Amerikansk litteratur

Skyggernes dronning af C.J. Redwine

52596429_328206571138816_1046599550539661312_n

Forfatter: C.J. Redwine
Forlag: Turbine
År: 2016
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 361
Genre: Fantasy, Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Man går ikke i krig, fordi man er sikker på, at man vil vinde. Man går i krig, fordi det er det rette at gøre.”

Når det kommer til litteratur, er det ingen hemmelighed, at jeg har nogle svagheder. Nogle af dem er allerede blevet afsløret (græsk mytologi, zombier), og en anden er gen- og nyfortolkning af klassiske eventyr. Som det er tilfældet i C.J. Redwines Skyggernes dronning, der er inspireret af Snehvide. 

Bogen handler om prinsesse Lorelai, der er på flugt fra den onde dronning Irina. Begge kvinder besidder magiske kræfter, bare på hver deres måde. Lorelais mål er at indtage sin rette plads som dronning i Ravenspire og samtidig få hævn over Irina, der slog hendes far ihjel. I Eldr bliver Kol pludselig konge og i et desperat forsøg på at redde sit rige fra troldene, slår han sig sammen med Irina. Der er bare et problem: Lorelai.

Efter at have læst bogen, sad jeg tilbage med blandede følelser. På den ene side var der en masse punkter i bogen, jeg var vild med, men der var desværre også bare en del, jeg ikke syntes fungerede. Lad os starte med det positive!

På trods af, at historien var inspireret af Snehvide, og nogle af elementerne derfra også bruges i denne, såsom æblet, spejlet, Lorelais udseende og Irina, så var dette alligevel med et twist og en opfindsomhed og kreativitet, som var beundringsværdig. Det bruges på en fascinerende måde, der gjorde, at man ikke betragtede historien som en genfortælling af eventyret, men som sit helt eget værk. Det blev til en spændende og anderledes version, krydret med typiske fantasy virkemidler og et interessant univers.
Det leder mig videre til verdensopbygningen, der var ret imponerende. Jeg var betaget af Redwines fantasi og hendes evne til at skabe et magisk univers, med forskellige riger, væsener og sprog. Der er noget helt særligt ved en bog, når man kan se, at der er tænkt over verden og brugt så meget tid på at skabe den. Og så var det interessant, hvordan de forskellige riger i universet interagerede, og hvordan de var opbygget.

Selvom handlingen var en smule forudsigelig, var den alligevel medrivende og spændende. Det skyldes blandt andet, at der tilføjes interessante elementer, og man tydeligt kan mærke forfatterens opfindsomhed i hendes livlige omskrivning af eventyret. Gennem forskellige karakterer tilføjes historien også lidt humor, som jeg syntes, fungerede rigtig godt. Jeg var vild med Leo, der stod i skarp kontrast til alvorlige Lorelai. Og jagtfalken Sasha og kommunikationen mellem hende og Lorelai var et skønt frisk pust.

Det fører videre til det, jeg ikke var så vild med. Det er typisk for eventyr, at de er skrevet som tell frem for show, og det er også tilfældet med Redwines udgave. I mine øjne blev det dog for meget. Der var meget indblik i Lorelais tanker, men ikke nok reaktion. Det gjorde Lorelai til en lidt flad karakter, og jeg havde svært ved helt at leve mig ind i hendes situation. Til gengæld lykkes det mig at blive fanget af Kols del. Også selvom han var præget af tell. Det var bare lykkes forfatteren at gøre ham interessant på den helt rigtige måde. Derudover var jeg fascineret af Irinas historie, der tydeligt viste, at hun ikke var et hundrede procent ond, for hun tvivlede og vaklede også. Det gjorde hende i mine øjne til en yderst kompleks og spændende karakter, og for min skyld måtte hendes dobbelthed gerne have været udforsket mere.
Sproget var desværre en smule uinteressant og klichéfyldt, og jeg tog mig selv i til tider at blive irriteret over det. Der løsnes dog lidt op for det uinteressante sprog længere inde, hvor sproget bliver mere flydende og interessant.

Det største kritikpunkt hænger sammen med universet. På trods af, at universet var fint opbygget og interessant, var der alligevel noget, der forekom mig for nemt. Mange af principperne opstod meget pludseligt, hvor nye regler for magi opstod i takt med, at Lorelai skulle bruge dem. Hun har ikke haft nogen til at lære sig om magi, alligevel ved hun, hvordan det skal gøres, hvilke besværgelser hun skal fremsige, og samtidig er hun yderst magtfuld. Det virkede bare ikke troværdigt, og det var virkelig ærgerligt, da jeg sagtens kunne se universets og magiens potentiale.

Alligevel blev jeg revet med af bogen, hvilket snarere skyldtes fortællingen end sprog og karakterer. Historien er velkendt og karaktererne originale, nogle med et twist der fungerer virkelig godt. Så er man på udkig efter let underholdning og noget velkendt med et twist, kan jeg anbefale Skyggernes dronning.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

Folkes Fremtidsrejser af Denis Rivin

_20190222_155202

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Denis Rivin
Illustreret af: Laura Büchert Schjødt
Forlag: DareDisrupt
År: 2019
Sprog: dansk
Genre: børnebog, 5-7 år

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Folkes far kører taxi, men resten af verden vil hellere flyve, og hvad gør man så? Når ens arbejde forsvinder på grund af tidens udvikling, hvad kan man så blive?

Folkes Fremtidsrejser tager et interessant emne op, som udforskes i børnehøjde med masser af fantasi og flotte illustrationer. Folkes far har en fin gul taxi, men der er ingen kunder, for de flyver med selvflyvende taxier og biler og cykler og hvad man nu ellers kan komme frem med. Derfor er han lidt bedrøvet, men Folke muntrer ham op – for man kan blive en masse, hvis blot man har fantasien til det.

Bogen fremstiller fem kreative og innovative fremtidsstillinger, som Folkes far kunne prøve at blive. Der er både de sjove og de tankevækkende, og nogle af dem måske ikke helt så langt væk alligevel. Man ved aldrig! Jeg kunne sagtens have læst om flere fremtidsjob, men heldigvis er bogen den første i en serie om “Fremtidskøbenhavn” og den teknologiske udvikling, vi kommer til at møde.

_20190222_155330

Jeg tror, bogen kan være en god samtalestarter mellem forældre og barn – både om det at arbejde, om teknologi og udvikling, om fremtiden og ikke mindst kreativitet og fantasi.

Illustrationerne er rigtig fine og understøtter indholdet. Der er masser af farver og god positiv energi, hvilket også skinner igennem i indholdet, som minder os om, at det er vigtigt, vi tager os tid til det, og dem, vi elsker. Og aldrig glemmer vores nysgerrighed.

– Mette

 

Dansk litteratur

Bjergtaget: Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

52156685_355915158584363_8964950529033633792_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 372
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

“Illuge og hans forskruede idéer om at beskytte menneskene. De er ligeværdige med os.”

Ligesom Sidsel Sander Mittet har jeg en forkærlighed for de danske folkeviser, og det var derfor givet, at jeg bare måtte læse Bjergtaget. Mange tak til Forlaget Facet for eksemplaret!

Handlingen følger tre karakterer bogen igennem. I Bjerget, elvernes verden, møder vi Askatla, der kæmper for at få hævn over sin fosterbror og således også for menneskenes beskyttelse mod at være avlsdyr og marionetdukker. I Odense følger vi ekssoldaten Johannes, der hjemsøges af mystiske drømme og snart vikles ind i et omtåget net. Det er også her, vi møder Sigrid, der forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun andre omkring sig skøre af lyst og begær uden at ville det?

Plottet er spændende, og brugen af folkeviserne er interessant. Det fungerer, og de får på en eller anden måde nyt liv ved at blive brugt som omdrejningspunkt for handlingen i en fantasy roman. Det er velskrevet, sproget flyder, og der er et godt flow. Kapitlernes korthed sætter et hurtigt tempo og øger derved spændingen. Specielt fordi kapitlerne ofte afsluttes lige dér, hvor det begynder at spidse til. Og så tager næste kapitel fat et helt andet sted og fastholder på den måde spændingen. Selvom kapitlernes korthed øger både tempo og spænding, måtte de nogle gange godt have været længere, fordi man til tider efterlades med en forjaget følelse. Og det ødelægger lidt af oplevelsen.

Handlingen fortælles skiftevis af Johannes, Sigrid og Askatla, hvor kapitlerne, til trods for en ny fortæller, fortsætter hvor det forrige slap og binder en sløje på handlingen. De tre historier vikles på fineste vis ind i hinanden og giver en afrundet handling. Og så er det lidt fedt, at den foregår i Odense.

Karaktererne er interessante og virkelighedstro. Specielt Sigrid, hvis reaktioner og handlemåder er meget realistiske. Hvordan reagerer man lige på sådanne opdagelser? Karaktererne har en god psykologisk dybde og fremstår levende for læseren. Det er derfor ikke svært at indleve sig i deres situationer. Og i løbet af bogen ser vi dem også udvikle sig stødt og roligt, og jeg er sikker på, at der sker mere på den front i de næste bøger.

Bjergtaget er en vellykket bog, hvor skellet mellem god og ond ikke nødvendigvis er entydigt. Jeg er begejstret og skal helt klart læse næste bind. Og måske Morika-serien også ryger på den laaaange læseliste.

– Camilla

Dansk litteratur

Izola 1: Rejsen til Falkien af Christina Bonde

_20190217_111343

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 370
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Da Izolas mor pludselig dør og efterlader hende en mystisk kasse vendes alt op og ned. Indholdet i kassen er kun begyndelsen på morens hemmeligheder og på rejsen, som Izola kommer ud på. Hun bliver sendt til en anden verden kaldet Falkien. En verden, der minder utrolig meget om det eventyr, som hendes mor altid fortalte hende om. Et smukt, men også meget farligt eventyr.

Grunden til at jeg ikke kan komme over 3 stjerner er, at jeg simpelthen så ofte blev hevet ud af indlevelsen i historien, fordi verdenen forvirrede mig. Den virker til tider tilfældig sammensat og usammenhængende. Det nævnes faktisk på et tidspunkt af en som Izola taler med, så jeg er også forvirret over, hvorvidt det er meningen. Naturlovene og magisystemet, som en fantasyverden har brug for, er i mine øjne ikke på plads. Man kan selvfølgelig sige, nå ja, men det er magi! Og ja, men der er kun så mange gange, jeg kan gøre det, før det bliver lidt irriterende. Når det så er sagt, så er det stadig en smuk verden med virkelig gode naturbeskrivelser og en anderledes tilgang til vampyrer, som skaber en fin kontrast mellem det smukke og det farlige.

Plotmæssigt starter vi godt ud. Jeg bliver fanget af mysteriet om kassen og morens fortid, og Falkien er smuk og barsk, når vi lander. Lidt senere, omkring der hvor Izola lærer en fyr ved navn Jorian at kende, begynder plottet at blive ret forudsigeligt. Nogle gange løses Izolas problemer tilmed med utroligt held eller nærmest deus ex machina, og det synes jeg er synd, for Izola er ikke hverken dum eller uduelig. Hun skulle selv have lov til at løse tingene!

Det mest interessante for mig ligger egentlig i fortiden. Jeg synes morens fortid og hemmeligheder er spændende at lære om, men til tider var jeg også mere interesseret i at høre om hendes tid i Falkien end Izolas.

Med hensyn til karaktererne bliver jeg desværre ikke rigtig fanget af dem. Izola er da ganske fin, og jeg kan følge hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kan især godt lide, at hun beholder meget af sin menneskelighed og kæmper lidt med at være fra to verdener. Den gruppe af kvinder, hun møder på et tidspunkt, er også interessante, så jeg var lidt trist over, vi ikke fik så meget af dem. Den bedste af dem alle er dog uden tvivl ulven Tjalfe! Men resten har jeg ikke så meget at sige om. Jorian er vel ok, men mest fordi (næsten) alle de andre mænd er modbydelige.

Alt i alt klarer Izola sig godt på skrivestilen, som bare flyder virkelig flot, på en god begyndelse og en fin hovedperson med en meget interessant mor. Men med selve verdensopbygningen falder historien fra hinanden for mig, og da karaktererne generelt heller ikke siger mig noget, er jeg nødt til at holde mig på de tre stjerner.

– Mette

Skrivetips

Skrivetip #3

Vinter TBR (2)

Du kender det sikkert godt. Du har været i et super godt flow og har fået skrevet en hel masse sider. Det kører bare. Næste dag læser du det lige igennem igen og retter typos og stavefejl. Så tænker du: det ser da meget godt ud! Og ja, det er sikkert godt, men i stedet for kun at læse med øjnene, så prøv ørene! Derfor er denne måneds skrivetip:

Læs højt

Når du læser din egen tekst højt, opdager du nemmere og hurtigere de steder, hvor teksten ikke fungerer. På den måde kan du finde ud af, om der er et godt flow og få styr på tempo. Tempo er ofte for hurtigt, hurtigere end du tror, når du kun har læst teksten i dit hoved. Ved at læse højt kan du mere naturligt finde frem til, hvor sætningen naturligt skal deles op i to. Synes du, det er mærkeligt at læse højt for dig selv, kan du jo eventuelt læse højt for en anden, eller lade den anden læse højt for dig. På den måde får du også brugbar feedback, hvis du selv er gået lidt i stå. Vi har i hvert fald selv gjort brug af dette tip, specielt ved eksamensopgaver, hvor teksten skulle stå knivskarpt. Vi kan derfor kun anbefale at huske på dette tip til dit næste skriveprojekt.

God skrivelyst
Litteraterne