Anbefalinger

4 anbefalinger til sommerferien

66170986_2385898124809200_6787689048136744960_n

Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer

Står din sommer på hygge i sommerhuset med ro og ren afslapning? Skal du ned til sydens sol og dase ved poolen, mens du drikker kølige drinks? Eller skal du måske bare slappe af herhjemme og nyde den danske sommer? Hvad end din sommerferie byder, kan dagen kun blive bedre med en god bog.

Mangler du hyggelig læsning til din sommerferie, så læs med her. Jeg giver i dag mine 4 bud på skøn sommerlæsning til ferien, uanset om den foregår hjemme på sofaen, i sommerhuset eller ved stranden under varmere himmelstrøg. På billedet er der dog kun 3 bøger, da jeg måtte aflevere den sidste retur, inden jeg nåede at tage billedet.

Når jeg tænker på bøger til sommerferiens læsning, tænker jeg altid i lette og søde bøger. Noget der er let at læse og ikke for alvorligt, men har en munterhed og sødme over sig. Dette har jeg lagt fokus på i mit valg af bøger til denne anbefaling.

Men nu til anbefalingerne 🌞

Den første er Kate og Rosemary af Libby Page:

Bogen handler om unge Kate og gamle Rosemary, der opbygger et unikt venskab i en fælles kamp for at redde det lokale friluftsbad. Undervejs kommer vi under huden på begge karakterer, mens de på fineste vis udfolder sig for læseren.
Her er der virkelig tale om hyggelæsning med en helt særlig hjertevarme. Dette på trods af at bogen egentlig behandler nogle lidt tungere emner som ensomhed. Kate og Rosemary er en varm og opløftende roman om venskab og om at turde kæmpe for det, der er vigtigt.

På min liste støder vi også på en genganger her på bloggen, nemlig Simon vs. The Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli:

Bogen handler om Simon, der er homoseksuel men endnu ikke sprunget ud for hverken familie eller venner. Lige med undtagelse af pennevennen Blue. Langsomt falder de to for hinanden, men en dag lander Simons e-mails i de forkerte hænder, og han afpresses til at hjælpe denne person, så hans hemmelighed ikke afsløres for hele skolen.
Både Mette og jeg er vilde med den historie. Den gør én glad indeni og byder på en rigtig varm og feelgood roman. Bogen oser af kærlighed, forståelse og har den rette mængde af humor og alvor. Alle burde gøre sig selv den tjeneste at læse den.

Den tredje af mine anbefalinger er Noget om Grace af Carey Heywood:

Bogen handler om Grace, der indtil nu har ladet sig styre af sin kæreste i håbet om, at alt ville vende tilbage til det gamle, når han fik et arbejde igen. Men da der lander et brev i postkassen fra én, der ikke burde være i live, må hun revurdere sit liv og finde ud af, hvad der betyder noget for hende.
Jeg var meget positivt stemt over for denne, da jeg læste den. Historien er en hudløst ærlig og følelsesmæssig skildring af en ung kvinde og hendes valg i livet. Den er let og tilpas sød uden at blive for meget. Og så skriver Carey Heywood med en virkelig god indlevelse.

Så nåede vi til den fjerde og hemmelige bog på listen, If You Could See Me Now af Cecilia Ahern:

Bogen handler om Elizabeth, der lever et meget stringent liv, hvor der ikke er plads til meget andet end kontrol og perfektionisme. Hun har adopteret sin nevø og har svært ved at opbygge et bånd til ham, på grund af sine manglende moderlige instinkter og sit behov for kontrol. Men så møder hun Ivan, der er fuld af liv og fantasi. Han rusker op i deres liv og åbner op for Elizabeths mere barnlige side.
Man kan ikke undgå at blive i godt humør af at læse denne. Historien er let og sød og har en helt særlig munterhed og følelse af håb over sig, der gør den oplagt til sommerferiens læsning.

Det var mine bud på læsning til sommerens ferie. Hvilke synes du, der burde være på listen?

– Camilla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s