Dansk litteratur

Panteon-sagaen 2: Akkanas gåde af Boris Hansen

akkanas gåde billede 2

Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 593
Genre: Fantasy, Science-fiction

Stjerner:  ⭐⭐⭐⭐⭐

Anden bog i Panteon-sagaen levede op til mine høje forventninger. Jeg læste bogen med et meget analytisk blik, da jeg brugte serien som en del af mit specialeprojekt, så det har gjort oplevelsen lidt anderledes. Jeg undersøgte fantasygenrens måde at verdensopbygge og sammenlignede Panteon-sagaen med Harry Potter og His Dark Materials. Og jeg må sige at der var en hel del udvidelse af universet i Akkanas Gåde! Og jeg elsker det. Panteon-sagaen har en sammensat og troværdig verden, både på den ene og anden side af portalen, og de mange lag og hemmeligheder gør bogen til en rigtig page-turner.

Vi følger stadig Lucas på sin jagt efter Cassandra, og følger Saida i hendes kapitler, men i Akkanas Gåde får også Mehmet, Julia og science-fiction delen af serien mere plads. Det var en sjov blanding af kapitler frem og tilbage mellem verdenerne, men det fungerer. Det føles aldrig rodet eller forkert, da temaerne afspejler hinanden virkelig godt. Og verdnerne måske er mere knyttede end man først tror.

Jeg elskede at der var så mange mysterier. Hvor er Mardelus? Hvad gemmer der sig nede under Empyria? Hvad er svaret på Akkanas gåde? Hvorfor bliver de hjemløse kidnappet? Og især sidste kapitel hos Mehmet får det til at krible i mine fingre efter næste bog.

Jeg kunne godt lide Mehmets karakterudvikling og håber på at se mere af den slags – også hos de andre. Ron er lidt på vej, Lucas forsøgte, men blev hevet tilbage igen af sin kærlighed til Cassandra. Theodor har måske lidt fået knust sine idealer om fantasyverdenen, så der kan også være fremtidig forandring for ham i sigte. For Saida afsløres en blodig hemmelighed, som nok kommer til at påvirke hende i fremtiden og som helt klart lover karakterudvikling for hende. Cassandra er nok den eneste karakter jeg har svært ved at forstå. Det er både irriterende, men også spændende, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal tolke hende. Hun kunne gøre hvad som helst – eller kunne hun? Vi må se.

-Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s