke bliver for kringlet. Det kan nemlig også hurtigt få læseren til at miste interessen, fordi de ikke kan følge med. Vi har valgt at fokusere på to modeller til dette skrivetip; en simpel model og så berettermodellen, som du nok kender fra folkeskolen.

Den simple model:

Introduktion: her får læseren flere forskellige informationer. Hvor er vi, hvornår er vi, hvem er vi, og hvad er konflikten/målet/det, som er anderledes end normalt og gør, at historien starter, hvor den gør?

Stigende action: her begynder historien for alvor, og karaktererne tager nogle valg, som fører dem frem imod eller væk fra noget.

Klimaks: her kulminerer historien. Vi løser konflikten/når målet eller fejler.

Udtoning: her samles trådene, og læseren efterlades med den følelse, de nu skal efterlades med, om det så er en glad, trist, eftertænksom eller helt fjerde følelse.

Berettermodellen:

Samme udgangspunkt som den simple model. Forskellen er, at berettermodellen tilføjer lidt flere trin til plottet.

Anslag: findes før introduktionen. Anslaget befinder sig i allerførste kapitel eller endda første side i din historie. Det er der, hvor du skal fange læseren, hvor du skal gribe deres opmærksomhed, før du går ind og introducerer de nødvendige informationer for historien.

Point of no return: findes før klimaks og er der, hvor karaktererne ikke længere har nogen vej tilbage, da de har gjort eller valgt noget fremfor noget andet. Point of no return leder op til klimakset og gør det uundgåeligt. 

Hvis du kan indsætte scenerne fra din historie nogenlunde i de forskellige trin, så er du godt på vej. Modellerne kan eksempelvis være en hjælp til at se, om du har sprunget et trin over og mangler noget for at få et sammenhængende plot. De her modeller er dog på et meget overordnet plan, og du kan med fordel også undersøge om der findes mere specifikke plotmodeller for netop den genre eller type historie, du er i gang med at fortælle.

God skrivelyst,
Litteraterne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s