Dansk litteratur

Til Aretz’ Ende 1: Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen

sumpbaronensrejsebilledepdf.JPG

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Christina E. Ebbesen
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 483
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Gavin er på vej til Karbons hovedstad for at melde sig til turneringen og vinde prinsessens ankel i ægteskab, men han og hans væbner bliver undervejs overfaldet, og Gavin ender med at stå uden væbner. ­Robin er på flugt fra sin fortid og vil gemme sig i det elverfjendske Karbon, da det må være det sidste sted nogen ville lede efter en elver.

Et episk fantasy univers? Check!

En rejse med quests der skal løses? Check!

To fantastiske hovedpersoner? Check!

Endog med LGBTQ+ karakterer? Check!

Jeg vidste ret hurtigt, efter at have læst om Sumpbaronens rejse, at det var en roman, jeg skulle have fingrene i – og jeg blev ikke skuffet!

Plottet i første bog omhandler de tre første opgaver i turneringen. En del af starten går på, at Gavin og Robin rejser ud i landet og langsomt lærer hinanden bedre at kende. Især Gavin forsøger at bløde Robin op, da han er meget lukket omkring sin fortid. På rejsen får vi virkelig hamret igennem, hvor racistiske menneskene i Karbon er overfor elvere, og Robin må dukke sig for stenkast flere gange. Racisme er et velkendt emne for fantasybøger, med god grund, og jeg synes det fungerer i denne serie også. Der er både noget i verdensopbygningen omkring racerne – mennesker, elvere, orkere og harpyer – men også meget kulturelt spiller ind på udviklingen i deres forhold til og had mod hinanden.

Sumpbaronens rejse gør, på grund af turneringsplottet, brug af den klassiske og simple hjem-ud-hjem struktur og får undervejs udfoldet dele af universet og lagt brødkrummer til resten. Det fungerer rigtig godt og får universet til at føles stort og med masser for de næste bøger at dykke ned i. Synsvinklen skifter også mellem Gavin og Robin og giver dermed indblik i begges tanker om hinanden og de hemmeligheder de holder for sig selv.

De to er nogle skønne karakterer! Gavin er nok den fattigste baron i hele landet, men han er også den, man har nemmest ved at holde af. Han er ikke arrogant eller for fin til noget, men vil bare sit len, og sine søstre, det bedste. Og så kan det godt være han er lidt berøringsangst omkring homoseksualitet, men det virker mest til at være på grund af andres reaktioner – og så jeg er sikker på, han nok skal udvikle sig endnu mere i fremtiden.

Robin har helt klart vundet mit hjerte. Han har været igennem så meget og vil bare gerne være fri. Dynamikken mellem ham og Gavin er rigtig god, og Robins personlighed og viden hjælper gang på gang Gavin gennem opgaverne. Især elsker jeg detaljen om rim hos elvere, der, når de er vrede, ikke kan lade være med at tale i rim. Det er genialt fundet på og Robin kommer med nogle fantastiske replikker.

Der er naturligvis en masse andre karakterer, som de møder, men hvis jeg skal nævne bare én mere at skrive om, må det være prinsessen. Vi møder hende kun kort, men jeg har allerede et positivt indtryk af hende og glæder mig til mere.

Universet i Til Aretz’ Ende er virkelig gennemarbejdet og med masser af historie, kultur, myter og hemmeligheder fra fortiden til at tage fat på i seriens næste bind. Enkelte gange går det lidt stærkt, men hvis man er helt rundtosset af de mange navne kan man gå om bag i bogen og slå ord og navne op. Jeg gjorde det ikke i løbet af bogen – af frygt for spoilers – men alt gav stadig mening, og jeg har efterfølgende blot fået en lidt mere præcis forståelse ved at læse listen.

Så hvis du leder efter en ny fantasy serie, elsker det klassiske, men gerne ser der også er plads til originalitet, så begynd endelig på serien!

– Mette

Reklamer
Engelsk litteratur

Faldet af S. K. Tremayne

50980890_688392201558976_4919199376103964672_n

Forfatter: S. K. Tremayne
Forlag: Gads
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Genre: Thriller, Mystik, Domestic noir, Psykologisk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kalder du mig hele tiden Kirstie, mor? Kirstie er død. Det var Kirstie, der døde. Jeg er Lydia.”

Tremaynes roman handler om ægteparret Angus og Sarah, der havde enæggede tvillinger. En tragisk ulykke slår den ene tvilling ihjel før bogens start. Parret vil starte forfra og flytter til et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø. Den overlevende tvilling begynder at udvise bekymrende og foruroligende adfærd og tanker, og samtidig smuldrer tilværelsen mellem hænderne på Angus og Sarah. Tog de fejl af, hvilken tvilling der døde? Og hvad skete der egentlig den dag?

Hold nu op! Plottet var skræmmende på en helt anden måde, end de typiske gysere jeg læser. Det var både foruroligende og skræmmende, og tanken om, at man som forældre kan have taget fejl af, hvilket et af sine børn, der faktisk døde, og hvilket der overlevede, er virkelig uhyggelig. Den overlevende datters adfærd sår tvivl om, om der er noget overnaturligt på spil, og flere steder begynder man faktisk at tro på det. Den dystre stemning blandet med et psykologisk aspekt og nagende tvivl er yderst effektiv.
Spændingen er stødt stigende allerede fra første side, og den tager læseren med gennem en masse suspense, tvivl og mistanker. Jeg forsøgte at gætte med og finde ud af, hvordan det hang sammen, hvilket ikke lykkedes mig før til sidst. Plottet er virkelig godt skruet sammen. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig over, hvor godt forfatteren fastholder den uhyggelige stemning og stigende spænding.

Fortællingen består af et indviklet net af løgne, usagte ting og halve sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at læseren også forvirres og ikke er sikker på, hvordan det egentlig hænger sammen, før hen mod slutningen. Derudover fortælles der gennem skiftende synsvinkler hos Sarah og Angus, hvilket binder fortællingen sammen, giver mere dybde og samtidig også bidrager til forvirring – men på den gode måde! Den er virkelig godt skrevet, og karaktererne har fået så meget personlighed, at man nemt følte Sarahs sorg og mistænksomhed, tvillingens forvirring og Angus’ vrede. Samtidig er det lykkes forfatteren at beskrive naturen og miljøet omkring familien på en fantastisk måde, så den er nem at forestille sig. Naturen er barsk og vild og komplimenterer fortællingen på bedste vis.

Faldet er velskrevet, spændende, skræmmende og fængslende, og det fortjener 5 stjerner. Selvom der er delte meninger om bogen, så synes jeg, at den helt klart er anbefalelsesværdig.

– Camilla

 

Dansk litteratur

Fortjent Kærlighed af Marie Alexander White

50325124_2348457742065677_3572519329700249600_n.jpg

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Nelumbo

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Nelumbo
År: 2018
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA, Romance, LGBTQ+, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

“Vi kan kun modtage og acceptere den kærlighed, vi tror, vi fortjener og forstår.”

Novellen handler om kærlighed, den vi tror, vi fortjener, og den vi ikke havde set komme. Vi møder Julianne, hvis liv på hjemmefronten er kaotisk, og hvem der ikke har de højeste tanker om sig selv. Hun lader sig træde på, både hjemme og i skolen. Indtil hun møder Unni. Pludselig ændres Juliannes tanker om sig selv, og samtidig kommer de to piger tættere på hinanden.

Novellen behandler emner som ensomhed, accept, kærlighed og LGBTQ+ på en rigtig fin måde, uden at det bliver for meget eller kliche. Plottet er godt skruet sammen, og personerne realistisk skildret. Man forestiller sig nemt Juliannes situation, og jeg må indrømme, at jeg kunne genkende mig selv i mange af hendes tanker om sig selv og sin usikkerhed. Det gør det for mig til en virkelighedsnær læseoplevelse, når der på den måde skabes identifikation. Samspillet mellem Unni og Julianne fungerer rigtig godt, og så er Unnis bror Bjørn da virkelig kær!

Jeg fik associationer til Stephen Kings Carrie et par gange, når man blev præsenteret for Juliannes mor, samt Juliannes påklædning og opfattelse af sig selv. Ligesom Carrie klæder Julianne sig i uklædeligt tøj og har en forfærdelig mor, der ikke viser sin datter nogen form for kærlighed. Hvor Carrie ender tragisk, vendes Juliannes fortælling på hovedet med Unnis indtræden, og White lader håbet spire til sidst i fortællingen. Et håb, om den kærlighed, vi virkelig fortjener. Og det kunne jeg rigtig godt lide.

Fortjent Kærlighed er et godt bud på en sød novelle, der på trods heraf behandler nogle lidt tungere emner på en stilfuld måde. Jeg vaklede mellem 3 og 4 stjerner, for jeg var meget positiv overrasket. Derfor lander jeg også på 3,5 stjerner.

– Camilla

Dansk litteratur

#PicturePerfect af C. G. Valentin

49829627_933579580364221_5616206661971607552_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Nelumbo

Forfatter: C. G. Valentin
Forlag: Nelumbo
År: 2018
Sprog: Dansk
Format: E-bog
Genre: YA, Romance, Socialrealisme, Novelle

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Længselsfuldt ser hun op på døren, hvor Thomas lige er gået ud.”

Novellen handler om Nikita, der er håbløst forelsket i den jævnaldrende Thomas, og hvor står en rolle de sociale medier spiller i de unges liv. Nikita er ikke sikker på, om Thomas er vild med hende. En aften skriver de sammen, og han sender et billede med bar overkrop til hende. Det udvikler sig til en kort samtale, og inden Nikita når at fortryde, sender hun et billede retur, hvor hun er halvnøgen.

Sproget er hverdagsagtigt og let og lækkert, og novellen behandler en realistisk problemstilling. Den tager fat på et problem, der har floreret meget i medierne, hvor piger udstilles på de sociale medier, og hvor både videoer og nøgenbilleder sendes og deles. Emnet behandles på en fin måde, uden at der gås for meget i dybden med det. For min skyld måtte novellen gerne have været længere og mere dybdegående i forhold til problemet, fordi det er en relevant problemstilling. Ikke kun om de sociale medier, men også om hvor meget vi gerne vil imponere og ligne andre. Vi vil helst ikke skille os ud på den forkerte måde. Selvom karaktererne ikke når at få lige så meget dybde og personlighed, som i romaner, formår Valentin alligevel at fremstille Nikita og hendes problem på en virkelighedsnær måde, der gør det nemt at sætte sig i hendes sted og identificere sig med hende.

Normalt er jeg ikke meget for romance, da jeg hurtigt synes, at det bliver kliché og forudsigeligt. Men måske jeg har været lidt for hurtig, for #PicturePerfect er ikke forudsigelig, og samtidig tager den fat på en kendt problemstilling. Jeg mangler dog en smule dybde og udforskning af problemet, og derfor lander jeg på 3 stjerner.

– Camilla

Amerikansk litteratur

Let’s Talk About Love af Claire Kann

_20181230_125555

Forfatter: Claire Kann
Forlag: Swoon Reads
År: 2018
Sprog: engelsk
Sidetal: 277
Genre: LGBTQ+, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐

Margot er træt af, at Alice er afvisende overfor sex og ikke vil fortælle hvorfor. Alice forsøger at forklare, men er ikke klar til at sige ordet højt, og Margot slår derfor op – præcis som det skete med den forrige kæreste og sikkert vil ske igen. Alice er aseksuel, men håbløst romantisk. Det virker bare ikke til, at der er nogen derude, der kan forstå og acceptere det fuldt ud.

Romanen starter godt ud. Alice er sød og likable. Hun elsker alt, der er smukt og nuttet og har skabt sin egen skala døbt The Cutie Code. Man kan være grøn, gul, orange, rød eller blandinger deraf. Knap er hun kommet sig over Margot, da en ny medarbejder starter på biblioteket og sprænger skalaen i stumper og stykker. Alice er forvirret: er hun tiltrukket af Takumi? Seksuelt? Eller er der blot noget andet over ham?

Let’s Talk About Love er den første roman jeg har læst med en aseksuel hovedperson. Det er en bog jeg længe har kigget på, både fordi jeg selv er aseksuel, og fordi jeg gerne vil skrive noget med en ace hovedperson en dag. Jeg synes bogen tackler emnet godt, men også til tider lidt for infodump agtigt. Det er den måske også nødt til, da der med sikkerhed er læsere, som ikke aner hvad det betyder at være aseksuel. Temaet om seksualitet og kærlighed er i fokus naturligvis, men trods den korte længde formår historien faktisk også at indeholde en del om familie og venskab. Og et af de stærkeste elementer i bogen er, efter min mening, Alices forhold til og konflikt med sin familie om sin karriere og fremtid.

Karaktererne er runde, fyldt med fejl og mangler, og føles derfor troværdige. Desværre synes jeg ikke, de får nok tid til at udfolde sig på de 277 sider. Vi hører engang imellem om, hvad Takumi og Alice har lavet i deres fritid, så som at skydive, men det vi rent faktisk får at se, er blot, at de besøger en diner, ser en film eller går en tur i parken. Det er sådan set også fint, men hvorfor gemme alle de mere specielle øjeblikke væk? Der hvor Alices grænser flyttes? Der hvor vi kunne lære en hel del mere om, hvem Takumi er? Og vi hører om Alices fantastiske venskab med Feenie og Ryan, men ser det knap så ofte. Det bliver alt sammen lidt overfladisk, som om jeg læser om nogle karakterer, jeg allerede burde kende.

Let’s Talk About Love er dog stadig en interessant og fint skrevet kærlighedshistorie. Hvis man gerne vil vide mere om aseksualitet eller bare gerne vil læse en lidt anderledes kærlighedshistorie, så er bogen helt klart et godt bud.

– Mette