Litterære events 2018

Esbjerg Fantasyfestival 2018: dag 1

IMG_1116

Første dag på fantasyfestivallen er veloverstået, og det følgende vil være et lille resume af, hvad min dag er gået med.

Jeg ankom først til biblioteket klokken 12 og tog direkte til første event om computerspillet Forgotten Anne, der er et 2d animeret eventyrspil. Konceptet lød virkelig spændende, selvom jeg aldrig selv har tid til at spille computerspil. Man spiller som pigen Anne, der er et menneske i et univers af glemte ting og sager. Disse ting er blevet levende og får tilnavnet forgotlings. Anne er en slags politibetjent og skal stoppe et ulmende oprør. Det er et meget historiebaseret spil og der blev gjort meget ud af det kunstneriske aspekt, hvorefter spildesignet måtte indrettes derefter. Det er derfor endt med et spil som er virkelig flot at kigge på – næsten studio ghibli agtigt – og som drager spilleren ind i sit fantastiske og originale univers.

DSC_0813

Klokken 13 i samme lokale var der FilmSnak, hvor folkene bag podcasten FilmSnak tog emnet om filmatiserede fantasybøger op. De kom rundt om meget fra både Voyage Dans La Lune, den animerede version af Ringenes Herre, Harry Potter og Tim Burtons version af Alice i Eventyrland. Der var lidt delte meninger blandt dem om, hvad der var godt og hvad der var skidt, men det hele var med god humor og et glimt i øjet.

Herefter blev der tid til at gå lidt rundt på markedet udenfor, der med de mange boder skabte en rigtig hyggelig stemning.

Jeg fik ikke købt nogle krystaller eller kandiserede æbler denne gang, men måske i morgen!

Indenfor igen blev det tid til at bruge penge. Jeg har ikke det største budget, så efter lidt kig, læsning af bagsider, vurdering af forsider og bogens første side blev det til fire bøger i alt. Der skal nok komme et billede af dem alle, men man ved aldrig om der formår at snige sig flere ind i morgen alligevel, så jeg holder mig fra at poste om dem endnu. (Spoiler: de er alle fantasybøger) Udover bøgerne var der også lidt merchandise af forskellig art, rollespilsrekvisitter og bagerst nogle stande med talentfulde kunstnere, som bringer de fantastiske universer til live med papir og blyant.

Efter en runde på biblioteket blev det straks tid til det sidste på planen for lørdag, nemlig forfatter vs. bogblogger panelet med forfatterne Katja Berger, Charlotte Fischer, Linette Harpsøe, Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo. De diskuterede fantasygenren i forhold til alder, køn, grad af voldelighed og erotik, genreblandinger og mere til. Og selvom vi efterhånden har hørt det mange gange før, så er det rart at slå fast igen alligevel: fantasygenren er og bliver en genre der favner bredt, en genre for alle, og som festivallen også påviste, en genre for flere en kun dem, der læser.

– Mette

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s