Svensk litteratur

Blindtunnel af Tove Alsterdal

56823244_581372849038468_8141402408430338048_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Modtryk

Forfatter: Tove Alsterdal
Forlag: Modtryk
År: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sidetal: 286
Genre: Spænding

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

”De levende bærer de døde. De døde bærer de levende.”

Bogen handler om Sonja og Daniel, der er flyttet fra Sverige til en vingård i Bøhmen i Tjekkiet. Deres dage går med at sætte den gamle vingård i stand, men under renovering opdager Daniel et lig af en dreng. Pludselig vikles deres liv ind i fortidige begivenheder.

Blindtunnel er mit første bekendtskab med Tove Alsterdals forfatterskab, og man er vel altid en smule nervøs for at læse noget nyt. Tænk nu, hvis ikke skrivestil eller plot falder i éns smag? Jeg blev faktisk positivt overrasket i dette tilfælde. Alsterdel er meget realistisk i sine skildringer af sine karakterer og deres situation i romanen, og det gør fortællingen virkelig levende. Hendes sprog er let og til tider malerisk, hvilket blot inddrager læseren og gør miljøet livagtigt. Sprogmæssigt er romanen virkelig behagelig at læse.

Plottet er spændende og har en stødt stigende spændingskurve, og man er spændt på at finde ud af, hvordan det hele egentlig hænger sammen. I takt med fortællingens fremgang, blandes fortid og nutid rigtig fint sammen og giver et godt indblik i, hvordan det må have været for tyskerne under anden verdenskrig i området, hvor fortællingen foregår.

Det er en stemningsfuld fortælling med flotte beskrivelser og en realistisk tone, der på bedste vis giver indblik i menneskets brutalitet og loyalitet. Med det sagt lander jeg på 3,5 stjerner, hvilket skyldes fortælleren. Sonja er den bærende jegfortæller i romanen, og jeg tog desværre mig selv i til tider at blive en smule irriteret på hende. Det har muligvis haft noget at gøre med, hvor meget dagligdagens gøremål fylder i hendes narrativ. Selv i de pressede og alvorlige situationer, hvor andre ting burde være vigtigere.

– Camilla

Litterære events

Krimimesse 2019

56517034_779271829112516_6317585477222268928_n

I weekenden tog jeg min mor under armen og drog mod krimimessen i Horsens. For mit vedkommende var det første gang, og hvorfor jeg ikke har været der tidligere, aner jeg simpelthen ikke. Jeg har efterhånden læst krimi, thriller og gys i en del år. Nå men altså, jeg glædede mig i hvert fald helt vildt til at prøve det, samt høre nogle interessante oplæg.

Britisk krimi
Min mor og jeg havde lagt et ret stramt program med forskellige indslag. Selvfølgelig lå mange af mine oveni hinanden, så jeg måtte vælge fra. Så snart vi landede, gik vi hver til sit. Min mor skulle høre nogle indslag om cyberkriminalitet og antihelte, mens jeg satte kursen mod Sort Scene for at høre Elly Griffiths tale om sin seneste Ruth Galloway roman, Døden på museet. Ved siden af bloggen anmelder jeg nemlig også på Bogrummet, og derinde har jeg anmeldt Griffiths fire romaner om Ruth. Jeg kom lidt sent og endte med at stå nede bagved.
Det var spændende at høre Elly fortælle om sine karakterer og miljøet i Norfolk. Hun fortalte lidt om, hvordan indbyggerne i Norfolk havde det med alle mordene i bøgerne. Derudover havde hun opdaget, at folk er okay med mord i krimier, så længe det ikke er katte! I første bog dør Ruths ene kat nemlig, og det var folk ikke tilfredse med.

Efter interviewet signerede Elly sine bøger ved standen ved Bog&idé, og jeg skulle selvfølgelig lige forbi og have signeret mit eksemplar.

56430992_2245186655798923_6946075059622510592_n56514070_751933655222734_1419880436749828096_n

Den danske gyserscene
Bagefter smuttede jeg til Forsamlingshuset for at høre A. Silvestri, Dennis Jürgensen, Jette Holst og Jacob Holm Krogsøe tale om danske gys gennem tiden. Det var virkelig spændende og gav et godt indblik i, hvordan den danske gyserscene adskiller sig fra den udenlandske. Det var masser af inspiration til én, der primært har læst amerikansk og engelsk gys. Silvestri har jeg stiftet en smule bekendskab med (han er også med i samme novellesamling som os), og jeg læste også noget Jürgensen i folkeskolen. Det danske gys kan i hvert fald noget andet og forsøger at lege lidt med genrene på anden vis. Jeg fik skrevet mig nogle forfattere bag øret, og så er det bare med at få læst noget mere dansk horror!

56162833_1056540964530456_809834444645990400_n

Så blev det tid til frokost, hvor min mor og jeg hurtigt mødtes for at nyde lidt mad i det skønne solskin.
Derefter var det hurtigt tilbage til Sort Scene, hvor jeg gerne ville høre Lisa Jewell fortælle om sin roman, Og så var hun væk, samt have den signeret. Her blev det lidt presset, for efter samtalen om dansk gys gennem tiden ville jeg også gerne høre Teddy Vork fortælle om sin lydbog, Forglemmigej. 

Ligesom Elly Griffiths romaner, har jeg også anmeldt to af Lisa Jewells på Bogrummet. Jeg var så heldig at få lov til at smutte ind på Gads Forlags stand og få mit eksemplar af Lisas bog signeret. Bagefter hørte jeg en lille smule af hendes interview, før jeg måtte haste tilbage til Forsamlingshuset og høre Vork blive interviewet af Silvestri.

Det var ret interessant at høre om at skrive en gyser som lydbog, og vi fik også lov til at høre en lille bid af bogen. Jeg kan forestille mig, hvor meget mere effektiv gyseren bliver, når der er fokus på lyd. Når det handler om gyserfilm, er det for mig ofte lydene, der gør filmen mere uhyggelig. Derfor forestiller jeg mig også, at en gyser lydbog er ret så uhyggelig 👻

Herefter gik turen til 2. Øst, hvor jeg skulle høre Jette Holst interviewe vinderen af Horrorprisen. Jeg gik glip af overrækkelsen, fordi den lå oveni noget af det andet. Så jeg havde selvfølgelig ingen idé om, hvem der havde vundet. Det viste sig at være Anne-Marie Vedsø Olesen med sin roman Lucie, som jeg endnu ikke har fået læst, men glæder mig meget til! Det var derfor ret spændende at høre hende fortælle om bogen, og hvordan den faktisk har tiltrukket en ret blandet læseskare, fra både unge kvinder til ældre mænd. Jeg glæder mig faktisk endnu mere til at få den læst efter at have høre hende fortælle om den.
Jeg tog lidt billeder af Anne-Marie med prisen i hænderne, men lysindfaldet gjorde billederne mindre gode.

Bogkøb og interviews
Min mor og jeg mødtes ved indgangen til Magasinet, og det var blevet tid til at besøge de forskellige stande og måske købe en bog eller to. Vi endte med at købe nogle stykker hver og fik ret lange arme af at slæbe rundt på poser. Jeg fik min mor til at melde sig ind i Gyldendals Krimi&Spænding bogklub – det gav en rabatkode og et krus til mig, et krus og en bog til min mor (som jeg fik). Vi deltog i konkurrencer, fik signeret bøger, og min mor købte det sidste af min fødselsdagsgave. Jeg fik 8 bøger med hjem fra messen: nogle jeg glæder mig meget til at give mig i kast med!

56488574_347412819231748_2424110757684707328_n

Efter at have købt lidt bøger, gik vi til Rød Scene, hvor jeg gerne ville høre interviewet med A. Silvestri. Der nåede vi også at høre Stephan Garmark fortælle om sine to bøger Pige under vand og Fantomsmerter. To bøger jeg også gerne vil stifte bekendtskab med!
A. Silvestri fortalte om sin bog, Slør, og hvordan han har blandet nogle egentlig uforenelige genrer i et uhyggeligt miks: chicklit, gotisk horror og vikingemyter. Det er noget af det mest interessante ved gyseren, hvordan den favner så bredt og kan formes på så mange forskellige måder.

Selvfølgelig fik jeg også anskaffet Slør, som jeg efterfølgende fik signeret, samtidig med at jeg fik en lille snak med Silvestri om gysere generelt, mens min mor knipsede løs med kameraet 😄

56510923_814439482268221_5919984003691053056_n 56567369_1088697467984635_5885066142912872448_n

Tak for denne gang, Horsens! Er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger krimimessen.

56866389_397874710997124_1839518695987085312_n

– Camilla

Dansk litteratur

Mørkets søn 3: Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

DSC_1171

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed

Stjerner: ⭐⭐⭐

Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.

Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.

Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.

Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!

_20190319_151627

Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.

Hvilket leder mig til karaktererne!

Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.

Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.

Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.

– Mette

Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday: Things That Make Me Pick Up a Book

56567319_369960170519474_8945117413737758720_n

I dag besvarer vi denne uges Top Ten Tuesday, der handler om hvad der får os til at tage en bog ned fra hylden og læse den. Præmissen for at læse en bog er naturligvis forskellig fra person til person, og fra bog til bog, men der er nu alligevel nogle træk, der går igen, hvis vi tænker over det.

1) Forsidecover: Vi må indrømme, vi ikke er helt uden fordomme, når det kommer til at dømme en bog på dens forside. Ofte er forsiden ens første møde med bogen, og måske har man ikke engang fået læst titlen endnu, før man allerede har dannet sig det første indtryk. En god forside betyder bare meget, men det er også trist at tænke på, hvilke bøger vi kunne være gået glip af, blot fordi vi dømte for hårdt for hurtigt.

2) Popularitet: Ikke alt der er populært er godt, og ikke alt der er godt er populært. Men det er dog et ret godt pejlemærke. Især hvis bogen er populær hos de samme mennesker, man før har været enige med.

3) Bagsidetekst: Ens første reelle indblik i historien foregår oftest på bagsiden af bogen. Fanger teksten os her, læser vi højst sandsynligt videre – også hvis eksempelvis forsiden har store mangler!

4) Forfatter: Man føler sig altid lidt mere tryg ved at læse noget af nogen, man allerede kender. Man kender stilen, ved de kan skrive og stykke et godt plot sammen. Selvfølgelig er der frygten for, at det ikke kan blive lige så godt som sidst, men stadig!

5) LGBTQ+ karakterer: Fordi verden stadig mangler flere af den type historier og historier med den type mennesker ❤

6) Genre: Vi vælger naturligvis også bøger efter hvilke genrer, vi nyder at læse, og holder øje med nye bøger indenfor dem. Er det koblet med en forfatter, man allerede kender, så er der dobbelt point!

7) Mytologi: Det er ikke nogen hemmelighed, at én af os er lidt af en sucker for mytologi og gerne læser alt, hvad hun kan komme i nærheden af, der bruger klassisk mytologi som omdrejningspunkt. Derfor kan hun også sagtens købe bøger med mytologi, uden at vide noget om dem, bare fordi det er mytologi. Græsk er helt klart favoritten.

8) Væsner: Denne falder lidt i tråd med mytologi og genre. Camilla sluger nemlig også alt, der indeholder zombier. Og samtidig har hun lidt en guilty pleasure følelse omkring alt, der indeholder havfruer og havfolk. Mette er lidt forelsket i vinger, hvad end det er engle eller lignende væsner, der bærer dem, og har læst bøger udelukkende fordi forsiden lokkede med fjer! Det er dog for det meste endt i skuffende læseoplevelser…

9) Klassiske eventyr: Hvem kan ikke lide eventyr? De er velkendte, man ved, hvad man kan forvente, fordi de følger den samme model og ofte har en eller anden morale til sidst. Derfor kan vi godt finde på at købe de klassiske eventyr eller bedre endnu, nyfortolkningerne af dem, uden egentlig at vide noget andet om bogen.

10) Anbefaling: Sidst, men ikke mindst, vælger vi også at læse bøger, fordi de er blevet anbefalet personligt af venner eller familie. De kender os bedst, har lagt øre til vores rablen om bøger og ved derfor sikkert lidt om, hvad vi godt kan lide.

Hvad får dig til at tage en bog ned fra hylden?

Litteraterne