Genrebestemmelse

Hvad er fantasy?

_20190326_210214

Det er forår, og der er magi i luften! Eller i hvert fald her på bloggen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med fantasy, og har været det siden Harry Potter-serien omvendte mig til bognørd. På litteraturstudiet læste vi alt andet end populærlitteratur, hvilket var et friskt pust for en som mig, der ikke ville ane, hvor jeg skulle starte med den ’finere’ litteratur. Men derfor savnede jeg nu alligevel mit fantasy – og skrev naturligvis om genren til mit endelig speciale på kandidaten!

Lidt af den viden jeg opsnuste i forbindelse med projektet, vil jeg skrive om her. Det kommer til at handle om fantasy som genre, hvordan man definere genren, om man overhovedet kan, og så lidt om hvordan man kan opbygge verdener i fantasygenren.

Et brud med virkeligheden

Fantasy er en genre, der ikke så let lader sig definere. Vi ved alle det har noget med magi at gøre, eller det overnaturlige i hvert fald. Noget urealistisk. Måske endda en anden verden. Men hvis vi går helt ned til de grundlæggende byggesten, er det eneste, vi virkelig kan konkludere, at fantasy handler om det umulige og er fiktiv. Genren skal dermed på en eller anden måde bryde med læserens virkelige verden, bryde med det mulige, men ellers er den ganske fri.

Fantasy kan altså ses som modstykke til realismen. Hvilket giver meget god mening, for fandtes fantasy overhovedet som genrebegreb, før realismen gjorde det? Før fantasygenren og realismens opståen fandtes der mange fortællinger, der brugte fantasiske træk. De antikke græske og romerske tekster eller middelalder romancer eksempelvis, indeholder magiske transformationer, monstre, troldmænd, drager og andre overnaturlige elementer, og mange moderne fantasyværker er stærk inspireret af disse gamle tekster om guder og helte. Men disse tekster blev ikke set på som en del af genren fantasy, fordi genren slet ikke eksisterede.

Men det gør den nu! Og heldigvis for det. Fantasy har den fantastiske egenskab at føre læseren til helt andre verdner, mere eller mindre fjernet fra realiteten. Al fiktion kan naturligvis føre læseren til ukendte steder, men fantasy sætter graden af mærkværdighed op både for at højne eskapismen, men også for at styrke fremmedgørelsen for læseren.

Fantasyverdener – fire overordnede tilgange

20190327_185158.jpg

Hvis man læser akademiker og kritiker Farah Mendlesohns værk Rhetorics of Fantasy, bliver man introduceret til én måde at opdele fantasygenrens brud på virkeligheden. Hun taler om fire kategorier for opbygning af fantasyuniverser: the Portal-Quest, the Immersive, the Intrusive og the Liminal Fantasy. Alt efter hvordan man kommer ind i fantasyværkets anden verden, afgør hvilken kategori værket hører til. Kort opridset inviteres vi ind i verdenen i Portal-Quest, er indfødt i den i the Immersive, bliver påtvunget elementer fra den i the Instrusive og skimter det magiske ud af øjenkrogen ved the Liminal.

Klassisk portal-quest fantasy er eksempelvis Narnia, hvor de fire hovedpersoner opdager en ny verden, efter de er gået igennem en portal i klædeskabet. Grundlæggende for denne type fantasy er, at det fantastiske er på den anden side af portalen. Man kan også argumentere for at Harry Potter er portal-quest fantasy, selvom der her er tale om parallelsamfund mere end universer. Questdelen af denne type fantasy er også meget klassisk for genren og består oftest af en række opgaver som helten må løse igennem historien. Her passer Harry Potter og de vises sten eksempelvis rigtig godt, da der præcis er en række opgaver Harry, Ron og Hermione skal løse, før de kan få fat på stenen.

I modsætning til en Portal-Quest fantasy inviteres vi ikke ind i universet i en Immersive fantasy, men befinder os fra begyndelsen af i det. Vi præsenteres for det fantastiske uden kommentarer eller uddybende forklaringer, fordi protagonisten, som vi følger, er en del af verdenen og tager fantasyelementerne for givet. Immersive er ofte brugt i High Fantasy bøger, så denne type fantasy ser vi bl.a. i A Song of Ice and Fire/Game of Thrones og His Dark Materials/The Golden Compass.

I intrusive fantasy skal det umulige, det magiske, forstyrre roen og logikken i vores verden. Det kan være som i serierne The Mortal Instruments eller Percy Jackson, hvor henholdsvis dæmoner og græske guder bryder ind i den normale hverdag.

Liminal Fantasy er den mest sjældne og ses oftest i magisk realisme, hvor man ikke helt er sikker på, om magien er der eller ej. Den første bog jeg selv umiddelbart tænker på er The Night Circus, som føles lidt som en drøm, og skaber mystik og magi, der altid er lige udenfor rækkevidde.

Men grænserne er naturligvis flydende mellem de fire kategorier. Harry Potter starter eksempelvis ud med at være intrusive – især for Dursleyfamilen! Magien er udefrakommende og ikke velkommen. His Dark Materials er ligeledes en immersive verden, der dog også gør brug af portaler, blot med omvendt fortegn, hvor portalen leder til en verden mere lig vores. Og Percy Jackson serien er én lang serie af quests, der skal løses, så heltene i sidste ende får reddet verden. I hvert fald indtil næste serie, ikke?

Kan I komme på flere eksempler på bøger i de fire kategorier? Og har I en favorit tilgang til fantasy verdener?

– Mette

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s