Dansk litteratur · Uncategorized

Bjergtaget: Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet

52156685_355915158584363_8964950529033633792_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Forlag: Forlaget Facet
År: 2019
Sprog: Dansk
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

“Illuge og hans forskruede idéer om at beskytte menneskene. De er ligeværdige med os.”

Ligesom Sidsel Sander Mittet har jeg en forkærlighed for de danske folkeviser, og det var derfor givet, at jeg bare måtte læse Bjergtaget. Mange tak til Forlaget Facet for eksemplaret!

Handlingen følger tre karakterer bogen igennem. I Bjerget, elvernes verden, møder vi Askatla, der kæmper for at få hævn over sin fosterbror og således også for menneskenes beskyttelse mod at være avlsdyr og marionetdukker. I Odense følger vi ekssoldaten Johannes, der hjemsøges af mystiske drømme og snart vikles ind i et omtåget net. Det er også her, vi møder Sigrid, der forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun andre omkring sig skøre af lyst og begær uden at ville det?

Plottet er spændende, og brugen af folkeviserne er interessant. Det fungerer, og de får på en eller anden måde nyt liv ved at blive brugt som omdrejningspunkt for handlingen i en fantasy roman. Det er velskrevet, sproget flyder, og der er et godt flow. Kapitlernes korthed sætter et hurtigt tempo og øger derved spændingen. Specielt fordi kapitlerne ofte afsluttes lige dér, hvor det begynder at spidse til. Og så tager næste kapitel fat et helt andet sted og fastholder på den måde spændingen. Selvom kapitlernes korthed øger både tempo og spænding, måtte de nogle gange godt have været længere, fordi man til tider efterlades med en forjaget følelse. Og det ødelægger lidt af oplevelsen.

Handlingen fortælles skiftevis af Johannes, Sigrid og Askatla, hvor kapitlerne, til trods for en ny fortæller, fortsætter hvor det forrige slap og binder en sløje på handlingen. De tre historier vikles på fineste vis ind i hinanden og giver en afrundet handling. Og så er det lidt fedt, at den foregår i Odense.

Karaktererne er interessante og virkelighedstro. Specielt Sigrid, hvis reaktioner og handlemåder er meget realistiske. Hvordan reagerer man lige på sådanne opdagelser? Karaktererne har en god psykologisk dybde og fremstår levende for læseren. Det er derfor ikke svært at indleve sig i deres situationer. Og i løbet af bogen ser vi dem også udvikle sig stødt og roligt, og jeg er sikker på, at der sker mere på den front i de næste bøger.

Bjergtaget er en vellykket bog, hvor skellet mellem god og ond ikke nødvendigvis er entydigt. Jeg er begejstret og skal helt klart læse næste bind. Og måske Morika-serien også ryger på den laaaange læseliste.

– Camilla

Reklamer
Dansk litteratur

Izola 1: Rejsen til Falkien af Christina Bonde

_20190217_111343

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 370
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐

Da Izolas mor pludselig dør og efterlader hende en mystisk kasse vendes alt op og ned. Indholdet i kassen er kun begyndelsen på morens hemmeligheder og på rejsen, som Izola kommer ud på. Hun bliver sendt til en anden verden kaldet Falkien. En verden, der minder utrolig meget om det eventyr, som hendes mor altid fortalte hende om. Et smukt, men også meget farligt eventyr.

Grunden til at jeg ikke kan komme over 3 stjerner er, at jeg simpelthen så ofte blev hevet ud af indlevelsen i historien, fordi verdenen forvirrede mig. Den virker til tider tilfældig sammensat og usammenhængende. Det nævnes faktisk på et tidspunkt af en som Izola taler med, så jeg er også forvirret over, hvorvidt det er meningen. Naturlovene og magisystemet, som en fantasyverden har brug for, er i mine øjne ikke på plads. Man kan selvfølgelig sige, nå ja, men det er magi! Og ja, men der er kun så mange gange, jeg kan gøre det, før det bliver lidt irriterende. Når det så er sagt, så er det stadig en smuk verden med virkelig gode naturbeskrivelser og en anderledes tilgang til vampyrer, som skaber en fin kontrast mellem det smukke og det farlige.

Plotmæssigt starter vi godt ud. Jeg bliver fanget af mysteriet om kassen og morens fortid, og Falkien er smuk og barsk, når vi lander. Lidt senere, omkring der hvor Izola lærer en fyr ved navn Jorian at kende, begynder plottet at blive ret forudsigeligt. Nogle gange løses Izolas problemer tilmed med utroligt held eller nærmest deus ex machina, og det synes jeg er synd, for Izola er ikke hverken dum eller uduelig. Hun skulle selv have lov til at løse tingene!

Det mest interessante for mig ligger egentlig i fortiden. Jeg synes morens fortid og hemmeligheder er spændende at lære om, men til tider var jeg også mere interesseret i at høre om hendes tid i Falkien end Izolas.

Med hensyn til karaktererne bliver jeg desværre ikke rigtig fanget af dem. Izola er da ganske fin, og jeg kan følge hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kan især godt lide, at hun beholder meget af sin menneskelighed og kæmper lidt med at være fra to verdener. Den gruppe af kvinder, hun møder på et tidspunkt, er også interessante, så jeg var lidt trist over, vi ikke fik så meget af dem. Den bedste af dem alle er dog uden tvivl ulven Tjalfe! Men resten har jeg ikke så meget at sige om. Jorian er vel ok, men mest fordi (næsten) alle de andre mænd er modbydelige.

Alt i alt klarer Izola sig godt på skrivestilen, som bare flyder virkelig flot, på en god begyndelse og en fin hovedperson med en meget interessant mor. Men med selve verdensopbygningen falder historien fra hinanden for mig, og da karaktererne generelt heller ikke siger mig noget, er jeg nødt til at holde mig på de tre stjerner.

– Mette

Skrivetips

Skrivetip #3

Vinter TBR (2)

Du kender det sikkert godt. Du har været i et super godt flow og har fået skrevet en hel masse sider. Det kører bare. Næste dag læser du det lige igennem igen og retter typos og stavefejl. Så tænker du: det ser da meget godt ud! Og ja, det er sikkert godt, men i stedet for kun at læse med øjnene, så prøv ørene! Derfor er denne måneds skrivetip:

Læs højt

Når du læser din egen tekst højt, opdager du nemmere og hurtigere de steder, hvor teksten ikke fungerer. På den måde kan du finde ud af, om der er et godt flow og få styr på tempo. Tempo er ofte for hurtigt, hurtigere end du tror, når du kun har læst teksten i dit hoved. Ved at læse højt kan du mere naturligt finde frem til, hvor sætningen naturligt skal deles op i to. Synes du, det er mærkeligt at læse højt for dig selv, kan du jo eventuelt læse højt for en anden, eller lade den anden læse højt for dig. På den måde får du også brugbar feedback, hvis du selv er gået lidt i stå. Vi har i hvert fald selv gjort brug af dette tip, specielt ved eksamensopgaver, hvor teksten skulle stå knivskarpt. Vi kan derfor kun anbefale at huske på dette tip til dit næste skriveprojekt.

God skrivelyst
Litteraterne

Dansk litteratur

Projekt Luftballon af Jes Buster Madsen

51056047_1037263503127251_1471790154518626304_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Promote it!

Forfatter: Jes Buster Madsen
Forlag: Egolibris
År: 2019
Sprog: Dansk
Genre: Roman, Kortroman

Stjerner: ⭐⭐⭐

”Det var hendes sidste ønske ikke at blive brændt.”

Jes Buster Madsens debutroman er en absurd fortælling om en familie i opløsning. 15-årige Bjørn er overladt til sig selv efter morens nylige død, storebroren bor i kælderen, og faren har nok i legetøjssoldater og druk. Faren fortæller Bjørn, at moren skal kremeres, hvilket får Bjørn til at udtænke en plan for at forhindre det og opfylde morens sidste ønske. En plan der involverer en hjemmelavet luftballon og et tyveri.

Plottet består af nutidige kapitler, fortalt fra Bjørns synsvinkel, blandet med flashbacks, hvor vi får indblik i, hvorfor faren har fået en hjerneskade, hvorfor morfaren er på plejehjem, hvad der skete mellem faren og broren, der førte til brorens isolation i kælderen, og hvad der skete med moren op til hendes død. Det binder plottet godt sammen. Fortællingen starter med slutningen, og da man endelig når sidste side, føles det som om, der bliver bundet en fin sløjfe på det hele. Plottet er absurd og har sine morsomme stunder, og jeg tog mig selv i at smile undervejs af dets absurditet. Hele Bjørns projekt vidner om en kærlighed, der er beundringsværdig og på sin vis meget rørende.

Sproget er virkelig let og hverdagsagtig, og forfatteren er god til at sætte scenen og skabe livagtige, absurde karakterer. Bjørn og moren er dem, der virker mest normale i dette univers af særlige karakterer. Frank er morsom, og morfaren er en herlig karakter.
Romanen var hurtig læst, og jeg giver den 3 stjerner. Det er en fin debut, men jeg mangler personligt noget mere dybde og et lidt langsommere tempo. For der er fart over feltet, og der når at ske meget på få sider. For meget til min smag, da jeg ikke føler, at jeg når at komme helt ind under huden på karaktererne.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Dear Evan Hansen af Val Emmich

IMG_1253

Forfatter: Val Emmich
Forlag: Pinguin Books
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 358
Genre: Young Adult

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Endelig fik jeg læst den! Jeg har hørt soundtracket så mange gange allerede, men det tog mig lige lidt tid at komme i gang med romanen, trods den har ligget og samlet støv i nogle måneder nu…

Anyway! Dear Evan Hansen er en skøn bog. En Young Adult roman uden tvivl, men samtidig en historie alle kan læse.

Evan er usynlig. Han er et nul. En taber. En som ingen venner har og som bruger det meste af sin tid lukket inde på sit værelse eller ude blandt træerne i parken. Han skriver breve til sig selv, fordi hans psykolog siger, han skal. Men det brev han printer ud en dag på skolen, bliver misforstået, stjålet og fundet på Connor Murphy, da han begår selvmord. Pludselig tror Connors familie, at Evan var Connors ven – og løgnen vokser og vokser.

Jeg har læst flere anmeldelser, der siger, det er for voldsomt og for urealistisk, så langt løgnen kører ud. Det synes jeg nu ikke. Alle karakterernes handlinger og tanker er bundet til deres følelser: Evan er for angst til at sige sandheden og håber at løgnen kan hjælpe, Connors familie er ramt af sorg og sluger hvert et ord og Evans mor har for travlt til overhovedet at følge med.

Det eneste, jeg synes, bogen fejlede med, var at det lidt over halvvejs begynder at gå rigtig hurtigt. Vi har et fint build-up, men fra at Evan når toppen og til han ramler ned igen, der går det simpelthen for hurtigt. Der mangler nogle scener mellem tre af karaktererne, Evan, Jared og Alana, så man bedre kan forstå hvilken type venskab de har bygget op gennem hele det her projekt om at holde Connors minde i live.

De to, Jared og Alana, kunne også godt have fået lidt flere sider at udfolde sig på. Evan og Connor er de to stærkeste karakterer – den sidste følger vi stadig, trods han er død, spredt ud mellem Evans kapitler. Jeg føler virkelig med dem begge og kan så nemt spejle mig i mange af deres tanker. Man kan næsten ikke lade vær med at tænke at det hele kunne være gået anderledes, hvis de to bare havde fundet hinanden.

Det er også det store tema for bogen: ensomhed. Ensomhed som følge af angst, ensomhed som følge af vrede. Ensomhed der fører til selvmord. Romanen tackler emnet rigtig fint og giver også læseren håb med på vejen. Håb om at der er andre derude, som føler det samme, og at der er nogen derude, som vil acceptere dig for den du er.

– Mette