Dansk litteratur

Folkes Fremtidsrejser af Denis Rivin

_20190222_155202

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Denis Rivin
Illustreret af: Laura Büchert Schjødt
Forlag: DareDisrupt
År: 2019
Sprog: dansk
Genre: børnebog, 5-7 år

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Folkes far kører taxi, men resten af verden vil hellere flyve, og hvad gør man så? Når ens arbejde forsvinder på grund af tidens udvikling, hvad kan man så blive?

Folkes Fremtidsrejser tager et interessant emne op, som udforskes i børnehøjde med masser af fantasi og flotte illustrationer. Folkes far har en fin gul taxi, men der er ingen kunder, for de flyver med selvflyvende taxier og biler og cykler og hvad man nu ellers kan komme frem med. Derfor er han lidt bedrøvet, men Folke muntrer ham op – for man kan blive en masse, hvis blot man har fantasien til det.

Bogen fremstiller fem kreative og innovative fremtidsstillinger, som Folkes far kunne prøve at blive. Der er både de sjove og de tankevækkende, og nogle af dem måske ikke helt så langt væk alligevel. Man ved aldrig! Jeg kunne sagtens have læst om flere fremtidsjob, men heldigvis er bogen den første i en serie om “Fremtidskøbenhavn” og den teknologiske udvikling, vi kommer til at møde.

_20190222_155330

Jeg tror, bogen kan være en god samtalestarter mellem forældre og barn – både om det at arbejde, om teknologi og udvikling, om fremtiden og ikke mindst kreativitet og fantasi.

Illustrationerne er rigtig fine og understøtter indholdet. Der er masser af farver og god positiv energi, hvilket også skinner igennem i indholdet, som minder os om, at det er vigtigt, vi tager os tid til det, og dem, vi elsker. Og aldrig glemmer vores nysgerrighed.

– Mette

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s