Litterære events 2018

Skrækfest 2018

42883534_1956435694656283_7713253353668476928_n

I denne uge har Odense afholdt Skrækfest, hvor gys og gru har været i centrum i form af forskellige arrangementer og aktiviteter. Der var således både foredrag, film, marked, spil, live rollespil og meget mere. Som fan af genren, måtte jeg naturligvis deltage. Det var dog ikke alle arrangementer, jeg havde mulighed for at opleve. Men her får I et uddrag af mine oplevelser til Skrækfest.

Torsdag d. 27. september:

Jeg havde aftalt med en veninde, at vi skulle være med til at spille horror brætspil, der startede kl. 18. Sideløbende med brætspil var der også virtual reality med horror, samt en introduktion til to skrækfilm med rædsler fra rummet som omdrejningspunkt. De to film blev efterfølgende vist. Da vi ankom torsdag aften, var der allerede flere fyldte borde, hvor folk havde kastet sig over diverse uhyggelige brætspil. Mens min veninde fandt et bord, tog jeg et kig på spillene og udvalgte selvfølgelig disse to, som vi bare skulle spille.

42806494_2138462669752347_9111326652318613504_n

Vi nåede dog kun at spille The Walking Dead. Reglerne var en smule indviklede, og det tog lidt tid at sætte sig ind i. Før vi kom i gang, sluttede to andre sig til os, som også gerne ville prøve, og snart var vi i gang med a spille. Der var en rigtig hyggelig stemning, hvor alle lod sig opsluge af spillet, og lyden af terninger og brikker, der rykkede rundt, blandet med højlydte grin kunne høres overalt. Ved siden af os var der enkelte modige, der turde kaste sig ud i uhyggelige virtual reality eventyr. Man kunne følge med på en skærm, og det var ret underholdende at se dem bevæge sig tøvende og forsigtigt rundt. Vi spillede en omgang af spillet, hvor vi alle blev forvandlet til zombier og derved tabte. Derefter spillede vi en omgang Partners og så en omgang Codename, før arrangementet sluttede kl. 22.

Fredag d. 28. september:

Sidst på eftermiddagen og hen ad aftenen tilbød Skrækfest nogle rigtige spændende arrangementer. Min veninde og jeg nåede dog kun at deltage i et af dem, da vi havde en anden aftale. Fra 16.30 var der reception på den nyeste udgivelse fra forlaget H.Harksen Productions og efterfølgende foredrag med forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen og oversætteren Jakob Levinsen, der blandt andet oversætter Stephen King. Efter foredraget ville Nordisk Film Biografer vise Director’s Cut udgaven af kultgyseren The Exorcist. Jeg nåede at være med til receptionen på Lars Ahns gotiske krimi Rød Høst og hørte om både forlag, forlægger og romanen, hvilket var virkelig spændende. Vi nåede da også at have en kort diskussion om, hvad horror egentlig er for en størrelse, og hvilke forfattere man ville anbefale til dem, der gerne ville give sig i kast med genren. Det var ret interessant at høre andres bud på relevante forfattere, og jeg fik da også inspiration til andre forfattere, jeg gerne vil prøve at læse. Herefter blev vi desværre nødt til at gå. Jeg ville rigtig gerne have hørt især Jakob Levinsen snakke om Stephen King, da King er en af mine yndlingsforfattere. Men jeg nåede da at snakke lidt med forlægger Henrik Harksen og købe Lars Ahns roman.

42800891_103691763902967_1441143819104944128_n

Lørdag d. 29. september:

Odense Hovedbibliotek blev lørdag forvandlet til et skrækmarked med diverse stande, levende zombier, rollespil og labyrint i kælderen. Mit mål for dagen var at få kigget på de forskellige stande og købe nogle danske horrorudgivelser, da mit kendskab til genren er begrænset til de udenlandske forfattere. Derudover ville jeg gerne snakke lidt med Dansk Horror Selskab og høre mere om det. Jeg skulle på ingen måde ned i labyrinten og jagtes af zombier. Selvom jeg elsker genren og ser en del gyserfilm (dog ofte med hænderne op foran ansigtet), så bliver jeg også meget let skræmt, når det omhandler de visuelle gys. Jeg foretrækker gyserbøger, da jeg hellere vil opleve stemningen og følelserne bag, end udsættes for jumpscares og uhyggelig musik i filmene. Hvis man, ligesom jeg, let bliver skræmt af de hardcore gyserfilm, kan jeg anbefale kultgyserne, der arbejder med gyset på en helt anden måde, synes jeg.

42789182_1922566778037677_5833300409627705344_n

Mette mødte mig ved indgangen, lige da jeg var ankommet, og vi gik sammen rundt til de forskellige boder. Ved boden på billedet kunne man købe forskelligt merchandise fra gysets univers. Blandt andet POP! figurer af Chucky og Cthulhu og masker med Pennywise fra IT. Ved siden af denne bod kunne man købe nye som gamle gyserfilm på både DVD og VHS. Nede i hjørnet var en gruppe mennesker og enkelte zombier i gang med rollespil.

42796014_429153787610002_7134182403710386176_n

Vi bevægede os derefter over til boghjørnet, hvor der var gys for både børn og voksne. Her standsede vi for at snakke lidt med Anne-Marie Vedsø Olesen, før vi gik videre til H.Harksen Productions’, hvor jeg snakkede lidt med Henrik om både udgivelser, anbefalinger og Dansk Horror Selskab. Derefter gik turen videre til Kandors stand, hvor vi også fik snakket med dem om deres bøger, hvor to af deres forfattere fortalte lidt om deres bøger, og hvad de ville anbefale.

42782640_151432142464322_6436086811784642560_n

Jeg havde opnået det, jeg ville, og set det, jeg var kommet for. Men Mette fik mig overtalt til at prøve en af zombie labyrinterne. Så vi gik ned ad denne trappe, hvor jeg stod og forberedte mig lidt på at skulle ind i mørket.

42775066_251030468866388_5354581971836076032_n

Vi besluttede os for at starte med den milde af labyrinterne, hvor man gik ind to og to. Her var formålet at finde en grøn kasse med en nål i, så vi kunne redde verden fra en faretruende virus. Det var den eneste labyrint, vi endte med at prøve. Vi gik ind i rummet, døren lukkede bag os, og så var der bare mørkt. Og mit hjerte begyndte allerede der at banke voldsomt. Vi gik langsomt og forsigtigt frem, da en person pludselig sprang frem foran os og fik mig til at skrige forskrækket. Nu sad hjertet i hvert fald helt oppe i halsen. Mette reagerede slet ikke, andet end én gang hvor hun udbrød en lille forskrækkelse :-O

Mange forskrækkelser og nervepirrende minutter senere fandt vi den grønne kasse og skyndte os at få nålen fri og komme ud af lokalet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan den anden labyrint så var. Jeg er i hvert fald bare glad for, at jeg ikke prøvede den.

Alt i alt synes jeg, at Skrækfest var et gennemført arrangement, hvor der var noget for alle aldre og til alle fans af horror gennem de mange forskellige aktiviteter. Der var gjort noget ud af det, og man kunne mærke, at arrangørerne havde tænkt over hvordan og hvorledes. Man forsøgte i hvert fald at skabe opmærksomhed omkring den genre på tværs af platforme, og jeg synes, at det fungerede. Jeg fik da også købt hele 7 bøger og 1 film med hjem, som jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med!

42828732_558178537947469_3499950587309457408_n

På billedet ses bøger fra H.Harksen Productions, Kandor, DreamLitt, Gyldendal og 2 Feet Entertainment og af forfatterne Anne-Marie Vedsø Olesen, Lars Ahn, Martin Schjönning, Niels Ole Busk, Teddy Vork og Vicki Pedersen.

– Camilla

 

Dansk litteratur

Panteon-sagaen 4: Den Tiende Trone af Boris Hansen

panteon4 1

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2018
Originalsprog: Dansk
Sidetal: 651
Genre: fantasy, science-fiction

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Så er afslutningen på Panteon-sagaen læst. Det var vemodigt og med blandede følelser, at jeg fik slugt den sidste del af den episke sci-fi/fantasy historie. Alt i alt var det en fantastisk rejse, som jeg kun kan anbefale jer alle også at tage på.

**Spoilers for de tre forrige bøger! Især bog 3!**

 

Lucas rejser tilbage. Tilbage til før tragedien. Tilbage til før blodet flyder i Empyria og han ser sine venner dø.

Men er det nok?

Da vi allerede har oplevet de første par scener før, må jeg indrømme at jeg læste hurtigere end normalt for at komme til det nye. Var spændt på om det ville lykkes at redde dem alle og hvad næste skridt ville være. Vecra ville jo stadig være løs. Og Tarvalis ville stadig kæmpe for sin sag.

Da vi når til alt det nye er præmissen nu vendt på hovedet. Det er denne gang engle og guder, som besøger vores verden og ikke omvendt. Det er ret sjovt og kunne være en ide til en hel bog for sig.

Det meste af Den tiende trone går med at lægge planer, gemme sig, flygte og kæmpe, og den slags er jeg desværre ikke fan af i for store mængder. Men hvis man er til action, så er der helt klart noget at glæde sig til.

I stedet er jeg mere interesseret i de øjeblikke, hvor hemmeligheder afsløres og karaktererne udvikles. De fleste hemmeligheder er efterhånden ude i lyset, men både Saida og især Lucas og Cassandra gennemgår fængslende forvandlinger. Det er også fascinerende at lære guderne lidt bedre at kende og se dem agere i menneskelige skikkelser. Og jeg er glad for at de altid er i en gråzone i historien. Der er både godt og dårligt ved at have guder til at regere en verden.

Men tilbage til Lucas og Cassandra. Bogen er inddelt i tre dele, og det er tredje del, som løfter bogens niveau for mig. Cassandra står med en stor opgave, som måske viser sig at være for stor, og Lucas skal tage det ene forfærdelige valg efter det andet. Lige da det hele ellers ser ud til at ende godt. Det er hjertevridende og får pulsen op og øjnene til at stikke på samme tid. Det er sådan et plottwist skal laves! Så jeg er meget imponeret og glad for slutningen af sidste bog, selvom starten var lidt for actionheavy til mig.

I forhold til det store spørgsmål om nogen dør… Så er svaret ja, men ikke så mange, som jeg frygtede! Der er en fin balance. Scenerne er medrivende, og ja, jeg fældede da en tåre eller to.

Tematisk er der fokus på gråzonen. På hvordan intet er entydigt godt eller ondt, rigtigt eller forkert. Nogle gange er der bare ikke det helt rette valg. Nogle gange ender det med død.

Det er svært at skrive slutninger. Faktisk er det den del jeg selv har størst problemer med, når jeg skriver. Men Boris Hansen gør det godt og jeg er så klar på at læse med igen næste gang.

– Mette

Dansk litteratur

De Dødes Tid af Thomas Helle

42482937_1855241577865139_4408059870872338432_n

Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Thomas Helle
Forlag: Facet
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 463
Genre: Gys

“Når vi stirrer ind i mørket, og mørket stirrer tilbage, så står vi stærkere, når vi er sammen.”

Stjerner:⭐⭐⭐⭐

Zombier fascinerer mig. Det har de gjort, siden jeg læste Stephen Kings The Cell. Siden da, har jeg stiftet bekendtskab med flere forskellige zombie fortællinger: nogle gode, andre knap så gode. Jeg var vild med Thomas Emsons Zombie Britannica, og jeg elsker The Walking Dead, hvad enten det er tv serien eller graphic novels. Jeg har vitterlig ikke tal på, hvor mange gange jeg har set Resident Evil filmene. Dem alle sammen! Så selvfølgelig måtte jeg bare læse Thomas Helles debutroman De Dødes Tid.

Bogen foregår i Danmark, hvor en dræbende virus pludselig bryder ud. Kort tid efter man smittes, dør man og forvandles til en levende død, hvis eneste formål er at spise menneskekød. Bliver du bidt, ja så forvandles du også. I denne virusbefængte verden følger vi en gruppe mennesker, der forsøger at overleve. Undervejs kommer de ud for en masse prøvelser, hvor både deres tålmodighed og overlevelsesinstinkt sættes på prøve. Ingen kan vide sig sikre, for i en verden hvor de døde hersker, hvordan skal man så kunne leve?

På ægte Stephen King manér folder Thomas Helle sin historie ud gennem flere forskellige karakterer og deres fortællinger, der giver plottet en dejlig dybde. Til sidst binder han en fin sløjfe på det hele, da han slutter, hvor han startede og samler op på begyndelsens nervepirrende start. Selvom karaktererne måske ikke har nogen videre rolle, får de taletid for at gøre plottet mere kompleks og afrundet, og det er noget af det, jeg elsker King for. Så jeg var meget begejstret, da jeg opdagede, at Thomas gør det samme. Jeg er vild med, at man får lov til at følge handlingen fra flere personers synsvinkel og få et indblik i deres tanker og holdninger, så man rigtig kan komme under huden på dem. Vi følger gymnasielæreren Chris, virologen June, den seksårige pige Mathilde, drengerøven Patrick, den tidligere præst Finn, advokaten Jäger og “gangsteren” André. Der er så stor diversitet i disse karakterer, at der virkelig opbygges en rigtig god historie. Selvom de måske har en bestemt rolle i fortællingen, virker de på ingen måde som klicheer, men får psykologisk dybde og gøres derved meget menneskelige og ægte. Jeg hadede Patrick for hans snobbede væremåde og ønskede virkelig, at han blev ædt af en zombie så mange gange. For slet ikke at nævne Jäger og hans chef.

Plottet er nervepirrende, spændende og fuld af hæsblæsende action. Der er splat, blod, indvolde og kamp for livet for alle pengene, og jeg elskede det! Nogle zombie bøger har en tendens til at være mere forsigtig i deres fremstilling af zombier, og det dur altså ikke. Zombier er fortærende og altædende, og så skal de også vises sådan. Det gør Thomas, og han er heller ikke bange for at bruge et lidt mere hårdt sprog i nogle scener. Og det fungerer. Her får du altså “realistiske” zombier, hvis man kan sige det. De bevæger sig langsomt uden større intellekt, og de reagerer på den mindste lyd.

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem og har da også slugt bogen i en ruf. Plottet rev mig med fra starten, og det skyldes ikke kun zombierne. Thomas Helle er god til at fortælle en historie og få sin læser med, og selvom der var lidt sproglige fejl hist og her, var det noget, jeg kunne se bort fra, fordi fortællingen interesserede mig så meget. Det er en velfungerende debutroman, han kan være ganske stolt af.

– Camilla

Zombien på billedet er venligst udlånt af min søster, der har en lige så stor kærlighed til de klamme monstre, som jeg.

Tag Tuesday

Tag Tuesday: NOPE

42551941_391841064681795_3742688008436973568_n

Regitze fra Bookish Love Affair har tagget os i denne uges Tag Tuesday, som vi vil give os i kast med. I denne uge er emnet NOPE, og vi vil prøve ikke at blive alt for negative 😉 I kan læse Regitzes svar lige her.

  1. Nope slutning: en bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig.

Camilla – Gud, hvor er jeg god til at komme til at råbe nej rigtig højt, når jeg ser en tv-serie, hvor en af mine yndlingskarakterer dør! Jeg bliver meget følelsesmæssigt involveret, hvad enten det er bøger eller tv. Den sidste bog, der fik følelserne frem på den måde, var Crooked Kingdom af Leigh Bardugo. Det var ene og alene på grund af en sørgelig slutning. Mere vil jeg helst ikke røbe.

Mette – Jeg var fan af Twilight og slugte dem alle, så snart de udkom, men brød mig slet ikke om den sidste bog med deres underlige barn, actiontease der aldrig blev til noget og imprint mellem Jacob og barnet. Nope. Nope. NOPE.

  1. Nope hovedperson: en hovedperson, du ikke kunne lide, og som drev dig til vanvid.

Camilla – Der bliver jeg simpelthen nødt til at sige Juliette fra Shatter Me serien af Tahereh Mafi. Gud, hvor var hun træls og irriterende. Og det bliver kun en lille smule bedre hen mod tredje bog, hvor hun ikke klynker helt så meget.

Mette – Jeg kan ikke komme på nogen. Tror jeg lægger bogen fra mig, hvis selve hovedpersonen er så irriterende.

  1. Nope serie: en serie, der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd.

Camilla – Jeg måtte efter at have fået de to første bøger i Alexandra Adornettos Halo serie, simpelthen give op. De var virkelig dårligt skrevet og blev konstant irriteret på skrivestilen, blandt andet fordi der, hver gang hovedpersonens crush blev nævnt, blev skrevet detaljeret om hans blå øjne på forskellige måder.

Mette – Igen, jeg ville slet ikke komme så langt, før jeg stoppede. Men kan da godt indrømme, at Mortal Instruments universet har for mange bøger efterhånden, og jeg lidt har givet op (bortset fra de bøger der eftersigende skulle have Magnus som hovedperson. Dem kan jeg måske godt overtales til at læse)

  1. Nope populært par: et ”ship” du ikke støtter.

Camilla – Da jeg læste Victoria Aveyards The Red Queen serien, bemærkede jeg, at mange shippede Mare og Maven. Den var jeg slet ikke med på og er det stadig ikke. I mine øjne skal det være Cal, men nu må vi jo se.

Mette – I tv-serier får jeg sjælendt min vilje, i bøger… Jeg tror altid, det ender, som jeg vil have?? Eller i det mindste med noget jeg kan leve med.

  1. Nope plot twist: et plot twist, du ikke så komme og ikke kunne lide.

Camilla – Jeg kan lige nu ikke komme på ét.

Mette – Cursed Child er ikke canon. Nope. Men hvis den var, så er Delphi, og hvor hun kommer fra bare… suk… Nej!

  1. Nope hovedpersons beslutning/handling: en karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet.

Camilla – Der er virkelig nogle bøger efterhånden, der får mig til at sukke højlydt og ryste på hovedet, når en af karaktererne tager en dum beslutning. Men lige nu kan jeg simpelthen ikke komme på én! Måske Avery fra Tusinde etager af Katharine McGee, da hun beslutter sig for at gå all in i et virkelig forskruet kærlighedsforhold, hun ikke burde. Men så alligevel ikke rigtig.  

Mette – Lucas fra Panteon-sagaen er ret naiv, og man ryster ofte på hovedet af ham, men det er meningen… er jeg rimelig sikker på!

  1. Nope genre: en genre, du aldrig kommer til at læse.

Camilla – Jeg kommer nok aldrig til at læse biografier.

Mette – Jeg er dårlig til at læse digte, men jeg har da læst dem.

  1. Nope bogformat: bogformater, du hader og undgår at købe, indtil den kommer i en anden udgave.

Camilla – Hmm.. Jeg synes faktisk ikke rigtig, at jeg hader nogen bogformater. Jeg køber alt efter, hvad der lige falder mig ind. Dog tror jeg ikke, jeg vil bruge penge på en e-bog eller lydbog, da jeg foretrækker at sidde med en fysisk bog.

Mette – Lydbøger. Jeg ville ønske, jeg kunne bruge dem, men jeg har så svært ved at koncentrere mig uden ordene på papiret!

  1. Nope trope: en trope, der får dig til at NOPE.

Camilla – Der må jeg nok tilslutte mig Regitze og sige trekantsdrama. Der er virkelig mange bøger, der indeholder et trekantsdrama, hvor en pige skal vælge mellem to urealistisk lækre fyre, der begge er så vilde med hende, at det er helt hen i vejret. Det kan virkelig få mig til at sukke og rulle med øjnene.

Mette – Hvis nu jeg ikke skal vælge det samme, så lidt i samme stil måske, men heteronormativitet. Ja, det er en mundfuld. Men helt ærligt? Hvorfor er det altid (næsten da) dreng/pige ships? Og hvis man vil have andet, må man ty til fanfiction? Og nu vi er i gang, hvad så med at løse trekanten med at lave, ja, en trekant? Alle sammen med alle! Eller bare de to evigt bejlende drenge sammen med hinanden… Så slipper pigen da også for valget!

  1. Nope anbefaling: en bog, der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse.

Camilla – den kan jeg ikke helt være med på. Jeg nægter simpelthen ikke at læse noget, bare fordi det er hyped. Min interesse vækkes derimod, og jeg bliver nysgerrig på, om den fortjener den hype og er lige så god, som andre siger. Nogle gange viser de sig at være hypen værd, mens de andre gange ikke fortjener den.

Mette – Sarah J. Maas’ Throne of Glass. Har hørt om så mange, der elsker den. Men også læst hvor forfærdelig den er. Og så lyder den virkelig kliche.

  1. Nope klicheer/pet neeve: en kliche eller litterær pet neeve, der altid får dig til at rulle med øjnene.

Camilla – Jeg vil virkelig gerne sige trekantsdrama her igen. Eller måske bare, at der skal være en lækker fyr i fantasy og YA, så den kvindelige hovedperson kan blive forelsket. Som om det er det eneste, der kan drive plottet fremad.

Mette – Jeg hader, når der ikke beskrives nogen hudfarve eller etnicitet hos nogen af karaktererne, men alle forventer, at de er hvide. Som om der stod, de var det. Der skal laves en filmatisering af en bog, og no shit de er alle hvide. Jeg hader det også, fordi jeg selv gør det i mit hoved og skal lige tænke: Hey! Shake it up! Hvis nu bare forfatterne beskrev lidt tydeligere, kunne vi undgå en masse bøvl… Shoutout til The Darkest Minds filmen, der vender det her på hovedet!

  1. Nope kærlighedsinteresse: en kærlighedsinteresse, der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse.

Camilla – Egentlig forstår jeg slet ikke Anastasia og Christian Grey forholdet, så det må blive det.

Mette – Altså nu er Cursed Child som sagt ikke canon i mit hoved, men… hvad sker der lige for Voldemort og Bellatrix?? Hell no.

  1. Nope bog: en bog, der ikke burde eksistere.

Camilla – I løbet af studiet, er jeg godt nok stødt på mange, som jeg undrer mig over eksisterer. Ikke fordi de er dårligt skrevet som sådan, men simpelthen fordi indholdet er for sygt eller for mærkeligt til, at nogen har lyst til at læse det. I tråd med sidste omgang Tag Tuesday, vil jeg nævne Justine af Marquis De Sade og The Story of the Eye af Georges Bataille. Hvorfor vil nogen dog læse det?

Mette – Ja, jeg er enig med Camilla. De bøger glemmer jeg desværre aldrig…

  1. Nope skurk: en uhyggelig skurk/modstander, du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning.

Camilla – Klovnen Pennywise fra Stephen Kings IT. Føj. Jeg så filmen som barn og har siden da hadet klovne som pesten. Og så er han simpelthen så uhyggeligt beskrevet. Jeg tror ikke engang, jeg ville nå at løbe den anden vej, men snarere falde om på stedet af skræk.

Mette – Jeg har ikke læst IT, men hader klovne alligevel! Ellers tænker jeg, at Voldemort, Bellatrix eller Umbridge heller ikke ville være rare at møde. Synes også Vecra fra Panteon-sagaen er ret creepy.

  1. Nope dødsfald: en karakters dødsfald, som stadig generer dig.

Camilla – Her kan man virkelig ikke undgå Harry Potter, for hold nu op hvor er der mange dødsfald, der ikke burde være der. Jeg kan ikke nævne én fremfor en anden her, men lad mig blot påpege Sirius og Dobby.

Mette – En fra Captive Prince serien. Jeg ved ikke, om jeg bør spoile det…. Men det var bare ikke okay. Karakteren døde alt for ung og fortjente mere. ☹

  1. Nope forfatter: en forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere fra.

Camilla – Det må igen blive Alexandra Adornetto. Nej tak, ellers tak.

Mette – Houellebecq.

Vi sender udfordringen videre til alle dem, der skulle have lyst til at være med!

Dansk litteratur

Mestenes-serien 1: Inkarnation – af Pernille L. Stenby

inkarnation 3 mes

Forfatter: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og uglen
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 429
Genre: YA, fantasy

Stjerner:⭐⭐⭐⭐⭐

Jeg var så spændt på denne nye serie fra Ulven og uglen. Ikke kun fordi ideen om en person, der vågner op i et lig og ikke kan huske noget er spændende og fyldt med muligheder, men især fordi jeg har savnet fantasybøger med lgbtq+ personer. Og jeg blev ikke skuffet!

I Inkarnation vågner jeget op i en krop, der indtil nu har været død, og som er mærket med utallige ar. Jeget er sikker på, de ikke hører til her, men må tilbage til tågen, hvor de kom fra, tilbage til Ham, og får hjælp fra både en elev og en lærer, som har to vidt forskellige ideer om, hvad der virkelig er sket.

Handlingen udspiller sig på Roevel Akademi, som er en skole for børn med særlige evner. Der er fire typer af elever med hver deres relation til og brug af sansen, som er navnet på det magiske element i serien. De fire typer elever er: betvingere, skelsættere, omstillere og kontrollører. Det er et meget interessant univers, der blander tropen om den magiske skole, vi kender så godt, sammen med en dystopisk tyrannisk institution, Kastellet, der ejer eleverne. Det skaber derved et unikt fundament for universet, som jeg kun glæder mig til at lære mere om.

Karaktererne er velskrevne og interessante, og også her er jeg nysgerrig efter at vide mere om dem alle. Især hovedpersonen Mes står dog mit hjerte nært, da de virkelig kommer igennem meget og fortjener en pause! Det, at Mes ikke forstår verden på samme måde som de andre, gør, at der kommer nogle interessante og sjove interaktioner ud af det. Især er der fokus på køn, hvor Mes ikke forstår, hvad det går ud på, men godtager det, når de får at vide, at piger har nederdele på, mens drenge går i bukser. Den måde temaet om identitet bliver udforsket på, fungerer rigtig godt, da Mes netop forsøger at finde ud af, hvem de er og hvor de kommer fra, og midt i alt det stilles også spørgsmålet om kønsidentitet. Seksualitet udforskes tilmed i et trekantsdrama, der er et af de bedre, jeg har læst. Og det føles aldrig som et sidespring fra hovedplottet, men som en integreret del af karaktererne og deres udvikling.

Bogen er super godt skrevet, og jeg elskede, at man som læser er forvirret sammen med jeget, oplever verdenen idet at jeget oplever den og på samme måde har svært ved at vide, hvem man kan stole på. Selvom der var så mange nye informationer og meget at finde rundt i, så var jeg aldrig i tvivl om, at det hele nok skulle give mening senere.

De små tegninger i starten af bogen og ved nogle af kapitlernes slutning er virkelig fine og opbygger en stemning og en visuel indgang til universet, som jeg håber fortsætter i de næste bind i serien. Det visuelle kommer sådan set også til udtryk sprogligt. Der er, især i starten, lagt stor fokus på at beskrive omgivelserne. Det giver god mening, da Mes ser skolen for første gang, men det er også bare rart og gør det nemt for mig som læser at bygge akademiet op og indleve mig i universet.

Jeg kan slet ikke anbefale Inkarnation nok, til alle fantasy fans – unge som voksne, og håber virkelig serien får al den succes, den fortjener!

– Mette