Dansk litteratur

Mørkets søn 2: Grænselandet af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

mørkets søn 2 grænselandet.JPG

Bogen har jeg fået i gave fra Ulven og uglen, så tusind tak til forlaget!

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2016
Sprog: dansk
Sidetal: 406
Genre: fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv

*Spoilers for Mørkets søn 1* !

Destan er blevet hersker over Sikanias mørke folk og må redde dem fra både hungersnød og krig. Han er ung, uerfaren og uelsket af folket og opgaverne bliver derfor kun sværere. Destan kæmper samtidig med motivationen, for uden sin elskede Celina, er livet så overhovedet værd at leve? I slutningen af første bog så vi, at Destan opsøgte en nekromancer, og nu forsøger han i al hemmelighed at genoplive Celina med mørk magi.

Grænselandet følger flere forskellige plottråde – endnu mere end første bog gjorde. Vi følger stadig flere karakterers synsvinkler, men denne gang får flere tråde lov til at få plads og de udfolder sig fint på samme tid. Der er genoplivningen af Celina som én plottråd, den truende krig som en anden, introduktionen af en magisk alf som en tredje tråd og så videre. Jeg føler, det fungerer, selvom det måske lyder af meget – og nogle vinkler er overflødige, men dem, der fylder mest, giver god mening og indsigt. Man kan mærke, at de karakterer skal bruges til noget senere. På den anden side afslutter vi også nogle plottråde fra forrige bog og ikke alle er så gennemarbejdede i mine øjne. Baran får en fin karakterudvikling, mens hans brors, Raknars, historie løber lidt ud i sandet.

Der sker noget hele tiden, også når vi ikke er oppe i høj aktion med pludselige attentater og krig. Destan skal lære at regere et land og hjælpe sit folk med stort og småt, og det er egentlig ret interessant at læse om. Hvordan han prøver at vinde sit folk tilbage og gøre det bedre end sin far er faktisk mere interessant end krigen i sidste ende. Men det er nok blot fordi jeg har læst og set så mange fantasyslag før, og det bliver lidt ensformig og forudsigeligt. Og sådan er det vel også med resten af bogen, for den er godt skrevet og det er spændende, trods de stjerner jeg har givet, jeg er bare ikke personligt helt så engageret.

Vi følger de samme karakterer som sidst, men også lidt nye, blandt andet sislen Minalia som er en alf Destan møder og bliver venner med. Destan er stadig den mest interessante efter min mening, og man hepper virkelig på ham med alt det, han sætter sig for. Verdenen får også lidt udvikling i form af nogle nye skabninger, som bruges i krigen, og vi lærer om de nye fjender Koru og Taron. Kærlighedstemaet fra første bog er sat lidt i baggrunden, da Celina jo er død, og i stedet sættes der mere fokus på krig, alliancer og intriger. Men der gives også plads til at udforske temaer som venskab, ansvar og loyalitet.

Overordnet er det en vellykket toer, der både bringer os videre og introducerer nyt, så hvis man er fan er første bog, kan jeg kun anbefale at læse videre.

– Mette

Amerikansk litteratur

Holdt for nar af Harlan Coben

 

48B288BE-7DD6-4E89-951F-C64FB09F7205

Forfatter: Harlan Coben
Forlag: Gads Forlag
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk, oversat af Poul Bratbjerg Hansen
Sidetal: 330
Genre: Krimi, Thriller, Mystik

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Døden følger dig, Maya.”

Jeg tror efterhånden, at Harlan Coben er en af de forfattere, der fylder mest på bogreolen, foruden Stephen King. Jeg er vild med hans thrillers, og hvordan han får opbygget sine plots og karakterer. Når jeg sætter mig med en Coben roman, er jeg sikker på en pageturner.

Holdt for nar handler om ekssoldaten Maya, hvis mand er død. Få måneder forinden døde hendes søster. Begge myrdet. Maya er nu alene med sin datter, og en dag da hun gennemgår sit nanny cam, ser hun noget, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved sin mands død. Hun begynder at efterforske nærmere, og selvom der umiddelbart ikke var nogen sammenhæng mellem søsteren og mandens død, viser det sig, at mordene har mere tilfælles, end hun først antog. De to vigtigste personer i hendes liv havde hemmeligheder for hende, og pludselig hvirvles Maya ind i en hæsblæsende jagt efter sandheden.

Coben har endnu en gang skrevet en pageturner, der river læseren med lige fra starten af. Plottet er kompleks og knivskarpt, hvor man drages med ind i Mayas afdækning af familiens hemmeligheder. Der sker meget, og meget afsløres, før man når til de sidste sider, hvor alle hemmeligheder er kortlagt.  Plottet er virkelig spændende, og siderne forsvinder mellem hænderne på en. Bogen er velskrevet og holder læseren fast, mens man drages ind i et univers, hvor temaer som skyldfølelse og tillid udforskes.

Min eneste anke ved denne er, at jeg ikke er helt solgt i forhold til Maya. Der er ikke meget udvikling, og samtidig virker hun ret følelseskold i situationer, hvor hun ikke burde være det. Egentlig giver det god mening, at hun skulle have så meget kontrol over sig selv og sine følelser, men det virker bare ikke helt for mig. Som nævnt er der heller ikke meget karakterudvikling, og det savnede jeg faktisk også lidt. Man skulle jo tro, at hun løbende ville udvikle sig og reagere på afsløringerne, men det virker ikke sådan. Jeg synes, det er ærgerligt. For Coben er en fantastisk plotmager og skriver levende og engageret, så læseren rives med, og siderne vender sig selv. Hans karakterer plejer at ramme plet hos mig, men denne gang var det bare ikke helt tilfældet.

– Camilla

 

 

Skrivetips

Skrivetip #1

Vinter TBR(1)

Vi besluttede os for at prøve med noget helt nyt på bloggen. Vi elsker begge to at skrive, og som led i vores uddannelse tog vi et tilvalg i Skrivekunst. Her lærte vi mere om at skrive, både det rent tekniske og om indholdet – hvordan man bygger sin verden op, sine karakterer og rammer sit publikum. Disse tips og tricks kunne vi godt tænke os at give videre. Specielt fordi vi har kunne mærke, at de har hjulpet os rigtig meget i vores egne skriverier og gjort os mere opmærksomme på hvad, hvordan og hvorfor vi skriver. Vi håber, I synes om vores nye indslag og forhåbentlig kan bruge vores tips.

Skriv dig varm

Kender du det med, at du starter hver kapitel med en vejrudsigt? Solen skinner, bølgerne skyller ind over stranden, græsset vajer i vinden… Og hvornår kommer du så egentlig til en pointe? Til en handling? Til noget spændende, der griber læseren? Måske halvvejs nede af siden?

Du behøver ikke prøve at undgå at beskrive vejret eller omgivelserne, men det kan være en god ide, når du senere gennemlæser dit kapitel, at slette starten, da den sløver fremdriften af handlingen. Beskrivelsen af vejret kan komme senere, måske lidt spredt ud over den egentlige handling.

Måske har du ligesom mange andre behov for at skrive dig ind på den egentlige handling, og det skal du bare fortsætte med. Vi gør det også selv i vores skriverier.

Det vi i sidste ende prøver at sige er, at når det kommer til at skrive, så handler det om at skrive. Tænk ikke på korrekthed, stavefejl, eller om det nu skal være med eller ej. Bare skriv. Skriv, skriv, skriv! Resten kommer senere.

God skrivelyst

Litteraterne

Dansk litteratur

Sortedammens hemmeligheder – Djævlepassagen del 1 af Karen Inge Nielsen

sortedammenbillede kopi.JPG

Forfatter: Karen Inge Nielsen
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 425
Genre: Fantasy, Horror

Stjerner:⭐⭐⭐ en halv

Marcus skal flytte til Jylland med sin mor og bo på en herregård midt ude i ingenting. Han hader det, og det hjælper ikke at både lærer og elever på hans nye skole bliver ved med at insistere på at Herstedholm, hvor Marcus bor, blot er en ruin. Men fortiden spøger på Herstedholm og noget ondt og djævelsk er ved at vriste sig fri – igen.

Hvis man er til det mere horroragtige fantasy er denne bog et godt bud. Djævlen, dæmoner, ofringer, hjemsøgte ruiner og mysterier. Der er det hele. Men desværre følte jeg, at det blev lidt langtrukkent, og så passer den slags måske heller ikke helt min personlige smag.

Bogen har passager, der er adskilt mellem fortid og nutid. På den ene side er det rart, da man som læser kan følge med i, hvad der sker af mystiske hændelser i fortid og nutid og prøve at koble dem sammen. Men på den anden side ville det have været mere spændende, hvis vi kun havde fulgt Marcus. Så vi kunne opleve mystikken gennem ham alene og finde ud af fortiden sammen med ham og hans nye klassekammerat Kira. I stedet sidder jeg som læser og venter på, at de to finder frem til alt det, jeg selv ved, fordi jeg har læst om fortiden gennem Elviras synsvinkel i fortiden.

Noget andet der trak ud var Nicklas’ synsvinkel. Han er også en ny klassekammerat, men er den type, der skal spille smart overfor læren og mobber andre. Jeg synes, der er alt for mange kapitler med ham uden at han flyttede sig på nogen måde. På den anden side kan jeg godt lide moren, Pernille. Det er dejligt, at hun får lov at være sin egen person og får sin egen synsvinkel, men synd at hun glemmes lidt igen, da Marcus og Kira tager over. Marcus er irriterende, men kun indtil han får Kira at spille op mod. De to fungerer rigtig godt sammen, med Kiras mod og Marcus’ forsigtighed.

Jeg elskede detaljen med det sønderjyske hos en af karaktererne og var lidt stolt over, at jeg forstod det hele. Der er desuden gode beskrivelser af både miljø og natur, samt det uhyggelige og klamme. Det hele træder klart frem for mig. Især var jeg grebet af ritualerne og djævlens besættelse af mennesker.

Alt i alt er det en velskrevet fantasyroman, men det er bare ikke lige min kop te.

– Mette

 

Dansk litteratur

Død verden 1: monstre af Louise Haiberg

dødverdenbillede.JPG

Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 254
Genre: Fantasy/Sci-fi/Horror

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Død verden er en horror/sci-fi turned fantasy. Jeg fik bogen anbefalet af Pernille L. Stenby – især baseret på beskrivelsen af et æble – og hun havde ret, det er rigtig godt skrevet!

Zombier har aldrig været et væsen jeg var særlig interesseret i. Jeg kom aldrig med på Walking Dead bølgen, men med Død verden blev jeg draget ind af dagbogsformatet. Dagbogssiderne giver indtrykket af en lidt mere rå og tilfældig fortælling i stedet for en gennemtænkt genfortælling, og det passer godt til emnet og den hektiske verden vi befinder os i, hvor Nera og Adrian altid er på farten.

Pludselig er zombierne dog ikke de eneste overnaturlige væsner. Vampyrelvere bringes ind i spil. Ja, du læste rigtigt. Jeg vidste godt de kom og syntes det var lidt fjollet, men da jeg så selv læste bogen, virkede det egentlig ret godt. Jeg kan se hvor sammenligningen kommer fra – de smukke udødelige væsner – men må nok sige at vampyrer er mere horror og elvere mere fantasy. Var det ikke først i romantikken, og især senere med Tolkien, at elvere tog den form vi kender i dag? Mens vampyrer er fra gamle folkesagn? Anyway! Historisk korrekthed til side, så fungerer de. Jeg blev faktisk mere interesseret efter de ankom til historien, og den nye mission er at finde ud af, om de er til at stole på.

Hovedpersonen Nera er ret nice. Hun er en fighter, godhjertet, men klar til at træffe de svære valg. Og så er hun bevidst om manipulationen, selv når hun falder for den. Vampyrelvernes tiltrækningseffekt blev aldrig for meget og sexscenerne var tilpas. Godt nok kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvordan de ville påvirke en aseksuel person? Ville man blot føle en tryghedsfornemmelse? Ville man stadig være ligeså manipulerbar?

De andre karakterer får aldrig rigtig nok tid til at udfolde sig, men Neras forhold til Adrian er godt skrevet på trods af, at jeg ikke føler, jeg kender ham endnu. Jeg kan mærke at Nera gør, og at hun elsker og holder af ham.

Titlen på første bog ’Monstre’ dækker fint over temaet som skinner igennem i hele fortællingen. Det handler naturligvis om overlevelse i en zombieinficeret verden, men det handler også om andre monstre og især om monstret i mennesket. Det monster som måske er værst af dem alle.

– Mette